Mit Sims 4 eventyr - Kongelig legacy.

Total grineren.....

Hu hej hvor det går

Ja, der ER jo nogen fordele ved både at være folkets elskede konge og samtidig en virkelig helt. Det er sivet kraftigt ind hos den kære Christian, der jo i dagligdagen er alenefar for lille Frederik. Morgenerne inden Frederik skal i skole er hyggelige men det er også ligesom der mangler noget...


Så i de følgende timer går Christians tur til det lokale horehus for at tilfredsstille et vist behov hos de meget villige og smukke unge damer. Amalie er altid klar med lidt trøst til den efterladte.



Og det ender med en lille halvprins ved navn Frederik Carl, som Johanne føder ham.


Nok med horehus, tænker Christian. Man skal jo også pleje sit omdømme. Så i stedet besøger han de tre dydige jomfruer, som han får nys om. Skal én af dem ikke være jomfru længere? Der er jo en skønhed, som kaldes Jomfru Fanny. Men så er der jo også Maren. --- Som senere for altid vil blive kaldt Kongemaren, fordi hun smigrer sig ind på Christian, og han kan ikke modstå fristelsen.


Hun føder ham lille Christiane Frederikke. Folk er begyndt at murre i krogene: Er deres elskede konge ikke lidt lovlig løs på tråden? -


En dag på sin formiddagstur står Christian ved et smukt bondehus. Det er for fristende lige at gå hen og banke på døren, og dejlige Anne Marie kommer ud og lukker op: Jamen det er jo min konge, sukker hun. Kom dog indenfor. Og selv om Anne Marie er forlovet med en skomager, kan hun ikke modstå fristelsen til at lade kongen komme med i seng.



Der bliver holdt et stille bryllup i baghaven, for Anne Marie er kommet i "ulykkelige omstændigheder", selv om hendes tilkommende ikke aner uråd. Og snart bliver lille Hans Christian Andersen født: "Det gør ikke noget, man er født i andegården, når bare man har ligget i et svaneæg!"



"Puslinger i hver en vrå" er mere end en sangtitel, og for ligesom at gyde olie på vandene, prøver Christian at opføre sig anstændigt og uddeler underholds bidrag for børnenes første 18 år til de mødre, han har besvangret. Han har også et længerevarende forhold til Sophie Kraft, der først føder lille Frederikke, derefter Frederik og til sidst Fanny Sophie.

Minder det ikke om en vis Don fra sims?

Historie på en ny måde.

Uha DET kan blive dyrt i underholdningsbidrag, hvis han fortsætter på den måde..

Don Christian
Jo der er en vis lighed

Ja, det har været nogen fantastiske år for Christian d. 8. Hans omdømme er perfekt - og dog. Mange mener han har udviklet sig til en skørtejæger, mens han selv mener, han har været god ved de kvinder, der falder om af beundring ved hans fødder.Han drømmer dog stadig om et passende giftermål, og det ser ud til at være lige om hjørnet.
Greven af Augustenborg er netop død, og grevinden står alene med en giftefærdig datter, Caroline Amalie af Augustenborg.



Christian bliver inviteret med til begravelsen, og han modtager telegrammet med indbydelsen en dag, han - som sædvanlig - er sammen med Sophie og deres tre børn. Han forklarer Sophie, hvordan landet ligger, mens Frederik står og surmuler i baggrunden: Hvad har hans far nu fundet på? "Det siger jeg dig" kommer det fra Sophie, har du mere end et godt øje til den unge grevinde, så skal du ikke regne med mig mere. Men vi kan da forblive venner for børnenes skyld.




Og her får vi så en forklaring på, hvorfor det var så populært at have fotos af kongen i de fleste hjem og alle offentlige bygninger på den tid. Christian kan vist roligt kalde sig: Landsfader. Han har i alt mindst 10 uægte børn med forskellige mødre.


