S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Utroligt som du har ført historien fra Martha og frem til at omfatte en lille del af svendborg. Det er jo ligesom at vi kender dem lige som vi kender folk fra huset på Christianshavn og Olsenbanden.
Godt gået.

God og hyggelig historie
Dine billedere er også virkelig gode

Tirsdag den 5. august
Lone har bestemt sig for, at de bør få taget nogle familiebilleder af begge familier.
Lille Felicia, som Alf og Manuela har bestemt sig for at kalde babyen, er lidt sløj, og bliver derfor hjemme ved barnepigen.
De fem andre tager deres fineste tøj på, og kører ind til bymidten, hvor Carlsens Foto har til huse i en gammel fabrikshal.

Da de stiger ud af bilen, får Knud og Roberto øje på et ret smart nyt højtalersæt på fortovet udenfor.
”Med den der nye 4 kanals mixer fra Tyskland” peger Knud.
”Sådan et sæt får jeg godt nok svært ved at leve uden” henvender han sig til Lone med påtaget slesk stemmeføring.
”Og så kan jeg overtage den gamle i baggården” slesker Roberto videre.
”I bør vist snart finde jer et lokale til alt det udstyr” griner Manuela, da Lone har accepteret Knuds ønske.
”Det har vi da allerede fundet” svarer Roberto.
”- I kælderen hos Mette” indskyder Knud.
”Så vi bliver naboer til Den alternative Musikskole”.
”Så må jeg hellere bede Mette holde øje med hendes nye lejere i kælderen, så I ikke får nogle tågede indfald” løfter Lone pegefingeren mod de to amatørmusikere.
I Lone's tanker fødes en ide om at lade Knud og Roberto spille til gademarkedet i stedet for Bibi, som hun desværre allerede HAR lavet en aftale med.



Indenfor i fotoforretningen i Svendborg skal de have taget familiebilleder – og slutter med et stort fælles billede, hvor de alle er med.
Da de er færdige, og igen står udenfor på fortovet, får Knud den ide, at sømændene også bør få taget et billede af den nuværende besætning – mens Martha stadig er flydende og i drift.
”Så kan vi pynte på frk Bruun’s kontor – og udødeliggøre os i Mærsk-koncernen de næste mange år, når Martha er hugget op” foreslår han.



Samme eftermiddag er den sorte direktørbil en tur i Odense, hvor Knud og Roberto besøger musikforretningen – og fylder bagagerummet godt op, inden turen går tilbage til Svendborg.

Da de kommer hjem fra Odense, cykler Roberto hen til rulleskøjtebanen, hvor Pia, Mathilde og Johannes venter.
Johannes nøjes med at kigge på, mens Mathilde, Pia og Roberto ruller nogle omgange sammen med de andre unge fra byen.
I en pause fortæller Mathilde, at hun var tæt på at tale over sig, da hun var på besøg ved Lone forleden.
”Jeg bør nu også få fortalt det” nævner Roberto, og kigger beundrende på sin nye kæreste, som sidder på bænken i sin yndige sommerkjole.

Anbodil skrev: Skønne afsnit..og jeg er vild med din stereo opsætning for navigationsapparater, eller er det telegrafen...

Tak for jeres kommentarer - og tak fordi I stadig følger med i denne flyvske sommerhistorie.

Ha ha Bodil, det er sådan endnu et af dette spils mange kompromisser, når der ikke findes mere korrekt maritimt styrhus-grej fra en gammel fragtdamper i Sims-verdenen.
Så må et par radioer stablet ovenpå hinanden gøre det ud for de ting, man ellers ville finde i styrhus/på en kommandobro.

Ohh jo kender det jo selv, men heldigvis fejler forestillings-evnen ikke noget...

Ja, man når langt med lidt fantasi.

Onsdag den 6. august
Lone og Knud er med færgen til Ærø, hvor de har bestemt sig for at spise deres medbragte frokost et sted på øen.
Bagagerummet på den sorte direktørbil er pakket med et tæppe, to fiskestænger, en kurv med leverpostej-madder og en termokande med rød limonade.

