DK Simlinger
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Joshua Mole's eventyr.

3 deltagere

Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Lør 19 Aug 2023 - 15:40

* Da jeg mener at jeg er færdig med at modellere i Strangerville by, skal jeg finde en simmer til Gamle Gitte. Her finder jeg såmænd piloten, så han blir flyttet tilbage hvor han hører hjemme. Da jeg ikke gider lave en simmer selv, finder jeg en hjemløs og vælger at spille med ham uden at kende til hans karakteregenskaber......uha.*

Forhistorie:
Joshua er blevet træt af at leve i hans bil. Lige siden han mistede sit arbejde og sit hus grundet inflationen (han bor i Amerika), har han levet og sovet i sin bil. Han har mødt mange andre som ham, som har mistet alt og nu mødes på rastepladser som tilfældige venlige amerikaner har sat op, til netop folk som ham. Alle de få ejendele han har tilbage kan lige være i bagagerummet. En dag falder han over en avis som reklamere med en artikel om hæren. EN artikel omhandlende en enhed et sted i Utah søger folk og garantere en bolig, hvis man stiller op på hærens vilkår.

Det kan da ikke være så slemt mere Joshua og drevet af tanken om igen at blive stedfast, driver ham til at melde sig ind. Han sælger sin bil for at få råd til flybilletten og så er han afsted, kun med sin bærbare og noget tøj han har pakket sammen.

Joshua har fået en af hærens biler stillet til rådighed og så nøglen til huset.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_32

Han tager straks huset i øjesyn og er tilfreds. Lidt spartansk er det jo, men langt bedre end at bo i en bil. Efter at ha pakket de få ejendele ud han har, tænker han det er på sin plads at undersøge byen lidt nærmere. Han kender slet ikke stedet og umiddelbar syner det øde..
Joshua Mole's eventyr. 19_08_31

Joshua har fået strenge ordre om at forbedre hans BMI, altså træne..så han lunter stille afsted. Træning er dog ikke hans stærke side, men man kan vel tage den med ro. Inde i byen ser han dog at byen ikke er så øde som først antaget.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_30

Han løber lidt rundt og kommer til campingpladsen, som er hans nabo.....han stopper brat op....HVA i alverden var det???
Joshua Mole's eventyr. 19_08_34

EN af hans naboer så meget mærkelig ud og bevægede sig også højst besynderligt....ja det så helt unaturligt ud. Gad vide hvad hun fejler...en psygisk sygdom måske.. men Joshua kan ikke komme i tanke om han har stødt på noget lignende....han løber tankefuld hjem.
AL den løben rundt har tæret hårdt på Joshua så han falder øjeblikkeligt i søvn på sofaen.....I morgen skal han møde i hæren kl. 06.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_33
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Lør 19 Aug 2023 - 16:27

I hæren møder han nye mennesker og de taler om alt andet end en hjemløs's trængsler, hvilken han finder forfriskende. Han kommer til at nævne sin oplevelse med naboen, men blir straks mødt af øjne som tysser på han og en kvinde hvisker...det taler vi ikke om her!


Da Joshua har fri, ved han ikke hvad han skal lave, så drevet af hans nysgerrighed tager han til byens bar. Det er åbenbart her man mødes!

Han finder hurtigt ud af det var rigtig nok her man mødtes. Han får spurgt en af sine kollegaer om den mærkelige syn han så.
¤ Altså vi taler ikke om den slags i hæren, vi ved kun at der foregår noget mystisk og de høje herre holder kortene tæt til kroppen. Ved du at der lidt udenfor byområdet er et laboratorium? Nej vel...men det er altså der, der har foregået mærkelige ting. Det var fuld af videnskabsfolk for en måned siden, men pludselig fik de travlt og en konvoj af køretøjer forlød centeret efter at ha forsejlet det. Altså alt det ved jeg kun fordi, folk snakker!!¤
Joshua Mole's eventyr. 19_08_35

Manden forlader sit sæde og en anden kommer til. Samtalen drejer sig igen om pjank og pjat. Joshua ser ud af øjenkrogen at Sonya er kommet til. Han kan godt li Sonya. Hun tog så venligt imod ham på arbejde og viste ham tilrette.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_36

Så han vælger at koncentrere sig om andre ting for nu. Han kan altid tænke over mysteriet når han er alene. Sonya er frisk på en omgang bordtennis.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_37

Bagefter går han alene hjem. Det er weekend i morgen og han har meldt sig til at rydde op på en strand i den anden ende af landet. Det forholder sig sådan at messen har en opslagstavle med småjobs, som kan gi lidt lommepenge. Og man ser gerne at folk melder sig til for at pleje hærens ry.
Desuden har Joshua brugt penge på en brugt fjernsyn..og penge har han ikke for mange af.

