S.S. Martha - sådan gik det sidenhen

Ja livet går i høj grad videre

Ha ha ha fed Bi-sketch. Dejlig humor. Og Mathilde er et godt bygget skib. At både børn og gamle sømænd kan få glæde af hende..er da fantastisk..ohh bare det også var sådan nutildags..

1974 – vinteren
En novemberdag går sømændenes gamle ven fra Grønlandsturen - Jens Emil - rundt i havneområdet i Svendborg, og kigger efter Martha-skibet, da han tilfældigt støder på kaptajnen, der står og fisker.
Det bliver et glædeligt gensyn med deres grønlandske ven fra deres færd for nogle år siden.
I et stille øjeblik betror Knud sig til Jens Emil om den gemte grotte, som han fandt, da sømændene strandede i den lille bygd ved indsejlingen til Sønder Strømfjord – men som han valgte at holde hemmeligt for dem alle.
”Bare rolig Knud – grotten fandt jeg selv om foråret, da en af mine slædehunde var forsvundet”.
"Nå, gudskelov da, for det har naget mig siden" indrømmer Knud.
"Men hvordan ser jobmulighederne ud her i Svendborg for tiden - og frem til engang til sommer, når jeg skal hjem til Grønland igen?" spørger eskimoen så.
"Jamen det er slet ikke så værst, hvis man kan bage muffins" griner Knud.
Dagen efter må Lone erkende, at det heller ikke blev i denne omgang, at hun ansatte en lokal medarbejder.



I starten af januar forsøger en konkurrerende virksomhed at overtage aktiemajoriteten i brødfabrikken via mellemhandleren Asger Gertsen, som kommer med et gunstigt tilbud til Lone og brødfabrikkens bestyrelse.
Heldigvis gennemskuer Watson og Lone dog plottet i sidste øjeblik, så handlen ikke bliver til noget.
Brødfabrikkens vækststrategier inspirerer dog mellemhandleren til at søge job på Brødfabrikken i stedet.
Han ansættes snart som salgskonsulent på det engelske marked.

Uha..skaden afviklet...det er jo godt.
Jeg er ret imponeret over dine moler. Er det virkelig lykkedes dig at bygge dem på pæle??? eller bedrager mine øjne mig???

jeg har fundet en del småting som du garanteret kan bruge i al dit byggearbejde...måskejeg skulle nedsætte dem i et rum du kan hente inde på min side??? Du kan jo altid slette det du ikke gider bruge alligevel.

Woww, Vince, det er bare mega flot.

1975 - foråret
Muffins med honning smag bliver en salgssucces på det engelske og skandinaviske marked – med stor hjælp af den nye agent i England.
”Ærgerligt, at vi ikke har Martha længere til at sejle varerne til England” beklager Knud sig.
Visse dage savner han livet på søen.
Nogle eftermiddage kan man finde ham på agterdækket af deres skib, hvor han blot sidder og stirrer ud over vandet.



I foråret får smeden, Brovst og Knud et yderst fordelagtigt tilbud fra en stor konkurrerende møbelvirksomhed, som de simpelthen ikke kan sige nej til.
”Tænk sig at tjene lige så mange penge på en enkelt handel, som jeg har brugt hele mit sømandsliv på at optjene” filosoferer Knud, da de 3 mænd forlader Svendborg Bank som rimeligt formuende folk.
”Og tænk, at alt dette startede som en skør ide i et skur i en baggård i Skippergade” fortsætter Brovst.
”Og tænk, at I ville have mig med” slutter Manfred, mens han vinker de to sømænd mod det nærmeste værtshus.



Brovst og Roberto fortsætter som medarbejdere på møbelfabrikken – nu med Roberto som driftschef.
Efter udnævnelsen køber Roberto en lille fin sportsvogn til sig selv og Pia.
Da påsken nærmer sig, får møbelfabrikken held med en havemøbelserie og tilhørende grill-system.



Herregården, som hr Hasselholt nævnte for Lone, da han solgte fabrikken, er stadig til salg – nu nedsat to gange, siden Lone hørte om stedet sidst.
Ejendomsmægleren ringer til Lone, for at spørge, om hun ikke vil give et bud på gården.
Hun afslår dog, selvom familien efterhånden har tjent gode penge.

Knud ansættes fast på Brødfabrikken som vedligeholdelseschef. Han benytter ofte Peter og resten af tømrer-sjakket til hjælp, når der skal laves noget på det gamle fabriksområde.
I foråret begynder udvidelsen af kontorbygningen, som udvides i stueplan og med en ny overetage til den voksende eksportafdeling.
Den første morgen mødes sjakket, for at planlægge de kommende ugers byggeri.
Kontormøblerne køber Lone af møbelfabrikkens nye ejere.





Efter tilbygningen til kontoret går det meste af sommeren med at bygge det lille bageri-udsalg ved lageret, så Rantzausmindes borgere kan få del i den stigende mængde af forskellige brødtyper.
Som med andre om- og tilbygninger holder de byggestilen fra fabrikkens eksisterende bygninger.
Åbningen af bageriet med frisk brød fra fabrikken skaber også hurtigt et godt salg til de omkringliggende fabrikker i industriområdet, som så småt er ved at åbne igen – et par stykker af dem som underleverandører til enten brødfabrikken eller møbelfabrikken.



Ved kantinen i kælderen istandsætter Knud og tømrerne et gammelt depotrum, som indrettes til motionsrum for medarbejderne.
Den gamle bokser Mogens fra Skippergade giver gerne en hånd med i lokalet.
Knud og Bette-Birger bliver selv de første til at prøve motionsmaskinerne.




Sidst på foråret sender brødfabrikken deres første større ordre til Kina.
Ordren er indgået med kineseren fra fyrværkeriproduktionen Xin Kim Lu som tolk og hjælp.
Kunden i Kina er endnu en af hans onkler.

Desværre synsbedrag Bodil, for det er en almindelig væg med en del af de største portåbninger.
Men molen over jorden kan jo heldigvis reguleres i højden nu om stunder.
Jeg ved dog, at der findes en mod med en mere korrekt mole på pæle et sted.

Jeg vil da glæde mig til at kigge i dine "gemmer" (rum).
Alene lastbilen fra Strangerville er et klart must til en ekspanderende brødfabrik!!    

Her og nu bygger jeg så vidt muligt UDEN ting fra Strangerville, men der er virkeligt mange ting, som passer på fabrikker og skibe - de to væsentligste elementer i mine grunde på det seneste.
Så det skal nok blive godt.

Tak Simsister.

Det er altså et imponerende bygningsværk du der har lagt for dagen, også med synsbedrag..
Der er flere moler i den skjulte mappe, men det har ikke lykkedes mig at få trukket dem ud endnu...og hvis det alligevel viser sig at man ikke kan gå på dem, er det jo også lige meget. Lastbilen er ikke fra Strangerville..og de sidste ting jeg har vist i tråden er heller ikke...såsom fiskekutteren i 3 farver..nåh ja det er lastbilen vist også....Men selvfølgelig er fiskekutteren ikke så detaljeret som dine skibe.. Men derfor kan den jo godt gøre sig på billeder...Jeg har også traileren til den motorjolle du brugte på billederne fra havnen..NU hvor du bruger MCCC koden er det jo ingen kunst at "arbejde" med tingene. Jeg pakker lidt til dig, så kan du jo selv ompakke det som du vil

Jeg kan virkelig godt lide at følge udviklingen i dine familier. Det er som at læse en god og humoristisk roman. At alt er illustreret med flotte billeder af dine veludførte bygningsværker.
Jeg håber du bliver ved for evigt

NB. Du kunne jo overveje at sende et par af dine sømænd til StrangerVille, hvis du trænger til nye udfordringer.
Jeg har haft stor glæde af at sætte spillet og tiden på pause og sende Victor på selvstændig mission.

Her er nogle moler Bodil:
Mole

Jeg kigger på, hvad du har i "godteposen" til mig.
Hvor finder jeg dine genstande/grunde?
- og fantastisk, at det overhovedet er lykkedes dig at frembringe ting fra gemmerne.