På færgen møder de Brovst, som har vagten denne onsdag.
Brovst viser Knud maskinrummet under vogndækket, hvor han selv og Alf skiftes til at passe maskinen.
”Ja, det er jo ikke meget mere end en symaskine-motor, når man sammenligner med Martha” fastslår Brovst, og justerer lidt på en kontraventil.
”Men hun er en prustende og uregerlig type som sin storesøster”.
”Så er det jo godt, at hun er i trygge hænder hos to så erfarne maskinmestre” roser Knud, mens han kigger på den lille velsmurte Burmeister & Wain motor, som sørger for færgens fremdrift mellem Svendborg og anløbshavnen i Ærøskøbing.



Da de igen kommer op på bildækket, er Lone faldet i snak med matrosen Troels – eller Matroelsen, som både Alf og Brovst nu omtaler ham.
Med de mange sommergæster på øen er der dog travlt på færgen, og Lone og Knud må snart nøjes med hinandens selskab.
Det passer dem nu ganske fint.



Vel ankommet på Ærø, kører Knud og Lone mod Søby på den nordvestlige del af øen.
I nærheden af Borgnæs parkerer Knud bilen i vejkanten, og tager tæppe og madkurv ud af bagagerummet.
De finder en lille hyggelig lund med havudsigt, hvor de slår sig ned.
Efter madpakken er sat til livs, småslumrer Knud på tæppet.
Imens kigger Lone sig lidt omkring.



Knud slår først øjnene op lidt senere, da Lone forsigtigt rusker i ham.
Da han kigger op, står hun med en ukendt og rundformet mand ved sin side.
”Kom Knud – jeg skal vise dig noget” stråler Lone som en sol.
Hun hjælper den søvndrukne Knud op fra tæppet.
”Kom nu Knud” smiler hun, og tager hans hånd.
Da Knud kommer på benene, præsenteres den store mand som Hans Hasselholt – øens førende ejendomsmægler.
”Ja, jeg var jo i området, for at sælge det fineste og ny-renoverede sommerhus på kysten – men den handel gik uforståeligt nok i vasken” brummer hr Hasselholt, mens Lone trækker Knud hen ad vejen – med ejendomsmægleren lige i hælene.
”Men så mødte jeg din henrivende kone her” fortæller ejendomsmægleren, mens han forsøger at følge efter Lone og Knud.
”Vi er nu ikke gift . . . endnu” forsøger Knud at forklare ejendomsmægleren over skulderen, mens Lone trækker ham fremad.



Lone stopper ikke op, før hun står ud for en lille grund, med et ”Til salg” skilt ved indkørslen.
Mellem de høje træer, som omkranser grunden, ligger et lille nysseligt sommerhus med små vinduer.
Grunden trænger tydeligvis til en kærlig hånd og en del oprydning, men ellers ånder alt idyl.
”Se Knud” peger Lone på huset.
”Er det ikke bare praaaagtfuldt?”
”Jo men” forsøger Knud – og erkender med sig selv, at han da vist stadig ikke er helt vågen – selv efter den raske gang i vejsiden.
”Og vi kan købe det med det samme” smiler Lone.
”Ja, jeg har mulighed for at indgå en strakshandel med en fornuftig rabat” meddeler hr Hasselholt forpustet, mens han forsøger at få vejret efter Lone’s hastige skridt.



På vej tilbage mod færgen i Ærøskøbing må Knud endnu engang erkende, at hans veninde er en livsglad og meget impulsiv kvinde.
Han må også erkende, at der da godt nok er langt fra det udsvævende luksusliv som skibsreder-datter og singlekvinde i Rom til en status som sommerhusejer på Ærø sammen med en dansk sømand med en usikker fremtid.
”Men hvis det er sådan, at hun gerne vil have det – så HELT fint med mig” smiler han for sig selv, mens han lader Brovst klippe i sin returbillet.

Samme aften mødes Brovst med den tidligere ejendomsmæglerfrue fru Hasselholt på terrassen foran Restaurant Svendborgsund.
Restauranten ligger kun ganske få meter fra det gule pakhus og færgelejet ved Ærø-færgen.

Ved ankomsten takker hun naturligvis først og fremmest for hans heltedåd.
Brovst fortæller dog, at han nok havde ladet hende gå til bunds, hvis han havde vidst, hvor meget postyr det havde medført efterfølgende.
Det får et lille smil frem på fruen, mens hun beklager besværet.
Uden forvarsel indrømmer fru Hasselholt så, at uheldet ikke var HELT tilfældigt – at hun ikke så nogen fremtid eller indhold i sit tomme og omflakkende liv efter skilsmissen fra ejendomsmægleren.
”Ja, jeg tænkte jo godt nok, at det så lidt løjerligt ud, at falde i vandet dagen EFTER stormen” svarer Brovst.
”Men så var det jo nærmest heller ikke noget at takke for” indskyder han, mens han kalder tjeneren hen til bordet.



Da de har bestilt, og en fadøl og en dyr rødvin er kommet på bordet, fortæller Brovst om mødet med Mathilde – og hvordan dette møde og deres efterfølgende stunder sammen har fyldt et ellers ensformigt liv som 1. maskinmester med glæde og taknemmelighed.
”Så man ved aldrig, hvad morgendagen bringer” anfører Brovst.
”- og nu sidder vi to jo eksempelvis her en lun sommeraften og venter på oksesteg med tyttebær”.
Det kan ejendomsmæglerfruen ikke argumentere imod.



I snakken over kaffen og den dyre cognac fortæller Brovst om hver enkelt af sømændene fra Martha og huset i Skippergade, hvor urmager-parret Willumsen lige er flyttet ind i en tom lejlighed.
Willumsen-navnet får fru Hasselholt til at standse op midt i en slurk rødvin.
Hun sætter glasset hårdt på bordet og fortæller, at hun kender urmager-parret Willumsen ganske godt fra sin tidligere omgangskreds.
Fru Hasselholt kan også fortælle, at Willumsens har dyre vaner, og omgåes med det finere selskab i Svendborg - men blev smidt ud fra deres seneste lejemål, fordi de ikke kunne betale huslejen.
”Det er konen, som den er HELT gal med” kan hun fortælle.
”Hun lever MEGET over evne”.
Nu fortæller fru Hasselholt, at alle fra byens velbeslåede borgerskab har købt dyre ure af hr Willumsen – væsentligst men diskret for at støtte familiens økonomi.
”Men det er svært at sælge gamle ure nu om stunder” slutter hun.
"Nok en information, som Lone vil sætte pris på" tænker Brovst ved sig selv, mens han bestiller sig en fadøl mere.



Til at begynde med insisterer fru Hasselholt på at betale regningen, men lader sig dog alligevel overtale til sidst, så Brovst står med en forholdsvis stor regning.
”Du skylder mig for resten også for en ny pels” smiler hun, da de skilles udenfor restauranten.

Torsdag den 7. august
Da Alf har fyraften fra Ærø-færgen, dukker alle de andre sømænd op ved færgelejet i Svendborg.
”Så er der polterabend makker” dunker Brovst Alf i ryggen, da de entrer færgen.
Fra Martha’s ”ækvator-kasse” med udklædningskostumer, som kun findes frem, når en uerfaren sømand passerer denne længdemedian, har kaptajnen fundet en pirat-dragt frem, som Alf nu får på.



Alf er ikke helt tryg ved situationen, men følges nu rundt i byen med de andre sømænd.
Der er en del værtshuse, som får et besøg og en sang, inden sømændene dingler videre mod næste mål.
Dagen ender på Niels’ forældre's værtshus i Gerritsgade, hvor denne torsdag aften ikke bliver som en normal rolig torsdag.
De andre gæster, som havde forventet en nogenlunde stille hverdagsaften med en øl eller to, bliver hurtigt involveret i sømændenes fejring af den kommende brudgom.



”Ja havde du nu været en ung og uerfaren dæksdreng med sømands-kløe, som skulle giftes, skulle du have været en tur hos Princess først” begynder Brovst skælmsk, da de bestiller en omgang i baren.
”Men måske kan vi finde andre muligheder her i Svendborg, når nu Princess har lukket etablissementet”.
Heldigvis betakker Alf sig, så sømændene slipper for at lede.
”Ja, der var da ellers en af havnens fristelser, der tilbød at hoppe i havnen forleden, hvis blot jeg lovede at redde hende igen” morer Brovst sig.
Som dagene er gået, kan han nu godt selv se det komiske i alt postyret.