Mens Joshua sover skulle man tro byen også gjorde det men....
Joshua Mole's eventyr. 19_08_38
Joshua Mole's eventyr. 19_08_39

Næste morgen går Han igang med den daglige træning...til fjernsynes denne gang.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_41
Joshua mener selv at han ikke er så dårlig til det.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_40

Men så er det også blevet tid at tage afsted. Han har et fly han skal nå. Det er godt at hæren betaler....
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Søn 20 Aug 2023 - 0:10

Joshua tager til den nærmeste lufthavn som naturligvis er hærens, og blir så fragtet til kysten i helikopter. Efter at blive sat af, begynder han at lede efter affald..
Han kan mærke heden, men havet gør trods alt det at en svag brise køler dejligt. Der hjemme kan den tørre hede nogen gange være ulidelig.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_45

Egentlig er her fantastisk smukt og frodigt. Joshua finder noget affald han fjerner fra stranden.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_46

Han søger lidt videre og finder noget mere, men fordi vandfaldet bagved lokker ham med sin kølige brusen, ser han ikke glasskåret og skær sin finger....æv altså.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_50

Han stiller sig ind under "bruseren" ahhh det her er livet!!!
Joshua Mole's eventyr. 19_08_48

Helt forfrisket går han lidt på opdagelse i området og finder en hule med undersøiske søer....men har ikke mod på at udforske mere, så han forlader mørket.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_49

Så er havet meget mere tillokkende....se DET her er livet. Han flyder for en stund rundt og glemmer alle sine spekulationer.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_51

Men ingen herlighed varer evigt og han skal også hjem igen. Han kan høre helikopteren i det fjerne.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_52

Hjemme igen får han sig en tiltrængt bid mad og så kaster han sig over computeren og you Tube. Nu han har fast strøm igen er der intet til hinder for igen at følge lidt med i hvad der foregår i verden omkring ham. Han falder over en dokumentar om forurening i Tanzania. Du godeste...han er glad for at han ikke skulle rydde skrald væk fra de strande han ser, for så var han da ikke blevet færdig foreløbig. Og Coca cola har størstedelen af skylden for al det svineri... Evil or Very Mad
Joshua Mole's eventyr. 19_08_53

Det er helt overvældende så mange plastikflasker det firma sprøjter ud i timen, verden over er det 12.000.000 flasker. Så er der ikke noget at sige til at verden har en plastikproblem..
Han forlader problemerne og går i seng. I morgen er det søndag og han har en ide!

*spørg mig ikke hvordan det lykkedes Joshua at klæde sig om i vandet og få sko på, men det skete altså!* Rolling Eyes
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Søn 20 Aug 2023 - 20:24

Efter Joshuas morgenritualer gør han sig klar til at gå. Joshua er nemlig kommet i tanke om den der fyr han så på sin morgentur forleden, som havde en mærkelig hat på hovedet. Måske ved han lidt om hvad der sker her i byen?

Han står troligt i sin hmm kuriøsitets butik...kan man vel kalde det og Joshua hilser.
Han spørger om al det han ved og den ungen fyr i butikken nikker anerkendende...jow han har ganske ret i der sker noget mystisk...det er armageddon som er over os...verdens ende erklærer han alvorligt...Joshua spørger til hans hat og fyren udbrydder, at han selvfølgelig vil beskytte sig mod den farlige stråling omkring os, som vi bare ikke kan se, han vil ikke ende som en grøntsag eller blive eksperimenteret med af Aliens eller dø af en mystisk sygdom. Joshua beroliger ham og spørger så om al den ulykke skulle kommer fra laboratoriet udenfor byen. Ja al skade kommer derfra erklærer fyren og fortsætter; du sku selv tjekke det efter hvis du ikke tror mig, og hvis du tør!!! Joshua erklærer at det tør han godt, hvorefter de udveksler telefonnumre...
Ring til mig, når du ser noget mistænkeligt, er det sidste Joahua hører, før han vender næsten hjemad.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_54

Fuld af tanker ser han ikke med det samme hvad der er foran ham. Men pludselig stopper han brat op. En fyr går et stykke foran ham...ja går kan man måske ikke kalde det. Han bevæger sig højst besynderligt. Joshua iagttager ham.... en til...hvordan kan han dog bevæge sig sådan. Da afstanden mellem dem er tilpas stor fortsætter han hjemad, sikker på at han ikke vil ramme ind i ham.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_55

Da han kommer hjem forsøger han at bevæge sig ligesom den fyr han så....Hvordan var det nu han gjorde med armen...?
Joshua Mole's eventyr. 19_08_57

Joshua forsøger virkelig men det er alt for svært, man kan virkelig ikke bevæge sig sådan uden at falde...det er en umulighed, så han opgir. Stakkels mand...det er sg mystisk....
Joshua Mole's eventyr. 19_08_56

Han smider noget af tøjet og finder bilnøglerne....det er en varm dag. Da han kommer til laboratoriet blir han mødt af en summen og brummen....så nogen maskiner må da være igang. Han får øje på en mærkelig vækst han ikke har lagt mærke til før....hmmm
Joshua Mole's eventyr. 19_08_60

Joshua googler planten for han formoder det er en plante omend en han aldrig har set før. Desværre er google ikke til meget hjælp..
Joshua Mole's eventyr. 19_08_59

Gad vide om der er åbent?? joshua finder en dør og prøver...jooo den er ikke låst...
Indenfor er der stille på nær en svag summen. Han blir mødt af næsten tomme rum som bære præg af at blive rømmet i al hast...
Joshua Mole's eventyr. 19_08_61

Han går lidt videre og finder årsagen til den svage summen. En kæmpe tyk dør som kræver nøglekort tårner sig op foran ham. Joshua tænker helt uvilkårligt på hvad der mon er på den anden side af DEN dør...siden den skal være SÅ solid.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_63

