S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Med Knud som chauffør i Arthurs varebil, er Alf og Roberto taget ud til Maren og Alfred.
Det er endelig blevet tid til at bringe den ene af hvalpene med hjem til Skippergade.
Mens Alf afregner med Alfred, kigger Roberto og Knud ind i stalden, hvor hundene opholder sig mest.

De bliver mødt af den lille tævehvalp Molly, som hopper dem i møde.
Straks giver Roberto sig til at kæle for hvalpen.
"Er du min nye ven?" spørger Roberto, og løfter hvalpen op i sin favn.
I det samme kommer Alfreds svigermor Judith ind i stalden.
"Nåh, er det nu jer igen?" vrisser hun.
"I er måske kommet efter det bette skravl der? peger hun på hvalpen.
"Hun er IKKE noget skravl" svarer Roberto igen, og sætter hundehvalpen ned på gulvet.
"Ja ja, så siger vi det - men god fornøjelse med det" fortsætter hun, da hun går ud af stalddøren i modsatte side.
Døren smækker bag hende.



"Tak skæbne" tænker Knud for sig selv, mens han forsøger at smile til Roberto.
"Man forstår da godt, at Alfred ønsker hende hen hvor peberet gror".

I drivhuset har Alf afregnet med Alfred.
"Jamen så tak for muligheden Alfred" giver Alf hånden.
"Jam'n det var da så lidt da - men la' mig nu li'e hils' på den nye hund'ejer så" smiler Alfred.



Go'daw så min unge mand" smiler Alfred, og rækker hånden frem mod Roberto.
Roberto giver i stedet Alfred en krammer, og takker ham mange gange for hundehvalpen.
"Jeg skal nok passe rigtig godt på hende" lover han.
Alfred bliver helt forlegen, men sender så et stort smil i retning af Alf.
"Det var sulme en dejli' knejt, som du har dig der da".
Det bekræfter Alf.
"Du skal da os li'e hils' på Maren da" synes Alfred, og vinker dem mod køkkenhaven omme bagved stalden.
Også Maren får en stor spontan krammer, og en tak for hunden.
"Ska' jæ it li'e sæt et styk' kage på bordet så?" spørger Maren.
"Bare så'n for li'e at fejre handlen og det lille nye pigebarn da".



Det bliver kun Knud og Alf, som får glæde af endnu et overdådigt kagebord, for Roberto er ALT for optaget af den lille Molly.
"Kig I bar' ud igen en and' gang, hvis I sku' få tid og lyst da" råber Alfred efter dem, da bilen svinger ud af gårdspladsen.
I bakspejlet kan Knud se både Johannes, Alfred og Maren vinke til dem.

Mens de kører tilbage mod Svendborg, sidder Roberto og kigger ud af sidevinduet i varebilen.
I skødet holder han den lille hundehvalp.
På ladet af varebilen ligger en pose hundefoder, et halsbånd og en lille hundekurv, som Maren og Alfred valgte at lade Roberto få med i handlen.
"Tænk sig at blive hunde-ejer og storebror på samme dag" siger Roberto stille for sig selv - uden at opdage, at både Alf og Knud hører det.
De to voksne smiler til hinanden, og Alf lægger forsigtigt armen om drengens skulder.

Tirsdag den 1. april

Om formiddagen ringer en foruroliget kaptajn fra radiorummet på Martha til Lone.
"Den er altså hel gal med Marius for tiden" starter han sit opkald.
"Siden påskefrokosten har han nærmest ikke rørt maden - og har været underlig stille og tilbagetrukket" uddyber han.
"Vi bliver jo i tvivl, om han eventuelt er blevet ramt af en tropesygdom eller noget".
"Mon ikke den sygdom var slået ud på Grønlands-turen - og vi andre også var blevet ramt, hvis det var sådan fat?" forsøger Lone - og bliver samtidigt bekræftet i nogle af sine iagttagelser fra påskefesten.
"Jamen så forstår vi ikke rigtigt her på Martha" ånder kaptajnen lettet op, nu faren for smitte ombord formentlig kan udelukkes.
"Når jeg kigger på symptomerne, synes jeg ikke at have set et lignende tilfælde i de år, hvor jeg har sejlet med Martha" erindrer kaptajnen svagt.
"Nej, det har du jo nok ikke kaptajn".
"Ja, vi har sågar overvejet, om det kunne være denne "kløe", som kan angribe enhver god sømand med hjemlængsel, men vi ER jo i havn - og Marius er vel heller ikke sådan direkte i målgruppen for dette?" udbygger kaptajnen mandskabets anskuelser.
"Jamen så må vi jo nok søge en forklaring et andet sted" foreslår Lone - nu overbevist om at Marius endegyldigt er ramt af amors pile - og ikke ved, hvad han skal gøre ved det.
"Måske skal jeg komme forbi, og snakke lidt med Marius?" foreslår hun.
"Hvis du vil gøre det for os, så bliver vi alle glade - vi kan jo sikkert snart få vores næste hyre, og vil være afhængige af vores gode telegrafist er klar". beder kaptajnen.
De aftaler derfor, at Lone skal besøge skibet senere på dagen.