I Skippergade nøjes damerne med et besøg hos Frøken Møllers Danseskole.
Efter en hyggelig aften sammen med polka og foxtrot, bestiller de tid ved frk. Møller, så Alf kan få lært brudevalsen.
"En time i morgen formiddag må være nok" foreslår Lone, men ender alligevel med at bestille to timer, da hun kan se Manuela's tøvende blik.



Som afslutning på aftenen får Manuela lov til at vise et par danse fra Salvadorada.
"Hvis du kunne nå at lære os andre DEN dans til på lørdag, kunne vi have optrådt på gademarkedet i stedet for fru Palludan" griner Lone, da de går mod Skippergade.
Da de skilles ved Tværgade, sikrer Lone sig, at alle er klar til opgaven i morgen, hvor gaden skal indrettes til markedet.

Spændende

- og på denne måde kom Børsen i Svendborg endegyldigt med i historien - i en nogenlunde efterligning af det ydre.
Dermed er der også "slået en krølle" til Martha-filmen, for det er jo på Børsen, at de har indrettet 1. sal som messen på skibet - og en gang årligt afholder en Martha-dag med fremvisning af filmen i biografen og efterfølgende spisning på Børsen.
Kanon måde at hylde den gamle film på.

Fine billeder af Maren der først forsøger at følge med i gruppedansen og senere kigger lidt skeptisk på de udenlandske danse.

Fredag den 8. august
Mens Alf er ved Frøken Møllers Danseinstitut, for at lære at danse brudevals, begynder damerne at indrette gaden til morgendagens marked.
Først og fremmest skal gaden ryddes for biler - og vejspærringer sættes op i begge ender.
Heldigvis har alle beboere i selve Skippergade fået en besked i deres postkasse, hvor Lone opfordrer til hjælp og forståelse. Så bilerne er hurtigt væk.
Mange af beboerne tager del i arrangementet, og hjælper gerne med indretningen og praktiske gøremål i løbet af dagen.
Knud, Tømrer-Peter, Mogens og et par andre mænd fra vejen sætter lysstanderne op fra sommerfesten i baggården.
Sidst på eftermiddagen er de allerede langt med scene-byggeriet.



Ved aftenstide summer vejen af liv.
Mange af morgendagens stand-holdere er kommet, for at sætte deres boder op.
Til sidst synes alt at være klar.
Knud finder en kasse bajere frem fra kælderen, og alle skåler på et godt arrangement den næste dag.
Mange af deltagerne takker Lone for initiativet.
Hun bliver helt rørt over de mange positive tilkendegivelser.
”Jamen vi gør det jo kun for at hjælpe Fattiggården” fastslår hun - træt, men alligevel spændt på den kommende dag.

Altså hvor er det gode billeder, og du er simpelthen så god til at bygge en hyggestemning op på dine grunde....Jeg er virkelig imponeret over det der kræmmermarked, men også div. restauranter m.m.
Og det gør sig ret godt, at der figurerer så mange simmere på mange af billederne. Det er meget troværdigt..

Simpelthen en smadder flot pyntning af gaden, Vince. Kan man også lave det med juleguirlander?

Virkelig flotte Scener og billederne er også super gode.
Udover din historie er spændende at følge med i, er det sjovt at følge dine billeder. Du bliver mere og mere prof

Kan kun sige jeg er enig med de andre.

Sighubert skrev:
Fine billeder af Maren der først forsøger at følge med i gruppedansen og senere kigger lidt skeptisk på de udenlandske danse.

Ha - det har du da ret i Sighubert.
Det havde jeg ikke engang selv set.
Godt spottet.
- og du har da ret: den gamle kone fra Ollerup er nok ikke helt dansevant

Men der er ofte ikke de store overvejelser i billederne - blot simmerne står sådan nogenlunde rigtigt i forhold til fortællingen.
Det kan i sig selv være noget af en opgave, når grupper/klubber ikke altid forbliver samlet, men ofte hurtigt spredes.
Den næste udfordring er at få simmernes gestikuleren og kropssprog til at matche historiens intention og øjebliksbillede.
Det har jeg opgivet helt for mit eget vedkommende, men hylder I andre, som gør væsentligt mere ud af at skabe nærbilleder, hvor kropssproget også matcher interaktionen.
Der må VIRKELIG være lagt mange kræfter og billeder i at få alting til at matche, når alting skal passe så godt.
Det kræver også, at man som fortælleren har nogenlunde styr på, hvilke valg af interaktioner, som medfører hvilke kropssprog, positurer og gestikuleren med armene.
Det har jeg slet ikke.
Så STOR respekt herfra til I andre mere grundige historie-fortællere. (Eks Jose's helt fantastiske sammenspil med børnene, som er helt genialt skildret).

Hvis man virkelig nærstuderer billederne (og det gør jeg sjældent), kan man også godt finde en "bøf" hist og her.
Blandt andet er Brovst jo først i sin vinterfrakke på havnekajen - og efterfølgende i sit arbejdstøj på Børsen i ovenstående indlæg.
Det er netop udfordringen med klubber, hvor man jo kun har kontrol over simmerne i husholdningen - og IKKE de resterende hidkaldte klubmedlemmer, som ofte dukker op i noget upassende tøj, eller udfører egne handlinger = svære at samle og holde styr på.
Skulle jeg gøre det mere korrekt, skulle jeg flytte simmerne rundt blandt familierne ved hver handling/sekvens. Eksempelvis skulle Knud og Alf flytte tilbage til Martha, hvis jeg skulle have den fulde styring over ovenstående indlæg. I stedet nøjedes jeg med at lade Knud indkalde til møde i Martha-klubben, hvor de alle er med.
Det betyder dog, at jeg kun har kontrol over Knud og Alf, som begge kommer fra Skippergade-grunden/-familien, mens de andre NÆSTEN "lever deres eget liv" ved klubmøder. (Og derfor har Brovst forskelligt tøj på!).

Endelig KAN det også have noget med grundens placering at gøre.
Eksempelvis vender grunden ved Ærø-færgen "mod vandet" i baggrunden. Det betyder dog, at simmerne altid mødes længst væk fra terminal-bygningen, når simmerne mødes på grunden.istedet for at "gå rundt om grunden", når de skal frem til terminalen, hopper de i vandet og svømmer på tværs af grunden.
Det betyder, at flere af simmerne på grunden forbliver i badetøj efterfølgende.
Derfor må simmerne ofte snakke om tøj, for at få de andre til at skifte.
Den handling medfører desværre ofte, at de skifter til vintertøj - og ikke det tøj, som simmeren beder dem om = programmeringsfejl.
- Og derfor var Brovst iøvrigt i vintertøj, og ikke hverdagstøj, som simmeren ellers havde bedt ham om!!
Løsningen blev derfor at vende grunden, så de mødes ved terminalen i stedet - og dermed IKKE hopper i vandet.




Og alt dette kender I jo alt til.

- og tak for alle kommentarerne - bliver virkelig værdsat.

Markedet VAR faktisk rigtigt sjovt at skabe, for der var mange gode varer til hver enkelt bod.
Eksempelvis indeholder markedet en bod med musikinstrumenter/elektronik og parfume - en bod med tøj - en bod med malerier - en bod med blomster - en bod med små dukker - en bod med træfigurer - en bod med udenlandske varer - en bod med ure - en bod med husdyr! - en bod med dyreartikler - et grøntudsalg - udeservering ved cafeen - en bar/grillstand - toiletter - og så den store scene for enden af vejen.
Så det blev faktisk rigtigt troværdigt.

- og det kan sikkert sagtens overføres til et vinter-marked med juleguirlander i stedet, Simsister. (Det vil sikkert blive rigtig pænt og stemningsfuldt).
Jeg lægger markedet på Galleriet i løbet af dagen.
Så kan du jo prøve at skifte til vintervejr og guirlander + vinter-genstande (jeg kommer til at mangle gløggen og de brændte mandler!).
Der er en vejrstation i en af skurene i baggården!

I næste sekvens udestår en udfordring med at få så mange simmere til at deltage i markeds-området, som overhovedet muligt. Det betyder, at alle klubber inviteres - og alle simmernes bekendtskaber derudover bliver indbudt.
Så må vi se, hvor mange jeg kan få til at møde op, så der netop skabes noget liv i gadebilledet udover grundens beboere.
Ligeledes skal jeg have låst alle døre og porte i hele gaden, så kun selve Skippergade bliver tilgængelig.
Det er jeg lidt spændt på.

Ja det er vist et stort projekt det marked...så jeg kan godt forstå du er spændt.

Jeg har også planer om at finde grundigt ud af hvordan jeg bedre kan få boderne i spil i mine spil. Jeg synes det er ærgeligt at der er så mange og de egentlig kun er brugt på festivalgrundende. Så det er mit nyårsprojekt for sims!

Lørdag den 9. august
Endelig oprinder dagen for gademarkedet i Skippergade.
Fra morgenstunden er gaden afspærret i begge ender.
Boderne i gaden bliver hurtigt fyldt op med alskens salgsvarer, og snart strømmer folk til fra nær og fjern.



I Cafe Kringlen har Viggo været tidligt oppe, for at bage ekstra forsyninger af Salvadorada-brød.
Udenfor hjælper Pia og Mathilde med serveringen ved bordene fra baggården.



Grillen er ligeledes flyttet ud i Skippergade, hvor først Knud, men senere også kokken Sigvardt fra Martha sælger pølser og fadøl hele dagen.
Ja, selv smugkroen i kælderen holder åbent - ganske vist HELT uofficielt.
Her er det Niels, som sørger for en god omsætning.



Boder med legetøj, bøger, ting til kæledyr, grammofonplader og musikinstrumenter, træfigurer, husdyr og lignende trækker et købelystent publikum til gaden.
Ved den nye tøjbutik i det fjerneste hjørne har Solveig en bod med tøj til gunstige priser.
Ja selv Marius er i gang i boden med blomsterdekorationer og planter.





Ved indgangen har Alfred, Johannes og Maren opsat deres fine bod med friske grøntsager – salat, gulerødder, asparges, hjemmelavet syltetøj og meget andet godt.
Det er nu mest Johannes og Maren, som passer boden, for Alfred har travlt med at kigge i de andre boder.

En af de kunder, som køber mest, er Hovmester Watson, som får handlet godt af friske forsyninger til skibet – fortrinsvist store mængder grøntsager, som Maren gladelig sælger ham.
"Men hun er sørme hård at forhandle med" erkender hovmesteren for kaptajnen.
”Måske har jeg alligevel fundet min overmand her” smiler Watson, mens han slæber papirsposerne hjem mod skibet.
"Ja ja, men bare du har fundet nogle gode råvarer, så bliver Sigvardt jo nok glad - og dermed også vi andre i den sidste ende, når spisebordet i messen fyldes" svarer kaptajnen klogeligt.



Også Urmagerparret har valgt at have en bod med DYRE ure - lidt mod fru Willumsens gode vilje, for SÅ dyre ure passer ikke til et gademarked, efter hendes mening.
Da Lone og Knud besøger boden i en stille stund, får Lone øje på et flot guldur.
”Sådan et ur har du da også Knud” peger hun.
”Det kan ikke passe, for det er et meget fint ur fra Schweiz” svarer fru Willumsen harmt.
”Det købte jeg til Knud på markedet i Salvadorada for 4,50 kr sidste sommer”.
"Det kan VIRKELIG ikke passe" udbryder fru Willumsen vredt.
Så henter Knud uret i lejligheden, og viser det til urmager-fruen.
Imens er Niels også dukket op - hidkaldt af den højrøstede frue.
Det er tydeligt, at urene er fuldstændig ens.
”Vi er blevet snydt” udbryder fru Willumsen, og slår ud med armene.
”Ja, eller også forsøger I at snyde” tænker Lone – men holder klogeligt sin mund.
I stedet vælger hun at købe en lille guldstatue til deres lejlighed.



På scenen optræder Bibi Palludan på keyboard.
Repertoiret er meget Janis Joplin inspireret, og finder kun ringe opbakning blandt publikummerne nærmest scenen.
Det er også helt tydeligt, at Bibi har taget lidt tjald fra morgenstunden, for sangene bliver mere og mere vrøvlede - og armbevægelserne mere og mere halsbrækkende.
I en pause spørger Lone, om ikke Knud og Roberto vil skynde sig på scenen og spille et par numre.
Snart er det nye udstyr fra Odense rigget til, og de to guitarister spiller god gedigen popmusik af tidens gladere toner – til stort bifald og taktfaste klapsalver.
Ved cafeen længere oppe ad gaden får Roberto øje på Pia, som står og danser med, mens hun balancerer med en stak tallerkner.



”Sig mig unge dame, er der tilladelse til dette gøgl – I spærrer jo vejen helt af?” siger en ældre herre med en pivet stemme til Lone.
Han præsenterer sig som Distrikts-vicepoliti-kommissær Benjaminsen.
”Nej, det har vi nok glemt” indrømmer Lone, mens hun synligt undrer sig over, hvordan der kan komme SÅ fimset en stemme ud af en af byens ordenshåndhævende folk.
"Så må jeg erklære markedet for ulovligt, når der ikke er søgt om tilladelse" løfter kommisæren sin pegefinger.
Så fortæller Lone, at der måske kan blive 500-600 kr til Fattiggården, hvis de får lov til at fortsætte.
Det får heldigvis Benjaminsen til at skifte mening, og lade markedet fortsætte.
"Men lad det ikke ske igen" forsøger han at lyde brovten.
(Efter dette gademarked i Skippergade nedsættes en frivillig gruppe af borgere fra området, som fremover arrangerer et lignende marked hvert år i august.
I 1970 foregår gademarkedet på Torvet midt i byen. Lone er naturligvis med i denne arrangements-gruppe).



Lige inden markedet officielt lukker, går Knud en sidste runde blandt boderne.
Her får han øje på en brugt jukebox, som han har svært ved at lade stå, for den ligner bestemt en jukebox, som han har set eller andet sted tidligere - måske i Piræus, Bindleton eller Salvadorada.
Manden i boden gnider sig allerede i hænderne, da Knud studerer den skinnende jukebox nærmere.
Så får Knud øje på et lille skilt bagpå maskinen.
Skiltet fjerner den sidste tvivl - den julebox MÅ han have.



Senere må han fortælle Lone, at han blev NØDT til at købe jukeboxen af krejleren – eller marskandiser af profession, som sælgeren hellere ville kaldes.
Så peger Knud på skiltet bag på den store maskine.
Her står der, at denne Jukebox tilhører Havnecafeen i Svendborg anno 1964.
Med en sækkevogn og Arthur's og Watson's hjælp finder jukeboxen snart sin fremtidige plads i baggården.
Nu fylder Knud den med Rolling Stones og CCR singleplader - men tilskynder også andre at lægge plader i spillemaskinen.
Det lader Arthur sig ikke sige to gange - og snart indgår Chuck Berry, Jerry Lee Lewis og Little Richard også i valgmulighederne.



Det er et træt personale, der slutteligt lukker Cafe Kringlen langt ud på aftenen.
På det tidspunkt er de sidste gæster ved at forlade markedet, og gruppen af frivillige allerede i gang med at rydde op.
De samles dog omkring bordene ved cafeen, for at udveksle deres oplevelser fra dagen.



Manuela kan fortælle, at der har været et forrygende salg i cafeen hele dagen, hvor alle pladser næsten har været optaget fra markedets begyndelse.
”Vi har ALDRIG solgt så mange Salvadorada-brød før” vurderer hun.
”Stakkels Viggo, for bagemaskinen har nærmest været rødglødende siden tidligt i morges”.
”- Og godt at Mathilde og Pia hjalp til med serveringen”.
Nu træder Roberto lidt frem, og præsenterer Pia som sin kæreste.
”Det har vi da gættet for lang tid siden” griner Manuela, og giver drengen et kram.





Da Alfred, Maren og Johannes kommer hjem, tilbringer de en kort stund på terrassen, hvor Maren kan fortælle om det gode salg i boden.
Men da Alfred også har handlet lystigt i de andre boder, løber dagen kun lige rundt for landmandsparret fra Ollerup.
”Typisk dig da Alfred – du ka’ it la’ vær” smiler Maren til sin mand.
"Jo, men vi har skisme da å fået mang' go'e ting med hjem da" er Alfred helt overbevist om.

Anbodil skrev:Ja det er vist et stort projekt det marked...så jeg kan godt forstå du er spændt.

Jeg har også planer om at finde grundigt ud af hvordan jeg bedre kan få boderne i spil i mine spil. Jeg synes det er ærgeligt at der er så mange og de egentlig kun er brugt på festivalgrundende. Så det er mit nyårsprojekt for sims!

God ide Bodil.
Som jeg husker det fra et tidligere spil (vistnok Lancelot borgen i det gamle forum), kan man have en bod på sin hjemmegrund, hvor de forbipasserende vil handle.
Det giver da mulighed for en indtægtskilde.
Så godt projekt - god fornøjelse.

Status blev, at det lykkedes at få 15 simmere på grunden samtidigt.
Det er faktisk lidt skuffende, når der nu var indkaldt til klubmøde i hele 3 klubber ved markedet = mindst mulighed for 24 simmere.

Markedet i Skippergade er i øvrigt netop lagt på galleriet.
På grunden er der også sket en hel del andre ting.
Så hvis I skulle have lyst til at spille lidt "gammel boligblok", BØR I downloade den seneste grund.

Ja det var jo ærgeligt at du ikke kunne få flere besøgende, men jeg mener bestemt at man med MCCC moddet kan ændre antallet af simmere på en grund samtidig..så måske det var noget.
Men man kan jo risikere at der går ged i den hvis fx 23 simmere møder op...det ved ingen.  
Jeg har fx ofte brugt moddet til at fjerne spøgelsesaftener, vampyraftner, og alle de andre jeg ikke var interesseret i at rende ind i på en bar...
Jeg tror slet ikke jeg ku undvære det mod idag...

Forøvrigt et super flot marked....

Et ur til 4,50 Hvor er det en sjov dialog du har der
Rigtig gode billeder. Jeg tænker det kun var dig der savnede Simmere, for jeg syntes det fungere rigtigt fint.

NB jeg spiller også en del med klubber og jeg syntes det er blevet et større problem, at medlemmerne ikke dukker op. Jeg oplever også ofte at mine Simmere keder sig og det er virkelig dødirriterende.

MonaSolstraale skrev:Et ur til 4,50 Hvor er det en sjov dialog du har der
Rigtig gode billeder. Jeg tænker det kun var dig der savnede Simmere, for jeg syntes det fungere rigtigt fint.

NB jeg spiller også en del med klubber og jeg syntes det er blevet et større problem, at medlemmerne ikke dukker op. Jeg oplever også ofte at mine Simmere keder sig og det er virkelig dødirriterende.

HELT enig MonaSolstraale, for DET var lige nøjagtig udfordringen her - at simmerne simpelthen ikke dukkede op.
I øvrigt skal man jo fratrække de 8 simmere, som boede på grunden i forvejen.
Det betyder, at der kun var 7 simmere, som dukkede op via klubinvitationen - eller ALT for lidt, når mange af mine klubber netop er skabt for at samle simmere på grundene.
Til markedet var 3 klubber inviteret til møde af 3 forskellige simmere fra grunden.
Jeg har lige talt efter: Det betyder faktisk, at 21 andre simmere KUNNE have mødt op - og ikke kun de 7, som tog mod invitationen.
Derudover inviterede de andre simmere fra grunden andre klubløse simmere på besøg. Der dukkede ingen op!

Så du har nok ret i, at der også her er noget galt med spillet, for jeg mener, at jeg på et tidspunkt havde 20 simmere på samme grund.
Hvis man nu har en fuldt opdateret gamercomputer, BURDE der da være regnekraft nok til mange simmere (og større grunde!).
Det ville i øvrigt være cool, hvis man selv kunne vælge antallet af simmere pr grund.

Hvis man nær-studerer billederne, vil man opdage, at der er virkeligt mange gengangere blandt baggrunds-simmerne.
I øvrigt blev de udefrakommende simmere fastholdt på grunden, da gaden blev afspærret, når simmerne VAR indenfor afspærringen.
Dermed blev det umuligt at forlade grunden/markedet - tøhø!

Overordnet set var jeg også tilfreds med markedsdagen og setupppet - tak.
Men jeg vil give det en ny chance, for at se, om jeg kan forbedre besøgstallet.

- Jeg gjorde mig i øvrigt også den erfaring, at to simmere IKKE kan spille på gaden samtidigt - ikke lige ved siden af hinanden på scenen i hvert tilfælde.
Planen var jo, at Knud og Roberto skulle have underholdt på scenen samtidigt, men det lykkedes ikke.

De 4,50 kr er naturligvis i 1969 møntfod, skal man huske!!

- og så må jeg vist få kigget på det MCCC-mod i 2019, Bodil.