Helt alene.

Dengang da engelen Aziraphale og hans mand Crowley skulle have barn nummer tre-fire stykker, skete der jo det, at der kom tvillingepiger. Pigerne, som har fået navnene: Euphoria (lys) og Morpheus (mørk) er diamentrale modsætninger. Euphoria mødte allerede som teenager sin store kærlighed. De blev gift og flyttede sammen. Derimod var Morpheus ikke i stand til at fatte interesse for nogen af drengene, hverken i gymnasiet eller på universitetet. Fjern og indadvendt med en udtalt forholdsfobi søgte hun kun sit eget selskab, mens den ene ungersvend efter den anden meldte sig på banen og straks blev afvist.


Hvordan det gik til, at hun en dag mødte manden med leen, skal ligge hen i det uvisse. Men det er sikkert, at da hun fik øje på ham, stoppede hendes hjerte med at slå et par sekunder. Derefter vældede følelserne op i hende: Her var manden fra hendes drømme, så ekstremt tiltrækkende og lige så tilknappet og utilnærmelig som hende selv. Og meget snart stod det klart, at han havde de samme følelser for hende. Genert mødte han op i nattens mulm og mørke, mens forelskelsen lyste ud af ham. Efter at have fået lov at tage fotos af ham, som Morpheus pænt satte op over sin seng, forsvandt han igen på sædvanlig vis: Satte leen i gulvet og væk var han.


Mens Morpheus således gik sin universitetstid igennem, var der kun én i hendes tanker, og hun tilbad ham og sendte hver aften stille bønner op imod hans billeder. Og det var ligesom hun følte, at han kunne høre hende.


Så næste gang, han dukkede op, skyndte hun sig at lukke ham ind. De faldt i hinandens arme, og der var ikke langt fra hoveddøren ind til sengen, hvor de mødtes i hede kys og hvad deraf følger.


Resultatet udeblev ikke. Snart så lille Eulalia dagens lys, også til stor glæde for bedstefar/mor Crowley og Aziraphale, der nød meget at få besøg af den lille charmetrold.



Tiden går på universitetet, og mor og datter nyder helt bestemt at sidde sammen og laver deres lektier.


Men da Eulalia bliver teenager og forelsker sig i sin barnepige/mand og flytter sammen med ham, føler Morpheus alligevel et savn. Det er tomt, når børnene flytter hjemmefra, så hun sender igen stille bønner op mod billederne. Og det er underligt, for det er ligesom Manden med leen et eller andet sted kan høre hende. For han kommer for at trøste hende helt som i "gamle dage".


Sådan gik det til, at lille Lucas kom til verden. Han ligner lidt mere sin far, især på den mørke hud, og Morpheus er stolt og lykkelig. for hende er han selvfølgelig noget helt specielt.




Han er ikke så ensomhedssøgende som sin mor. Men den dag, han bliver teenager, sker det uforglemmelige, at efter en begivenhedsrig fødselsdagsfest, hvor også flere af barndomsvennerne bliver teenagere, kommer selveste farmand forbi i de mørke aftentimer. Han genkender med det samme sin store søn. De mødes foran huset, og giver hinanden et varmt kram.

Hvordan det gik til, at Morpheus mødte manden med leen kan godt afsløres. For ifølge hende selv, skete det, da en led vindueskigger faldt død om lige udenfor hendes hus, efter at have beluret hende, mens hun gik i bad. Han døde kort sagt af overanstrengelse, fordi han åbenbart ikke kunne
aflægge sin dårlige vane, selv om han var højt oppe i alderen.


Morpheus, der stadig studerede på universitetet blev også bare så lykkelig over at slippe af med Tom, der havde stalket hende, lige siden hun flyttede hjemmefra. Og som sagt blussede der en hed forelskelse op imellem de to.


Hendes og Grims to første børn, Eulalia og Lucas vokser op, mens hun gør universitetstiden færdig.


Og efter at Lucas også har forelsket sig og flyttet hjemmefra som teenager, starter Morpheus på en karriere som bolig indretter/stylist. Men savnet af børnene er ind imellem ret hårdt.


Så hører hun en morgen en velkendt stemme ude i haven. Hvem er det andre end Grim, der går og snakker med planterne derude? Åh, hendes hjerte banker af fryd, og hun skynder sig ud til ham.


Han betror hende, at han også savner begge sine børn, fordi han altid har så travlt. Men ikke mindst hende, og så forsvinder de ind i hinandens favntag igen.