I baggården er Roberto ved at vise Molly rundt.
I værkstedet viser Knud de nye hylder, som han har sat op, for Alf.
Mens de står her for sig selv, spørger Knud, om Manuela og Alf har snakket om et navn til babyen.
Alf fortæller, at Manuela havde foreslået Felicia, hvis det blev en pige, eller Salvadore, hvis det blev en dreng - opkaldt efter det sted, hvor han blev undfanget.
Alf kan også fortælle, at han selv har foreslået Børge efter hans far eller Ella efter moderen.
"Så håber jeg sandelig, at Manuela får mest indflydelse på den endelige beslutning" tænker Knud ved sig selv, men nøjes med at sige, at det da alle er fine navne - på hver sin måde.



"Ja, jeg ved jo godt, at jeg ikke kan være faderen til barnet, men jeg vil alligevel elske hende, som var hun min egen" fremstammer Alf pludseligt.
Knud kigger noget overrasket på Alf.
"Selvom jeg ikke har nævnt noget om det til nogen - ikke engang til Brovst, har jeg jo altid ønsket mig min EGEN lille kernefamilie".
"Den har jeg fået nu - og den vil jeg passe på som mit dyrebareste eje" erklærer Alf.
Knud står med et underligt og overrasket udtryk, og stirrer på den hudløst ærlige maskinmester-kollega - uden at vide, hvad han lige skal sige til svar.
"Nu bor vi jo her i Skippergade sammen, du og jeg - i hver vores fine lejlighed - og med hver vores dejlige kæreste - og jeg ved jo godt, at jeg ikke altid er så smart eller fejlfri - og så er du jo min ven Knud, det må du forstå".
Alf har virkelig valgt at lette sit hjerte denne formiddag - midt i Knuds værksted, hvor han egentlig bare ville vise Alf sine nye hylder.
"- og hvor kom ALLE de ord da pludselig fra?"
Knud klør sig i nakken, og får så fremstammet, at Alf da bestemt også er hans ven.
Så giver Alf Knud en hastig krammer, og forsvinder så ud af værkstedet.
Der bliver ikke snakket om den sag nogensinde mere.



Egentlig ville Knud bygge et par lignende hylder til Marius' kommende drivhus, men det er som om, at han ikke rigtigt kan koncentrere sig om opgaven.
Heldigvis kommer Lone i det samme ind i værkstedet for at spørge, om Knud vil med ned på Martha en tur.
Det vil Knud MEGET gerne.

Anbodil skrev:Så blev det en pige.. og sikke da nogle afsnit...hehe. Flot sygehus du fik bygget der...og forhåbentlig fik simmerne en bedre behandling på dette Svendborg sygehus, end det jeg har ladet mig fortælle om samme i virkeligheden!!!
Der blir sandelig noget at se til i den lille fam. som nu er blevet forøget med hele to medlemmer...

Tak Bodil

Nederste etage på mit sygehus er lånt på galleriet - og ellers revet ned og ombygget, så det ligner det gamle sygehus i Svendborg rimeligt godt udvendigt, hvis jeg selv må sige det.
- og så var de rette rum jo klar i stueetagen - inkl en operationsstue.
Resten er bare tom facade - udover lidt lys i små rum rundt omkring i fløjene og øvre etager.

Hvad man ikke kan se på billederne i historien er, at selve fødslen jo foregår på det "rigtige" (skjulte) sygehus fra Get to work, og ikke på min model - desværre.
Så igen lidt snyderi for historiens skyld - og et pokkers arbejde med at bygge en sygehus-grund for nogle få billeder.
(Den fødende simmer kan jo kun have 1 anden simmer med til fødslen - og jeg skulle bruge både Lone og Alf i min historie + Mathilde i receptionen).
Måske dukker sygehuset op igen senere i historien?!

- og der er vist også noget om det dårlige rygte, som du nævner, for der var nogle gamle artikler om uheldige omstændigheder på sygehuset tidligere, da jeg søgte efter billeder af sygehuset på nettet.

Og som du også nævner, er jeg IGEN tilbage på 8 simmere på samme grund = nok at se til, som du bemærker.
Jeg kan dog ærgre mig over, at man ikke kan indsætte "statister" - eks beboere i de andre huse, som kunne skabe noget liv på gaden og i gården - uden at skulle kontrolleres.
I stedet har jeg oprettet lidt forskellige klubber som eks nabo-klubben og Svendborg-klubben, som holder klubmøde i Skippergade indimellem - sammen med klubben fra Martha naturligvis.

Jeg vil da også lige nævne, at Sighuberts fortrinlige forklaring på Sims 4 Studio i det gamle forum IGEN kom mig tilgode, da sygehuspersonalet skulle iklædes det rette dress.
Man ser dog desværre ikke så meget til de 5 beboere på sygehusgrunden på de billeder, som er med i historien.