Efter at ha tjekket at der virkelig er tomt i bygningen kontakter han den unge fyr for at berette hvad han har set. Prøv at lede efter i de efterladte papirer om du ikke kan finde ud af noget mere....er hans råd.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_62

God ide tænker Joshua og går straks igang. Han finder da også lidt materiale her og der som bærer præg af et biologisk forsknings laboratorium er hvad han står i lige nu.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_65

Nu er Joshua jo ikke helt ueffen...han har dog en akademisk uddannelse bag sig og kan både huske basis molikyler og det periodiske system.
Hans nysgerrighed er for alvor vakt...hvad pokker har de rumsteret med her...
Joshua Mole's eventyr. 19_08_64

Da han ikke synes han kan finde mere som gir mening...tager han hjem, men et sidste blik på computerne....gad vide hvad de kunne fortælle..??
Hjemme igen går han straks igang med at samle de forskellige spor sådan som han mener de hænger sammen. Et kort over laboratoriumet blir også hængt op...og så skal der søges på nettet. Nu har han noget mere konkret at gå efter.
Joshua Mole's eventyr. 19_08_66

Det viser sig næsten at være umuligt at finde noget brugbart på nettet....det er jo nok tophemmeligt..tænker joshua og går tilsidst skuffet i seng.
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale og simsister synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Ons 30 Aug 2023 - 22:49

Tidligt næste morgen, mens Joshua spiser sin morgenmad, køre en varevogn, med en mærkelig anordning på toppen, ind ved et af nabohusende...Joshua Mole's eventyr. 30_08_34

Men hvad er det den laver? Lydbølger- radiobølger- radioaktiv stråling---?
Joshua Mole's eventyr. 30_08_35

Bagefter kører den forbi flyvraget og videre mod nabolaget i bjergene.....
Joshua Mole's eventyr. 30_08_33

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Joshua har besluttet at han vil besøge flyvraget. Han har overhørt nogle byboerne omtale vedkommende der bor der, som Pelle den skøre og Den gale pilot. Så hans nysgerrighed er vakt. Efter arbejde tager han på besøg. Han finder Pelle igang med at grille pølser. *Nåhh jeg kommer vist lige i rette øjeblik, kan jeg lugte* Han hilser muntert på Pelle.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_38

Mens de guffer pølser snakker de om Strangerville og alle de mystiske ting som foregår. Joshua finder hurtigt ud af at de går fint i spænd sammen, ham og Pelle...så de hygger sig gevaldigt.
Efter en stund: * Du Pelle, har du været ude ved det laboratorium selv? *næhh* indrømmer Pelle! *Jamen så synes jeg du sku tage med mig, for jeg tager der ud lige om lidt. Det er bedre selv at danne sig et indtryk end at slå sig til tåls med rygter*

Da de kommer derud viser Joshua Pelle, hvad han har fundet ud af sidst han var der...
Joshua Mole's eventyr. 30_08_37

* Men lad os gå ind. Jeg skal prøve at se om jeg ikke kan presse de computere for flere informationer...hehe*
Joshua finder en af dem og går i gang med at forsøge at hacke den...Joshua Mole's eventyr. 30_08_36

Pelle kommer til;*kan du godt finde ud af sådan noget*? Joshua er smigret...*Jeg prøver men deres kryptering er vanskelig...og * ak computeren brød sammen. Der kan du selv se Pelle...det er ikke sådan bare lige. Men man kan kun blive bedre.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_40

Joshua rejser sig fra stolen...og forsikre Pelle om at han ikke vil gi op. *Det her er noget vi skal til bunds i. Alle de rygter, folk som bevæger sig unaturligt....jeg siger dig...jeg gir ikke op.!!! Men det er blevet sent, så skal vi ikke tage hjem nu, så kan jeg altid vende tilbage i morgen eller overmorgen?*
Jo Pelle synes det er en god ide, og nu HAR han jo også set stedet med egne øjne, hvilket trods alt var beroligende.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_39

Hjemme igen går Joshua på hovedet i seng...dødtræt!
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Søn 3 Sep 2023 - 3:05

Joshua er kommet hjem fra Militæret og han er gnaven. Militæret hænger ham langt ud af halsen. Al den motion og terræn øvelse er ikke lige noget for ham. Desuden synes han det går alt for langsomt med at finde ud af noget mere omkring mysteriet i Strangerville. Han har brug for et nøglekort, men ingen vil give ham det uden at få noget igen, og det er altså her han støder hovedet mod en mur.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_44

Men så er det da godt at man har hovedet fuld af ideer. Joshua har købt et teleskop så han mener han bedre kan holde øje med tingene..

Joshua Mole's eventyr. 30_08_43

Men det er ikke alt man ser som er lige øhhh velset. At se sin nabo Judith med tjavset hår, uden makeup og i en ret røbende slåbrok er måske ikke lige hvad joshua havde tænkt sig....og hun var ikke alene...manden var vist kommet tilbage.....
Joshua Mole's eventyr. 30_08_42

I løbet af aftenen tager han tilbage til laboratoriet for at prøve at finde nogle flere spor, men krypteringen er ikke sådan at knække.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_46

Endelig ved den sidste computer giver hans anstrengelser pote, men det er stadig ikke nok. Han må finde ud af noget mere.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_45

Dagen efter tager han i Strangervilles studie center. Måske han kan finde noget information om selve byen og dens historie som kan give et fingerprej men han har ikke de store forhåbninger.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_47