Så går turen til Augustenborg, hvor Christian møder grevinde Caroline for første gang. Og for første gang i mange år, er der en kvinde, der ikke bare falder om af tilbedende beundring.


Som lovet tager han med til begravelsen, hvor den gamle grevinde er helt opslugt af sin store sorg, og Caroline står og snøfter. så han må trøste hende. Ingen af dem ænser den paparazzi, der har lusket omkring og som får travlt, for der er måske noget under opsejling her.



Og jo, kongens hjerte bløder for den smukke efterladte, der bestemt er meget mere knibsk end han ellers har været vant til. Men det pirrer hans sanser på en helt ny måde. Efter passende sørgetid, inviterer han hende på en romantisk date, og så bliver der friet. til stor sorg for alle de håbefulde ungmøer, der ellers har rendt efter ham.



Nu skal brylluppet forberedes, og mens Christian tager sit morgenbad, sidder Frederik, butleren og Caroline Amalie og snakker ved bordet: Det er ikke for at løbe med sladder, siger butleren, men De skal passe på. Den kære kong Christian har bestemt ry for at være landets største skørtejæger. Så Caroline bestemmer, at der ikke bliver noget med at sove sammen, før de er lovformeligt gift, og hun er sikker på, at han har slået op med de forskellige barnemødre rundt omkring i landet.

Ja hun har jo lov at håbe...hende Carolina....
Jeg kom til at tænke....den der kongedragt..er den ikke fra TSR?? Ham gutten der lavede dragter til det engleske kongehus...i sims??
Jeg har dem nemlig også..og de er SÅ flotte...

Ja, dragterne er fra TSR. De passer meget godt til det danske kongehus også.
Og tænk, som ved et trylleslag er det lykkedes Christian d. 8. at genvinde folkets totale respekt og tilbedelse samt et pletfrit ry. Og det kan han nok takke sin nye forlovede for. Hun er virkelig dygtig til PR. Efter at have forsikret sig om, at han har overholdt aftalen om at slå op med diverse fruentimmere, giver hun ham da også en kærlig massage, og så står brylluppet.



Og denne gang er der tale om et virkelig godt ægteskab, selv om Caroline har passeret overgangsalderen, så de ikke kan få børn sammen. Men så har de jo til gengæld Frederik, der nu er fyldt sytten år og mere rebelsk og ud til bens end de fleste teenagere. Han dukker op hver dag fra skole med det sureste udtryk, så Christian til sidst tager ham ud og sørger for private lærere, der kan undervise ham hjemme på slottet.


Som om det ikke er nok, kommer kongen så ovenpå en tidlig aften og finder ungersvenden i seng med sin kødelige kusine, Vilhelmine.


Det er bare ikke i orden, at du ligger og roder med hende, tordner han. For god ordens skyld må I da i de mindste forlove jer. Og så må du gå til enkedronning Marie og anmode om hendes hånd. Det er noget af en overraskelse for enkedronningen, men hun ender da med at give de to formastelige sit samtykke.


Så de forlover sig en smuk aften nede ved søen, selv om tvivlen om det her allerede er begyndt at nage Frederik, for den kære Vilhelmine er da så møgirriterende selvoptaget. Og selvfølgelig skal der også festes derhjemme for at fejre det unge par, der endnu ikke er fyldt atten.



Efter en tur ud at spise, hvor de to unge egentlig skulle planlægge deres bryllup, er Frederik om muligt endnu mere urimelig og træt af det hele, end han var før. Ved hjemkomsten går han lige til biddet og erklærer, at han ikke vil giftes med sådan en primadonna. Vilhelmine svarer, at det kan han da selv være, ryster på hovedet og siger: Godt det ikke er mig, der skal ind og fortælle min far det her.



Og Vilhelmine får så evig ret. Christian bliver stik stjerne tosset: Du gider ikke passe din skole og er flabet over for dine lærere. Det eneste rigtige nu er at sende dig på genopdragelse i militæret. Så må vi håbe, de kan få et ordentligt mandfolk ud af dig der. Og når éns far er enevældig konge, kan han jo næppe siges imod.


