Et liv med musik 2 - Britechester

I husker måske historien om Derek MacCallum, som voksede op med et instrument i hånden, og endte med at blive en stor musiker i Skotland.
På et tidspunkt i historien begynder Derek og hans gode ven Neil på universitetet i Edinburgh - den musiske linje.
Her møder de Paul og Scott, som også er talentfulde musikere - hhv på violin og trommer.
Det sker nogenlunde her:
Et liv med musik - side 2

På det tidspunkt, hvor jeg lavede denne historie, var universitets-pakken desværre endnu ikke præsenteret.
Det havde bestemt gjort tingene og historien nemmere og bedre.
Når jeg nu alligevel sidder og spiller med denne nye pakke, kan jeg jo lige så godt tage fat i den gamle historie igen - og så spinde lidt videre på universitetstiden i nogle små billeder og scenarier.
Istedet for Derek, bliver det dog Paul, som bliver hovedpersonen denne gang.

Paul møder Derek og Neil, da Paul går på andet semester på universitetet.
Denne nye historie lader vi naturligvis foregå på Britechester.
Til historien knytter sig også Scott.
De 4 gutter finder sammen i et band, som Derek bliver leder for - "Glenferris Band" og senere "Seamus and sons", da Fiona også kommer med i bandet.
Men det er en helt anden historie.

I denne historie vil jeg koncentrere mig om tiden på universitetet - og ikke så meget musikken og tiden efter uni.
Her hilser Paul på to af de nye studerende på kollegiet, hvor han er flyttet ind.

Jamen det lyder jo fornøjeligt, og så kan det være jeg kan lære lidt undervejs..om UNI. hæh

God fornøjelse.
Med lidt held kan Paul få violin som tilvalg. Når violin ikke bliver tilbudt, kan der være bl.a. dans el. dj. Tilvalg tæller lige så meget som hovedfag.

Nu fandt jeg lige ud af, at det er Kunst, der passer til en karriere som musiker.


Violin blev ikke udbudt som tilvalg, da jeg kiggede, men der var fag om guitar, sang eller DJ-mixning.

Det glæder jeg mig til at høre mere om

Præcist - der ER valgt kunst til Paul - netop pga karrieren som musiker efterfølgende.

Desværre har Paul allerede 10 i violin og guitar. Så der er ikke så meget at komme efter på den konto.
Men ellers har du ret BoergeOf61: Disse tilvalgsfag tæller jo også med i det samlede billede, hvor simmeren skal opnå 12 fag i alt inden slutningen på universitetslivet.
Så man skal også lave lektier til tilvalgsfag - og gå til eksamen.

Jeg har dog valgt at lade Paul være medlem af debatforeningen og heppekoret - udover de 3 fag pr semester, som jeg har valgt i dette spil.
Det betyder, at der igen er rigeligt at se til, og kun lidt tid tilbage mellem studier og lektier.
Kun weekenden synes at give et lille ophold i alle de faglige aktiviteter - i hvert tilfælde i mit spil.

Nu bliver det nok ikke til en decideret historie, men nok mere små selvstændige oplevelser undervejs.
I det første semester på 3 fag lod jeg Paul bo privat udenfor Britechester kollegierne - sådan lidt efter BoergeOf61's erfaring og oplevelser med denne model.
Det fungerede faktisk rimeligt fornuftigt mht transporttid fra hjem til universitet. Desværre kan man ikke sende simmeren fra hjemmet, og direkte til undervisningsbygningen - men må istedet "lande" på en af de nærliggende grunde, og så gå/cykle til undervisningsstedet efterfølgende.
Lidt uhensigtsmæssigt, men trods alt bedre, når simmeren cykler langt bedre i Britechester end Heron.
Så det ER en tidsmæssig besparelse.

I dette andet semester har jeg valgt at flytte Paul til det store kollegie i baggrunden på Britechester (kan ikke lige huske navnet) - naturligvis udskiftet med en af de bedre bygninger fra galleriet.

