Den franske vingård

Lige bortset fra, at jeg simpelthen ikke kan "klare" den der træcykel, så er det helt igennem en herlig og godt fortalt historie, du lægger for dagen.

Sikke mange tilbygninger du efterhånden har fået plads til.... Jeg forstår godt du ønsker dig større grunde!

Jeg syntes træcyklen er meget sjov og den passer godt til historien.
Det ser ud til at det er RGR Gamings bilforretning der er kommet i brug (Han er fantastisk)

I sensommeren under familien endelig sig selv lidt ferie i en forlænget weekend.
Mens Clarise og Beatrice tager på shoppingtur til hovedstaden sammen med Danielle og Marcel’s kæreste, tager Pierre alle ”herrerne” med på telttur til en af de skønne nationalparker i nærheden.
Her slår de lejr ved en søbred, og bruger en del af tiden med fiskestangen i hånden og snøren smidt ud i det krystalklare vand. Om aftenen griller de dagens fangst, og hygger sig omkring bålet med sang og Marcel’s guitarspil, indtil månen står lysende klar mellem trækronerne.





Det er altid en veltilrettelagt og veludstyret camp, når Pierre inviterer på familieudflugt, for ALT er tilrettelagt til mindste detalje.
Selvom oppakningen godt nok bliver forbavsende stor, inden de kommer hjemmefra, er alle nødvendige remedier til en god lejr altid med. Om så det er den sammenklappelige brusekabine, felttoilettet, det gamle proviant-telt og udsøgt mad til alle dage – så er det med, når Pierre skal overnatte i det fri.
”Hellere et par fade for meget, end mangle noget at anrette fangsten på” som han siger.
Denne første dag fanger Jean Claude en kæmpe laks. Med lidt honning hjemmefra bliver den helt udsøgt efter en tur på grillen.





Pierre, Marcel, Serge og Duane stuver sig sammen i det store telt, mens Jean Claude har fået et mindre telt helt for sig selv et stykke derfra.
”Du har nok mest brug for at være dig selv” siger Pierre til Jean Claude, da sovepladserne skal fordeles.
Jean Claude mener dog, at der SAGTENS kan sove to personer i det lille telt.
”Nej, nej, det skal du ENDELIG ikke tænke på grand-père (farfar)” skynder Marcel sig at svare.
Så skynder han sig at smide sin sovepose i det store telt.



Reelt kender alle de andre ALT for godt til Jean Claude’s højrøstede snorke-lyde.
Selv Duane har oplevet Jean Claude eftermiddags-blunde i en campingstol mellem rankerne i vinmarken – og ikke være et øjeblik i tvivl om, HVOR Jean Claude opholdt sig. Selv på MEGET lang afstand kunne man tydeligt høre vinbondens markante prusten.
Derfor er der ABSOLUT ikke andre, som vil dele telt med Jean Claude.

”Bare rolig - så længe han har munden åben, bliver vi heller ikke angrebet af vilde dyr” lover Pierre, da de lyner teltet op for natten, og går til ro.
I første omgang er det de to gamle, som går til ro, mens de unge bliver siddende lidt endnu, og snakker sammen over de sidste rødvins-slatter.
Dagen efter vil de snøre vandrestøvlerne på, og gå en tur i det klippefyldte terræn – på udkig efter en nærliggende sø, hvor fiskene skulle være ekstra store og udsigten enestående.





Om morgenen sover de unge længe.
De vågner først, da duften af Pierre's morgenmadsgryde trænger ind i teltet til dem.
"Så er det ud af fjerene mine herrer" råber Jean Claude samtidigt som en sur militærmand ind gennem teltåbningen.
"Solen står højt på himlen" overdriver han voldsomt.



Efter et velsmagende morgenmåltid og en frisk dukkert i den nærliggende sø (Det kan man jo desværre ikke i spillet), hvor de fiskede dagen før, er de klar til afgang.
Serge og Marcel tager hver en rygsæk på med madpakke-rester fra aftenens grill-fisk.
Så begiver de sig på vej ad en smal sti mod klipperne.



Tilbage i campen, står den på ”De Mournier mesterskaberne i hesteskokast”, som Marcel har arrangeret.
”Hov hov unge mand” bemærker Pierre med et stort smil, da Duane løber med titlen. ”Du kan da ikke komme her og tage VORES trofæ”.
”Nej, så må du gifte dig med pigebarnet” tilføjer Jean Claude, og klapper Duane på skulderen.
Det lover Duane NÆSTEN at gøre, inden den næste udflugt.

