Genforening af gamle venner.

Det hele startede med, at englen Aziraphales dejlige kone Cindy - til forskel fra ham - blev gammel og døde. Han fandt hende en lys sommermorgen, hvor hun var sovet ind, mens hun var i bad. Ja, det var et sørgeligt syn, som nok for evigt vil stå printet på hans nethinder.


Og sorgen slog ham så hårdt, at han ikke vidste, hvad han skulle gøre af sig selv. Tankerne gik tilbage til den første tid som engel, hvor han jo vogtede Edens port og det hellige æbletræ med sit flammende sværd. Der skete det, at han fik besøg af en djævelsk dæmon ved navn Crowley, som tilsyneladende havde syndige tanker: "Bliv min frelser", sagde han, "så vil jeg blive din undergang".


Dengang havde Aziraphale ikke helt forstået hvad han mente, men nu hvor han følte sig fuldstændig alene og sårbar, gik han ind på sit kontor med alle hans elskede bøger og søgte på nettet efter Crowley. En mægtig spænding fyldte ham, da han fandt frem til, at Crowley faktisk boede lige i nærheden. Og så tog han på besøg for at lette sit tunge hjerte, og selvfølgelig var Aziraphale da mere end velkommen Nejjj, er det dig? Jeg troede du var død, sagde Crowley. Det er ikke mig, der er død, svarede Aziraphale. Jamen jeg troede, du var død, siger Crowley med genkendelsens lysglimt i øjet. Det er jeg altså ikke, og sådan går der en times tid.


Crowley havde jo altid haft et godt øje til Aziraphale, så han lovede at tage med til kirkegården og bistå ved Cindys begravelse. "Jeg vidste jo inderst inde, at der var en gnist af godhed i dig", sagde Aziraphale, da Crowley brød grådkvalt sammen foran kirkegården. Lad os nu bare få det her overstået.


Og øjeblikket efter var det så Aziraphale, der brød sammen og måtte trøstes ved sit sidste farvel med den kære, han havde bygget så meget op sammen med. Alene tankerne om hendes godhed, da hun genoplivede de stakkels hunde ude ved fyret, og så selvfølgelig hendes gode mad og suveræne skills ved baren. Ingen kunne lave en tequila helt så perfekt som Cindy.


Nu kom der en tid med stor sørgen over den afdøde, men de to gamle venner mødtes ofte, læste bøger sammen, og genoplivede de gamle fælles minder. Det var trods alt en stor trøst for dem begge. "Jamen ingen kan da have en bedre ven end dig, sagde Aziraphale og gav Crowley mange varme knus med på vejen, når de skulle skilles.



Når Aziraphale besøgte Crowley fik han altid et: "Hej englebasse", når han kom ind ad døren, og snart var hans humør betydeligt bedre. Joe, de var begyndt at knytte gode bånd!

Det var da en spændende start Glæder mig til at lære mere om Crowley

De har snart kendt og besøgt hinanden i over en måned, usikre på hvad apocalypsen vil bringe dem. Men nysgerrigheden tager efterhånden overhånd og de spørger hinanden ud om hver sin fortid. Vi ved jo alle, hvad Aziraphale har bedrevet - blink blink! Crowley fortæller, at han såmænd "bare" har ledt efter Aziraphale alle vegne uden held. Han har kysset den ene simmer efter den anden for at se, om han kunne føle den samhørighed, de to engang havde, men nej. alle blev de reduceret til kun venner, nogen meget imod deres vilje.


Under nogen af besøgene som Crowley aflægger hos Aziraphale beder han om at få massage, og Aziraphale er beredvillig, selv om han undrer sig over, hvad der mon kan være så hårdt ved Crowley, der - så vidt han ved bare læser en masse bøger og drømmer om at blive forfatter. Efter at have masseret Crowleys krop får Aziraphale altid nogen besynderlige fornemmelser, men han prøver at ryste dem af sig.



Så en dag begynder Aziraphale at snakke om, om de muligvis skal flytte sammen nu, hvor de alligevel ses næsten hver dag, men Crowley har sine betænkeligheder. Din søde Cindy var jo en mester ved kødgryderne, siger han, men du kan jo ikke engang spejle et æg uden at brænde det på! Uff, jeg gider virkelig ikke at se på det!


Og så går Crowley ud til sine planter, som han er meget stolt af, og efter at have spist sin brændte omelet, lusker Aziraphale efter og sætter sig på den nærmeste sten og begynder at snakke med planterne. ARJ altså råber Crowley, lad være at give dem navne, jeg orker det  ikke. Nåer, lille Reginald, siger Aziraphale til den nærmeste plante, det skal du ikke tage dig noget af. Crowley har bare en dårlig dag.


Ja, det har jeg, siger Crowley og farer op. Det samme gør Aziraphale og så kommer de op at slås, og det er Aziraphale der til Crowleys store forbløffelse vinder. Men så får Aziraphale alligevel ondt af ham og prøver at trøste ham så godt han kan inde på sofaen: "Jeg håber ikke, du er alt for slemt såret", siger han. "Nejda", svarer Crowley en smule flov," mest på mine følelser."



Efter nogen dage, inviterer Aziraphale så Crowley hjem til en hygge-søndag. Aziraphale har også samlet en vagabond op henne i parken, som ikke kan finde sin familie. Crowley bliver stiktosset og siger: "Vi skal altså have nogen regler, hvis jeg skal flytte sammen med dig. Du skal lade være med at rende rundt og samle sådan nogen strejfere op". Aziraphale tænker på den slåskamp de havde for nylig og skynder sig at sige farvel til "strejferen".


Så inviterer han Crowley indenfor på en lille én, og de skåler og genopretter det gode venskab.


Aziraphale har en del ting at passe, så han går udenfor. Og da han kommer ind igen, ser han at Crowley har fundet flere og stærkere sager frem, og nu virker han helt lystig. Han foreslår, at de tager på udflugt til Klinten. Der er jo så dejligt derude ved vandet, smisker han.


Joe, der er da også en fortryllende stemning derude, og pludselig slår Crowley helt over i det romantiske hjørne: "Englebasse, jeg elsker dig jo" får han fremstammet, og Aziraphale svarer: "Hvad søren, har du kigget for dybt i tequilaen. Jeg troede ikke, vi kunne tale om den slags. Jeg tror ikke på dig, bevis det"!


Åhhhh, sukker Crowley,- sex - det er som jorden forsvinder under mig, og så giver de begge efter for deres drift mod hinanden. Det bliver en hed og ubeskrivelig eftermiddag på Klinten.

Tjaaa.. "Når engle elsker".

Jeg forudser et spændende forhold, der

Jeg formoder at de engle repræsentere vores gode og dårlige sider, som ofte går hånd i hånd....så det kan kun blive en spændende historie, Og indtil videre er der jo virkelig lagt op til ret meget...thihi. Dejligt med en frimodig historie.

Er det dig selv der tegner og maler Simsister?
Jeg kender ikke så meget til engle og slet ikke sorte engle

MonaSolstraale skrev:Er det dig selv der tegner og maler Simsister?
Jeg kender ikke så meget til engle og slet ikke sorte engle

Tak allesammen. Nej jeg har ikke tegnet og malet dem. Der findes utallige billeder på nettet af de to, så jeg er s'mænd bare blevet inspireret. Og så er det fedt at lade sådan to modsætninger mødes. Der skal nok komme flere forklaringer på deres forhold senere. Ellers gå på nettet og søg på Good Omens.

Tak skal du have. Der er lagt op til noget okkult.

Gennem alle de år, vi nu har spillet The Sims 4, er der blevet vrøvlet op ad døre og ned af stolper om apocalypsen, uden at nogen af os sikkert rigtig ved, hvad det går ud på. Det ved - eller mener han han ved - Aziraphale. Efter alle sine studier i alle sine støvede bøger, er han blevet klar over, at det gælder verdens undergang. Men han mener også at have fundet ud af, hvordan det kan undgås. Jae, siger Crowley, men endnu værre er nonpocalypsen. Dermed mener han al den tid, der er gået, fra de to mødte hinanden til de nu endelig er sammen igen. Som dæmon er det éns største frygt at blive forladt, og ved nonpocalypsen blev han det næsten. "Men nu er vi sammen igen, og vores forhold er ti gange stærkere end nogensinde". Og så kysser de hinanden og spiser morgenmad.



For Crowley er det med at blive forladt virkelig en stor frygt, så stor at det hjemsøger ham i hans drømme, eller skulle vi kalde det mareridt. Kun en engel kan stoppe hans bekymringer. Så et par dage efter besøger han igen Aziraphale, for nu har han fået en vild plan: Hvad hvis vi kan forhindre, at jorden går under? Det er nok os to, det kommer an på. Så kan vi skabe en nopocalypse, og det vil gavne os begge og hele menneskeheden.


Nåda, tænker Aziraphale, men så langt rækker min viden heller ikke. Og når den ikke rækker, må troen træde til. Men tillid til en så ubeskrivelig plan kan være svært. Tvivlen nager - - kan de mon stole på hinanden? Kære gamle æbletræ, giv mig et tegn.



Aziraphale mener ikke, at de bør sove, før de har afklaret, om deres plan kan føres ud i livet. Men Crowley siger, at han er nødt til at sove, selv om han tit vågner på grund af hans mareridt. Mens Aziraphale en sen aften går rundt og flytter på sine støvede bøger, mumler han: "Måske skulle jeg besøge Crowley uanmeldt og meget sent for at se, om han sover". Og jo, det gør han, omend kun på en af sofaerne.


Det giver Aziraphale ro i sindet, så han inviterer Crowley hjem og siger, at hvis han stadig mener det, så vil han gerne have, at han flytter ind. Det lader Crowley sig ikke sige to gange. "Men jeg spiser altså ikke din salat, det kan du selv gøre. Man ved jo aldrig, hvad du har bildt de stakkels planter ind, før de blev hakket i tusind stykker".


Og så går han hjem for at pakke sine ting. Da han nogen timer efter dukker op udenfor glashuset, gør Aziraphale store øjne. Crowley har den yndigste lille tumling med, som bærer navnet Merkur Angel og ligner Aziraphale på en prik! "Ok", siger Aziraphale, "forklar lige det dér, tak". "Joe, ser du, alle dæmoner kan blive gravide, og jeg må indrømme, at den eftermiddag ude på Klinten løb det hele lidt af med mig, og jeg glemte at være forsigtig. Så det er vores fælles lille søn, et rigtigt englebarn".


"Jamen hvor er han da nuttet". Aziraphale kan slet ikke få øjnene fra ham og elsker ham lige på stedet. Inden han tager på arbejde får Crowley et stort smaskkys." Pas nu godt på guldklumpen dér, mens jeg er væk".

Årh sødt.En bebs ...hvad hedder sådan en så: En Dængel? Eller en Engon Undskyld. Jeg glæder mig til næste afsnit

En historie fuld af overraskelser og store spørgsmål om eksistens

Ham Crowley har vist mere oppe i ærmet end Aziraphale kan forestille sig....hehe!! Spændende!!

Aziraphale har nogen stille stunder ude ved æbletræet, hvor han snakker med Gud og prøver at få afklaret, om hans og Crowleys forening er efter Guds vilje. "Hvor er dit flammende sværd"? tordner Gud. "Det gav jeg til Adam og Eva, så de kunne holde sig varme, fordi jeg ynkedes over dem. Gud bliver mere stille, og Aziraphale sætter sig sammen med Crowley ude i haven og fortæller ham om samtalen mellem ham og Gud. "Nå ja", siger Crowley, "ingen er perfekt, og halvt rigtigt er bedre end helt forkert", og så lyser Aziraphale op igen. Ja, det kan der da være noget om.


"Og du, Crowley, gjorde ikke noget forkert ved at lade Adam og Eva spise æblet, for fordelen ved, at mennesker får viden om, hvad der er godt og ondt opvejer konsekvenserne af Guds vrede. "Jeg skriver min egen bog", siger Crowley. "Æblet er væk, så hvem ved, om der overhovedet var noget. Og Adam troede, han var for ringe til at få ballade for at spise det". De nærmer sig en filosofi, tanken om, at de sammen med lille Merkur skal blive en hel cirkel.
Og Aziraphale tager på besøg hos en af sine voksne døtre, som synes, det er lidt flovt, at hendes far nu er sammen med en anden "mand". "Altså far", siger hun, "jeg ved godt du er en engel, men andre ville da forsøge at slippe af med deres dæmon". "Det kan jeg altså ikke", svarer Aziraphale, "for jeg elsker ham jo".


Sidste linie i bogen er skrevet, og Crowley er helt munter: "Kunne det ikke være sjovt, hvis du gjorde de onde ting, og jeg gjorde de gode"? "Hahahhh jo", siger Aziraphale, "så bliver vi da: too hot for Heaven og too cool for Hell".


Aziraphale forklarer sin datter, at han og Crowley skal redde verden fra undergang ved deres forening. "Så kan vi bibeholde balancen mellem ondt og godt. Der imellem er menneskeheden, men mennesker er i virkeligheden i stand til at udføre bedre gerninger end engle og værre gerninger end dæmoner. Vinder den ene side, vil det for evigt ødelægge menneskelighed, fri vilje og - - - hele verden".


"Du er skabt som et bindeled mellem Crowley og mig", siger Aziraphale til lille Merkur. "Spis æblet og bliv den klogeste dreng i verden". Og husk min dreng, nogen gange er fristelser bare fristende. Det gør dig ikke til en dårlig person.


"Du er centrum i vores verden", siger Crowley til den lille. Far laver maden, og om lidt skal vi spise.


Det er en rigtig hyggelig aften. Og mens det mørkner udenfor, får de to et godt glas vin til maden, eller er det flere? "Ja, jeg vil sige", snøvler Crowley, "at der er noget jeg vil forklare, øhhh sige, eller forklare - - hmmm delfiner", og så falder han i søvn, så Aziraphale må vække ham for at de kan komme i seng.


Det er også en uskik, at vi to allerede har et barn sammen, når vi ikke er gift, siger Aziraphale. Åh men betyder det noget, svarer Crowley. Et kærlighedsbarn er da et kærlighedsbarn, eller? Men så frier Aziraphale til ham, så han bliver helt blød om hjertet. JA, jeg siger JA, svarer han, mens han beundrer ringen.


Og ved brylluppet giver de hinanden løfter om evigt troskab og samhørighed. Cirklen er sluttet og sat på fingeren som en gylden ring, og de to er blevet helt ubeskrivelige ægtemænd. Som profeteret i Good Omens, der jo betyder Gode varsler.

Sikke en dejlig historie

Jamen hvor går de filosofiske safter højt...
Gad vide hvilke bog du har læst...haha.

Kom til at tænke på en serie jeg læste i sommer, som egentlig kunne været ret spændende at lave til simshistorie, men det ville kræve vinger og horn ....haha Måske du kender Djævelens lærling m.m.??

Kampen mellem det gode og det onde i en yderst spændende ny-fortolkning.
Engle og dæmoner - ja ja, Sims kan da virkelig inspirere til lidt af hvert.
Godt fortalt Simsister - og hvor skal denne historie mon ende

Djævlens lærling er fantastisk morsom GØR det Bodil

Tusind tak allesammen. Denne historie er slut. Syntes ligesom det fremgår af de sidste linier. Og til Bodil: Det er en stor del af mig og den person jeg er, både filosofisk og religiøs, så tag det som, at I nu kender mig bedre end før. Og jo, der er skrevet en bog men ikke nogen jeg har læst, men så kendte som de to er, er der utallige beskrivelser og billeder af dem på nettet. De forbliver i mit spil.

Ja der kan man bare se..men jeg kender nu ikke specielt de figurer du bruger...haha.

Men hvis jeg som timian opfordrer mig til, skal lave en simsfortolkning af serien Djævelens lærling o.v. så får jeg brug for "dit" djævle/engleudstyr simsister!
Kan du ikke please ligge et link???

Ja, selvfølgelig. Der er to versioner af hornene, og den ene duer ikke, så du skal bruge de her: https://www.thesimsresource.com/downloads/details/category/sims4-accessories-female-hats/title/%5Bsuzue%5D-demonic-headdress/id/1428195/

Og glorien er denne her: https://www.thesimsresource.com/downloads/details/category/sims4-accessories-female-hats/title/%5Bsuzue%5D-angelus-headdress/id/1429451/

Og vingerne til begge er de her: http://sims4planet.net/%D0%BD%D0%BE%D0%B2%D0%BE%D1%81%D1%82%D0%B8/Angel-Wings-Small-by-Elasims

Mange tak Simsiter.  Den sidste side kendte jeg ikke, men de har mange spændende ting. Det er bare rædselsfuldt med alle de andmasende reklamer og det på trods af at jeg har blokering på...suk!