Han finder en plads og bladre lidt. Pludselig er han glad for at han sidder med ryggen til de fleste, for ud af bogen falder en mikrofilm...meget mystisk.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_49

Men han konstatere altså at det er her videnskaben holder til...
Joshua Mole's eventyr. 30_08_48

Bagefter går han forbi baren...og det er så her militæret holder til. Han undre sig dog at det er så skarpt adskilt. Men det er nyttig viden, for Joshua har planer.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_50

Han blir dog ikke hængende så længe for en besked er tikket ind på hans mobil..
Joshua Mole's eventyr. 30_08_52

Og ganske rigtig hans varer som han har bestilt på nettet er kommet, så skal han bare ha stillet det hele op, så han kan gøre brug af det.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_51

Gad vide hvad Joshua pønser på!!!
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Man 4 Sep 2023 - 20:14

I dag er Joshua i svært godt humør, men han er også blevet forfremmet, hvilket betyder lidt mere i pengeposen.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_55

Ja han er SÅ glad at han tager til den lille park for at grille. Det ku jo være nogen kom forbi som han så kunne pumpe for informationer.Joshua Mole's eventyr. 30_08_54

Men det går helt anderledes! En gut styrer hen mod ham, men Joshua opdager først at det er Pelle, da han er tæt på. Han ku sgu da ikke kende Pelle uden pilothatten. De sætter sig og sludre og Pelle spørger om han har været i laboratoriet igen.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_53

*Jooo det har jeg rigtig nok, her så kan du se hva jeg fandt ud af* Pelle skuler til siderne, *snak nu ikke så højt: siger han stille!
Joshua Mole's eventyr. 30_08_58

Efter en stund bryder de op. Joshua har noget han skal teste derhjemme som ikke kan opsættes. På vejen fanger han blikket fra en ung køn kvinde og smiler bredt til hende. Men hva, endnu en gravid...det er altså ikke den første gravide forsker han har set, forleden så han også en køn gravid pige. Joshua spekulere på om det er endnu et eksperiment, eller........høhø
Joshua Mole's eventyr. 30_08_57

Sent på aftenen, går Joshua i kælderen. Så er det jo spændende om det virker??!
Joshua Mole's eventyr. 30_08_56

Joshua har tidligere anbragt en SLC(spion lytte chip); joshua kalder dem lyttebøffer, på en tilfældig dame han faldt i snak med. Nu skal det tjekkes om det virker og hvor godt. Joshua indstiller frekvensen og sidder klar ved noteblokken. Han skriver 200 g grahamsmel,..1 tsk salt.....hva fanden. Han stopper op. Sidder jeg ikke her og skriver en brødopskrift ned....??!!!
Joshua Mole's eventyr. 30_08_59

Joshua smider irriteret pennen fra sig. Men så smiler han. Det virkede jo upåklageligt...så skal han jo ikke sidde her og klare over sine tåbeligheder. Joshua slukker og går ovenpå.

Men på vej i seng synes han at høre en lyd: Hva var det?? Joshua er lettere skræmt...men så tager han sig sammen. Når man begynder at levet på kant med loven...så følger paranoiaen med!
Joshua Mole's eventyr. 30_08_60
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale, simsister og VinceDjansen synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Tirs 5 Sep 2023 - 23:01

En dag Joshua kommer hjem fra militæret, møder der han en overraskelse. 3 nisser står parat ved døren for at få ønsker opfyldt. Han slår sig for panden, altså høstfesten havde han helt slået ud af hovedet. Han skyder sig at gi dem hvad han mener de må ønske, og tja...så flytter de mindsanten inden for. Og straks flyder gulvet med al skins såsæd....Joshua sukker..
Joshua Mole's eventyr. 30_08_63

Ja ja da, så længe I ikke spærrer for mit køkkenbord, tænker han og går i gang med et lækkert måltid. Det må vist være dagen for at få Pelle på besøg!!
Joshua Mole's eventyr. 30_08_62

Pelle kommer promte, da Joshua spørger om han vil fejre høstfest med ham...og så hygger de to gamle gesere sig!
Denne gang taler de om alt andet end Strangerville mysteriet.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_61

Næste dag helligere Joshua sig til den svære opgave at få aflyttet de rigtige. Han møder en kollega og de sparer. Det går ganske godt for Joshua...
Og de gennemgår alle de øvelser som man kan finde i sims 3.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_66

*Tak for kampen!* Joshua kunne sagtens ha udnyttet chancen, men han har andre planer!
Joshua Mole's eventyr. 30_08_65

Han tilbringer eftermiddagen på byens pub og lykkedes også med sit forehavende. EN person med rang og en han har mistænkt for at vide mere end hun lader til.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_64

Men nu er det over spisetid og byens unge mennesker vælter ind. Det blir alligevel for meget for Joshua, så han lister stille af
Joshua Mole's eventyr. 30_08_69

Der foran havelågen står en meget frodig kvinde med et mut udtryk og strutter med sin mave. I det mindste er hun ikke i kittel konstatere joshua! Hun ser afventende på ham....
Joshua Mole's eventyr. 30_08_67

Joshua mobilisere al sin høflighed og spørger hvornår det skal være?? Så kommer munden på gled hos hende, og Joshua erfarer at hun er i slutningen af 3 trimester.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_68