MonaSolstraale skrev:Sikke mange tilbygninger du efterhånden har fået plads til.... Jeg forstår godt du ønsker dig større grunde!

Jeg syntes træcyklen er meget sjov og den passer godt til historien.
Det ser ud til at det er RGR Gamings bilforretning der er kommet i brug (Han er fantastisk)

Ja, MEGET større grunde meget gerne - eks 80 x 80 eller endog 100 x 100, så man kunne få sig en ordentlig vinmark ved slottet - eller nogle flere bygninger naturligvis - ha ha
Man BEHØVER jo ikke bygge på hele grunden, hvis man ikke har behov for det!

Når nu vi netop HAR fået et nyt transportmiddel, skal den da også vises frem - og passer jo fint ind i historien denne sidste gang.
- og det ER jo RGR Gamings fantastiske bilhandel, som jeg lige fik plads til i historien.
Helt enig: en af de sejeste "arkitekter" i Sims. Bemærk eks det fine fortov rundt omkring på parkeringspladsen osv osv

På en af efterårets første regnvejrsdage kommer Danielle tilbage til slottet med gode nyheder.
Hun er nu en nydelig ung dame – og i et fast og velfungerende forhold med sin livredder-ven Duane, som også er blandt butikkens medarbejdere, og en fast bestanddel af slottets ansatte, når der er tid til det.

Ved eftermiddagskaffen fortæller Danielle, at Clarise og Pierre skal være bedsteforældre – og Beatrice og Jean Claude dermed også være oldeforældre.
”ÅH NEJ FOR POKKER DA OGSÅ” udbryder Jean Claude prompte, da han får den glade nyhed.
”Det lyder så forfærdeligt gammelt at være oldeforælder” skynder han sig at rette sig selv, da alle kigger på ham.
”Jamen du ER da gammel papa” smiler Pierre lettet, da han hører forklaringen på faderens udbrud.



Så følger en lang snak mellem kvinderne om besværet med en voksende mave og arbejdet i butikken, terminer, fødsels-forberedelse og aflagt tøj fra Serge’s tid som spæd, som Clarise vistnok stadig har liggende ”et eller andet sted på slottet”.
"Jeg skal bare lige komme i tanker om, hvor det er" erkender hun, efter at de tilbageværende ting fra gemmerne efterhånden er blevet flyttet nogle gange i alle deres ombygninger.



Al den "ammestue-snak" bliver mændene for meget. Så de sætter sig udenfor istedet.
Efter at Pierre og Jean Claude har givet Duane rigelige mængder gode råd om fader-rollen, falder snakken i stedet på, hvordan de kan lave en fin vugge til babyen.
”Det ville måske være smart, hvis den kunne hænge fra loftet” foreslår Pierre, mens Jean Claude hellere vil sætte hjul under vuggen.
Selvom de ikke er enige om alting, ligger det dog fast, at der ikke er nogen som helst grund til at købe en ny vugge.
"Den kan vi lige så godt SELV lave" slår Jean Claude fast.
Duane nikker - og håber, at han kan overbevise Danielle om, at det er den bedste løsning.



Da mændene kommer ind fra regnen, fortæller Danielle også, at butikken jo har givet et pænt overskud de sidste år for familiens egen del af omsætningens vedkommende. Resten går jo til logens andre medlemmer, som også ejer en del af butikken – og dermed også skal have deres del af omsætningen. De fleste indtægter tilfalder dog stadig familien De Mournier – og dermed Danielle.



”Derfor vil jeg høre, om I vil hjælpe med at finde et nyt logi til Duane, den lille ny De Mournier og mig selv, for værelset over butikken er ikke optimalt til os alle tre?” spørger Danielle de ældre, og kigger på sin mor.
Clarise skal lige til at svare, men bliver afbrudt af Pierre, som kan fortælle, at han faktisk allerede HAR kig på et fint lille hus længere nede af vejen.
”Jeg kan godt bruge udhuset til opdræt af nogle frølår – øh, frøer mener jeg - og lidt ekstra lagerplads” henvender han sig til Clarise. Hun trækker kort på skuldrene – sikker på, at dette vil give god mening for alle i familien – og Pierre og alle hans projekter er jo nok ikke sådan lige at sætte en stoppe for alligevel, når først gemalen har sat sig noget for.
"Ja, det kan du vel" nøjes hun derfor med at svare.