Da Knud og Lone går ombord på Martha, står kaptajnen ved landgangsbroen og tager imod.
Efter at have budt dem indenfor, henvender han sig til Lone med en information om, at Marius vistnok befinder sig i det forreste lastrum, hvor han sidder og surmuler.
"Det tager jeg mig lige af" siger Lone, og går mod trappen på fordækket.
"Så giver jeg en omgang i baren så længe" siger Knud til kaptajnen.
"Det er sørme også ved at være længe siden, at der er serveret nogle ordentlige drinks i den bar" vedkender kaptajnen.
"Der er vist flere ting, som er ved at være længe siden" tænker Knud ved sig selv, da han ser den fedtplettede bar igen.



Lone finder Marius i sin kahyt - stadig i sit nattøj.
"Vi skal lige have planlagt flytningen af planterne til drivhuset Marius" begynder Lone som undskyldning for hendes besøg.
Undervejs får de dog også snakket om forholdet til frk Bruun (eller mangel på samme!), planternes beskaffenhed på skibet og den lille lejlighed på Frederiksberg, som Marius aldrig benytter mere.
"Så få den da solgt Marius - du opholder dig jo alligevel kun her i Svendborg" foreslår Lone.
"Jamen hvor skal jeg så gøre af mine møbler og ting" spørger Marius, og kigger fortvivlet på Lone.



"Bare vent Marius, måske falder tingene på plads, hvis vi tænker langsigtet og strategisk"
"Langsigtet og strategisk - jovist". Marius tygger lidt på ordene, men forstår dem ikke.
Han stoler dog på Lone. Hun er jo trods alt datter af en skibsreder. Så hun VED jo nok, hvad hun taler om.
"Lad os nu se Marius - hvis de rygter, som jeg har hørt lidt om i baggården, de kommer til at holde stik, bliver der en fin lille lejlighed ledig i Skippergade til dig og frk Bruun engang til sommer, så I kan flytte sammen".
"SAMMEN?!" udbryder Marius og kigger forbløffet på Lone.
"Ja, er der ikke det, som alt det her drejer sig om?" spørger Lone, og kigger Marius lige ind i øjnene.
"Jeg vil jo SÅ gerne, men har ikke evnerne, til at få det sagt Lone - og jeg er sikkert heller ikke det, som frk Bruun har brug for i en mand" sukker Marius så, og kigger ned på sine hænder i skødet.
"Ting tager tid - noget mere tid end andre min gode sømand".
"Nårh - langsigtet og strategisk" udbryder Marius, og kigger op - som om han NU bedre forstår, hvad hun mente.
"Langsigtet og strategisk Marius" blinker hun til ham.
Lone er i kahytten ved Marius en rum tid endnu. Her snakker de om fremtiden, og Lone lover at støtte og hjælpe Marius.
Det er tydeligt, at Marius er mere glad, da Lone endelig forlader kahytten.



På vejen ud nikker hun kort til kaptajnen.
"Tak Lone - det var godt at du kom" svarer han.



I taxaen hjem til Skippergade spørger Knud, hvad der så var galt med Marius.
"Det var vel bare et spørgsmål om at få lidt overblik på det, som fyldte mest i hans liv lige nu" svarer Lone.
"Nå ja -selvfølgelig - planterne" konkluderer Knud som det mest naturlige.
"Utroligt så berørt den telegrafist kan blive over nogle få visne planter".
"Ja, og alt sådan noget" svarer Lone, og kigger ud på de regnvåde gader.
"Vi må hellere i gang med at få kigget på det drivhus" bestemmer Knud sig for.
"Det var da en fortrinlig ide Knud".
"Jeg kontakter Tømrer-Peter i morgen" lover han sig selv og Lone.

Onsdag den 2. april
Denne dag kommer Manuela og gadens ny lille beboer hjem fra sygehuset.
Hun får en fin ny vugge, som foreløbig får lov til at stå i stuen, så alle kan komme og kigge til den lille pige.
Det er en synlig træt men stolt moder, der tager imod.
Alf vimser rundt i baggrunden, og serverer kaffe, støtter og hjælper, så godt han kan.





Denne dag er der indsamling til danske sømandskirker. (Den er god nok!)
Det tager Lone og Arthur del i, og stemmer dørklokker i hele kvarteret.
Det bevirker også, at Lone får hilst på alle de omkringboende - og Arthur efterfølgende kan fortælle om særheder og særkender.
"Og husk, at du støtter et godt formål" siger Lone til en af naboerne Mogens, som de møder i Tværgade.
Mogens putter 50 øre i Lone's "raslebøsse".
"Det må du da kunne gøre bedre nabo - husk, at vi støtter vore modige sømænd, som hver dag sætter deres liv på spil ude på de oprørske have".
Nødtvungent fisker Mogens en to-krone op af sin tegnebog, og lader den dumpe ned i bøtten også.
Lone og Arthur bliver naturligvis blandt dagens bedste indsamlere i Svendborg.



