Et liv med musik

Ingen tvivl om, at den tolvårige Angus MacCallum er født ”med en guldske i munden”.
Som førstearving til MacCallum Manor kunne Angus sagtens læne sig tilbage - nyde livet, og leve af familiens voksende formue fra musikindustrien.
Som sin far Derek har han dog også et meget musikalsk gen - og ikke mindst et brændende ønske om at gå sine egne veje – og ikke nødvendigvis blot ende som en af Skotlands store godsbesiddere, som det ellers umiddelbart står skrevet i kortene som søn af Derek og Molly MacCallum.
Næh, Angus vil i stedet skaffe sig en levevej ved at spille musik – optændt af tidens toner og de mange store rockbands.
Lige på det punkt ligner han sin far.



”Jeg vil spille i et rigtigt rockband” siger Angus til sin far, da de sidder sammen i sofaen i slottets bibliotek.
”- Ligesom dengang du var ung . . . eller yngre mener jeg”.
”Jaså” svarer Derek ved hans side.
”Jamen det lyder da meget spændende” smiler han til drengen.



”Men altså hvordan var det nu, dengang DU selv spillede musik?” spørger Angus nysgerrigt, mens han simulerer en trommehvirvel.
”Det er jo en meget lang historie min dreng”.
”Jeg har ikke andre planer” smiler Angus, og rykker tættere på.
”Nå, jamen det er da helt fint – men hvor synes du så, at jeg skal begynde?”
”Start med begyndelsen far, så jeg kan lære det hele til mit eget band”.
Så fortæller Derek, om sin fødsel og opvækst i det skotske højland – og hvordan det gik til, at han er blevet en af Skotlands mest populære og velhavende musikere og producere.

- og så fandt jeg endelig en mulighed for at benytte det fantastiske "Waddesdon Manor" - ganske vist ombygget og udvidet en lille smule i min version, men ellers en af de flotteste og mest downloadede grunde i Sims4.

Ja det er da godt nok et imponerende bygningsværk!!!
Og så får vi en ny historie....

Jubiii, det tegner til at blive rigtig underholdende. God start.

Jeg er også med fra starten. Glæder mig til at se dine flotte opstillinger.

Hvor lyder det spændende Vince
…… jeg glæder mig til fortsættelsen

”Som jeg vist allerede har fortalt dig, blev jeg født i et lille hus udenfor Glenferris – en vindblæst fiskeriby på den skotske vestkyst” starter Derek sin fortælling.
”Mine forældres hus lå i en skovlysning – et stykke oppe ad bjergskråningen udenfor byen”.
”Jeg var den yngste - og også en efternøler i en søskendeflok med 2 piger og andre 2 drenge”.
”På det tidspunkt, hvor jeg bliver født, er kun min mindste søster Meghan stadig hjemmeboende”.





Snart drømmer Derek sig helt ind i historien, og kan huske billederne fra dengang.
Der er ingen tvivl om, at det er en opvækst under fattige og trange kår.
Dereks far Seamus er fisker på en af byens trawlere, som er på havet det meste af ugen.
Hjemme passer mor Nellie børn og hus.
Derudover tjener hun lidt penge ved at vaske for byens borgere.
Derek mindes sin mor med glæde og stolthed.
Næsten uanset hvad drengen finder på af narrestreger, er Nellie klar med et tilgivende smil.





”Meget af den positive udvikling i mit liv skyldes min mors tro på mine evner – og hendes iver for, at det skulle lykkedes for mig” nævner Derek.
Han rejser sig, og kaster endnu en brændeknude ind i flammerne i den store pejs på slottet.
Da Derek sætter sig igen, fortæller han om sin storesøster Meghan, som forguder sin lillebror fra det øjeblik, at han blev født.
Som den absolut yngste i børneflokken er Derek også moderens kæledægge.
Han får privilegier, som ikke er andre i familien forundt.
”På den måde var det en lykkelig barndom” erindrer Derek.