”Men huset skal godt nok lige have en renovering først” lister Pierre ind i samtalen, da snakken allerede går videre blandt de øvrige tilstedeværende. Clarise kigger kort men bestemt på ham, og siger så: ”Ja ja, det skal det vel mon ami”.
”Men vi får jo også et værelse fri over butikken til den nye vinkyper-elev, når han starter til foråret” smiler Pierre til sin kone – for sådan lige at udbygge fornuften i endnu et huskøb.
”Ja, eller barselsvikaren til butikken” supplerer Clarise, inden hun vender tilbage til den anden samtale.



At kalde det nye hus for ”lille”, er måske nok en underdrivelse, for der er rigeligt med plads til Danielle og hendes voksende familie – og Pierre’s frø-opdræt i baghuset.
Huset ligger smukt ved bredden af en bjerg-sø, og med en fin lille træbro til at fiske eller sejle ud fra.
(Og det ER da iøvrigt et af de nydeligste steder i spillet overhovedet - med vand på tre af grundens sider).



Straks papirerne er underskrevet, går Pierre, Jean Claude og godsforvalteren i gang med at istandsætte huset, som ligger et stenkast længere nede af vejen – ikke langt fra hverken slottet eller butikken.
På den måde råder familien nu over tre grunde i nærheden af hinanden – slottet, butikken og Danielle’s nye hyggelige hjem.
Her er det nye hus i forgrunden - butikken og bryggeriet lidt skjult bag træerne til venstre - og slotsgrunden bagest.



Pierre har godt nok ikke nævnt noget om det til Clarise endnu, men han HAR faktisk også et godt øje til et stykke skrånende agerjord på den modsatte side af vejen, hvor der hører et større skovareal til.
Her kunne Pierre godt se en mindre campingplads placeret mellem de skyggende træer og klipperne – og på den måde samtidigt aflaste værelsesfløjen lidt, for den er ved at være fuldt booket året rundt.
Men lige nu må de hellere koncentrere sig om at få familieforøgelsen og det nye hus til Danielle godt på vej.
Så skal Pierre nok finde et godt tidspunkt at få nævnt det med campinggrunden på til Clarise.
Foreløbigt er det kun Jean Claude, som er bekendt med Pierre’s næste planer – og har nikket anerkendende, da de tog marken og skoven i øjesyn.
"Kan du ikke se det for dig Pére?" spørger Pierre, da de en dag står ved skråningen og træerne.
Det KAN Jean Claude naturligvis godt.



Inden den kommende sommers travlhed på slottet, flytter Danielle og Duane ind i deres ny-istandsatte hus.
På første sal har familien naturligvis allerede gjort klar til den lille ny baby.
I forhaven har Jean Claude nærmest skabt en blomster-oase af floraen fra slottets have.
"Er det ikke bare fantastisk mon cher" siger Danielle til sin udkårne, da de første gang står ved husets indgang.



Huset rummer også et større gæsteværelse, som Serge og Marcel benytter sig af, når de er på besøg ved familien.
Ved de lejligheder går søskende-snakken ofte til langt ud på natten.
Hvis Duane er med i snakken, laver han altid sjov med Marcel, om ikke også han og den lyshårede veninde snart skal forøge familien yderligere.
Men Marcel er overbevist om, at han først skal have sin uddannelse som gastronom gjort færdig i Paris - og måske endda have sit eget sted, inden der kan blive plads til familieforøgelse for hans vedkommende.
"Måske kommer jeg ligefrem først" plejer Serge så at bryde ind, og hjælpe sin bror.



Selvom hun stadig er aktiv i butikken, er timerne bag disken reduceret betydeligt, for Danielle’s mave er nu vokset betragteligt de sidste uger. Derfor bruger hun det meste af sin arbejdstid på det interimistiske kontor i personalerummet over vineriet.
I stedet er Sam et stort aktiv i butikken efter skoletid. Han er næsten alene om at pakke varer ud og sætte dem på plads i butikslokalet. Det kan godt være et hårdt arbejde for en splejset knægt, når omsætningen er ganske betragteligt, og de mange vinkasser løbende skal genfyldes.