Jeg erfarede også, at tilvalgsfag synes at foregå i en anden bygning end hovedfagene.
Så blev jeg klogere af det - og simmeren ca 20 min forsinket til undervisningen første gang.
Desværre kan man ikke se, hvilken bygning simmeren skal være klar ved.
På Heron Instituttet er dette VISTNOK meget nemmere, for der foregår al undervisning i samme bygning.

Jeg har også erfaret, at hvis man laver sine lektier, møder ind til tiden, og generelt vælger at tage notater i løbet af undervisningstiden, er slutkarakteren ved afgangseksamen ofte 12 eller 12+

Her og nu er jeg igang med at fylde de omkringliggende grunde med unge simmere - ca 8 i hver bygning.
Efterfølgende skal de alle tilmeldes undervisningen i Britechester.
Slutteligt vil jeg vende tilbage til at spille med Paul som hovedrolle.
Det er mit håb, at jeg kan skabe mere liv i universitetsområdet på den måde - at der vil være flere jævnaldrende studerende på universitetet og på samligssteder og pubber.
Biblioteket i Gibbs Hill er iøvrigt forsvundet i min version - og erstattet af en anden beboelig grund.

VinceDjansen skrev:Præcist - der ER valgt kunst til Paul - netop pga karrieren som musiker efterfølgende.

Desværre har Paul allerede 10 i violin og guitar. Så der er ikke så meget at komme efter på den konto.
Men ellers har du ret BoergeOf61: Disse tilvalgsfag tæller jo også med i det samlede billede, hvor simmeren skal opnå 12 fag i alt inden slutningen på universitetslivet.
Så man skal også lave lektier til tilvalgsfag - og gå til eksamen.

Jeg er ikke enig i, der ikke er så meget at komme efter på den konto. Min erfaring er, at færdighedspoints tæller med, når karakterer beregnes. Det kan afledes i nogle af de svar, professorer giver på forespørgsel om status. Ganske vist er der ingen færdighedspoints at komme efter, men beståede fag er da også noget.

Det giver næsten sig selv, at det er ligegyldigt, om tre fag pr. semester er sammensat af tre linjefag eller to linje- og et sidefag.

Det er jeg så til gengæld enig i - og du har sikkert også ret mht, at færdighedspoint tæller med i den samlede slutkarakter.
Min kommentar gik også mest på, at det i dette tilfælde ikke ville forbedre simmerens færdigheder via tiden på uni.
- og jeg har endnu ikke spurgt professorerne undervejs.

Sjovt nok kan man kun tage hvert sidefag en gang - eks guitar- og violinlektioner.
Så på et tidspunkt KAN man risikere at få behov for at vælge sidefag, som ikke giver mening i relation til simmerens fremtidsplaner mht valg af karriere EFTER universitetet.
Dette naturligvis kun, hvis man vælger mere end et sidefag pr semester - og samtidig kun vælger 1 linjefag.

Til gengæld er der noget helt rigtigt i, at simmerens forudgående færdigheder har indflydelse på, om simmeren overhovedet bliver optaget på universiteterne - ja, måske kun med optagelse på det ene.
Sjovt nok virker det som om, at simmeren ALLIGEVEL kan blive optaget via computeren - eller er det MCCC, som griber ind her?
Jeg har i hvert tilfælde prøvet, at få en simmer afvist på begge universiteter - formentlig pga manglende forudgående færdigheder, for simmeren havde nærmest ingen.
Alligevel kunne simmeren blive optaget efterfølgende.

Nåh, nu er det meste af eftermiddagen gået med at oprette/downloade 6 simmere fra galleriet - finde et godt hus til dem med sovepladser nok - og så få hele banden til at søge om optagelse på universitet.
Det gav lidt blandet resultat, for nogle af simmerne blev optaget på det ene universitet - og andre blev helt afvist.
Som omtalt ovenfor kunne alle dog tilmeldes alligevel.
Jeg valget at lade dem blive boende i det nye hus - og IKKE på kollegier i området. (og det var nok en fejl)
Derefter vendte jeg tilbage til min hovedperson Paul - i håbet om, at han nu ville møde de 6 andre studerende på universitetsområdet - om ikke andet, så til undervisnings-seancerne, for jeg havde valgt de samme linjefag for et par stykker af de andre simmere.
Det skete dog ikke - måske fordi de ikke startede helt samme dag som Paul - jeg ved det ikke.
De nye simmere dukker dog op i fællesområdet indimellem - og i beskedent omfang.
Så det skal man ikke spilde sin tid med at arrangere.