Hjemme i Skippergade banker det på døren hos Lone og Knud.
Udenfor døren står skibsreder O. P. Andersen - Lone's far, som de ikke har set siden de kom hjem fra Sydamerika.
Kort efter solgte Andersen Martha til Mac-Kinney Møller og Mærsk rederiet.
Efterfølgende fik Lone pengene for salget - og brugte dem på at købe huset i Skippergade, hvor hun og Knud nu bor.
I bygningen er der en købmandsbutik i stueplan - og en tilhørende lejlighed på 1. sal, som Arthur - den tidligere ejer - stadig bor i.

"Jamen dog hr Andersen - kom dog indenfor" byder Knud overrasket, da han ser skibsrederen på trappeafsatsen.
"Hvad skylder vi dog så fint et besøg fra hovedstaden?"
Andersen træder indenfor, og spørger efter sin datter.
"Hun er ude at samle ind" oplyser Knud.
"Samle ind! - SÅ galt står det vel ikke til med finanserne allerede?" spørger Andersen foruroliget.
"Selvom det nu bedst kunne ligne hende" indrømmer han dog for sig selv.

Så må Knud forklare, at Lone er ude i frivilligt arbejde sammen med købmanden.
"Med købmanden?! - Ja jeg forstår nok ikke helt dette nye liv her i Svendborg" erkender Andersen, og ser sig omkring i den lille lejlighed, som alligevel bærer præg af god smag og nutidig stil.
"Indretningen må være Lone's fortjeneste" tænker han.
Så braser Alf ind ad døren i entreen, mens han råber: "Knuuud, kom og se en streg, som pigebarnet har lavet i bleen".
Da han træder ind i stuen, får han øje på den gamle skibsreder i sofaen - hans tidligere arbejdsgiver.
"Åh, undskyld hr Andersen - det må De meget undskylde - jeg så ikke, at her var så fint besøg - dumt af mig - farvel".
Så drejer Alf om på hælene, og er ude af døren igen med det samme.
"Nej, jeg forstår det SLET ikke" indrømmer Andersen.



"Må jeg ikke byde på en kop kaffe" spørger Knud så.
"Jo . . . . jo, jeg kunne nok godt trænge til en kop kaffe 3. maskinmester" erkender Andersen, mens han tørrer sig over panden med et lommetørklæde.
"Ja, det er jo så blevet til 2. maskinmester, siden vi så hinanden sidst" retter Knud ham.

Ved den tredje kop kaffe kommer Lone endelig hjem.
"Jamen far dog, hvad bringer dig til Svendborg?"
Så fortæller skibsrederen, at han netop har indgået en aftale med Mærsk om de sidste skibe i Andersen rederiets flåde.
"Det er trods alt en coaster ved Piræus og 2 nyere containerskibe i fast rutefart til Rotterdam" informerer han synligt stolt af sine bedrifter.
"Med salget er jeg blevet en meget holden mand - men kan dog have svært ved at få brugt alle de penge, inden jeg skal bort herfra".
"Med dig som eneste arving har jeg derfor valgt at overføre en stor del af midlerne til et nyt firma i dit navn - et firma, som vil give et pænt afkast til dig . . . ja og Knud også, så længe I lever".
"Se det var grunden til mit ærinde her i Svendborg - og så vil jeg gerne bede om en kop kaffe mere" slutter den nu forhenværende skibsreder sin forklaring.



Lone og Knud kigger på hinanden, og forstår ikke helt omfanget af Andersens handling.
"Mange tak far - vi skal nok bruge pengene fornuftigt NÆSTEN alle sammen" får Lone fremstammet.
I en pludselig indskydelse foreslår hun så, at Andersen benytter sin nye status som pensionist til at flytte til Svendborg.
"Nu har du jo ikke noget at blive i København efter - og Svendborg ER faktisk en hyggelig lille provinsby" argumenterer hun.
I den modsatte sofaen gribes Knud af rædsel.
Han skynder sig ud i køkkenet efter kaffekanden, så ingen bemærker det skræmte ansigtsudtryk og den pludselige puls-stigning.
Inde i stuen fortæller Andersen, at han i handlen har betinget sig, at Knud kan få et job på Mærsk kontoret, hvis han vil.
"Det tror jeg ikke, at han er interesseret i far - selvom det var pænt af dig at tænke på det, så går de vist alle og venter på at komme til havs igen" er Lone sikker på.
I køkkenet nikker Knud.
"Klog pige" smiler han.

MonaSolstraale skrev:Nu er det mig der mister overblikket.
I Skippergade bor Alf, Manuela, Roberto, lillesøster og en hund. Foruden Knud og Lone....  
Nu har du vist noget i ærmet

NB: Svenborg Sygehus er ret godt ramt. Det er ikke så mange år siden jeg var der med min mor og jeg syntes indgangen virker genkendelig
Min far døde for øvrigt på Svenborg Sygehus og vi fik rigtig god omsorg af personalet i den forbindelse.