Tak MonaSolstraale - mange tak.
Der er dog nu gået totalt "små hop og årstids-indslag" i fortællingen, så jeg kan komme videre og få rundet af.
Ideen med at lade sømændene fortsætte til Strangerville ligger da lige for, men jeg trænger til at komme tilbage til nutiden efterhånden.
Men jeg har da et ekspeditionsskib, som sikkert ville tage på en mission til sådan et virus-ramt område, hvis de blev hidkaldt
Men jeg følger naturligvis dit spinoff på Victors historie.

Det hele ligger under min side; anbodil, og eller kan du søge på navnet på rummet: Til Vince......
Huske flueben i brugerlavet indhold!!!

Tak for link. Det er da godt nok en kreativ simser der har den site...sikke mange animationer han har lavet. Jeg hentede også helikopteren ...og håber han laver en militærudgave også...på et tidspunkt...

Jo jo, men mange af tingene er også hentet ud af spillets gemmer - lidt lige som du selv er godt i gang med.

Tak Bodil

1975 – sommeren
En sympatistrejke og blokade for underbetalte kvindelige fabriksarbejdere ved indkørslen til brødfabrikken først på sommeren, bliver modtaget af Lone og Manuela, som byder demonstranterne velkommen.
"Har I ikke lyst til en kop kaffe og en muffin?" spørger Lone strejkelederen.
"Vi vil hellere tale med din chef" siger han til Lone.
"Jamen jeg er skam chefen her".
Strejkelederen kigger lidt overrasket op og ned af Lone.
"Nåh, jamen så lad mig tale med vicedirektøren" forsøger han - i håbet om at finde en mandlig leder, som han kan fortælle et par sandheder om ligeløn.
Så træder Manuela ud af mængden.
Sammen kan de 2 kvinder fortælle, at ligeløn er indført for længst på brødfabrikken.



Strejkelederen indser, at de nok har valgt det forkerte sted til sympatistrejken og blokaden.
"Kom nu med ind og få lidt kaffe" smiler Lone til ham.
Snart står protestskiltene ved nedgangen til kantinen, hvor Sigvardt finder de nye honning-muffins frem.
I en flyvsk tanke spekulerer Lone på, hvor mange konflikter der mon kunne løses med en kande kaffe og et fad med muffins.
"Måske skulle jeg sende en pakke til Christiansborg" griner hun ved sig selv.



Midt på sommeren fejrer kaptajnen sin 50 års fødselsdag.
Festen afholdes på brødfabrikken, hvor Lone, Knud, Alf og Manuela har planlagt en herlig aften for sømændenes tidligere leder.
Blandt gæsterne er sømænd, naboer, venner og medarbejdere fra fabrikken.
Der er ansat personale ved grillen og i baren, og festlighederne fortsætter til den lyse morgen.



Allerede tidligt om eftermiddagen har deres sydamerikanske medarbejder fået nok.
Efter en lang og fugtig snak med Sigvardt og kokken om hans hjemstavn, har Pedro indtaget rigelige mængder af den gode danske humle, og må have sig en lur i græsset.
Det bliver duften fra grillen, der får ham på benene igen ved aftenstide.



Da de er samlet over aftensmaden, holder Alf naturligvis en tale - og Knud og Roberto giver et nummer på guitaren - "Susanne, Birgitte og Hanne".
Natten afbrydes kortvarigt af et ganske imponerende fyrværkerishow af Marius og hans kinesiske ven, som har hentet noget af det tunge skyts frem ti anledningen.



Under et skænderi nogle dage senere mellem Randi Willumsen og en anden medarbejder, må Sigvardt træde til.
Det står hurtigt klart, at fru Willumsen har overreageret på en udtalelse fra en af fabrikkens maskinpassere.
Da det ikke er første gang, at fru Willumsen føler sig hævet over de andre medarbejdere, kaldes hun til samtale på Lone's kontor.
Der går ikke mange minutter, før døren til kontoret smækker bag en rasende fru Willumsen, der i hast forlader fabrikken.
Efterfølgende må hr Willumsen beklage på familiens vegne.
"Jeg ved, at hun tager så frygteligt på vej - og ved også, at hun sjældent er offeret i disse ordvekslinger" må han erkende.
To dage efter starter en brødebetynget fru Willumsen med at gøre ekstra godt rent på værkstedet.



I august er der varmerekord i Danmark, hvor der bliver målt 36.4 grader.
Denne dag træder Mathilde ind i den lille musikgruppen som sanger.
Det viser sig, at hun har en meget smuk og ren sangstemme, som Bibi nærmest drømmer sig hen i, de første par gange Mathilde øver med gruppen.
”Så mangler vi bare en trommeslager – så er vi et band” smiler Bibi.

High five! Sikke en masser der sker når brødfabrikken er omdregningspunktet...

Jeg vidste ikke simmerne kunne finde ud af at strejke i sims 4...gad vide hvordan du har fået dem til det...men det er måske en gruppe...
Skøn historie og som vanligt fede billeder!

Jo tak Bodil, men nu går det jo også stærkt - en årstid pr indlæg.
Så det rykker.

Hvis man når højt i den ene af to politiker-karrierer, har man mulighed for at starte en demonstration.
Men det er da godt nok noget besværligt at skulle spille en helt anden familie i et stykke tid - blot for at fange to billeder med en demonstration.
Men så fik jeg da prøvet det.

Ha ha ..ak ja alt for den gode historie.
Jeg kommer nok også til at skulle involvere mig i flere familier, når jeg er parat til at få mit spil op og køre....men så tager jeg det med.

Ordet dialogkaffe er netop blevet optaget i den danske ordbog.
Nu ser jeg til min overraskelse at begrebet allerede blev opfundet i 1975 af Lone!

Ps. Jeg kender i høj grad også til at spille med “andre familier” for at føje nyt blod til grundfortællingen. Det gør at jeg aldrig kommer til at kede mig  

God historie og super gode billeder.

MonaSolstraale skrev:Ordet dialogkaffe er netop blevet optaget i den danske ordbog.
Nu ser jeg til min overraskelse at begrebet allerede blev opfundet i 1975 af Lone!

Ps. Jeg kender i høj grad også til at spille med “andre familier” for at føje nyt blod til grundfortællingen. Det gør at jeg aldrig kommer til at kede mig  

God historie og super gode billeder.

Det var da en sjov lille opdagelse MonaSolstraale.
Jo jo, Lone ER en fremmelig dame

- og det med aldrig at kede sig, er vel en af de væsentligste årsager til, at vi engang imellem sætter os til tastaturet, ikke sandt?

1975 – Efteråret
Efter fem år med eksplosiv vækst, genererer brødfabrikken nu et stort månedligt overskud.
Muffin-maskinerne snurrer i døgndrift, og lastbiler bakker til lageret flere gange dagligt.
Da Lone kigger i bankboksen under kontoret, som kun hun og Manuela har adgang til, bliver hun noget forbløffet over de mange kontanter, som rummet opbevarer.



”Vi bliver altså NØDT til at investere lidt” siger hun til Manuela.
Derfor køber Manuela og Alf sommerhuset i Borgnæs.
Heldigvis er der mange solskinsdage tilbage, da de overtager huset.
Den lille Felicia nyder dagene med forældrene, hvor de kun har hinandens selskab - og ikke mindst freden og roen i sommerhusområdet på Ærø.



Lone og Knud køber istedet herregården, som længe har været til salg.
”Det betaler sig med tålmodighed” siger Lone til Knud, da Hasselholt’s tidligere kompagnon og nuværende ejer af ejendomsmægler-firmaet rækker nøglen til hende – vel vidende, at han måtte give et klækkeligt afslag, selvom hr Hasselholt netop havde advaret om Lone.
Efter en større ombygning står stedet nyrenoveret og indflytningsklar på en af årets sidste solskinsdage.



Roberto og Pia og den lille ny baby Maja flytter fra taglejligheden, og ind i Lones mere rummelige lejlighed – tættere på stueplan, så de kan høre den lille i gården.

Og sådan avancere vi alle her i livet...

Sig mig engang..skal den Muffinfabrik ikke laves om til aktieselskab...for så vil jeg sg købe nogle aktier. Det lader til at være særdeles fordelagtigt...

Næ nej - ejerskabet forbliver indenfor en lille lukket kreds Bodil - beklager

Øv øv.....

1994
De næste mange år driver Lone og Manuela en god og sund forretning – med flid og rettidig omhu – og et arbejdsomt personale.
I 1994 – præcis 20 år efter den nye fabrik blev indviet – overdrages ledelsen til Fie, som nu er direktør i firmaet efter endte studier i udlandet.
Det var også i udlandet, at hun mødte sin mand Julian - faderen til lille Bella.
I stedet tager Lone plads som ny formand i bestyrelsen efter sin nu afdøde far.
Her er det en aldrende frk Bruun og nu voksne Pia, der rapporterer om driften.



Som direktør på brødfabrikken overtager Fie og hendes familie også herregården.
I stedet drager Lone og Knud sydpå, og slår sig ned i et stort huskompleks i Italien.
Her er de omgivet af hushjælp, havefolk, og rengøringspersonale.
Når det er nødvendigt, tager Lone flyveren hjem til bestyrelsesmøder og andre gøremål som formand for brødfabrikkens bestyrelse.
Men ellers nyder de varmen og solen - og hinandens gode selskab.
Huset - eller rettere: husene - er så store, at både familie og venner ofte finder plads, når der skal holdes ferie væk fra Danmark.
Så står døren altid åben hos de to udenlands-danskere.





Ikke så langt fra brødfabrikken er møbelfabrikken også et stort aktiv for området.
Ved opkøb af nabogrunden udvides fabrikken et par gange – med Roberto som administrerende direktør, og Brovst som aldrende produktionschef.
"Det er svært at være utilfreds i øjeblikket" må Brovst erkende, da de holder et kort personalemøde udenfor møbelfabrikkens butik.
"Ja, både den nye grill og havemøblerne går som varmt brød" smiler Roberto.
"Ha - som varmt brød" morer Brovst sig.
"Det er vist et udtryk, som hører til på brødfabrikken" gnækker han.



Sammen med sin kinesiske makker Xin har Marius flyttet produktionen af fyrværkeri til egne lokaler.
Marius er dog ofte i kontakt med Lone omkring de praktiske ting i driften af virksomheden.



Skippergade er nærmest forvandlet til et ungdomsområde, efter Mathilde har overtaget Manuela og Alfs lejlighed over cafeen.
Sammen med sin nye ven Sverre, er Cafe Kringlen-konceptet nu også i Nyborg og Assens - og den fjerde cafe er på vej i Fåborg.
Kun Marius og frk Bruun forbliver trofast i gadebilledet, og ender ofte som reservemor og -far for mange af de unge indflyttere og deres børn.
Manuela og Alf er i stedet flyttet til det nye villakvarter i Svendborgs udkant.



Nogle år senere køber Roberto bygningen i Skippergade af Lone, og giver alle lejligheder en tiltrængt overhaling.

I begyndelsen af det nye årtusinde flyttes brødfabrikken til helt nye og moderne faciliteter i Svendborgs industrikvarter.

For filen da...sikke nogle imponerende bygningsværker...De er dælme flotte.
Og historien har da taget matador-iske dimensioner. Hende Lone var da en hel Mads Skjern...omen med en mere behagelig personlighed...høhø.
Det er da tydeligt at se du trives bedst med grundstørrelser 64x64, hvor jeg næsten ikke kan få fyldt dem ordentligt op...
Men måske kan jeg slet ikke tænke stort nok...og er alt for praktisk anlagt... .....

Wow! Det er virkelig nogle flotte bygninger.
Så gik der lige 20 år. De har klaret sig godt.
Men jeg kommer til at savne tilbagekigget i 60’erne og 70’erne. Det har været rigtig sjovt at følge.