DK Simlinger
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Et kig på gamle spil, grunde og simmere

3 deltagere

Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af VinceDjansen Søn 26 Jun 2022 - 22:18

I en søgen efter inspiration til mit næste tidsfordriv i Sims, tænkte jeg, at jeg måske kunne finde noget interessant i de gamle gemmer.
Derfor gik jeg på udkig på mit Sims-drev.
Min første overraskelse kom, da jeg opdagede, at jeg havde over 200 gemte spil.
Nu gemmer jeg temmeligt ofte, men 200 kom alligevel noget bag på mig - og lyder som en tiltrængt oprydning en dag.

Samtidigt blev dette kig i de gamle gemmer sådan lidt en "walk down memory lane", som man jo siger.
Jeg opdagede flere spil fra den tid, hvor vi stadig havde et dansk EA forum - et forum, som jeg desværre ikke nåede at hente mine historier ud af, inden det lukkede for os.

Derfor KAN jeg eksempelvis være i tvivl, om I overhovedet kan huske historien om Alfred, Maren og Johannes - og ikke mindst Alfreds frygtelige svigermor.
Jeg kan faktisk ikke engang huske, om jeg nogensinde fortalte denne historie i EA-forummet.
- og det er også ligemeget nu, for historien er væk - tabt for altid, fordi jeg ikke fik den hentet ind på mit drev.

Min tanke med denne tråd er, at jeg bare ganske kort vil vise jer nogle af disse spil fra tidligere - og passende lægge ud med netop Alfred, Maren og Johannes. (Det er ikke sikkert, at der nogensinde kommer mere i denne tråd!)

Det startede egentligt som et kig på den (dengang) nye mulighed som botaniker - og eleksir-muligheden.
Jeg kom aldrig til at gennemføre muligheden - snød mig istedet til det, så Alfred kunne komme igang med at fremstille på komfuret.
Det blev heller aldrig til det helt store - og blev hurtigt for kedeligt, når man alligevel kunne finde det hele i hiddenobjects.
Jeg kan også se, at grunden må stamme fra perioden, hvor katte og hunde blev en del af spillet.
Det bærer en hunde-træningsbane og et komplet dyrlægerum i et af udhusene præg af.

Istedet opstod ideen med at skabe et dansk landbrugs-miljø - bebygge store dele af Windenburg (som vistnok var en rimelig ny verdensdel på det tidspunkt) med dansk-lignende bondegårde fra 1930-1940'erne - sådan lidt Morten Korch agtigt eller kampen om den røde ko med jarl Friis og Ole Stephensen.
Det blev til 6-8 grunde, som jeg stadig har i mit arkiv - og vist også har delt på mit galleri.
Tidsperioden blev bare aldrig helt god, for genstandene og mine evner var der ikke rigtigt.
Det blev til en del gårde - og specielt den ene synes jeg passede rigtigt godt til Alfred, Maren og den enfoldige medarbejder Johannes - mine tre centrale figurer, der sidenhen blev udvidet med Marens furie af en moder, som flytter ind.
Som jeg husker min fortælling, var det bestemt ikke til Alfreds tilfredshed - tværtimod.

Når jeg nu genbesøger den gamle gård ("Strawberry farm" fordi det var her, at der blev dyrket jordbær. Sådan var der lignende gårde med andre grøntsager - og et passende navn), kan jeg jo sagtens se, at der er sket meget med mulighederne i Sims sidenhen - og også min måde at bygge på.
Jeg vil umiddelbart vurdere, at evnerne er blevet væsentligt bedre med tiden, siden denne bondegårdsgrund blev skabt i februar 2018.

Jeg blev da lidt inspireret af at genbygge denne grund, når nu jeg har alle genstandene fra Hønseherred-pakken - bare for byggeriets skyld, for jeg har jo netop bevæget mig RIGTIGT meget i Hønseherred i min seneste historie om Pride and prejudice. Se (andetsteds).
Ja, der er næsten ikke den ting, som jeg ikke har øvet mig med de sidste måneder med denne dyre- og kæmpeafgrøder-pakke - uden at nå helt i mål med venskab med kaniner og fugle eksempelvis.
Så det KUNNE da godt være, at man skulle give denne grund et kig/en ombygning/en genfortælling . . . . .

Hønsehuset i 2018 bestod af en indhegning og nogle (formentlig porcelæns-) hønsestatuer.
Det kan vi jo gøre langt bedre idag med hønsehuset, hvor koen også må få sin plads på gården. (Så savner vi bare nogle grise, men lad nu det ligge).
Samtidigt KUNNE de lange rækker af jordbær jo godt blive erstattet af . . . . kæmpeafgrøder naturligvis - tadaaaa  bounce
Kan I mærke, hvor det bærer henad?  Rolling Eyes

Her er grunden fra 2018. Det må være juletid, for der er guirlander overalt!:

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 26_06_10

Og her er Maren og Alfred på gårdspladsen. Som jeg husker det, er det Maren som maler:

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 26_06_11

Og her er rabenskralden, som Alfred ynder at kalde hende, dukket op - i sædvanligt lune kan man se  Mad

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 26_06_12

I skal også lige hilse på Johannes - som sagt en enfoldig men arbejdsom knægt, som Maren og Alfred tager sig af.
Johannes er en god hjælp i haven for Alfred - og får måske nye opgaver, HVIS jeg vælger at tilføje lidt levende høns og køer til denne grund. Wink  Cool
Det er også Johannes, som må lytte til Alfreds beklagelser over svigermoderen - i Alfreds sikre forvisning om, at Johannes alligevel ikke rigtigt forstår, hvad Alfred mener - men Johannes lytter gerne alligevel.
Johannes har et kammer i laden - lige ved siden af rabenskralden, som Alfred desværre kun kunne få plads til derude.

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 26_06_13

Og her er en hønsegård anno 2018 - længe før Hønseherreds fine lille hønsegård blev en valgmulighed.

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 26_06_14

Det sjove er, at jeg faktisk fik flettet Maren og Alfred ind i min fortælling om sømændene fra Martha, men det er en helt anden historie.

Nåh, nu er I advaret: Mon der ikke kommer et billede af en lille ombygning en af de kommende uger?!
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

MonaSolstraale synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af MonaSolstraale Søn 26 Jun 2022 - 23:21

Jeg vil virkelig se frem til et gensyn med Alfred og Maren. Jeg kan huske at en af sømændenes drenge fik en hundehvalp af Alfred og Maren.... eller husker jeg helt galt?

Tusneldas historie er jo en gendigtning af min oprindelige slettede Tusnelda fortælling i det danske forum. Jeg bruger de gamle saves fra den gang og jeg synes ikke historien er blevet ringere af at få tilføjet nogle ny lag.

_________________
sol Mona Solstraale
MonaSolstraale
MonaSolstraale
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3737
Join date : 31/07/18
Age : 68
Geografisk sted : København

https://solstraalesims.dk/

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af simsister Søn 26 Jun 2022 - 23:58

Nej, hvor herligt. Jo, jeg husker dem godt og synes, det er rigtig fedt med et gensyn.
simsister
simsister
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 2671
Join date : 31/07/18
Age : 76
Geografisk sted : Nordsjælland

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af VinceDjansen Tirs 28 Jun 2022 - 22:43

MonaSolstraale skrev:Jeg vil virkelig se frem til et gensyn med Alfred og Maren. Jeg kan huske at en af sømændenes drenge fik en hundehvalp af Alfred og Maren.... eller husker jeg helt galt?

Tusneldas historie er jo en gendigtning af min oprindelige slettede Tusnelda fortælling i det danske forum. Jeg bruger de gamle saves fra den gang og jeg synes ikke historien er blevet ringere af at få tilføjet nogle ny lag.

Det var da imponerende MonaSolstraale: Jo, det var lige nøjagtig en lille hundehvalp, som Knud hentede til sin salvadoranske adoptivsøn - rasende godt husket Cool

Jeg ville også ønske, at jeg havde hentet min historie og indlæggene på forummet ned på min harddisk, inden det hele lukkede ned, men det fik jeg desværre ikke gjort.
Men billederne har jeg endnu - og jeg kan se, at mit husbyggeri greb endnu mere om sig, end jeg i første omgang kunne huske, for hele midtbyen med eksempelvis svømmearenaen blev også konverteret til bindingsværk-stil.

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 08_11_15

I skal nok ikke forvente, at der kommer en ny historie ud af dette - blot mere en lille "Hønsehrerred-update" af gården, vil jeg tro.
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af VinceDjansen Søn 3 Jul 2022 - 21:40

Det blev Johannes, som fremover passer hønsene, mens Alfred står for kvægdriften.

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 03_07_11

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 03_07_12

- og så er Alfred blevet lidt mere miljøbevidst på sine ældre dage. (På dette område er grunden ikke helt færdigbygget)

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 03_07_10

- og den sure svigermoder fandt sig endelig en hobby, så hun ikke behøver at plage Alfred hele dagen.
Underligt sted at sætte sig med korsstingene, men hvad pokker gør det, når bare hun er ude af synsvidde - ved den lille skovsø (som iøvrigt blev lavet som en pool - længe før det var muligt at sænke terrænet!)

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 03_07_13
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

MonaSolstraale og simsister synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af VinceDjansen Ons 28 Sep 2022 - 21:41

Jeg kom i tanker om en anden tidligere historie med robotteknologi og forskning som det store omdrejningspunkt.
Her lykkedes det mig langt om længe at få udviklet en eksomekanisk dragt og hjælm - men fik aldrig rigtigt prøvet denne svævefærdighed for simmeren.

I et lille nyt forsøg tog jeg en simmer - iført dragt - og to af familiens bots med på en af byens finere restauranter.
(Bemærk, at disse bots jo nærmest fungerer som ekstra medlemmer af familien  Cool )
Det så nu meget fornøjeligt ud, da de alle 3 kom svævende rundt om hjørnet og ind ad hoveddøren for at bestille bord.

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 28_09_12

Ikke noget at sige til, at tjeneren kigger lidt.
Det er vel ikke hver dag, at han serverer steaks og vin for 3 svævende gæster Laughing

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 28_09_13

Mens de spiste, benyttede gæsterne tiden på at scanne hinanden for humør og egenskaber.

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 28_09_14
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af VinceDjansen Tirs 4 Okt 2022 - 22:24

Jeg kigger også på flere af mine gamle gemte spil for tiden - og fik sådan lidt en "tøhø-oplevelse" over, hvor ofte dette spil (disse dygtige arkitekter) har rykket ved min opfattelse af, hvad der faktisk er praktik muligt i spillet - ikke mindst da TOOL-værktøjet kom til Sims-verdenen.

Jeg har virkeligt ofte fundet grunde på galleriet, hvor jeg har tænkt, at det næsten burde være praktisk umuligt at skabe - at der vitterligt findes så ufatteligt mange dygtige og sindssygt kreative gamere rundt omkring dette spil - folk, som har forbløffet mig gang på gang.
- og så har jeg garanteret ikke engang det fulde overblik.

Nuvel, dette indlæg bringer mig frem til Sims-grunden med den flyvende hollænder (og den flyver vitterligt!) af The Sims Stream, som jeg faktisk fandt på Youtube - og IKKE galleriet i første omgang.
Det er så gennemgribende fantastisk, hvad hun har skabt - og har forbløffet mig med som intet andet i Sims4 universet.

Som med borge fra gammel tid og interessen for havet, har jeg også gennemlæst en del både fag- og skønlitteratur om gamle træskibe og kanon-fyldte fregatter - og nappet Hornblower-bøgerne et par gange efterhånden.
En af mine yndlingsfilm er "Master and Commander" med Russel Crowe - en rimeligt realistisk skildring af livet til søs i de gamle træskibes tid, som netop har været vist igen på TV.
I min sommertur til London skulle jeg naturligvis liiige omkring Cutty Sark - og blev der så længe, at min søn til sidst så opgivende på mig - et tydeligt tegn på, at nu var den eftermiddag snart gået.

Jeg havde ALDRIG forestillet mig, at man på nogen som helst måde kunne genskabe disse runde former fra træskibenes tid i Sims-verdenen - at to små træbåde med påhængsmotor godt kunne danne bunden af et langt større skib.
(Det lykkedes også kun sådan nogenlunde - og med en del kompromisser indenbords, men det er en helt anden historie)
- OG alligevel lykkedes på mirakuløs vis at falde tilfældigt over en grund, som NÆSTEN var perfekt til lidt sø-ulke-vinkel på dette spil.

Jeg kan huske, hvordan jeg simpelthen MÅTTE give denne grund et ekstra kig - og nøjsomt sad alle 30 minutter og gennemkiggede denne Youtuber-video.
Ja, jeg købte vistnok faktisk to udvidelsespakker - blot for at kunne downloade denne Flying Dutchman-grund fra galleriet bagefter.

Jeg husker også, hvordan jeg lærte en frygtelig masse ting om specielt TOOL-værktøjet, da jeg først gav mig i kast med ombygningen på denne grund.
For selvfølgelig skulle jeg da lige give det en personlig overhaling - som det er sket så ofte før med mange andre grunde.

Det blev en sjælden langsom proces, men undervejs lykkedes det mig da, at få bragt hollænderen sikkert i havn (sænket til vand-niveau), samt fjernet alt overnaturligt spooky udstyr på skibet, så det til sidst kunne minde fint om en engelsk fregat fra engang i træskibenes velmagtsdage.
Jeg mener faktisk, at jeg har oprettet en tråd med byggeriet et sted.

Nåh, denne aften faldt jeg lige over dette gemte skibsspil, hvor jeg naturligvis oprettede 8 sømænd på skibet - og en del klubber med andre søfolk, som ofte gæstede fregatten.
- og igen sad jeg håbløst tilbage og drømte om en kommende sømand-pakke, hvor skibene kunne gøres sejlbare uanset størrelse og endnu mere udstyr var inkluderet.
Desværre har jeg endnu ikke fået mit udvidelses-pakke-ønske opfyldt - og får det nok heller ikke, når vi ikke har disse åbne verdener i spillet, som man kunne sejle rundt i. Sad
Jeg ville ønske at se min/Sim Streams fantastiske fregat gynge på det frådende hav i en brandstorm.

(Jeg skal nok lige finde et godt billede, når jeg kommer i nærheden af min spil-computer næste gang).
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

MonaSolstraale og simsister synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af VinceDjansen Ons 5 Okt 2022 - 16:33

Her er et billede af fregatten, som jeg kan se, at jeg byggede på i januar 2021 - snart længe siden.
- og sidenhen er der jo kommet nye pakker og muligheder til.
Det er faktisk en ting, som jeg ofte tænker på i forhold til gamle byggerier - også dem, som jeg selv har lagt på Galleriet undervejs: Hvordan disse byggerier ville se ud med de muligheder og genstande, som er tilgængelige idag.
Nogle af de grunde, som jeg eks uploadede i 2017-2020, er jo håbløst forældede idag - og burde vel sagtens blive fjernet eller opdateret.
Nåh, her er fregatten i al sin pragt.
Det lille hus nederst til venstre var indledning på et gammelt skibsværft og til opbevaring af specielle genstande, men blev senere fjernet - sammen med det lille skib nederst til højre.

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 07_01_24
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af VinceDjansen Ons 5 Okt 2022 - 16:37

- og her er et link til den gamle beskrivelse.

Den gamle fregat
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

MonaSolstraale synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af MonaSolstraale Tors 6 Okt 2022 - 22:12

Jeg kan huske at du havde en del besvær med at få vand i havnen.
Fandt du nogensinde en løsning på det?

_________________
sol Mona Solstraale
MonaSolstraale
MonaSolstraale
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3737
Join date : 31/07/18
Age : 68
Geografisk sted : København

https://solstraalesims.dk/

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af VinceDjansen Fre 14 Okt 2022 - 18:57

Ja, skibet ligger faktisk og vugger ganske lidt i et bassin/en pool, hvor den lille sejlbåd også kan sejle rundt.
Vugger er nok et stort ord, for skibet rører sig jo desværre ikke ud af flækken - og her og nu kan jeg faktisk ikke engang huske, hvordan det lykkedes mig at få vand under kølen.