Hvis du har lyst til at bygge et hospital på den hemmelige grund, her Sim Supply en rigtig fin vejledning her: Build Your own Hospital or Police Station

Fuldstændig korrekt overblik MonaSolstraale - lige præcist sådan hænger det sammen.
Så HVIS Marius og frk Bruun nogensinde finder sammen - og også skal flytte ind i Skippergade, er jeg lidt presset på antallet af simmere på grunden.
En løsning KUNNE blive en klub, hvor klubmødet aldrig stoppede - uden at jeg ved, hvilken indflydelse det vil få på andre klubmøder på grunden.
Mine erfaringer siger mig, at det vil betyde et frafald af medlemmer til de andre klubmøder.
Men det KUNNE da måske være værd at prøve?!
Lad os nu se, hvad de finder på.

Ha ha - sjovt, hvis du synes, at indgangen ligner, for det er egentlig sådan en drejekarrusel-dør-tingest på de seneste billeder.
- og murværket kunne jeg ikke finde blandt mine valgmuligheder i Byg - slet ikke på bygningen til højre, som jeg valgte at give en hel anden kulør.
- og så mangler der i øvrigt også en etage.

Supergodt, at du har fået en god oplevelse der, for der er jo heldigvis ofte både for og imod.
Jeg har det også KLART bedst med gode oplevelser på de danske sygehuse.

Tak for linket - fantastisk.
Udfordringen i spillet er, at man kun kan komme på hospitalet på 2 måder - enten som fødende eller i karrieren.
Derfor er det nok meget godt, at simmerne ikke kommer til skade.

Nogenlunde samtidigt er Brovst igen i butiksområdet i Svendborgs midtby, for at kigge efter Mathilde - hans "måske-datter", som han mødte første gang, da han tilfældigt stødte på sin gamle flamme Anna i efteråret 1968.
Mathildes alder passer nogenlunde med det tidspunkt, hvor Brovst i hast forlod Svendborg, for at undgå yderligere samkvem og giftermål med den dominerende Anna.
I ly af mørket stak Brovst til søs - og har været der siden.
Brovst fornemmede dog "et eller andet", da Mathilde trykkede hans hånd sidste gang - et ekstra lille klem - som om, at hun også havde regnet noget ud. (Se historien om turen til Sydamerika)

Som Brovst sidenhen lovede sig selv, da Mathilde igen forsvandt ud af hans liv, har han næsten hver eneste dag travet en tur i det område, hvor han mødte Anna, Mathilde og den øvrige familie sidste gang - foreløbigt uden held.
Selvom han efterhånden har fundet en fast rute via alle ungdommelige butikker - og også er begyndt at hilse på butikkernes ekspedienter, ender det altid med, at Brovst må gå den tunge gang tilbage til Martha - uden at have set skyggen af Mathilde.



Heller ikke turen denne dag giver noget resultat.
Mathilde synes som forsvundet fra Svendborgs overflade.
Trist om hjertet går Brovst tilbage mod havnen - opsat på, at det lykkedes næste dag.

Torsdag den 3. april
Om morgenen kigger Lone lidt ekstra på Knuds profil.
"Sig mig lige engang sømand, er du ikke ved at have for meget i "ballasttankene", efter du kom hjem fra Grønland?"
Knud undskylder sig med, at han er blevet endnu mere glad for mad, efter at de måtte leve af meget lidt i de sidste dage, inden de heldigvis blev reddet af isbryderen.
"Men det kan da godt være, at lidt motion ville være på sin plads Lone" erkender Knud, og slår sig på den voksende mave.



"Måske du kan låne boksebolden inde ved Mogens" foreslår Lone.
"Han er gammel sydfynsk mester for bokseklubben her i Svendborg - "Rollo" så vidt jeg lige husker".
Knud lover at tage en snak med Mogens samme dag.
"Måske kan han også lære mig et par tricks og stød?" tænker Knud, da han går over gårdspladsen.
Han finder snart Mogens, der gerne giver ham lidt sparring og indsigt i boksningens ædle kunst.



I Lone's studier til dyrlæge, er hun nået til et afsnit om hundens anatomi og kropssprog - et emne af væsentlig betydning for uddannelsen.
Derfor tager hun en lang snak med Roberto, som gladeligt fortæller om forskellen på lille Molly og de større og mere muskuløse hunde fra fjeldet i Grønland.
"Men ellers skulle du besøge Alfred ude i Ollerup – han ved rigtig meget om hunde" foreslår Roberto.
"Det skulle jeg måske gøre Roberto - god ide".
"Men ellers kan du altid låne Molly til dine studier Lone" smiler Roberto.
Lone smiler. "Tak Roberto - du er en god ven".

Fredag den 4. april
Knud har lånt en cykel af Mogens, og er cyklet til Skattegade, hvor Tømrer-Peter bor.
Da han har fået pusten, finder han tømreren i baggården - midt i et spil "Lamaen sover" med et par naboer.
Peter er dog klar på at starte restaureringen af drivhuset den næste morgen.
"Så tager jeg rundstykker og vinkelbeslag med" vinker han til Knud, da sømanden tramper videre.

Tak for jeres kommentarer, men igen er der snydt - eller sprunget over, hvor gærdet var lavest.

Ejendomsmæglerbutikken er stueplan på et fransk inspireret hus, som jeg downloadede for lang tid siden, da jeg spillede lidt fransk midtby med nogle unge simmere i et kollektiv.

I stedet for selv at bygge et butiksmiljø, "lånte" jeg lige stueplan til et enkelt billede af Brovst på udkig efter Mathilde, for det kunne som godt ligne en dansk butik sådan nogenlunde, når man kun kan se underetagen/stueplan.
Dermed kan man heller ikke se, at der faktisk står "Real estate" på facaden!



Her er huset i sin helhed - i totalt nydelig fransk stil, og rasende godt bygget af LouCvz.
Grunden hedder "Shopping & Duplex".
- og genstandene inde bagved er et gardin - "natteblænderen, og så nogle fantastiske "store udprint" med billeder af andre huse og indretninger.
I tøjbutikken rundt om hjørnet er der også nogle flotte billeder af kjoler og lignende.
Ja, faktisk er der rigtigt mange imponerende detaljer ved denne grund.
(Der ligger faktisk mange flotte fransk-inspirerede grunde på Galleriet!)



Skippergade uploader jeg naturligvis gerne - troede faktisk, at jeg allerede HAVDE gjort det i sin indledende grundform.
Men grunden forandrer sig jo også hele tiden, som historien udvikler sig - senest med den lille hundehvalps tilsynekomst, og behovet for madskål og lignende.

I forhold til den kommende historie, har jeg også allerede klargjort andre rum på den nuværende grund.
Eksempelvis sker der noget i kælderen snart - noget i købmandsbutikken - og noget i 2 af de andre omkringliggende huse, som jeg endnu ikke har vist jer, men som allerede ER bygget ind. (Jeg er jo selv mest en "bygge-mand"!)
I Skippergade er det jo egentlig kun de 2 midterste huse og lejligheder på venstre side og baggården, som benyttes pt.
Resten af gaden er NÆSTEN tom - endnu.

- og så er det enkelte billede i mit indlæg ovenover, hvor Knud henvender sig til Tømrer-Peter, en hurtig ombygning af Rottehullet fra Huset på Christianshavn, som jeg startede med at bygge på et tidspunkt, men aldrig fik gjort færdig.
Nu kunne jeg lige benytte grunden til Peters hjem - med de sædvanlige justeringer og udskiftninger.
Hvis man tager en tur med Google Street View, ligner det faktisk nogenlunde et par huse i Skattegade i Svendborg.
(Udover Skippergade, som jo er total fantasi, er de andre gadenavne i historien fundet på denne måde!)
Sådan ser facaden ud på den anden side - men det ser man jo slet ikke:



Tømrer-Peter havde allerede sat sig i gården sammen med 3 andre beboere, da Knud (jeg) ankom på grunden.
I stedet for at mødes ude foran, som jeg egentlig havde planlagt, fik historien lov at udvikle sig på egen hånd - og derfor mødet i baggården i stedet. (Der ER rigtigt meget baggård i denne historie - ha ha!)
Grunden indeholder 8 simmere fra Svendborg, som hentes ind i historien efter behov. Tømrer-Peter er jo eks ikke en del af besætningen på Martha, men støder til, når der er brug for det.
- og nu skal han så i gang med at hjælpe med drivhuset.
Vi ses der.

Ha ha - sæson 4, Sighubert - fed kommentar - tak

Hvis du kan holde på en hemmelighed, er der faktisk rigtigt meget tilbage af denne historie om sommeren i Skippergade, for der er SÅ mange vejr-ting, som jeg ikke har prøvet endnu - og hændelser, som kan puttes ind i historien.
Men faktisk har jeg lavet et nogenlunde oplæg denne gang - sådan lidt forud valgt hvad der kan/bør ske i en fortløbende historie uden en egentlig tråd eller plot - blot for at se og afprøve, om det kan lade sig gøre i Sims-verdenen.
- og så kommer der alligevel pludselige indskydelser eller simmernes egen vilje ind i historien undervejs.

Selvom det er MEGET omstændigt, er det faktisk en fornøjelig oplevelse for mig at skrive historierne (og ikke kun bygge) - og en fin udfordring at få tingene til at passe sammen - og endelig god afkobling/afbræk i en ellers hektisk hverdag.
- Og sådan er vi jo nok mange, som tilgår spillet på den måde.

Lørdag den 5. april
I dag begynder arbejdet med at restaurere det gamle drivhus ved naboen.
Efter rundstykkerne tager Tømrer-Peter og Knud fat.
Alf går mest til hånde, og slæber øl og brædder til og fra byggeriet, mens han også holder et vågent øje med babyen i barnevognen.
"Dette må dælme også tælle for motion" tænker Knud, mens han løfter en tværstiver på plads.
Senere dukker Marius naturligvis op - nysgerrig på at se, hvordan drivhuset udvikler sig.
"Ja, du kan godt begynde at planlægge overflytningen" siger Knud til Marius, da telegrafisten står lidt i vejen.
"Gerne med det samme".
Allerede sidst på eftermiddagen er det gamle utætte glastag fjernet - og Marius er trisset hjem med store planer.





I mellemtiden er Lone og Manuela på besøg hos Maren og Alfred i Ollerup – Lone mest for at få en god snak med Alfred om hans erfaringer med hundes anatomi, som hun skal bruge til sine studier.
I stuehusets køkken falder både Lone og Manuela dog i snak med Maren i stedet - og imponeres af hendes fabelagtige bagekunst.
"Ih altså" siger Lone, da Maren tager et lagkagefad frem af køkkenskabet.
"Jeg har ALTID drømt om at have min egen bagerforretning".
"Jam' så må du da heller' se at kom' i sving da bette pi'e" svarer Maren, mens hun tager en rørt dej ud af køleskabet.
Lone glemmer alt om Alfred, og snart er alle 3 kvinder i gang med den store kage-bagning.
Lone og Manuela er fyldt med gode bage-spørgsmål - og Maren klar med alle svarene.
Da de igen stiger på rutebilen, har de både vaniljekranse, hindbærsnitter, fedtebrød og kanelsnegle med i en meget velduftende pose på sædet ved siden af.
De har også en invitation til Roberto, om at holde lidt sommerferie i Ollerup - og et nydeligt og blødt tæppe fra Maren og Alfred til babyens vugge.

Torsdag den 10. april
Knud bruger boksebolden ved nabo-Mogens flittigt, selvom han er lidt øm i armene efter gårsdagens drivhus-byggeri.



Lone er taget i banken, for at tjekke sin konto, efter faderens salg af rederiet.
Da hun kommer hjem, spørger Knud, HVOR mange penge, der var på kontoen.
"Der var UALMINDELIGT mange penge Knud" svarer Lone - stadig forbløffet over sin faders forvaltning af sin åbenbart ret store formue, og gavmildhed overfor hende og Knud.
"Vi kommer i hvert tilfælde ikke til at mangle noget resten af vores dage - selv ikke hvis vi skynder os".
"Derfor har jeg også ringet efter en hushjælp fra et bureau inde i Odense".
Det synes Knud er en fortrinlig ide, og ser allerede tøjvask, oprydning og rengøring forsvinde fra listen af daglige gøremål.
"Jeg må hellere tilbage til drivhuset" siger han så, og går mod entreen.
Så stopper han op - drejer rundt - kigger vurderende på Lone - og spørger så forsigtigt: "Men vi bliver da boende her i Skippergade, ikke sandt?"
"Det gør vi da . . . FORELØBIGT" svarer Lone, uden at vide, hvad de ellers skulle.
"Så er jeg FORELØBIGT godt tilfreds" kalder Knud fra Entreen, inden døren lukker bag ham.



Ved aftensmaden spørger Knud, om Lone har HØRT, at fru Palludan på den modsatte side af vejen har startet musikundervisning – "Både for børn og voksne" som han forklarer det.
Det vidste Lone ikke.
"Jo, og jeg kunne jo egentlig godt tænke mig at finde min gamle støvede guitar frem igen" har Knud overvejet.
"Fint med mig - bare du øver i kælderen" svarer Lone med et glimt i øjet.
"Ingen problem Lone - når jeg er færdig med drivhuset - og hvis vi stadig bliver liggende i havnen, kunne jeg jo rydde lidt op i depotrummet".
"God fornøjelse min ven" smiler Lone - vel vidende, at mange af de ting, som hun bragte med fra Rom, og ikke kunne finde plads til i den lille lejlighed, stadig fylder godt op i rummet i kælderen.
Det ved Knud bare ikke noget om.



"Jeg har for resten bestilt et fjernsyn ved Agerbæks Radio og TV butik i Gerritsgade" kommer Lone i tanker om, da Knud rejser sig.
"Så kan vi se, når den der Apollon-raket-tingest skal afsted på rumfarts-tur".
"Apollo" retter Knud.
"- og den skal på en REJSE til månen på 380.000 kilometer - ikke på en hygge-tur, men det var sødt af dig at tænke på det med fjernsynet - tak".

Fredag den 11. april
Denne formiddag ankommer den nye hushjælp til Skippergade.
Da Knud møder hende på fortovet foran urmageren, bliver han noget forbavset over at se en person SÅ fin i tøjet.
"Sig mig lige engang Lone - hvilket bureau har du bestilt hushjælpen hos?" spørger han hende, da de mødes i lejligheden bagefter.
"Jamen et eller andet bureau inde i Odense - ved ikke lige, hvad det hed, men et eller andet med noget hushjælp, som jeg fandt i telefonbogen" svarer Lone.
"Nu er der bare lige det, at det IKKE er en hushjælp, men derimod en butler, som du har bestilt".
"Nåh, jamen bare hun kan få noget fra hånden, så kan det vel være lige så godt" vurderer Lone.
"Det kan du jo selvfølgelig have ret i, men en butler bliver jo ligesom boende hos os" prøver Knud.
"Så må du jo bare have en seng sat op på loftet Knud - vær nu lidt opfindsom".
"Imens fortæller jeg lige Manuela, at hun godt må låne min butler, når hun får brug for lidt ekstra hjælp" smiler Lone.
- og sådan gik det til, at den fineste butler, som nok havde forventet noget andet og større, fandt sin plads i en af Svendborgs sidegader.

Onsdag den 16. april
"Det er dælme blevet flot Peter" siger Knud stolt, da de to mænd endelig synes at være færdige med de nye rum på loftet, hvor butleren Erika skal bo.
De har arbejdet hårdt på loftet siden butleren dukkede op i fredags, men nu er der en fin lille lejlighed klar med plads til en enkelt beboer.
"Så må vi hellere vende tilbage til drivhuset fra i morgen tidligt" tilskynder Tømrer-Peter.
"Det må vi nok hellere Peter" svarer Knud, og kobler den sidste lampe til stikkontakten ved sengen.



Sidst på eftermiddagen henter Knud og Alf det lille fjernsyn i Agerbæks radiobutik i Gerritsgade.
Da de kommer hjem, bruger de en del tid på at få koblet det hele til, og sat antennen op på loftet.
"Nu må I godt se at blive færdige I to, for der kommer snart Plade-parade med Otto Leisner" råber Lone op ad trappen til mændene på loftet.
"Typisk, når man nu kravler rundt herude i skunken blandt spindelvæv og gammel utæt isolering" sveder Knud.
"Alf . . . AAALF, stik mig lige antennekablet" råber Knud ud til Alf gennem den lille låge til skunken.
"Ja ja, jeg skal nok" råber Alf tilbage - og føler sig rigtig vigtig for opgavens løsning.



3 minutter før Otto Leisner toner frem på skærmen, kommer en svedende og beskidt Knud ned i stuen på anden sal.
"Så skulle vi være klar".
Straks rejser Lone sig, og trykker på kontakten på det nye fjernsyn.
I stuen sidder Mette, Solveig, Mogens og hans kone Anne Grethe, Arthur, Roberto, Alf og Lone klar, da Otto Leisner toner frem på skærmen.
"Wow" udbryder Roberto, da titelmelodien begynder.
Imens tager Knud sig et bad.

Søndag den 20. april
Endelig er drivhuset i naboens baggård klar til Marius og alle hans planter fra Martha.
”Vi beklager forsinkelsen Marius, men vores nye butlers rum på loftet skulle laves først”.
Marius smiler, og glæder sig blot til at få det hele flyttet ind i det nye drivhus.
"Når nu de havde det så skidt ombord på skibet, så håber jeg, at det kan hjælpe med lidt varme og sollys her hos jer" smiler han blot endnu mere.



Igen må Arthurs købmandsbil i gang, så planterne kan blive transporteret til Skippergade.
Efter en del ture frem og tilbage mellem Martha og drivhuset, er tingene ved at være på plads sidst på eftermiddagen.

Ja, Manuela fandt endda et par frø fra Salvadorada, som hun helt havde glemt, at hun havde taget med, da hun og Roberto i hast forlod byen, og gemte sig på Martha.
"Betragt det som en indflytningsgave, og se hvad du kan få ud af dem" smiler hun til telegrafisten, da hun hælder frøene ud i hans udstrakte hånd.
"Men pas på, for det er stærke sager" advarer Manuela.
"Tak Manuela" smiler Marius, og putter frøene i en lille papirspose.
Så skriver han Manuela's navn på posen, og påfører datoen den 20. april 1969.
I det øverste hjørne tegner han et lille dødningehoved, så han ved, at han skal passe på.

Selvfølgelig får den slatne og halvvisne rose Flora Bruunium en speciel plads i drivhuset, så Marius kan holde ekstra øje med den.
Til slut flyttes resterne af planterne fra Grønlandsturen - herunder et par underligt lugtende planter, som er baseret på Reginalds mystiske frø.
Knud undrer sig godt nok over lugten, men tænker så, at det må Marius have styr på.



"Lad os fejre indflytningen med en grill-pølse" foreslår Lone til slut, da både Knud og Marius sætter sig tungt i stolene i baggården.
I mellemtiden er også Watson, Brovst og kaptajnen dukket op - sådan for lige at se til, hvordan det gik med flytningen af alle planterne, som de siger.
Knud kender dog sine sømandsvenner godt nok til at vide, at det kun er den halve sandhed.
Snart breder duften af pølser sig igen i gården.
Få øjeblikke efter er forbavsende mange af naboerne også mødt frem, for at byde Marius' planter velkommen - og måske sikre sig en af Knuds pølser fra grillen.