Jeg døjer stadig med mødetiderne til undervisningen.
Enten kommer jeg for tidligt - i starten af den nye pakke også ofte alt for sent.
Generelt tager simmeren derfor tidligt af sted, og kommer derfor frem til undervisningslokalet i god tid (HVIS det er den korrekte bygning!)
Hvis jeg lader simmeren selv vælge tidsfordriv, har jeg oplevet, at simmeren springer på cyklen, og kommer langt væk fra stedet - og dermed for sent tilbage.
Vælger jeg at kontrollere simmeren, går ventetiden ofte med lektielæsning til et kommende fag.
Lektielæsning er også fint at fordrive tiden med mellem to fag i samme bygning.



Jeg har dog også prøvet at komme ud af døren uden morgenmad.
Der kan det være en fordel at tage en madpakke med.



En dag glemte jeg også madpakken, men opdagede så til alt held, at simmeren da lige slæbte rundt på et minikøleskab.
Så den klarede vi også inden undervisningen - ha ha.

Et lommekøleskab.... hvor bekvemt

Jo, men det bliver da spændende at følge, hvordan du klarer at udforske univeristetet.

Nåh, Paul er jo også med i Debatklubben, hvor der er flere aktiviteter i løbet af ugen.
Ligeledes er der løbende krav og opgaver, som bør løses.
Den unge simmer skal blandt andet vinde en debat.
Det har dog vist sig at være en pænt krævende opgave.
Selv på færdighedsniveau 3 i debat færdigheden taber Paul stadig til sine medstuderende - både udenfor og indenfor.
Men klubbens medlemmer udviser dog eksemplarisk opbakning.

MonaSolstraale skrev: Et lommekøleskab.... hvor bekvemt

Ja netop - en af de nye genstande i universitetspakken, sammen med den nye madpakkefunktion og cyklen blandt meget andet.
Gad i øvrigt vide, om denne cykel er et forvarsel om kommende pakkers mulighed for at færdes i hver verdensdel i bil?!
Det ville da være et scoop.

Baren i Britechester i min opdaterede version - downloadet fra gallleriet, og udbygget med soverum i kæderen, så simmerne ikke behøver at tage hjem, når de bliver trætte.
Det er iøvrigt et ualmindeligt flot byggeri allerede INDEN min indblanding/tilbygning - med en fin debatscene i et nedsænket stueplan, som desværre ikke fungerer helt korrekt.



Og her er der virkelig fælles-lektie-læsning.



Den fælles computer-sal, hvor de der specielle universitet-computere er installeret.

Ja det ser godt ud Vince..læsesalen minder lidt om mit bibliotek

En aften på vej hjem fra en hyggelig koncert i parken (se den første historie) går Paul, Derek, Scott og Neil en anden vej hjem end de plejer.
De kommer forbi en lille lund, hvor de stopper op.
"Det ligner da nærmest sådan et offer-sted" udbryder Scott, da de står omkring den lille klippeforhøjning i midten med små paddehatte omkring.



"Det har jeg godt nok hørt nogen tale om i fællesarealet en dag" erindrer Paul.
"Vistnok et hemmeligt selskab eller noget i den stil" forsøger han at genskabe de ord, som blev nævnt.
"Et hemmeligt selskab - her ved Britechester?" vil Derek gerne have uddybet.
"Ja, man ofrer noget metal, en krystal eller vistnok endda noget brød ved den store statue, og så sker der et eller andet - mere ved jeg ikke" forklarer Paul.
"Men hvem pokker render lige rundt med metal eller krystaller!" griner Scott.
Efter en stund i lunden, går Scott og Paul tilbage til kollegiet, og Neil og Derek mod deres respektive hjem andre steder i byen.
De taler ikke mere om lunden.