Skønt hans evindelige travlhed, kommer Grim alligevel tilbage noget tid efter, og glæder sig over, at forrige besøg også denne gang har båret frugt.


Lille Lucifer Grim Devil ser dagens lys, og for første gang har Grim tid til at sende ham gaver. Det er aldrig sket før, så Morpheus noterer det i sin kalender. Tænker at det er en helt utrolig måde at have en familie på og glæder sig over sin yngste, kønne lille søn.

Morpheus elsker sit tredie barn lige så højt som de første to. Hun får mange gaver på sit arbejde, og en af gaverne bytter hun til et dejligt legetelt, som Lucifer elsker at være i. Som tumling leger han der om dagen og sover der om natten.



Så kommer den store fødselsdag, hvor han bliver skolebarn. Det er en glædelig og stolt dag, men Morpheus bliver temmelig bekymret, for det lader til at hendes søn har en alvorlig identitetskrise. Hvem er jeg, spørger han gentagne gange.


Manden med leen kommer forbi med gaver igen og giver ham et stort knus: Jeg er der jo for dig ALTID, siger han. Du kan bare ikke altid så let komme i kontakt med mig, men jeg holder øje med både dig og din mor. Og Lucifer finder ud af, at han i hvert fald er god og beskyttende.


Men hele vejen op gennem barneårene trænger identitets spørgsmålet sig på, både når han leger med kammerater i sit telt og når han hygger sig om morgenen i badekarret, inden han skal i skole.



Ind imellem er han bare tung om hjertet og føler sig udenfor og tilsidesat. En dag, mens hans mor er på arbejde, kommer der en underlig fremmed forbi, som Lucifer bliver ret bange for. Han fastholder, at han er vampyr og foreslår Lucifer at han kan forvandle ham til vampyr, hvis han vil. Det løber Lucifer koldt ned ad ryggen, hver gang den fremmede hvæser og laver andre underlige lyde, og diskussionen de to imellem bliver ret lang. Lucifer lægger slet ikke mærke til, at vampyren har det dårligt og rent faktisk står og brænder op for øjnene af ham.


Da vampyren til sidst falder død om, kommer far Grim i sit stiveste puds, og først da går det op for Lucifer, at han er sluppet af med den påtrængende, ulækre vampyr.


Han falder taknemlig sin far om halsen, samler urnen op for at aflevere den på en speciel gravplads for vampyrer, og inviterer Grim ind på en snack. Jeg ved stadig ikke, om du er min far, siger han, men du er i hvert fald min og mors bedste ven.

Hele historien tager fart og tager helt sin egen drejning. Mor Morpheus fornemmer tydeligt Lucifers krise, og knytter sig stærkere til ham, og han til hende. Hun fortæller ham meget ofte, hvor glad hun er for at have ham i nærheden nu, hvor far Grim kommer så sjældent. DET varmer og glæder Lucifer umådeligt.


Morpeus får et job som rumpirat. Hun nyder at hæve sig op over jordkloden og sit lille hjem og fræse afsted mellem alskens planeter.


Og er rigtig lykkelig over, at Lucifer har valgt at blive hjemme imens og tage sig af de små søskende, der kommer til efter hvert af far Grims besøg.


Joe, hele hans hjerte banker for familien. Han putter sin lille søster Månelys med en god godnathistorie, mens han tænker på fremtiden.


Han er efterhånden blevet ung voksen, men han er en stabil børnepasser og rigtig tæt knyttet til både den lille ny søster, Solsikke og sin mor. Han ønsker ikke at flytte hjemmefra.



Helt suveræn en hjælp for sin mor, både med lektiehjælp og andre praktiske gøremål omkring de små.


Morfar/mormor Crowley kommer fobi og formaner ham om hans beslutning om at blive boende: Du må love også at hjælpe til med at tjene penge, siger han. Jeg ved jo, at du er en dygtig maler. Så det lover Lucifer.



Min dejlige, store dreng, siger Morpheus med kærlige øjne. Hvad kan jeg gøre for dig til gengæld? Vil du ikke nok bade mig ligesom dengang jeg var helt lille, siger Lucifer, og det lover Morpheus.



Så nu må historien slutte, for Morpheus er så helt sikkert ikke "helt alene" længere, og de to har fået et helt utroligt forhold, som jeg aldrig har set før. Tak for opmærksomheden, også denne gang.