Her ligger så den pæne nyopførte militær kaserne, som Frederik forhåbentlig skal optages på. Men først skal man jo på session. Mens Frederik tager tøjet af, lurer han lidt på ham, der er foran i køen. Hvad mon sergenten mener med, at han har en "fin frø"?



Og så bliver det Frederiks tur. Alene det at stille sig splitternøgen foran en fremmed højtstående officer, er nok meget grænseoverskridende, og det gør da også vores kære kronprins noget forlegen. Ikke mindst da sergenten udbryder: Nådada, og dér har vi så "kronjuvelerne".


Utroligt som han retter ind og er den allerførste på sit hold på kasernen, der bliver forfremmet. Nu må farmand da blive stolt.


Som øverste rekrut er en af hans opgaver at hverve nye og det er han også god til.

Total grineren billeder....og hvor han dog ligner sin far, ham Frederik...hehe. Har du selv lavet kasernen...den er flot??!!!

Rigtig sjovt fortalt
Jeg får helt lyst til at studere kongerækken

Tøhø - den sjoveste beskrivelse af de gamle fornøjelige konger, som ikke gik af vejen for lidt sidespring.
- og jeg tænker, at du virkelig har gjort dit research-arbejde her - at der vitterligt er noget om snakken og navnegenkendelse, hvis vi gik din historie lidt efter i "sømmene".
Kanon fornøjelig fortælling, som vel bliver rigtig interessant, når vi nærmer os de seneste generationer.
- og så bliver "man" da stadig lidt overrasket, når man ser en bar rø. i historien, når man nu selv stadig spiller med blur.
Tak for en rigtig fin fortælling.

"hvorefter hun bortvises til Horsens"
- Hvilken større straf kan man blive udsat for - ha ha

VinceDjansen skrev:"hvorefter hun bortvises til Horsens"
- Hvilken større straf kan man blive udsat for - ha ha

Hvorfor får jeg pludselig mistanke om at du bor i Horsens VinceDjansen

I er skøre ...ja ja Vince frem med det...Bor du i Horsens???

Jaja, nogen forvises til Horsens, men Frederik falder i total unåde efter han har valgt ægteskabet med Vilhelmine fra og forvises til Jægerspris Kaserne. Her skal han så "genopdrages" helt fra bunden. Han må værs'go selv rede sin køje tidligt om morgenen, og det tager nok lidt for lang tid især i starten. Al gang foregår i løb, og det ser da alvorligt ud til, at han er sakket bagud her.



Men han opbygger en utrolig flid og stiger i graderne. I 1834 bliver han så optaget i Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab, der er ledet af hans far, Christian d. 8. Når Frederik har fri, bliver han sendt rundt til forskellige europæiske lande, men først da han kommer til Pompeji får han noget positivt ud af det, for her vækkes hans interesse for arkæologi.
Vel hjemme i Jægerspris tager han nogen af sine rekrutter med ud til de nærliggende gravhøje, og det er noget alle nyder. Ikke mindst Frederik, der snart har en stor samling af fine oldsager, og deler gravhøjene op i Stenalder, Bronzealder og Jernalder.



Han bliver chef for infanteri regimentet og senere - i 1841 - da far Christian trækker sig som præsident for Oldskriftselskabet, overtager Frederik posten. Nu mener Christian så, at det er på tide, Frederik gifter sig, og det skal være standsmæssigt, så han har fundet et "passende parti", nemlig Caroline af Mecklenburg. Og han overtaler dem begge til at blive gift.





Frederik bliver guvernør på Fyn og får plads i Gehejmestatsrådet, og noget mere frit stillet, end han har været før. Nu er det ham, der som chef for infanteriet skal holde session for de nye rekrutter. Og al hans fritid går med hans yndlingsinteresser, nemlig arkæologi, sørejser og fiskeri.

Skønne billeder Simsister....

Rigtig fin historie

Tak allesammen. Og til Vince: Det er svært at skildre en session med en masse underlige firkanter rundt om personen. Det skulle gerne virke bare en LILLE smule realistisk det her.

Ægteskabet med Caroline går bestemt ikke gnidningsfrit. Hvis Frederik nærmer sig for at få kys og kram, bliver han hårdhændet skubbet bort. Til sidst har han fået nok og kræver skilsmisse.


Men snart har han fundet en dejlig jævn kvinde der hurtigt bliver hans sjælefrænde. Hun hedder Luise Danner, og vil for altid gå over i historien som Grevinde Danner.


Hjemme på slottet er der møde i Frimurerne, men Christian d. 8. føler sig pludselig meget sløj og beder de andre medlemmer om at gå, da han har brug for hvile.


Der sendes hastebud til kongens livlæge, og Caroline er helt oppe at køre, da han ankommer og hun lukker ham ind: "Kongen er som forhekset", jamrer hun. "Tror lægen, at han kan hjælpe ham"?


Ja, Christian er meget svag, og han beder lægen om at årelade ham, for det vil sikkert hjælpe på hans helbred, for det har det jo gjort før. Som sagt så gjort. Nu skal han forhåbentlig få det bedre.


Frederik haster hjem fra kasernen og op af trappen, men lægen kan ikke trøste ham, for det ser ud til, at åreladningen har været skyld i en slem blodforgiftning, og mens Frederik får forklaret alvoren af lægen, udånder Christian d. 8. Danmarks sidste enevældige konge.


Hoffet og hele landet sørger. Vi er i året 1848, og Frederik må sige farvel til stillingen som general for sit elskede infanteri og bestige tronen, tung om hjertet. Men han finder trøst hos den forstående og elskelige Luise, og da han nu er konge, bestemmer han selv, at han vil giftes af kærlighed med en datter af folket og stor er hendes glæde, da han frier til hende.



Nogen ville nok kalde det et "upassende parti", men den "nogen" er lige død, og Luise bliver grevinde, for dronning kan hun ikke blive efter landets love. Og skønt Frederik d. 7. ikke er enevældig har han en hel del at skulle have sagt, og denne gang vinder hjertet. Der festes hele dagen, og hen mod aften bliver der poseret for fotograferne og vinket kærligt farvel til de mange prominente gæster.



Og brylluppet varede i syv dage. Næste dag kører de to i karet gennem byens gader, og de ender oppe på slottets balkon, hvor folket råber hurra og hylder dem. Frederik er om muligt endnu mere populær end hans far var på grund af hans store ligefremhed og kærlighed til folket. Hans valgsprog bliver derfor: Folkets kærlighed min styrke.

Der er godt nok gang i den kongefortælling...rigtig gode billeder, som understøtter en god historie...

Grevinde Danner husker jeg fra historiebøgerne
Endnu et flot illustreret afsnit af kongerækken.

Dejligt at I kan nikke genkendende til min genfortælling af kongerækken. Der er lidt mere gang i følelserne hos mig, når jeg dykker ned hos Frederik d. 7. og hans elskede grevinde Danner. Frederik og Luise henlægger residensen til Jægerspris slot, der blandt andet rummer en dejlig smuk og stor audienssal, hvor Frederik fremover skal modtage dem af landets borgere, der gerne vil i audiens.



Luise får sit eget, mere kvindelige værelse på slottet, stadig den dag i dag betegnet som Danners Stue. Der er tit små amoriner i luften.


En dag ved baren i den store spisesal, bekendtgør Frederik, at han har en plan. Han vil gå i gang med at forfatte Danmarks Riges Grundlov. Senere får han  også ændret en hel del i tronfølgeloven, for det ser ikke ud til, at han og Luise får nogen børn, og havde de fået det, ville ingen af dem være berettiget til at arve tronen.


Men selv om der bliver en masse skriveri på det fine kontor, har de det virkelig hyggeligt, også med deres broholmer, Lady. Og stolt bliver Frederik, da han får en fornem pris for sit store skrive arbejde.



Mens Luise lufter den kongelige hund, tager Frederik hen på rådhuset for at læse lovene op, og jubelen vil ingen  ende tage.



Det kan nok være, hans gamle skrappe sergent fra kasernen gør store øjne over, at hans - dengang - rekrut nu nyder stor beundring og agtelse.

Anbodil skrev:I er skøre ...ja ja Vince frem med det...Bor du i Horsens???

Ha, nej, jeg er fra det forblæste Nordvestjylland.

- og når du nu nævner Horsens i din historie, har bagtanken nok været fængslet, men uden den tanke kunne det godt lyde som en straf at komme til Horsens GENERELT.

Virkelig flot historie og billedskildring Simsister - genialt med "lægeremedierne" på natbordet hos kongen.
- og som gammel borg- og slots-entusiast er Jægerspris da også bare fantastisk.
Selvbygget?

Jeg tror såmænd også, at du har gjort en del ud af at få simmerne til at ligne det gamle persongalleri fra adelen i DK.

Ja det er blevet et flot slot. Grevinde Danners frisure, er det en ea frisure(den med fletninger og høj knold)??Jeg synes ikke jeg husker den....hmm

Efter en del lykkelige år på Jægerspris slot, begynder grevinde Danners helbred at svigte. Hoffet har sin egen livlæge, men da han har været der og sagt, at han ikke kan gøre mere for hende, så bryder Frederik d. 7. sammen. Han læser i en bog om alternativ medicin, at det nok kan hjælpe hende at komme sydpå til et mildere klima. Og med stor sorg i sindet sender han sin elskede til Italien.



Derefter slår han sig rimelig meget på flasken. Sorgen og savnet er ved at tære ham op.


Et lille spring en smule tilbage i tiden: Nede sydpå i Jylland ligger det pæne slot Lyksborg. Der vokser en lille dreng op, som er en slægtning til Frederik d. 7. Christian har en rigtig god barndom, hvor han leger meget med en sød pige ved navn Louise. De er også begge med, når der er sammenkomst på Jægerspris slot.



Christian holder meget af Louise, og hun har en svær barndom, hvor hun ret tidligt mister begge sine forældre. Så Christian tager på besøg for at trøste hende.


Christian har fødselsdag og bliver atten, og Frederik d. 7. er med til festen på Lyksborg. I løbet af aftenen spørger han Christian, hvad hans fremtidsplaner er, og da Christian svarer, at det ved han ikke rigtig endnu, foreslår Frederik ham, at tage en tørn i militæret.


Og Det fænger hos Christian, der klarer de skrappe krav til en militær uddannelse i flåden.


Det går fint for ham, snart mangler han bare den sidste forfremmelse og han er rigtig populær hos sine underordnede, der mødes med ham nede ved vandet,


Pludselig mens de står og snakker, hører Christian høje skrig i nærheden. En ældre, prominent medborger er faldet i bassinet, og Christian hopper i med alt tøjet på for at redde ham, og får dermed den sidste medalje for at nå toppen og blive flåde officer.


Nu vil han tilbage til Lyksborg, for der er kommet telegram, at Louise meget gerne vil mødes med ham. Så han holder en afsked i den fine bar med sine underordnede.


Og så går turen hjem til Lyksborg, hvor Louise af Hessen Kassel venter med længsel, for hun er flyttet ind i mellemtiden. Gensynsglæden er stor, så følelserne sidder helt uden på tøjet, da Christian frier til hende henne ved den gamle brønd.


Og så er der arve-prinseligt bryllup, og Frederik er med og sidder på forreste række og nyder det hele i fulde drag.