En aften nogle dage senere står Paul alligevel ved den store statue med noget nybagt brød i hånden, som han har fået kokken til at fremstille til sig.
Ved at spørge sig lidt forsigtigt omkring, har han fået at vide, at brød netop ER et af virkemidlerne, hvis man vil i kontakt med det hemmelige selskab.
Så han placerer fadet med brød ved foden af statuen.



Allrede samme nat vågner Paul ved, at det rumsterer ved hans seng på kollegieværelset.
Han kommer hurtigt ud af sengen, da han ser to kappeklædte skikkelser ved siden af sengen.
"Vi har modtaget dit budskab, og giver dig hermed adgang til vores hemmelige selskab, hvis du vil følge vore regler og krav" siger den ene under kappen - tydeligvis en herre, som også bærer maske for øjnene.



"Joeh" tøver Paul, som jo egentlig ikke helt havde gennemtænkt dette - og faktisk heller ikke forventet, at et fad med brød kunne afstedkomme dette.
"Joeh" gentager han.
"Fint, så skal du iføre dig denne dragt, når vi mødes i klubben" siger den anden kappeklædte skikkelse - nu også tydeligvist en mandsperson.
"Derudover må du selv holde øje med forandringer i din hverdag - og møde op, når klubben mødes" formaner den første skikkelse.
Det lover Paul, og ifører sig sin nye klædedragt.
Da han skal til at spørge; hvordan han kan vide, hvornår der er møde, er mændene allerede forsvundet bag ham.
"Det var pokkers" siger Paul højt til sig selv.
Han får ikke sovet meget den nat.
Med klubmøder i Debatklubben og aktiviteter i heppekoret bliver der nok at give sig til i det kommende semester.
"Men jeg må vist hellere prioritere det hemmelige selskab først" bestemmer han sig for, da morgenen så småt gryr udenfor.

Næste nat overraskes en studiekammerat af nogle sværmende "insekter" ved statuen - et fænomen, som vist ikke tidligere er set i området - i hvert tilfælde ikke i dette skoleår.
Det er som om, at insekterne udsender et svagt lys, når de svæver omkring statuens fod.
Pigen bliver naturligvis skræmt over dette, og skynder sig tilbage til sit kollegie.
Hun nævner ikke noget om optrinet for nogen.



Endnu nogle dage går med studier og aktiviteter i Britechester - uden at der sker andre besynderlige ting i nærheden af Paul.
Men en morgen, finder han alligevel nogle underlige krystaller på sit værelse.
"Det var pokkers" udbryder han.
Han stopper skyndsomt krystallerne i rygsækken.
Fremover er døren låst til værelset, når Paul ikke selv opholder sig der.



Da han går over fællesarealet mod dagens undervisning, bemærker han dog også disse svævende, fe-lignende små-kravl i luften omkring den store statue.
"Klokkeblomst gange ti" tænker Paul med et smil på læben, da han går tæt forbi - men kommer så til at tænke på, om det overhovedet kan have nogen sammenhæng med sit natlige besøg for nogle dage siden.
I første omgang vælger han at holde disse nye oplevelser hemmeligt for de andre i bandet - og for studiekammeraterne i Britechester generelt.

Wow! Spændene hvad der venter

Eiii sikke spændende ....det anede jeg ikke kunne ske...gad vide om det samme gælder Heron statuen.....hmmm

Det er jeg ret sikker på Anbodil - blot du finder noget at ofre.
Du skulle gerne have den mulighed, hvis du klikker på stauen - og samtidigt har de rette ingredienser.
I Britechester er det mad af fremragende kvalitet, metal eller krystaller.

Underligt alligevel. Så er de små lysende feer kommet ud af området, man når gennem det store træ.

Og det træ er så til gengæld et sted, som er mig ubekendt, Simsister - selvom jeg da godt kan huske, at vi har talt om dette tidligere. Jeg fandt det bare aldrig.
For mig er feerne nye - og denne lille tråd ved at tage en unaturlig drejning, som jeg ikke var helt forberedt på.

Paul består tredje universitets-semester med glans og topkarakterer.
Inden starten på det fjerde semester vælger han at forlade det lille kollegieværelse, og flytter istedet ind i et flot gammelt hus ved Gibbs Hill, hvor de to søstre Lilith og Angela Pleasant tager godt imod deres nye mandlige logerende.



De spøjse hændelser ved universitetet i slutningen af det foregående semester er glemt for en stund , men da Paul skal gøre sin rygsæk klar til det næste semester, finder han krystallerne i bunden af tasken.
Da han alligevel skal til undervisning den næste dag, lader han krystallerne ligge i rygsækken.
"Så må vi se" siger han til sig selv - ikke helt sikker på, om han skal lave en ny ofring ved statuen.

Næste morgen har pigerne forberedt et lækkert morgenmåltid til Paul.
De spiser sammen, og udveksler erfaringer og oplevelser fra universitetet, hvor Angela og Lilith også går - Lilith på den sproglige litteratur-linje og Angela på Kunsthistorielinjen.

Da Paul når frem til universitetet, må han indse, at han nødvendigvis må forholde sig til den nye virkelighed som medlem af det hemmelige selskab, for feerne nærmest sværmer omkring ham - til stor forundring for de andre studerende.
Selv i spisesalen på universitetets mødested synes de små væsner at kredse om ham.
"Jeg beklager" siger Paul kort til en medstuderende fra en ældre årgang, da feerne synes at indeslutte dem begge.
"Det skal du ikke beklage, for det behøver ikke at være din skyld" siger hun kryptisk, og forlader bordet - med halvdelen af feerne halsende efter.
Først da hun har forladt rummet, kommer Paul i tanker om, at hun måske også er en del af selskabet.



Samme eftermiddag vælger Paul at ofre endnu en genstand ved statuen, hvor andre feer stadig svæver omkring.



Senere vender han tilbage til den lille lund, hvor han samler nogle planteskud fra buskene i nærheden af den lille klippe i midten.
Planteskuddene lægger han på klippen.
"Der er godt nok ikke meget hemmeligt ved det hemmelige selskab, hvis jeg skal fortsætte mit studie med disse lysende objekter omkring mig" tænker han ved sig selv, da han går tilbage mod Pleasant-boligen på den anden side af kanalen.

Mystikken stiger og det er spændende...

Dagen efter besøger Paul og resten af bandet et af de andre kollegier i området. Til Pauls store glæde, er feerne forsvundet - eller følger i hvert tilfælde ikke med, når man bevæger sig udenfor Britechester universitetets nærområde.
"Det er da altid noget" tænker han ved sig selv - ikke mindst med weekendens besøg hos familien i tankerne.



På kollegiet hilser de på de andre studerende, og får sig et slaw ølpong.
Naturligvis taber Paul.
"Så må man jo have held i kærlighed" udbryder han overfor Scott og Neil, der står og godter sig for den anden ende af bordtennisbordet.
"Men det har du jo så heller ikke" griner hans tabende medpart Derek.
Selvom det ikke skorter på tilbud, må Paul indrømme for sig selv, at han endnu ikke har fundet den rette.
"Men jeg arbejder ihærdigt på det" griner han tilbage.
Det bekræfter de tre andre gerne, for Paul er absolut den i bandet, som er mest fremme i skoene, når det kommer til det modsatte køn - måske lige undtaget Scott, som benytter ethvert øjeblik til at opsøge pigerne i bandets omgangskreds og på universitetet.
Ja, det KAN nærmest virke som om, at pigerne er mere interessante for Scott end undervisningen, for karaktererne er bestemt ikke prangende for bandets trommeslager.



I stueetagen har kollegiet sit eget cafeteria.
I anledning af høstfesten vælger Paul at bestille en tallerken med kalkun, men bliver noget overrasket, da han må betale 50 simeleoner for måltidet.
"Sq dyrt at spise på udebane" smiler han til servitricen, der blot smiler kedsomt tilbage.