Sam klager dog aldrig – snarere tværtimod, for han har altid overskud til at hilse på alle nye kunder i butikken, der modtages med et elskværdigt ”Bienvenue madame” eller ”Bonjour monsieur”.
Den nye hjemmeside med salg af produkterne har også betydet, at Marcels gamle musiklokale i baglokalet nu mest er lagerplads for de mange varer, som pakkes og sendes direkte fra butikken.



Mod slutningen af sin graviditet er Danielle noget besværet af de ekstra kilo.
Hun beklager sig til Duane, der lægger sine hænder på maven, og beder babyen om at skynde sig lidt.
Det lader dog stadig vente på sig.



På en af sine sidste arbejdsdage instruerer Danielle de ansvarlige medarbejdere fra butikken.
"Så er det jer - ja, og så Sam naturligvis, som passer butikken det kommende stykke tid".
Da mødet er slut, får de alle en krammer, inden Danielle trasker tungt hjem til huset, så hun kan få hvilet sig lidt.



I sommer-travlheden i butikken og på slottet føder Danielle endelig familiens lille nye solstråle.
Det bliver en pige, som Danielle og Duane allerede HAR bestemt sig for skal døbes Juliette.





I de første uger har både Clarise og Beatrice noget svært ved at holde sig fra den lille baby. Enten er den ene eller de begge på besøg hos Danielle, hvor de går til hånde, og sværmer om barnevognen og vuggen som "sultne" bedste- og oldeforældre jo gør.
Det er først, når åbningstidpunktet for restauranten hastigt nærmer sig, at Clarise skynder sig hjem for at skifte til den mere stillige tjener-uniform.
Selvom deres besøg og hjælp er værdsat for den unge moder, nyder Danielle også stilheden, når familien har forladt huset.
Så nusser hun selv om Juliette - ja, det er næsten som om, at hun "svæver af lykke og taknemmelighed".

Barnedåben holdes naturligvis på slottet efter sommersæsonen og de sidste turister har forladt dalen.

Hvor finder du dog den fortælle lyst og sammensætning af billeder i denne varme!

Jeg bliver stadig mere imponeret at din historie.

Men det går jo ikke at slutte endnu. Der er stadig plads til at udvide imperiet.

Det er rigtig hyggeligt, ay du nu også "kaster" dig over at formere dine simmere, Vince. Dejligt afsnit.

Tak tak.
Jamen det VAR også et af de mest besværlige og langsommelige afsnit, som jeg har skrevet meget længe.
Selvom historien jo virker så ligetil, døjede jeg virkelig meget med, at få de 6 simmere til at være i samme rum - og de 5 af dem til at sidde ned, når de nu hellere vil bage hvis kage, blot de er det mindste sulten - eller træne programmering, blot de keder sig lidt.
Ydermere er sådan en graviditet jo ikke lige overstået på en enkelt simmer-dag.
Så det har faktisk taget mig en del små ledige stunder at få dette indlæg gjort færdigt - selv i denne varme.

Nu færdes jeg bedst i skygge, når først solen giver sig til at skinne ALT for meget. Så det var fint at tilbringe lidt tid foran skærmen istedet, mens solen bager udenfor.

- og så fik jeg jo lige bygget mig et hus mere iøvrigt.
Jeg overvejede iøvrigt seriøst, at sætte mig ind i teknikken med at placere genstande udenfor grunden. Så ville der måske have ligget en lille båd ved den fine træmole lige i nærheden af grunden.
Jeg opgav dog - orkede det ikke.
Jeg ærgrede mig også over, at ikke ALT vand i spillet er svøm-bart. Det ville have været fornøjeligt, når nu netop denne grund nærmest er omgivet af vand.

"Desværre" er der kun ganske ganske lidt tilbage af denne sommerhistorie, som ellers var rigtig fornøjelig at gennemspille og skrive - men næsten umulig, med alle disse enerverende fejl.

Men tak for jeres kommetarer.

Ja, det er da vist godt nok første gang, at jeg har en afbildet fødsel med, Simsister. Det har du vist ret i.
Så fik jeg prøvet det også.

- og se iøvrigt, hvad der reelt skete, da Danielle endelig fødte:

En sommeraften, hvor skyggerne er lange, finder Clarise Pierre siddende i sin yndlings-gyngestol ved kanten af slottets lille fiskedam.
Han har smidt fiskesnøren i vandet, men ser ellers noget fjern ud i blikket.
Først da hun nærmest står lige foran ham, giver det et lille spjæt i Pierre, som kigger overrasket op.
”Åh, undskyld min egen – jeg var lige et andet sted i tankerne”.
”Forhåbentlig ikke mange andre steder end her på slottet” svarer Clarise med lidt uro i stemmen.
”Nej, det er jo netop det – jeg sad netop og tænkte på, hvor fantastisk vi alle sammen har fået det her på stedet – med sommer-restauranten, festlokalet, lejlighederne, orangeriet, bryggeriet, butikken, den lille Juliette og det hele”.
” – og en ovenud lykkelig familie” tilføjer Clarise, og lægger hånden på Pierre’s skulder, inden hun sætter sig på en træstub.
”Ja, det er rigtigt – både de gamle og de forfløjne unge – og så os to midt imellem” smiler Pierre glad – og opdager ikke, at fiskestangen forsvinder ud i dammen.

Dejlig historie at følge. Wowww, trillinger - ja, det er en af de ting, der kan sætte en alvorlig bremse på mit spil for øvrigt, så jeg er da spændt på, om du orker at lade dem vokse op. Og så gyngestolen, virkelig hyggeligt.

Det bliver med garanti ikke aktuelt.
Jeg har valgt, at der kun er et enkelt barn i denne historie, for jeg kan da næsten ikke overskue at skulle opdrage 3 tumlinger.

Det ER faktisk en rigtig hyggelig grund, som jeg har fået opbygget - ikke mindst udenfor, hvor der er mange aktivitetsmuligheder.

Tak Simsister

Nogle år senere dukker 4 af områdets habitklædte politikere op på godsets gårdsplads, hvor de spørger efter Pierre.



På det tidspunkt drives den lille restaurant på slottet fortrinsvist af Marcel og det øvrige personale, mens Danielle netop har åbnet en ny vinbutik i Marseille – familiens tredje.
”Han er vist i festlokalet” peger Clarise mod ladebygningen.
Herrerne går hurtigt i denne retning, og forsvinder ind gennem døren.



Ved aftensmaden vil Clarise høre, hvad de 4 mænd ville Pierre tidligere på dagen.
”Det er vel ikke noget alvorligt?” spørger hun forsigtigt, og kigger på sin mand.
”Nåeh – nej, det er det jo sådan set ikke” svarer Pierre, og snupper et stykke kød mere fra fadet.
”De ville blot høre, om jeg ville overtage borgmesterposten i byen, når den bliver ledig næste forår” svarer han så sådan lidt henslængt.



”BORGMESTERPOSTEN!!” udbryder Clarise, Beatrice og Jean Claude i munden på hinanden.
”Jamen du er da ikke politisk engageret – SLET ikke” udbryder Clarise forbavset.
”Nej, og det sagde jeg også til dem” svarer Pierre. ”Men de synes netop, at det kunne være en fordel i disse tider, at der kom en mand på posten, som ikke havde en lang politisk baggrund fra flere år i kommunalpolitik – måske sådan en slags kransekagefigur med et godt kendskab til vinproduktion, når det nu ER så vigtigt for distriktet her”.
”Jamen . . .” prøver Clarise, men bliver afbrudt af sin mand: ”Rolig nu ma chérie, jeg har jo ikke sagt ja endnu”.



Men sådan gik det nogenlunde til, at Pierre et år senere kunne kalde sig borgmester i dalen – som den helt store og overraskende stemmesluger på den upolitiske liste, der blev oprettet til lejligheden.
Med den afgående borgmester i vennekredsen kan det jo ikke gå helt galt, hvis Pierre fremover har spørgsmål til det politiske spil eller historik i dalens valgkreds.
”- og mon ikke vi har serveret for hver og en af mine vælgere på et tidspunkt” funderer Pierre, da valget er vel overstået, og han har sat sig tilrette på det lille borgmesterkontor, som han og Jean Claude besøgte for snart mange år siden, da de valgte at flytte til området og købe slottet.
Da Pierre lader sig synke ned i den læderbetrukne stol bag det massive skrivebord, mindes han den dag for MEGET længe siden, hvor han og Jean Claude skrev under på slottets skøde – netop her på borgmesterens eget kontor.



På denne måde vendte slottet og dets beboere snart tilbage til en nøglerolle i det lille samfund i dal-området – som det havde gjort i generationer før dem.
(Og dermed BLEV der jo alligevel en nogenlunde rød tråd i denne vrøvlefortælling!)
Jean Claude som dygtig kasserer i vinlauget, og Pierre som områdets saglige, nærværende og vellidte borgmester gennem de næste mange år.

Og området blev et mønstereksempel på fokuseret branding af deres forrygende vinproduktion og skønne natur. Det medførte yderligere ventelister på de to udlejnings-lejligheder på slottet, og et nærliggende mark- og skov-område, som snart blev omdannet til en af Sydfrankrigs mest idylliske og velbesøgte campingpladser.
Men det er en helt anden historie.

Hvis du en dag befinder dig i det sydfranske, skulle du give slottet og byen et besøg.
Det vil du ikke fortryde.

Allerede en måned efter sin tiltrædelse må den nye borgmester i øvrigt stå for skud, da en flok unge mennesker med Danielle i spidsen demonstrerer ude foran rådhuset for mere fokus på miljøet.
Officielt tager Pierre imod den lille forsamling med myndig mine, kloge ord og løfter, men indvendigt er han ved at briste af stolthed.

Slut på den historie.

Og så er der jo så mange andre efterfølgende historier, som KUNNE tages op og udspringe af denne fortælling.
Hvordan vil det eks gå med Marcel og den lyshårede pige, nu hvor de har overtaget ansvaret for slottets restaurant?
Bor de på slottet, eller har familien købt endnu en grund i området?
Hvordan går det med den øvrige slotsdrift og vinproduktionen, efter at Pierre har trukket sig mere tilbage fra det praktiske?
- Hvordan vil det gå med Danielle’s butikker?
- Og hvad med den lille Juliette’s opvækst?
- Eller Serge og universitetstiden?
- Eller kunne Pierre blive Verdens leder, hvis han ville?!
- Wellness-opholdene, træcykelklubben, yogaholdet, vinlauget, den nye campingplads og alt det andet, som udsprang af nogle fiktive men driftige franske slotsindehavere?

Selvom det da KUNNE være fristende at fortsætte i en opfølgning i en af retningerne, vælger jeg dog i første omgang at stoppe her.
Så må I tænke jer til resten – eller selv brygge videre (- ha ha for udtrykket!!), hvis I skulle have lyst, for jeg forventer da snart at lægge slottet og familien på mit galleri.
Slottet endte i øvrigt med at blive bygget i hele 14 forskellige versioner undervejs – og 5 versioner til marken/butikken på grunden ved siden af.

Ganske fornøjeligt – og stor tak fordi I fulgte med undervejs.
Farvel til Jean Claude og Beatrice, Pierre og Clarise, Danielle og Duane, Marcel, Serge, Zidane og lille Juliette.

Tak for en god historie.

Det har været en fornøjelse at følge.

Tak for en god historie. Det har været fantastisk at følge din dejlige drømmefamilie og deres virkelyst og iværksætter trang.
Helt i drømmeslottets ånd.

Ja, eller i hvert tilfælde nogenlunde så tæt vi kunne komme på i sådan en fransk grebet-ud-af-det-blå-version af drømmeslottet, som iøvrigt vist dukker op i en svensk udgave i aften på TV2 FRI.

Tak skal I have begge to.

Ja, mange tak, du er bare så god til at fortælle.

- og så kunne jeg da slet ikke lade være med liiigeat bebygge den sidste grund i nærheden også - tøhø!

Den ser fantastisk hyggelig ud
Er den i Galleriet?

Tak
Ikke endnu - kommer snart - sammen med de andre bygninger fra historien.

Så ligger alle bygninger og den franske familie fra denne historie på mit galleri, hvis andre skulle have lyst til en fransk visit.

Sådan her kunne historien også være fortsat.
Jeg har brugt lidt tid på at ombygge den gamle brødfabrik fra historien om de gæve sømænd fra Martha, hvor de jo på et tidspunkt købte en gammel nedlagt fabrik, og ombyggede den til brødproduktion.

Nu har samme grund istedet fået en fransk overhaling og inventar til produktion af vin og lys.
Jeg kan da ikke afvise, at Jean Claude, Pierre og Marcel på et tidspunkt i fremtiden er at finde på den lille parkeringsplads foran kontorbygningen!
Så gik tiden med det.

Jeg elsker at se din kreativitet når du bygger

Ja, det er da helt sikker noget i en særklasse helt for sig selv. Jeg er også fan.