Selvom skibet klart er Sims Streams fortjeneste - og der står, at man ikke må re-uploade, har jeg taget chancen og smidt skibet på galleriet.
Jeg går ud fra, at man hører fra den oprindelige "bygger", hvis man skal fjerne noget.
- og hvor meget skal man egentlig ændre, før man må kalde en grund for sin egen?
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

simsister synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af MonaSolstraale Fre 14 Okt 2022 - 21:48

Jeg tænker at så længe du re-uploader med tydelig reference/anerkendelse til den oprindelige bygger, så vil de fleste faktisk blive ret glade.
Balladen starter når man re-uploader en andens bygning i eget navn.

_________________
sol Mona Solstraale
MonaSolstraale
MonaSolstraale
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3737
Join date : 31/07/18
Age : 68
Geografisk sted : København

https://solstraalesims.dk/

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af VinceDjansen Tors 20 Okt 2022 - 19:04

Tak for kommentaren MonaSolstraale.

Jeg tænker lidt som dig - og læner mig også op ad, at mange af grundene, som jeg downloader og om- og tilbygger, jo ofte er ændret til tæt-på-ukendelighed, inden grundene returnerer til Galleriet.
- og jeg husker altid at sende en hilsen og tak til den oprindelige grund-bygger.

Jeg har da heller ikke hørt noget retur fra de seneste grunde, som jeg uploadede her for nyligt - heldigvis.
Så selvom det hedder "Please, don't re-upload" - så der der vist alligevel en nedre grænse for, hvad der bliver accepteret.
Ellers havde jeg såmænd nok også fået Simproved på nakken for længst - TØHØ Laughing
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

MonaSolstraale og simsister synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af VinceDjansen Ons 9 Nov 2022 - 22:40

Endnu et gammelt spil helt tilbage fra 2017, som jeg vist aldrig har vist tidligere.

På Galleriet faldt jeg dengang over en gammel fin borg - Simalot af SpecterCody, som skulle være en fortolkning af Camelot fra den gamle legende om Kong Arthur - fint placeret med voldgrav omkring.
Det kunne jeg naturligvis ikke lade ligge - og tilbyggede over flere omgange en stor del af de ydre bygninger, som I kan se her på billedet. Det var kun selve den centrale bygning, som indgik i borgen, inden jeg fik mine fingre i den.

Istedet blev borgen hjemsted for en af ridderne om det runde bord - Lancelot - en ridder, som i filmen First Knight fra 1995 med Sean Connery og en ung Richard Gere jo har en romance med kongens trolovede Guinevere.
Men det er en helt anden historie.

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 09_11_18

Når jeg nu kigger nærmere på rummene på borgen, er det tydeligt, at jeg i 2017 måtte gå på kompromis med nogle ikke-korrekt-tidstypiske ting. Flere karrierer blandt borg-folket betød, at jeg eksempelvis måtte have en computer gemt i de nederste kamre i kælderen.
Så helt middelalder-stil er det ikke.

Jeg kan også se, at jeg dengang byggede hele området om, så der eksempelvis også kom en smedie og kurbad til byen.
Borg-familien ejer også en fin gammel restaurant i byen, som de forsøger at få lidt overskud ud af.
Det er bestemt ikke nemt.

Et kig på gamle spil, grunde og simmere 09_11_19

Når jeg nu finder dette spil frem igen, er der jo utroligt mange genstande og handlinger, som er blevet muligt siden 2017. Jeg skulle eksempelvis starte med at vælge årstid, da jeg genstartede spillet.
Så selv årstidspakken er kommet til, siden jeg spillede dette spil senest.
- og så er det jo fristende at gå igang med en større ny-renovering - eks tilbygge en hønsegård som minimum.
Men lad os nu se, om det bliver til noget.
Nu har I i hvert tilfælde lige fået et enkelt kig til denne grund.
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

MonaSolstraale synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af simsister Ons 9 Nov 2022 - 23:03

Uanset hvad du havde, er det i mine øjne hamrende imponerende. Flot byggeri!
simsister
simsister
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 2671
Join date : 31/07/18
Age : 76
Geografisk sted : Nordsjælland

Tilbage til toppen Go down

Et kig på gamle spil, grunde og simmere Empty Sv: Et kig på gamle spil, grunde og simmere

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum