Helt ned i dybden.

Som jeg har været inde på andre steder på forummet, har jeg sluttet min familie legende for at starte et nyt spil op. Jeg blev lidt træt af "puslespillet" og besluttede, at denne gang skal der gåes i dybden. Så det her er egentlig ikke en såkaldt historie, men mere en slags: Jeg vil gerne dele det med jer.

Agnes Krølleballe var flyttet til Chestnut Ridge, hvor hun mødte Roberto Crinkletop. De to var/er meget forelskede og blev også gift, selv om jeg ikke tør at tage ham helt ud af sin rolle som den mystiske farmer. Så han har klaret familielivet ved at komme på gentagne overnatninger. Ingen tvivl om, at han er alle tiders far, for hans og Agnes' børn forguder ham.

Den ældste søn, Kalle er rigtig speciel. Han levede det meste af sit teenageliv som single, og fik endda prædikatet: single af spillet, selv om der ret ofte kom en sød teenagepige, Nani på besøg. Nani bor i Sulani med sin familie, og da de to så var blevet unge voksne tog det hele en drejning: Kalle skulle på universitetet for at studere biologi, for han vil være miljø forkæmper, og nu fik han så lige trangen til at være trofast mod Nani, blev gift med hende og flyttede så til Mua Pel Am, hvor de fik et par skønne tvillingepiger: Naomi og Nancy. Det med singlelivet blev så slettet igen, sjovt nok.



De to piger vokser, mens deres far i laaaang tid bliver uddannet på universitetet. Jeg sidder her og tænker: Det er sidste gang, jeg gør det aldrig mere! Og så tager hele familien til Dimission. Fordi det tager så lang tid ja, åbenbart flere år, så bliver de to piger enormt udviklede i forhold til, hvad jeg nogensinde har prøvet før, og det er da trods alt en slags tilfredsstillelse.


Og de flade huer bliver kastet op i luften. Det er så svært at få et billede af, for til forskel fra selve uddannelseprocessen går det så stærkt, at man næsten ikke når at blinke med øjnene.


Men det er fint (og til gengæld meget sjældent for mig) at få det her smukke portræt af min - helt specielle - Kalle. Som I nok kan se, har en af indtægtskilderne under hans uddannelse været, at både han og Nani maler, og det når de også at blive gode til.


Efter et par dage med afslapning, er Kalle veludhvilet og tager fat på sit arbejde, som han selvfølgelig har glædet sig meget til. Hver gang der sker en lille smule bliver han så glad: Nu er der mere grønt end før.


Der skal inventeres, og man får en laang besked om, hvad der kunne/skulle stå på de der fiskeskilte.  



Men Kalle er ikke kun den trofaste type. Han er også den udglattende fredsmægler type. Så når de andre beboere på Mua Pel Am og naboøerne er ved at ryge i totterne på hinanden, så stiller han sig fredeligt imellem og reder trådene ud.


Vi er på vej, smiler Kalle. Det er ved at blive bedre, og det skal nok blive helt fint. Måger og ballademagere - fyføj da! Der er nok at tage fat på.


Tvillingerne vokser, og en skønne dag sker jo det uundgåelige. Kalle og Nani holder deres fødselsdag og har inviteret alle dem, der før var med til en herlig familiefest plus kærester og samboer. Der slår lynet ned, og Naomi falder pladask for sin fasters kæreste, Atlas Michaelson. De fortrækker til fortrappen, men der er ikke noget at tage fejl af. Nu må de der teenagere vist hellere have deres eget sted, for Kalle har planer om at lade sin yngre bror, Andy flytte ind for at holde lidt øje med ham. Han virker rimeligt overinteresseret i sine pige kammerater. Ikke én men helst flere!

Universitetet ER en opslidende og pænt ensformig tid, hvis man vælger at fokusere på læring og begrænset hygge - eller tager flere fag/moduler/hvad-det-nu-hedder samtidigt.
Jeg kan huske, at jeg i et uddannelsesforløb valgte 3 fag samtidigt. Så tager det da heldigvis kun 4 uger, men så når simmeren heller ikke så meget andet end lektier og klassetimer.
- og det ER da en kedsommelig dræber at sende simmerne til undervisning - og så vente på, at undervisningen slutter - uge efter uge.
Det tror jeg faktisk, at programmørerne lærte lidt af til gymnasiepakken - selvom den absolut også har sine kedelige stunder.
(Og så ikke et ord om alle de omkring-liggende og u-spilbare huse omkring universitetsbygningerne - specielt i Britechester )

Jeg husker også denne super hurtige afslutning med lidt hatte-kast - og så var den seance forbi, før man fik knipset et godt billede.
Det blev også bedre i gymnasie-pakken, hvor der trods alt er en hel dimmisions-aften. Til gengæld er en uges undervisning så et lille stykke FOR kort i mine øjne.

Hvordan vil du få has på mågerne - skal de sparkes til?

Super nydelig "historie" om et nyt emne (for mig), som jeg glæder mig til at følge.

- og nu valgte jeg så at kommentere direkte i din tråd Simsister. Jeg håber, at det er i orden?!

Naomi er flyttet hjemmefra for at dyrke sin nye kæreste Atlas. Men stadig hjemme er hendes tvillingesøster Nancy, som er op til begge ører forelsket i miljø kontrolløren og englens søn, Saturn. Hvem skal hun vælge? Dilemmaet skal løses, og imens er hun sammen med Andy stadig i gang med gymnasiet.


Det er gode dage, når bedstemor Agnes kommer forbi og hjælper med skole projekterne. Alle kan jo lære noget og stige lidt i graderne, hvad evner angår.


Andy er til stadighed på dates med alle de unge simmerpiger, han kan komme i nærheden af. Stadig teenager, men han har et enormt rygte som kvindebedårer, serieromantiker og forfører.


På en måde beundrer Kalle sin lillebror lidt, men han tager den stramme maske på og opfordrer ham til besindighed, ansvarsfølelse og tager en alvorlig snak med ham, når både han og Nancy har haft travlt med andre ting, og derfor må læse deres lektier om morgenen, inden de skal i skole.


Og så går Kalles dag med inventering og undersøgelse af den store hule på Mua Pel'am. Han møder også en enkelt havfrue i hulen, som synger for ham og kommer særdeles opmuntret ud igen, en smule omtåget.
Da han inventerer det nærmeste fiskeskilt, får han beskedden, at det er infesteret med invasive arter. Så er det med at få sprayflasken i brug, så de kan komme væk???


Der skal rapporteres og forbydes, og Kalle er på opgaverne fra morgen til aften.


Og når man så har uddelt forbud, skal der jo følges op, og alle dem der foretager sig noget, som nu er forbudt, skal irettesættes!


Og så bar alle anstregelserne frugt, og vi får besked om, at øerne er genskabt i al deres pragt. Det er jo dejligt.


Forfremmelserne vælter ind, og da Kalle bliver forfremmet denne gang, skal jeg vælge "gren" til ham. Da han jo er meget miljøbevidst, vælger jeg Miljøleder, vel vidende, at det er et trægt og langsommeligt job, tit langt fra havet og naturen, siddende ved computeren og udfylde ansøgninger og deslige.


Kalle rapporterer stolt om, at de små havskildpaddeunger er på vej til havet for at vokse sig store og stærke. Dejligt syn.


En enkelt fridag bliver det dog til, hvor Kalle kan tage til stranden og bade/svømme, mens han bliver ven med en delfin.


Så kommer Janet forbi og beklager sig til Andy, for hun har ikke set hverken den hvide delfin eller de store havskildpadder. Hvor bliver de mon af?


Kalle i sit miljøforkæmper cheftøj. Han er så stolt af sig selv, at han ønsker et barn til, og det er Nani med på, så snart ser lille Melvin dagens lys.


Nu er det anden gang, at det billede af hulen på Mua Pel'am af en eller anden grund er blevet fjernet, så jeg har taget selve billedet ud af fortællingen her. Så må I tænke jer til det.

Der er ting, jeg føler, at jeg SKAL gøre som f.eks. at redde Strangerville fra moderplanten og som beskrevet ovenover få styr på klimaet i Sulani, nærmere bestemt Mua Pel'am. Når det er sket, er der tid til at lade min evige engel få lov til at boltre sig lidt. Det kunne være, nogen af dem, der kommer herinde tænker på, hvorfor og til hvad jeg har ham, Så here goes:

Først henter jeg en længe glemt søn, Saturn tilbage fra gemmerne. Han trænger i den grad til lidt omsorg efter at han var med til at starte min kongelige legacy op, og jeg gør ham til teenager, for  nu skal han leve livet. Aziraphale giver ham lidt tiltrængt massage.


Om aftenen tager han en tur rundt til forskellige bopæle, hvor der er paranormal aktivitet. Det klarer han som  en mis.


Og så tager han Saturn med hen for at besøge Agnes Krølleballe og hendes datter Laura. Det slår lidt gnister mellem Laura og Saturn, så Aziraphale foreslår, at de skal være kærester.


Derefter tager han en tur til Sulani for at besøge og evt. hjælpe Kalle. Han er altid velkommen, og jeg har hentet en lille mod, der gør, at simmerne han kontakter opfatter ham som den engel, han er og bliver glade, når han er i nærheden - foruden den respekt de alle har, fordi han er modstandshelt fra sine besøg på Batuu.


Som en anden borgmester-to-be skal den lille Merlin vugges og nydes.


Og en alvorlig snak med de to teenagere, Nancy som ikke kan vælge mellem sine bejlere får endelig besked om, at Saturn er afsat til anden side. Nu må hun nøjes med miljø kontrolløren. Og Andy får en formanende finger om at tage den lidt med ro med alle sine erobringer. Nogen har klaget.


Vi skal jo også have miljøet i Evergreen Harbor op at køre. det er som sædvanlig en voldsom opgave, som dog temmelig sikkert kan løses af blandt andet Knox Greenburg. Men bedst som Aziraphale kommer ind på grunden, står Knox ved grillen, og der går ild i ham. Det kræver en rådsnar og hjælpsom engel, der ikke tøver med at slukke ilden og dermed redde Knox's liv. Og så er det ind i bad.



Ekstremt hjælpsom maler Aziraphale et smukt maleri til Knox, som han kan sælge, indtil han får styr på sin økonomi. Det skal lige tilføjes, at Aziraphale er så gammel i gårde og selvhjulpen, at han gør rigtig mange af tingene selv.


Mens han besøgte Kalle, fortalte Kalle ham om sin tid på universitetet, OG at han i sine studier af uhyggelige uni historier fandt en historie om et spøgelse af  en elsket rektor: Felix Psyded. Det tænder Aziraphales nysgerrighed. Han tager en tur på universitetet og hidkalder Felix for at tage ham med hjem.


Så spørger han Felix, om han har lyst til at blive genoplivet, og det har han jo helt sikkert, så det er bare med at komme i gang. Åh, det er herligt at være magiker.



Felix er dybt taknemlig. Han beder om ikke Aziraphale vil finde et sted til ham at bo. Og de tager sammen  ud til Knox efter at Felix selvfølgelig også har fået en grundig massage.



Selvfølgelig må du bo her, i hvert fald foreløbig, siger Knox, der så ikke vil være helt alene længere, efter at de to gamle damer, han boede sammen med før, begge er døde.


Og så kan man vist roligt sige, at mit spil er godt i gang. Der er allerede mange simmere at flytte rundt og sammen på, og lad mig nu lige se, om det lykkes at gøre Evergreen Harbor rigtig grøn....

Ja, Knox har i hvert fald travlt. Han får flere forfremmelser, så den del af historien går som smurt.


Som bydesigner skal han også vise sine skitser frem. Heldigvis som regel til stor beundring. Postbudet er helt med.


Imens forelsker Felix sig i en ungmø fra nabolaget, der har rendt lidt efter ham et stykke tid.


Felix er videnskabsmand og har nem adgang til både metal og smykkesten. Han er op til begge ører! Så han fabrikerer en meget smuk ring til sin udkårne. Kan nogen se en fejl på billedet? Ganske rigtigt, varmepladen til at oplade smykker og færdigslebne sten skal IKKE stå ved siden af fabrikationsbordet indenfor. Det skal stå udenfor, så tingene kan oplade i måneskinnet om natten. Men ringen bliver rigtig fin, og han placerer den i lommen.



Jeg hørte, der var et problem med at simmerne blev meget små, når de tog smykkerne på, og det er lavet, men i stedet for de sædvanlige hjerter ser man nu den store ring, som Felix heldigvis kan bruge, når han frier. Det var en behagelig overraskelse. Og hun føler sig meget fin.



Men så flytter Felix ud for at bo sammen med sin forlovede og blive gift, så Knox er igen alene. Vandet gør ham syg, så det skal renses. Så går tiden da med det.


Indtil han besøger fællesgrunden med fabrikation og møder Catarina Lynx, som for nylig har mistet den sidste af sine elskede katte og derfor også føler sig alene.


Der er så tomt her uden dem, klager hun sig til Knox. Jamen jeg synes da, du skal flytte hjem til mig, siger han. Opsat på ikke at være alene heller. Og det bliver beseglet med et kys.



Og da Catarina finder en hjemløs kat, Futte, flytter han også ind. Nu er de ligesom en lille familie.


Og deres del af Evergreen Harbor er blevet grøn. Men lur mig, om jeg ikke snart giver op, som jeg plejer og i stedet koncentrerer mig om alle de simmere, jeg efterhånden har med at gøre.

En travl engel må man sige - og fint, hvordan han ofte dukker op som en gennemgående figur.
Jeg kan vældig godt lide, hvordan Knox sidder med benene over kors i sofaen. Sådan synes jeg aldrig, at jeg har set en simmer gøre.
Måske har jeg bare ikke set ordentligt efter?!

Klø du bare på, så du kan få gjort hele Evergreen Harbour ren og grøn.

Nånej, det med det grønne HAR jeg slået fra. Jeg har altså ikke tålmodigheden til det. Knox's siddestilling skyldes WW, så har du ikke det mod, er det klart, du ikke har set det før.

ALLE GODE GANGE TRE

Efter de her hændelser har jeg spillet med en bror til Kalle for at se, hvor mange børn han kunne nå at blive far til, inden han blev helt voksen. Men da jeg nåede op på 30, gik "luften af ballonen", for så var hans afkom alle vegne, og jeg syntes ikke, der skulle komme så mange flere.

Nåmen så gik jeg i gang med at få min Strangerville helt Morten Nielsen (forsker) som har bekæmpet moderplanten til at komme til tops som videnskabsmand. Syntes ligesom han egnede sig til jobbet, og han startede med at samle nogen ædelsten, som han sleb til frø, der kunne plantes, og snart skød der de flotteste krystaltræer op ved siden af hans rosenbuske.


Han indrettede sit lille udhus til hjemme arbejde, både med det videnskabelige og krystallerne, og han steg godt i graderne og blev forfremmet mange gange.


Så nåede han dertil, hvor han blev påbudt at lave en klon af sig selv, og det gik rimeligt. Jeg sendte klonen Ulf hjem, og de blev rigtig gode venner. De kunne også lave en såkaldt spejldans. Det har jeg ikke set før. Takket være WW blev Ulf så gravid, og jeg kunne godt se det morsomme i, at Morten sådan fik en baby med "sig selv", så jeg tænkte: Fint nok.


Men så skete der noget, som nok skulle under underlige hændelser, for Mortens mave voksede i takt med Ulfs, og lige på én gang var Ulf og Morten så ikke gravide længere.


Ulf blev gravid igen, men spillet kollapsede, så det ikke kunne indlæse huset/familien. Så måtte jeg tage en kopi af huset, for der er jo nogen ret personlige ting, blandt andet præmien for bekæmpelse af moderplanten. Det kan jeg ikke lige få igen. Og så flyttede jeg de to ud, efter at jeg havde haft Ulf over i LES for at kopiere ham. Så i stedet for at være Mortens bror blev han husholdningsmedlem. De flyttede til Oasis Springs, og Morten, som efterhånden var blevet dygtig til at bygge raketter, skiftede job til astronaut. Så blev Ulf gravid for tredje gang.


Også denne gang var Morten "sympati" gravid, og det var ret morsomt, så jeg tænkte: Der må da i det mindste komme tvillinger!




Ulf fik véer. Skulle det endelig lykkes at få et barn ud af det? Henne på hospitalet måtte receptionsdamen lige ringe til sin bedste veninde og være ved at dø af grin ved synet af de to mænd. En med stor mave, som havde véer og en med stor mave, som IKKE havde véer. Det var vist aldrig set før!


Og søreme om ikke der kom to skønne tvillingepiger, og hvem mon de ligner? De ligner i hvert fald hinanden som to dråber vand.



Håber I kan følge med her og ikke bliver alt for forvirrede. Det er det noget af det underligste, der er sket i mit spil indtil nu. Det kan være rimeligt frustrerende at følge spillets tildragelser.

FORBRØDRING

Hvor underligt det end lyder, så har jeg lige på én gang fået en hel del teenagere igen. Og nogen af dem - dem som hedder Peeping - har tilsyneladende stærke bånd til hinanden, selv om jeg har måttet fiske dem frem flere steder fra. Ja, det her spil er sandelig mangfoldigt, når man går i dybden med det.

Jørgen Peeping har min nye angel trait og er derfor meget betænksom og ønsker at samle sine brødre og måske søstre. Men det lader til, at brødrene er mange. Han flytter som teenager ind i et hus, jeg har gemt fra tidligere spil på grund af de særlige planter, som jeg godt ville have nem adgang til. Jørgen inviterer sin lidt ældre bror Jonas til at flytte ind og derefter sin noget yngre bror Finn. Det er snart Finns fødselsdag, og det skal selvfølgelig fejres.


Jørgen synes, de skal tage på restaurant og få fødselsdagskage. Og det bliver en hyggelig dag.


De skal jo egentlig alle tre i gymnasiet næste dag. Men da Jonas fodrer deres største plante om morgenen foreslår han de andre to, at de skal smage på nogen underlige frugter, som han har plukket ude i baghaven: Lad os holde fri, siger han, så kan vi tage i parken og spise de der sjove frugter.


De spiser dem på én gang, og nu snurrer det hele rundt for dem. De hopper og hviner og lyser, mens frugterne gør deres euforiserende virkning. De er som forvandlede, og ganske tummelumske i hovederne beslutter de sig for at tage på ferie i Sulani, mens de kan nøjes med lys og vand.



De svømmer og solbader, og der kommer et par usalige kvinder forbi, som ikke aner, hvad der foregår. Men de er godt nok nysgerrige og ikke til at drive ud af ferieboligen.


Godt og vel ude af tågerne igen vender de hjem til hverdag og skoledag, men allerede næste dag bliver Jonas ung voksen og flytter sammen med en af de unge piger, de har mødt på Sulani. Og idet han flytter ud, kommer endnu en teenagebror, Morten og banker på i håb om at få lov at flytte ind. Så de er stadig tre vilde teenagere i huset. Joe, Jørgen har fået noget at tage sig af!