Forholdet til faderen blev aldrig rigtig godt – først de sidste år, inden han forsvandt på havet.
Men når den brovtne fisker var hjemme fra havet, vidste børnene godt, at de skulle tænke sig om, og vare deres mund.
Ellers kunne faderen eksplodere i et raserianfald, som sjældent var godt at være en del af.
Derek oplevede dog flere gange, at moderen bød ham trods – og ofte endte med at få ret, når argumenterne blev for gode.
Så forsvandt faderen ud på sit lille værksted ved stalden.



En ting i barne-livet kunne dog skabe glæde og stemning i det lille hus.
Det var når faderen tog violinen frem.
Som sin egen far før ham, kunne Seamus også spille violin.
Ofte istemte Nellie med en fyldig og ren stemme, så huset blev fyldt med glad folkemusik.
”Som jeg lige husker det, mødte de hinanden via musikken, men jeg kan ikke huske hvordan” fortæller Derek til sin egen søn.



Disse aftner står stadig helt klart for Derek, som har arvet sin faders instrumentale evner og sin moders kraftfulde stemme – endda til overflod.
Selvom alle i familien spiller et instrument, skal det hurtigt vise sig, at ingen af dem er så dygtige som Derek.
Det står tidligt klart for enhver, at her er et vidunderbarn og naturtalent helt udover det sædvanlige.
Ja ALLE i omgangskredsen i Glenferris og familien roser den lille knægts evner, da han først får lov til at prøve violinen.



Faderen er noget mere skeptisk.
”Jo jo, men det er jo ikke en levevej, som man kan forsørge en familie af” siger Seamus en aften til Nellie, da snakken falder på sønnens helt uhørte evner.
Alligevel finder Nellie en sommerdag en slidt børneviolin ved byens pantlåner.
Hun vælger at købe violinen til sin søn, så han kan komme i gang med at spille.
Violinen er betalt af moderens ekstraarbejde med tøjvask, hvor hun ved hver vask har lagt en skilling til side i en lerkrukke i køkkenet.
Derek ved, at disse penge kunne have været brugt bedre til familien, men han er alligevel glad for sin helt EGEN nye violin.

Skøn, varm begyndelse

Ja jeg spekulerede lidt over om det var sådan du ville gribe fortællingen an. Nu du lagde op til et tilbageblik. Fedest. og så har du vist haft travlt.. Men jeg tænker at MCCC moddet også er gavnligt i denne fortælling.
Og meget fine billeder...med stemning af medievalg spillet...hehe..

Ved siden af sin skolegang i landsbyskolen bliver Derek nogle måneder senere tilmeldt violin-undervisning hos byens dygtige musiklærer MacIllroy.
MacIllroy bliver en stor inspirator for den unge dreng.
Her lærer Derek om greb, akkorder, fraseringer og noder.





I første omgang øver Derek kun ved musiklæreren, når Seamus er på havet, men til sidst må Nellie fortælle sin mand om sønnens fantastiske og hurtige udvikling hos MacIllroy.
Det bliver helt tydeligt for Seamus, at der er foregået noget bag hans ryg, da de en aften spiller i hjemmet.
Den unge knægt spiller violin, så selv Seamus forbløffes.
”Det var da godt nok imponerende” udbryder han, og kigger på den spinkle dreng med de magiske fingre.



Undervisningen og det store talent bevirker, at Derek spiller forrygende på violinen allerede som 10 årig – langt bedre end nogen anden i familien – ja hele sognet, hvis man skal tro på Nellie.

”Det er så stilsikkert, rent og smukt” forklarer lærer MacIllroy til Nellie en dag, da han trist må fortælle hende, at han ikke kan lære Derek mere.
”Aldrig har jeg mødt et sådant talent” udbryder han, da han sætter sig ved det slidte køkkenbord.
Over teen forsøger musiklæreren at overbevise Nellie om, at Derek bør forfølge det lysende og klare musiske talent.
”Det bliver ikke med Seamus’ gode vilje, men jeg må prøve at snakke fornuft ind i hovedet på ham” svarer Nellie.
"Han er en flittig og motiveret dreng - så han fortjener det" prøver MacIllroy.



Ganske rigtigt bliver Seamus rasende.
”Han skal stræbe efter at blive en god fisker som sin far og farfar – og da også storebrødre – det giver mening her i Glenferris” siger han med fast stemme, da Nellie bringer emnet op.



Og et sted har Seamus jo ret.
Byen er opstået på baggrund af de gunstige fiskebanker lige ud for kysten, og næsten alle i byen har en relation til havet eller de affødte arbejdsopgaver på havnen.
I sine tanker kan Nellie ikke huske bare en enkelt lokal person, som har kunnet leve af at spille et instrument.
Til sidst indser Nellie, at hun må give efter denne gang.
”Ærgerligt spild af et fantastisk talent” tænker hun, da hun tager aftensmaden af bordet.

Åhhh hvor træls ...men desværre også ret realistisk for den tid...øv øv...men mon ikke de højere magter får noget at skulle ha sagt...nemli!!!

I den lille stue fortsætter Derek ufortrødent sine musikstudier og træning med violinen under hagen.
Ellers er han fordybet i skolebibliotekets bøger om folkemusik eller århundredets store violinister.
Faktisk elsker han denne fordybelse – ja nærmest som en besættelse i at opnå det perfekte.
Men sådan tænker en ung dreng ikke selv.



Derek kan spille efter gehør, og lytter ofte til folkemusik-kanalen på familiens skrattende gamle radio – den eneste luksus, som Seamus har indvilget i at have i huset, så han selv kan følge med i fiskeri-noteringerne og vejrudsigterne.
Mange eftermiddage, når dagens opgaver og lektier er overstået, sidder Derek og lytter til musiknumrene
– og forsøger så selv at efterligne, det han lige har hørt.



På sin 11 års fødselsdag besøger hele familien moster Alison og onkel Colin i Edinburgh.
Derek åbner først den store gave, og får en helt ny og fin violin.
Han falder dem begge om halsen – og Nellie kigger glad på sin søster, uden at Seamus opdager det.
”Lad os så høre, hvad den kan” opfordrer Alison Derek.
Han stemmer hurtigt det nye instrument, og spiller og synger en smuk og melodisk version af ”The Wild Rover”.
Der er ingen tvivl om, at et bedre instrument også giver en bedre klang.



Med en glædeståre i øjenkrogen kan Nellie slet ikke lade være med at synge med.
Snart istemmer alle om fødselsdagsbordet.
Selv Seamus må give sig til sidst, da Nellie puffer ham i siden.



”Hold da for pokker op, det VAR fantastisk” udbryder Alison, da Derek forsigtigt lægger violinen tilbage i violinkassen.
”Jamen min gode dreng, du bliver da en berømt musiker en dag” fortsætter hun, og kigger fast på Seamus.
”Jo jo, men nu er det lige fiskeriet i første omgang” slår faderen fast.
”Så må vi se bagefter”.
”Det var da en lille åbning” tænker Nellie, og kigger igen på sin søster bag ryggen på Seamus.

Et såkaldt vidunderbarn. Ja, det er rigtig sjovt.

Dejlig historie  
Jeg kan godt lide det dæmpede, brunligt lys der er i alle billederne. Det gør det nemt at forstå, at vi ser tilbage i fortiden.

Som 15 årig spiller Derek også på guitar.
”Bedre end popstjernerne i England” påstår storesøster Meghan.
Derek tjener selv pengene til guitaren ved et før-skole-job på havnen.
Han er blevet mere robust ved at hugge brænde til de kolde vintre og det hårde arbejde på havnen, hvor han slæber fiskekasser på auktionen om morgenen.
Ja, Derek er faktisk blevet en rigtig pæn dreng efterhånden – og stemmen dybere og mere klangfuld.



En dag prøver Derek modstræbende at tage med faderens trawler ud på havet, men det bliver bestemt ikke nogen positiv oplevelse.
Faktisk bliver han pænt søsyg allerede efter nogle timer på det gyngende hav, og må ligge i køjen på det meste af turen – til stor morskab for hans to søstærke storebrødre på dækket.



”Han bliver søstærk en dag – giv det et halvt års tid” siger Seamus til Nellie, da han har slæbt sin yngste søn hjem til huset.
”Et halvt år!!” råber Nellie vredt.
”Et halvt år siger du – hvad med at erkende, at ikke alle er lige egnet til at blive fisker – heller ikke selvom man er født og opvokset i udkanten af Glenferris?” snerrer hun.
”Jo men” når Seamus at sige, inden Nellie igen bryder ind.
”Nu har knægten givet det en chance – og udelukkende for at gøre sin gnavne gamle far glad, men fisker bliver han ikke, det kan jeg garantere dig for” hvæser hun.



I skolen næste dag driller nogle af drengene ham, mens pigerne synes, at det var sejt af Derek at forsøge.

Det er sandelig godt at Derek´s mor har hår på brystet....

Derek er så småt begyndt at skrive musikstykker om det skotske højland, fiskeriet, familien og den drømmepige, som han ikke kan få sig til at erklære sin kærlighed til.
Det er skolens smukkeste pige Molly Munroe, som han har forelsket sig hovedkulds i - men ved, at han aldrig kan opnå, for hun er fra en af områdets mere velstillede familier - og derfor HELT uopnåelig for en bondeknold som Derek.



Derfor må han ty til kladdehæftet med sangtekster, når han skal udtrykke sine drømme om hende.
Til gengæld er Derek omsværmet af mange af skolens andre piger pga sin musiske evner – også fra pigerne i de større klasser.
Det bemærker han bare ikke rigtigt.



Engang imellem slæber hans far ham med på de mindre pubber i byen.
Specielt på ”Den gamle Søulk”, som er Seamus’ stamværtshus, bliver mange af stamgæsterne imponerede over den unge musiker, når han finder violinen eller guitaren frem.
Så ryger der lidt mønter i faderens hat.



”Du må sq snart til at betale for underholdningen” råber Seamus til barens ejer bag disken.
Så får Derek som regel en sodavand eller to på husets regning.

I skolen bliver Derek venner med Neil O’Callahan, som er opvokset i samme område som ham selv.
Neil er en virkelig dygtig keyboardspiller – og fuldt fokuseret på, at han en dag vil være musiker.



De to tilbringer meget tid sammen - ja, Nellie synes nogle gange, at de har fået et sultent barn mere i familien, for Derek og Neil følges tit hjem fra skole - skynder sig at lave deres lektier nødtørftigt og spise - og går så i udhuset, for at spille sammen.
Mange aftner, når Nellie står ved sit staffeli i haven, nyder hun tonerne, som strømmer ud af den åbne dør i udhuset.



Derek øver sig stadig i at komponere og skrive musik.
Sammen med Neil, ændrer han sine numre i kladdehæftet til en mere folk- og pop-inspireret stilart.
Det er i en af disse stille stunder med Neil og kladdehæftet, at Derek endelig bestemmer sig for, at han også vil forfølge drømmen om at blive musiker
– med moderens velsignelse og sparepenge som en god hjælp – og Neil som inspirator.
”Vi skal nå til tops sammen” nævner kammeraten ofte, når de øver sammen.



Da Derek er ved at være færdig med skolen, vil han derfor gerne læse videre i Edinburgh, hvor mulighederne indenfor musik er væsentlig større end i den lille fiskerby.
Det undrer Seamus.
”Hvad er der i vejen med at fortsætte på havnen – som så mange andre her i Glenferris?” prøver han igen.
Så kigger Nellie vredt på sin mand, og løfter pegefingeren – og så snakker de ikke mere om det.



Ved slutningen af sin tid i folkeskolens ældste klasse spiller Derek et af sine egne numre til en familiefest for hans gamle faster.
I baren overbeviser Onkel Scott endelig Seamus om at lade knægten rejse.
”Tænk på, hvordan DU ville have det, hvis du ikke kunne komme på havet hver dag” argumenterer Scott.
Det kan Seamus godt se, og indvilger til sidst i at give drengen en chance.
”Så kan han jo altid vende tilbage til fiskeriet, hvis det andet ikke lykkedes” bliver slutreplikken.

Jamen så er meget vundet nu faderen har indset at det ikke nytter at modarbejde sønnen. Hyggelig historie..!!

Sidst på foråret er Derek til optagelsesprøve på University of Edinburgh - College of art.
På dagen har han sit fineste tøj på - og faderens butterfly, som ellers kun kommer frem til helt store begivenheder.
Til prøven overfor de 3 strenge sensorer i den store eksamenssal på universitetet, synger Derek først ”Loch Lomond” – en af hans fars yndlingssange.
Efter prøven kigger en af sensorerne ned på Derek, og letter ganske lidt på brillen.
”Unge mand – jeg kan se i din ansøgning, at du skriver, at du også selv komponerer. Lad os da få en smagsprøve på det også”.



Derek frygtede dette, men har heldigvis forberedt sig godt hjemmefra.
Så tager han guitaren frem, og spiller en stille melodi om hans hjemegn, fiskeriet og udlængslen for en ung mand - en sang fra kladdehæftet.



”Nydeligt, ganske nydeligt - og passende til lejligheden må man sige” smiler sensoren tilbage til Derek.
”Skulle du blive optaget her på universitetet, som har udklækket så mange store sangskrivere gennem tiden, vil jeg bestemt foreslå, at du vælger komposition som et af dine linjefag”.
”Det er tilfældigvis mig, som i givet fald vil blive din underviser på den linje”.
Nu blander de to øvrige sensorer sig med andre forslag – fag, som de også ”tilfældigvis” underviser i.
”Ja ja, der er jo naturligvis ingen garanti for, at du bliver optaget” slutter den første sensor.
Til sidst bukker Derek, og takker for deres tid.
Så forlader han rummet med en følelse af, at det vist gik nogenlunde.

Så fedt. Skal han ikke være med i X factor?

Inden sommerferien får familien besked om, at Derek er optaget som en af de yngste elever nogensinde på universitetet.
Derek har ydermere modtaget et stipendie, som gælder for hele universitetsperioden.
Neil bliver heldigvis elev samme sted.

Det betyder, at Derek må flytte fra fiskerbyen og sin lille familie.
”Det bliver da vildt spændende bror” siger Meghan, da Derek fortæller hende om sin tvivl og bange anelser.
”Så kommer jeg og besøger dig, lige så tit jeg kan”.
”Så kan du vise mig storbyen” smiler hun til ham, og fjerner den sidste rest at tvivl i Derek.



Havnefesten i Glenferris denne sommer bliver sidste gang, at Derek ser Molly i meget lang tid.
Han følger hende på afstand, da hun danser med en veninde ved festens lille scene.
I tankerne forestiller han sig, hvordan det ville være, hvis det var ham, som stod oppe på scenen og spillede for hende.



De mødes kort ved tombolaen, hvor Derek lige har vundet en snekugle med et slot indeni.
”Den er til dig” svarer Derek hurtigt, da Molly spørger ham, om han har vundet den til nogen.
”Aj, tak spillemand – så mangler jeg bare en prins til slottet” smiler hun til ham.
Derek forstår ikke helt Molly’s kommentar – eller hvad han skal svare hende, men kigger i stedet hastigt rundt efter sin familie.



”Nå, vi ses spillemand – pas på dig selv og alle de søde piger i Edinburgh” smiler hun til ham – og forsvinder så med sin veninde.
Derek kigger længe efter dem, og kommer nu i tanker om et godt svar, som han godt kunne have brugt lige før.
Istedet møder han sin gamle musiklærer, der en meget stolt over Dereks optagelse på universitetet - og ikke mindst Dereks valg af planer for fremtiden.
"Det bliver helt fantastisk for dig min dreng".

simsister skrev:Så fedt. Skal han ikke være med i X factor?

Ha, jo det ville da have været oplagt i disse tider, men mon ikke man stadigvæk også kan blive berømt af anden vej