Den besked får det alligevel til at gibbe i ham, han har sg ikke tid til at tage sig af en kvinde der kunne risikere at føde her foran hans havelåge, så han ønsker hende i al hast, held og lykke, og skynder sig i kælderen..
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Fre 8 Sep 2023 - 0:24

Her i hans hemmelige kælder, får Joshua endelig noget information han kan bruge, ved at aflytte sine sidste ofre.
Det lader åbenbart til at den officielle version er at der har været en eksploration med efterfølgende brand på Laboratoriet.
Militærets opgave er at holde lidt øje med forholdene og hindre uvedkommende i at nærme sig....øh høm...Joshua føler sig truffet ved den besked.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_70

Nå men han er jo selv ved militæret, så det kan vel være et fedt...dejligt at kunne retfærdiggøre sine handlinger.
Men han er kommet til at spekulere på noget. En eksploration så stor at alle forskere havde forladt stedet.....hmmm det synes han jo ikke han så noget spor af.. og da slet ikke brand...med mindre....den store dør gemmer på sådan en hemmelighed.
Nåh med det skal han jo nok finde ud af, for nu har han endelig en fuldgyldig sagsmappe, og så kan han få sig et nøglekort.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_71

Joshua sætter sig og ser en actionfilm og føler sig næsten som hovedpersonen i filmen. Det er dog ikke diamanter han jagter, men noget helt andet.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_72

Næste dag er Joshua ude og løbe da han atter får øje på en gravid...altså...avler folk som rotter her i byen??!! Han griner over sig selv...sikke en tanke..
Joshua Mole's eventyr. 30_08_73

Senere er det blevet tid til at få det nøglekort, så han tager hen og bytter med den unge fyr i biksen,
Joshua Mole's eventyr. 30_08_74

Et nøglekort rigere tager han hen til sin gode ven Pelle. Det er jo alligevel lige ved siden af. Han finder Pelle med en meget ung pige. Mon ikke Pelle har taget mundet lidt FOR fuld denne gang, tænker Joshua.
Joshua trækker Pelle lidt til side og hvisker:*Jeg har fået det,...nøglekortet. Skal du med?*
*Ja hvis du så lige kan frelse mig fra den der teenager, hun fulgte bare med hjem fra playboy Club;* hvisker Pelle tilbage.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_75

Joshua og Pelle er tager ud til Laboratoriet og står nu foran den tunge dør.

*Her er så den famøse dør.* Joshua siger ivrigt* Er du ikke spændt på hvad der er bag den Pelle, nu vil sandheden blive åbenbaret.* Joshua er meget ivrig og stikker kortet i låsen.
Men Pelle kan ikke helt følge Joshuas iver. Vist er det spændende, men det kan også være farligt, tænker Pelle, og holder sig lidt på afstand.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_78

Nøglekortet virker og dørene glider fra hinanden med en lille lyd som når luft blir lukket ind i et næsten lufttomt rum. Vi ser hvad simmerne ikke kan se, nemlig at Joshua lige har lukket noget luftbåret ud.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_77

Foran dem går nogle trapper ned til en kælderetage. Joshua går til siden ad en lille gang og blir mødt af et laboratorium med en masse apparater. * Se Pelle det er her de har forsket i et eller andet, men ingen spor af en eksploration eller brand. Pelle er blevet ved trappen.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_76

*Jooo men hvad er så det her?? Tror du det kan være en gaslæk?* Pelle står og kikker på noget forbi trappen.
Joshua kommer tilbage og ser efter. *Måske Pelle, men gas er da ikke blålig! Han træder ind i korridoren..

Pas nu på, det kan være farligt udbryder Pelle, men for sent. Joshua begynder at hoste...han kan næsten ikke trække vejret og går tilbage til Pelle
Joshua Mole's eventyr. 30_08_79

Jeg sagde det jo til dig Joshua...men kan ikke bare sådan fare frem! Joshua hoster og gisper og besvimer så lige foran Pelle.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_81

JOSHUA..JOSHUA... er du okej, men Pelle får ikke noget svar. Pelle er blevet helt modløs..hva skal jeg nu gøre..han kan sg da ikke bare ligge der....Peller prøver at hente styrke ovenfra!
Joshua Mole's eventyr. 30_08_80

Efter en stund som føles som en evighed, høre han Joshua stønne og forsøge at rejse sig. Pelle hjælper ham og er helt lettet. Gamle ven...du gav mig immervæk en ordentlig forskrækkelse det. Det kan jo være sindsygt farligt, sådan noget...vi ved jo ikke hvad det er!!!!
Joshua Mole's eventyr. 30_08_83

Pludselig holder han inde og ser på Joshua....åhh nej da..Joshua siger ikke en lyd. Han står bare og ser spejlblank ud.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_84

Pelle føler sig utryg, hva fanden skal han gøre. Han begynder at bebrejde Joshua for sin letsindighed..men der kommer ingen reaktion fra joshua. Joshua Mole's eventyr. 30_08_87

Pelle tør næsten ikke kikke på Joshua, men skæver alligevel til ham og ser at hans ansigtsudtryk endelig er ved at ligne sig selv igen...
Joshua Mole's eventyr. 30_08_86

*Endelig er du dig selv...hurra og skal vi SÅ gå op ovenpå,* siger Pelle med bestemt mine.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_85

Jo siger Joshua helt betuttet, men hva skete der??? Han går i forvejen, mens Pelle undre sig over han ikke kan huske en skid.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_88

*Nå har du det bedre nu?* Pelle er kommet op af trapperne og må forklare Joshua hvad der skete, siden han ikke kan huske noget. *Det er sg da godt at jeg har dig!* Jeg må passe bedre på en anden gang..men det må altså være noget giftigt i luften, som gør folk mærkelige; konkludere Joshua.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_89

Inden de tager hjem opdager Joshua at de der mærkelige planter som han har set flere steder er vokset, og en pludselig indskydelse får han til at tage prøver fra dem.
Joshua Mole's eventyr. 30_08_90

Joshua køre Pelle hjem før han selv tager hjem. Her finder han teleskopet og opdager at flyvåbnet flyver over laboratoriets område, med 2 jagerfly. Så de er måske også involveret i at holde øje med stedet....hmmhm
Joshua Mole's eventyr. 30_08_91
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale og simsister synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Lør 16 Sep 2023 - 16:09

Joshua har fået en del at tænke over. Han aner en sammenhæng mellem planterne og den mærkelige opførsel af visse simmere. Og den blå gas??... ja hvorfor var den egentlig i laboratoriet?? Han er ikke i tvivl om at den er giftig og langvarig påvirkning af den, nærmest kan gøre en til en slagt Zombie grøntsag.

Han er meget interesseret i de planter, så han sætter sig for at studere dem nærmere! Hva lever de af, hvordan formere de sig o.s.v.
Han har et par i nærheden af huset, så han sætter sig for at undersøge dem. Han prøver at give en en ganske alm plantesubstral og den kapitulere med at skyde i vejret og åbne sig for at blotte en frugt. Ganske imponerende, synes han, for det går ret hurtigt.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_44

Han stjæler dens frugt til senere analyse, og den lukker sig igen med et lille smæld....hmm
Han finder en anden og sparker til den, men det udløser et hosteanfald hos Joshua. Puha...det gav kriller i halsen, ergo må den afgi pollen i luften som irritere luftvejene og måske gør en syg. Joshua kikker på planten indgående og døber den så; Neon djævel....et passende navn til sådan en plante, synes han.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_45

Joshua vælger igen at besøge laboratoriet og konstatere at de også var meget interesseret i Neon djævlen..
Joshua Mole's eventyr. 04_09_46

Joshua bliver nødt til at finde en form for beskyttelse, hvis han skal forske videre og gennem gassen på laboratoriet. Men kuriøsitets butikken har godt nok en beskyttelsesdragt han kan købe, men et nødvendigt filter har de ikke.
Han tænker på at få noget hjælp fra videnskaben denne gang. Nu må de sg bidrage.
Han passer en fyr op i hvid kittel og får sig en sludder med ham. Han fortæller i forsigtige vendinger, hvad han har brug for...altså et filter som kan filtrere Neon djævlens pollen fra...
Fyren morer sig kongeligt over at Joshua har givet planten det navn...Godt og rammende navn synes han.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_47

Mens han forklarer Joshua at han er nødt til at have præcis den pollen filteret skal beskytte mod, for at lave det, får Joshua øje på en fra hæren han absolut blir nødt til at tale med. For Han har endnu ikke fortalt at han har i sinde at forlade hæren.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_50

Joshua spørger hvordan pokker han skal samle de pollen, for de er da ikke bare helt synlige for det alm øje. Han erfarer at han skal ha fingerende i et apparat som røber hvor pollen er omkring planten. *Prøv hæren* er beskeden fra fyren. Ak ja, han skal jo alligevel snakke med hende generalen...hvis han kan finder hende.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_48

Joshua skal ha forklaret Generalen, at han har fundet et andet arbejde. Der, hvor han er nu i sin efterforskning, er hans plads ikke i hæren længere, men i videnskaben. Men hva så med hans bolig???

Han finder selvfølgelig generalen på byens bar...og fortæller hende om hans arbejdsskift. Først blir hun hoverende og truer med at han skal flytte fra sin bolig...Joshuas humør synker helt ned i kulkælderen
Joshua Mole's eventyr. 04_09_51

Men så tager han mod til sig og forklarer hende stille og roligt, hvorfor han har skiftet. Han agumenterer med at han ønkser at løse problemet, så byen igen kan være et sikkert sted at bo, for det er den vist næppe nu. Han forklarer at han har fået en videnskabsmand til at love at lave et pollenfilter, men mangler bare et apparat p.t. til at samle de famøse pollen, som den der Neon djævel afgir i luften og som er giftige. Så her er han altså gået i stå. Og skal han flytte besværliggør det hans arbejde væsentligt.
Generalen smiler ved navnet på planten og blir straks venligere stemt. *Bliv du bare boende Joshua og jeg har sådan et apparat du kan låne* er hendes ord. *Men lov mig du løser den gåde til alles bedste!!!*
Joshua Mole's eventyr. 04_09_52

Pyha...det gik altså. Joshua forlader baren et pollenlokaliseringsapparat rigere.
Han bruger det straks på den første og bedste plante, men ak...ingen pollen.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_54

Så prøver han igen på en plante hjemme hos ham selv...men heller ikke her ser det ud til at give resultat. Joshua er mystifiseret, virker det apparat overhovedet??
Joshua Mole's eventyr. 04_09_53

Måske skal der andre midler til. Han prøver at give en anden Neon djævel substral og straks folder den sig ud og viser sin frugt...Joshua synes næsten han kan se den pollen den afgir
Joshua Mole's eventyr. 04_09_56

Så må han se om DET kan gi noget resultat...men ak her kan han heller ikke samle pollen. Joshua gir op for nu og går nedslået hjem.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_55

Men hjemme venter en overordentlig ubehagelig overraskelse. Joshua vasker hænder fra sit toiletbesøg og en tentakel lignede gevækst kommer op af afløbet og ligger sit tilrette i vasken. Joshua blir slemt utilpas! Hvad i al verden skal DET nu betyde???
Joshua Mole's eventyr. 04_09_57
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale og simsister synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Man 25 Sep 2023 - 23:35

Ubehagelig til mode, efter at ha fjernet væksterne fra sin håndvask, går Joshua til sin computer for at studere nogle billeder han har taget de sidste dage..
Joshua Mole's eventyr. 04_09_58

Joshua Mole's eventyr. 04_09_59

Joshua Mole's eventyr. 04_09_60

Umiddelbart ser det ud til at Neon Djævlene breder sig ud i landskabet fra Laboratoriet. Så måske er planterne tæt på laboratoriet mere modne end dem i byen....hmmm. Det er et forsøg værd mener han. Så i morgen må det briste eller bære.
Men hans forskning gir ham myrekryp. Han synes det er begyndt at blive lidt FOR spændende alt sammen..
Joshua Mole's eventyr. 04_09_61

Næste dag går turen så til hans bestemmelsessted. Joshua erfarer at han havde ret i sin formodning, og han samler alle de pollen han kan få fingrene i.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_63

Han har slet ikke lyst til at gå ind, så han skynder sig bare hjem bagefter. Det her kræver vist lige at Joshua for noget andet at tænke på for en stund
Joshua Mole's eventyr. 04_09_62

Joshua elsker at lave god mad, så han kaster sig over en krævende kulinarisk ret....den får ikke for lidt med krydderierne.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_64

Imens sker der ting og sager ude i horisonten af byen..
Joshua Mole's eventyr. 04_09_66

Da han vil trække lidt frisk luft efter dette fantastisk herremåltid, får han selv øje på skyen. Hva pokker er nu det. Det ligner noget, taget ud af en gyserfilm, synes han.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_65

Han får det bestemt ikke bedre af at tage et dejligt bad inden sengetid, for op af afløbet kommer igen disse ulækre tentakler, eller hva de nu er..
Joshua Mole's eventyr. 04_09_68

Joshua går igen i gang med at fjerne skidtet...men må lige sunde sig inden sengen kalder. I morgen skal han starte på sit nye arbejde, og det er heldigvis ikke i denne by. Bare han nu kan sove, så han er frisk...
Joshua Mole's eventyr. 04_09_67
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale og simsister synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Ons 27 Sep 2023 - 0:23

Joshua sover uroligt om natten. Han har mareridts agtige drømme om lillae og pinke væsner som hele tiden genere ham. Først hen ad kl.04 sover han mere roligt.
Hvor er det godt at han først skal møde kl. 10. Det er en mødetid som passer ham meget bedre end kl.06-07 om morgenen.
Så da han tropper op på arbejde møder han trods alt frisk og frejdi.
Han hilser på en kollega på vejen.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_71

Joshua indsnuser den der lidt tørre og rene lugt, som sådan et laboratorie kan lugte af, med velbehag. Ja han føler sig straks på hjemmebane her.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_70

Ivrig efter at finde ud af noget mere om Neon djævlen..går han straks i gang med at analysere den frugt han indsamlede fra en af planterne tidligere. Han finder ud af at nogle af de komponenter som frugten består af minder en del om noget nervegift...uhyggeligt. Ved DNA prøven ligner den umiddelbart en alm. plante med dog med en helt ukendt komponent. Hmmmm
Joshua Mole's eventyr. 04_09_69

Joshua er dog nødt til at ligge sin egen forskning lidt til side, for der er andre ting han SKAL ha gjort i dag, som kræver hans opmærksomhed. Han skal lave en kemisk mæthedsfornemmelse sammen med en kollega...noget fødevareindustrien har bestilt.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_72

Da den er fremstillet ser han dog sit snit til lige at stikke hovedet ind og tale med Eliza, stedets plantebiologiske forsker, for at drøfte sine opdagelser med hende. Hun kender sjovt nok også til denne plante og er ligeså undrende over denne ukendte komponent. * måske den kommer fra rummet* siger hun spøgende... *Og så kan man jo bryde sit lille hoved med ..hvordan den så er kommet her, ha ha !!*
Joshua Mole's eventyr. 04_09_74

Nå men tilbage til arbejdet. Joshua vil ikke byde andre at drikke den væske han har fremstillet, og så må han jo selv være forsøgskanin. Da han selv har lavet den trøster han sig med at den trods alt ikke er giftig.
Hans samarbejdsparter og han har sat sig i kantinen og hun holder nøje øje med ham...kan han føle.
*Jamen så bottoms up*
Joshua Mole's eventyr. 04_09_75

Umiddelbart sker der ikke det store..Joshua kan ikke mærke forskel på noget, men der vil jo altid gå lidt tid inden man mærker den eftertragtede mæthedsfornemmelse. Han rejser sig kækt*Det gik jo fint* Men så får han det dårligt...svimmel og voldsom kvalme... puha...den væske duer nok ikke alligevel
Joshua Mole's eventyr. 04_09_76

Han prøver at ryste ubehaget af sig og koncentrere sig om andre af dagens gøremål, men maven vil ikke rigtig falde til ro..
Joshua Mole's eventyr. 04_09_77

Joshua Mole's eventyr. 04_09_81

Til sidst er han nødt til at kapitulere. Han går i kantinen og finder en ismaskine... Det er lige hvad han godt kan bruge...en kold is.
Så Joshua laver is...en stor portion i håb om at det kan køle hans mave lidt ned.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_82

Mens han kæmper med at få isen ned, tænker han ved sig selv; det er sg godt gjort, at jeg her første dag på arbejdet, skal ha det så dårligt..jeg som have glædet mig så meget...
Joshua Mole's eventyr. 04_09_80

Heldigvis virker isen efter hensigten og Joshua kan klare resten af dagen sådan nogenlunde. Maven er heldigvis blevet lidt roligere, selvom den gir voldsom lyd af sig ind imellem.
Ved mikroskopet lykkedes det ham næsten at glemme episoden, så interessant synes han det var. Især da han tjekkede prøven fra Neon djævlen.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_83

Inden han ser sig om er dagen omme og Joshua er hjemme igen, hvor han møder en tidligere kollega fra hæren. De får en lille sludder om, hvordan det nu går med dem hver i sær.
Joshua Mole's eventyr. 04_09_84

Joshua har taget resten af isen med hjem fra arbejde, og står nu og nyder den kølige virkning den har..
Joshua Mole's eventyr. 04_09_85

Men da han drejer sig med front mod ørkenen og laboratoriet, altså det andet, får han øje på den mærkelige langsomt roterende skyformation som er vokset i diameter. Det er sg uhyggeligt og meget mystisk. Hvilke kræfter har sådan magt over "vejret" på den måde.
Joshua Mole's eventyr. 26_09_10

Joshua skutter sig og tager blikket til sig, væk fra skyen for at gå indenfor. Nu har han i al fald den spore analyse, som Videnskabsmanden Kurt ønskede, for at kunne lave et filter til hans dragt. Så skal han bare finde ham igen.
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af MonaSolstraale Ons 27 Sep 2023 - 9:45

Det er rigtig sjovt at gense Strangerville mysteriet.  Selv om jeg kender forløbet er det spændende at følge din fortælling. Joshua er på en måde en atypisk helt og det kan jeg rigtig godt lide.

Jeg undre mig over alle de gravide kvinder i historien. Har du Storyprogression i dit spil eller har du selv en finger med for at tilføje historien lidt ekstra krydderi 😅

NB: Hvis du er ked af at jeg skriver en kommentar i din tråd sletter jeg den bare.

_________________
sol Mona Solstraale
MonaSolstraale
MonaSolstraale
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3483
Join date : 31/07/18
Age : 67
Geografisk sted : København

https://solstraalesims.dk/

Anbodil synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Ons 27 Sep 2023 - 13:52

Nej overhovedet ikke Mona. Jeg kan godt lide at få et ord med på vejen, det virker motiverende. Very Happy

Med Joshua gjorde jeg noget jeg aldrig normalt gør. Jeg valgte ham i flokken af hjemløse simmere og det uden at tjekke hans egenskaber. Så var det knald eller fald...haha...det eneste jeg så mig nødsaget til undervejs var at fjerne egenskaben dovenskab, den var FOR træls at spille med! Joshua Mole's eventyr. 1f604 De gravide kvinder, tja...jeg ved ikke helt om det har noget med mine gamle indstillinger af MCCC og den procentsats befolkningen er sat til? Men pussigt er det., for nu er det militæret det går ud over.... Grine smiley
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

MonaSolstraale og VinceDjansen synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Anbodil Lør 14 Okt 2023 - 13:08

Jeg bliver lige nødt til at indsparke en bemærkning, nu der er gået så længe siden et indlæg til min historie er blevet sat ind.

Kære læsere jeg har ikke opgivet min historie, men jeg er bare totalt bidt af et andet spil jeg spiller for tiden: Dinkum.
Og selvom jeg stik i mod mine principper købte lidt til sims,( ønsker bestemt ikke at kaste flere penge i EAs sparegris) så kan jeg ikke finde motivation til at spille i det. Joshua Mole's eventyr. 1f62b

Dinkum har så meget mere at byde på, synes jeg, som er så meget sjovere. Så al min kreativitet blir altså brugt op her. Beklager meget! Joshua Mole's eventyr. 1f611
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af VinceDjansen Lør 14 Okt 2023 - 23:49

Det er da en skam Anbodil, for du er da virkelig nået til et spændende sted i Strangerville-spillet.
Nu kender vi jo efterhånden også slutningen alle sammen, men jeg kan nu specielt godt lide udviklingen i netop dette spil.
Det er faktisk meget godt fundet på af EA - og kan jo alligevel spilles på så mange forskellige måder, selvom slutningen bliver den samme.

God fornøjelse i Dinkum-universet - ser da lidt specielt ud i traileren.
Håber, at du vil gøre din Joshua Mole-historie færdig alligevel.
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Anbodil synes godt om

Tilbage til toppen Go down

Joshua Mole's eventyr. Empty Sv: Joshua Mole's eventyr.

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum