S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

VinceDjansen skrev:- og det er da i øvrigt lidt underligt at skrive denne historie om Martha-sømændene i en uge, hvor den herlige Morten Grundwald er gået bort.
I den oprindelige Martha-film fra 1967 spilles rollen som Knud jo netop af hr Grundwald.

Æret være hans minde - og rasende mange herlige film gennem tiden.

Ja, man bliver helt nostalgisk. Især når man har hele "banden" i sit spil. Men det bliver de jo ikke mindre herlige af.

Og SÅ er vi på søen igen endda på en musikalsk bølge.....thøhø. skønt!

VinceDjansen skrev:- og det er da i øvrigt lidt underligt at skrive denne historie om Martha-sømændene i en uge, hvor den herlige Morten Grundwald er gået bort.
I den oprindelige Martha-film fra 1967 spilles rollen som Knud jo netop af hr Grundwald.

Æret være hans minde - og rasende mange herlige film gennem tiden.

Nu kan man jo selvfølgelig også kigge på det på den måde, at næsten ALLE karakterer i den nuværende historie ER gået bort:
Poul Richardt (Brovst), Poul Hagen (Marius), Ove Sprogøe (Watson), Sigvardt (Preben Kaas), kaptajnen (Karl Stegger), Alf (Poul Bundgaard) og Lone (Hanne Borchsenius).
Kun Frk Bruun (Lily Weiding) er stadig i live - og 94 år.
Hun var så i øvrigt gift med Morten Grundwald.
Så er der knyttet en knude på den sidehistorie.

Fredag den 13. juni
Imens i Svendborg
Endelig er himlen skyfri denne sommer.
Sammen med Palle-Piv og Bette-Birger fortsætter Tømrer-Peter arbejdet på taglejligheden.
Man begynder at kunne ane konturerne af lejligheden.
Fra taget overværer de et biluheld i krydset mellem Skippergade og Tværgade – lige ud for Solveigs kommende butik, hvor to biler støder sammen.
Det er en af gadens mange håndværker-biler, som støder sammen med en beboer fra gaden.
"Jamen det ER jo også en uheldig dag i dag - fredag den trettende" konstaterer Birger, mens han rækker en lægt til Palle.
"Så må vi hellere være forsigtige til klokken seksten".



Om eftermiddagen kommer Lone med kaffe og nybagt brød.
"I bliver prøvepersoner på MIN nye bagemaskine og MANUELA'S Slavadorada-brød" smiler hun til håndværkerne, og rækker et fad med de mest velduftende brød til Palle.
"Tak skal du have Lone" svarer Palle med sin pivede stemme, der har givet ham sit øgenavn.
"Dem kan I vist godt sælge i bagerbutikken" smiler Benny kort efter med brød i munden - allerede halvt færdig med det første stykke.


(Det første billede med "ud-af-Peters-øjne-kig")

Så snart han har fri, fortsætter Peter i kælderen, hvor Niels, nabo-Mogens, Arthur og Alf (når han har fri) nu hjælper til med at bygge baren.
Et par af dagene i ugen er Palle og Birger også med på holdet.

Det der "ud af øjne kig" har nu lidt for meget vidvinkel til min smag ….. men det har intet med din fantastiske fortælling at gøre og ikke mindst dine kuliser
Se nu bare.... færdselsuheld og hejseværk. Der er tænkt på alle detaljer

Jeg tror vidvinklen har noget at gøre med ens udstyr..haha. Og du går da heller ikke ned på udstyr Vince..bilsammenstød....godt fundet på. Og jeg kan se at den nye pakke har bidraget med noget fantastisk byggelys...

Mandag den 16. juni
Frk Bruun er på visit i Skippergade, hvor hun møjsommeligt passer Marius’ planter i drivhuset.
Lone og Manuela har inviteret Maren på kaffe og brød i baggården.
"Hør kom da og sæt dig ned" kalder Lone efter frk Bruun, da sekretæren går over gårdspladsen.
Det siger frk Bruun ikke nej til.

Igen er der bagt friske forsyninger af Manuela's Salvadorada-brød.
"Aaaah" udbryder Maren.
"Det er da virkelig et dejligt stykke brød - kan man få opskriften, så jeg kan imponere Alfred?"
"Efter 30 dejlige år sammen, KAN det godt være svært at finde på nyt at friste ham med" undskylder hun til de andre - men erkender hurtigt, at SÅ langt et liv sammen vist er lidt svært at forestille sig for de unge mennesker.



Manuela er synligt stolt over Maren's vurdering af brødene.
"Når man kan imponere en erfaren landmandskone som Maren, så er det slet ikke så tosset med det brød".
"En sammenblanding af gode danske råvarer og lidt krydderier fra hjemlandet synes at falde i manges smag" konstaterer hun.



Så går snakken lystigt om den lille nye prins, forventningerne til sommeren, moden i byen, den kommende tøjbutik, Knud og Roberto's tur med Martha, samt den forestående rejse til månen.
Det sidste emne bruger de dog ikke meget tid på.
Marens kommentar om, at hun da slet ikke forstår, at de GIDER rejse SÅ langt, når nu solen endelig skinner, indrammer meget godt den kvindelige vinkel på den forestående rumrejse.
”Vi burd’ mødes noget oftere da” afslutter landmandskonen, og inviterer dem alle til kaffebord en anden dag på Jordbærgården.

”Det begynder da at ligne en rigtig fin lille pigeklub” smiler Lone til Manuela, da frk Bruun og Maren er gået.

Jeg ved ikke, hvordan det ser ud hos jer andre, men det er fuldstændig rigtigt med den vidvinkel-ting - pænt irriterende, når det ellers var en lille smart ny detalje.
Faktisk kan man se, at hovedet "lægges på skrå", når man drejer vinklen.
Det ville have været smartere, hvis hovedet ligesom bare drejede.
Men lur mig, om ikke der kommer mange fornøjelige billeder fra denne vinkel alligevel.

Lørdag den 21. juni
Alf og Manuela har valgt at tage imod Lone's tilbud om at flytte til lejligheden over butikken - og Manuela er ved samme lejlighed blevet ansat som leder af den kommende bagerbutik.
Derfor benyttes weekenden på at flytte deres indbo fra ejendommen ved siden af.
Alf er på arbejde denne lørdag, så Roberto og andre af gadens beboere hjælper med at slæbe deres møbler, mens Lone og Manuela tager de lettere kasser.
Manuela går straks i gang med at indrette børneværelset bagest i lejligheden til deres lille pige.



Ombygningen i stuen betyder også flere håndværkere i Skippergade, som skal indrette den gamle købmandsforretning til bageri.
"Forhåbentlig er det gamle stillads da væk, inden vi skal åbne forretningen" henvender Lone sig til Peter på taget.
Det mener Peter nu nok skulle kunne lade sig gøre, for de overholder tidsplanen.
"Ja, det er faktisk spørgsmålet, om du når at få lejet lejligheden ud, inden vi er færdige" smiler tømreren.



Da Alf kommer fra arbejde, har han et lidt nervøst smil om munden - og gemmer tydeligvis noget bag ryggen, da han kommer ind ad køkkendøren.
"Hvad er der med dig Alf?" spørger Manuela uroligt.
Så sætter han sig på hug - finder en lille fin ring frem, og frier til sin udkårne - lige midt på køkkengulvet i deres nye lejlighed.
Manuela klapper i hænderne af forbavselse og spontan glæde - og giver straks den danske sømand sit ja.
"Det er jo også for at sikre børnene" forklarer han senere.
De aftaler, at afholde et lille og stille bryllup med kun de nærmeste venner fra omgangskredsen og lidt af Alf’s familie - hvis han kan finde dem.



Ude i Nordsøen modtager Marius en besked fra rederi-kontoret i Svendborg: ”Så er lejligheden i nr 4 ledig”.
Beskeden er underskrevet af Lone og frk Bruun.
I beskeden skriver de også, at de har ansat genboen Mette som bagerjomfru og en bagersvend fra byen ved navn Viggo Conradsen.
Da Marius læser beskeden højt ved aftensmaden i messen, udbryder Brovst: ”Hva' hulen, det er skisme da Anna's skidespræller af en mand”.
Der følger en kort forklaring på, hvem Anna og Viggo er.
"Måske har de mødt hinanden i en anden bagerbutik et sted - han som bager, og hun som bagerjomfru" ser Marius drømmende for sig.
"Ha, så er hun blevet ansat under falske forudsætninger, for det gnavne fruentimmer mistede forholdsvist hurtigt muligheden for at kalde sig jomfru" kluk-ler Brovst.

Mona og Viggo??? Er der et kapitel jeg har overset?

Ha ha - nej, det skyldes et kort blackout hos historiefortælleren, for Brovst's gamle flamme fra Svendborg hedder ANNA - og ikke Mona - beklager forvirringen.

- og vi skal helt tilbage til slutningen af rejsen til Sydamerika, hvor Brovst tilfældigt møder Anna og hendes familie i en butik i Svendborg.
Anna introducerer hendes familie - inkl hendes yndige datter Mathilde.
Datterens alder matcher meget godt med det tidspunkt, hvor Brovst i hast måtte forlade Svendborg i nattens mulm og mørke.
Derfor har maskinmesteren lagt to og to sammen - og nået til den konklusion, at der er en MULIGHED for, at han er far til datteren Mathilde.
Det er endnu ikke bekræftet.
Derfor leder Brovst efter hende i byen - med håb om et gensyn - foreløbig uden held.
Sådan hænger det sammen - lidt endnu.

Tirsdag den 24. juni
Der er gensynsglæde i Svendborg, da Martha igen kaster trosserne i land tidligt denne morgen.
På kajen står Pia i en fin og lys sommerkjole med den ene hånd på cykelstyret, mens hun vinker til Roberto på agterdækket med den anden.
Da skibet er forsvarligt fortøjet og landgangsbroen koblet til, er skibsdrengen den første, der forlader Martha.
På dækket står kaptajnen, Watson, Brovst og Marius og spejder efter dem, da de opstemte følges bort over kaj-arealet.
"Han bliver stor vores skibsdreng" siger kaptajnen så.
"- og der synes at være andre skuder i havnen, som tiltrækker den unge fyrs opmærksomhed nu om stunder" replicerer Watson.
"DEN agterstavn er ikke stor nok til at være en skudes" vurderer Brovst, mens blikket følger de to unge rundt om hjørnet ved  pakhuset.
"Sådan noget har jeg styr på".
Straks de to unge er ude af syne, vender sømændene sig om - som om, at de blot alle ville sikre sig, at Roberto og Pia kom sikkert over havneområdet.



"Det var ellers et flot syn med de mange sankt-hans-bål på strandene langs kysten i går aftes" fortæller Knud, da han er tilbage i lejligheden.
"- som pejlemærker eller fyr fra gamle dage".
"Så du Alf ved havnen her til morgen, da I lagde til?" spørger Lone.
Knud ryster på hovedet.
"Når du ser ham, må du hellere ønske ham tillykke, for han friede til Manuela i lørdags - og fik hendes ja".
Det lover Knud.
"Som det første, når jeg ser ham til aften".



Som noget af det sidste giver Niels og naboen Mogens en hjælpende hånd til Knud med at slæbe køleskabet fra det snart færdige bar-lokale og til værkstedet i baggården.
"Så mangler vi blot at få hængt lidt dekorativt på væggene – så er vi klar til indvielse i baren" smiler Niels.
”Ikke igen – det var lige rigeligt sidste gang” indrømmer Knud.
"Men vi kan da fejre køleskabets vellykkede indflytning i værkstedet".
De finder et par slidte havemøbler i skuret, og sætter sig ud i den tiltagende sol.



"Det er for øvrigt blevet nemmere at dele en kasse øl, siden I var i land sidst" fortæller Mogens.
"Med de hersens nye plastickasser, som nu også kan købes i Svendborg, er der kun 30 øl i hver kasse".
"Ha, ja så skal man jo ikke være ALT for mange folk om at dele" kan Knud godt se.
I det samme kravler solen op over tagryggen, og sender sine stråler ned på de 3 mænd i baggården.

Det ser da ellers ud som om at Knud har tabt sig nogle kilo...og så skal de til søs....spændende!

Faktisk har næsten ALLE tabt sig nogle kilo, for jeg opdagede et stigende vægtproblem hos rigtigt mange af simmerne.
Måske er det den seneste opdatering - måske alle pølserne på grillen - måske noget andet, som selv meget flittig brug af boksebolden ikke kunne fjerne.
Derfor endte jeg med at "snyde-slanke" mange af de gennemgående simmere.
Gid man havde sådan en funktion i det rigtige liv.

Nej, de er netop nået HJEM efter den seneste tur til Bindleton og retur.

Ja, der er forskellige måder at slanke simmerne på. Jeg har stuff pakken med køkken, og der kan man få en ismaskine, der laver slankeis. Synes det er sjovt at lade dem slanke sig på den måde, men det kræver selvfølgelig en del af deres kokkeevner.

Joo men hvis simmerne skal æde sig igennem alle de slags is de kan lave, inden slanke isen...så er der da vist også god brug for den!!

Popcorn feder desværre også helt enormt...EA skulle aldrig ha tilsat smør!!

Onsdag den 25. juni
Baren i kælderen er endelig helt færdig.
Sømændene og alle andre, som har givet en hånd med, er samlet i baren, hvor Knud går bag disken, for at finde lidt drinks frem.
Watson har malet et fint billede af huset, som nu hænger ved kortbordet.
"Jamen så skal jeg jo give den omgang, som jeg lovede i Godthåb" anerkender Brovst sin kollegas væsentlig bedre evner med malerpenslerne. (Se historien om Grønlandsturen, hvor Brovst lover at give en omgang, hvis Watson nogensinde får malet et rimeligt pænt billede).
"Knud - stik os en omgang fra hanen" (rom-tønden).



Alle er dog enige om, at det skal være en stille aften - ikke mindst pga deres umådeholdne drikkeri i lokalet sidste gang.
"Vi SKAL da lige fejre, at Alf og Manuela skal giftes" trumfer kaptajnen alligevel igennem, og hæver sit glas med Skumsprøjt.
"Og må det gå vores gode kammerat og maskinmester Alf det godt i tiden fremover i ægteskabets lænk.. - øh, jeg mener ægteskabets lykkestunder - tøhø".
"Ahem" rømmer Alf sig så.
"Tak alle sammen i denne herlige sommerstund, hvor vores fælles bar er færdigbygget, vil jeg også benytte lejligheden til at takke både sømænd og naboer her i Skippergade for det gode og fortsatte kammeratskab, som min kommende kone og jeg sætter så stor pris på - og jeres måde at byde Manuela velkommen i vores fællesskab . . ."
Mens Alf trækker vejret, og gør klar til at fortsætte sin tale, når Brovst lige at råbe: "Det er hørt maskinmester - og SKÅÅÅÅL".
Så skåler de alle med Alf - og han erkender, at den tale heller ikke bliver længere.



”Måske kunne vi øge indtægterne, hvis vi åbnede for andre gæster” foreslår Watson sagte til Knud, da de sidder ved spillebordet med deres fjerde Skumsprøjt.
”Vi kan ikke være de eneste, som blev kylet på porten på Havnecafeen, og nu savner et sted at mødes - eller for den sags skyld bor her i nærheden, og gerne vil bakke op om stedet her”.
”Altså en slags smugkro?” spørger Knud.
Hovmesteren synes nu nok, at smugkro er et stærkt ord at bruge om et fællesskab og mødested for nødstedte og trængende.
”Hvis du kan overbevise Lone om, at det er en god ide – så skal jeg nok grave hullet til trappen på fortovet” lover Knud med et blink i øjet.



Det bliver i øvrigt ofte Niels, som passer baren fremover (- og måske derfor senere vender tilbage til bar-miljøet i Sighuberts fine historie i det gamle EA forum).
"Det ligger jo i generne" som kaptajnen vurderer det.

Anbodil skrev:Joo men hvis simmerne skal æde sig igennem alle de slags is de kan lave, inden slanke isen...så er der da vist også god brug for den!!

Popcorn feder desværre også helt enormt...EA skulle aldrig ha tilsat smør!!

Eksisterer der egentligt en dansk oversigt over, hvilke menuer, som slanker - og ikke mindst hvad der IKKE gør?

Ikke det jeg ved af, desværre Vince...det kunne ha været rart. Men jeg mener at jeg engang fik af vide at retterne på de sorte tallerkener...altså de meget fine...feder mere end alm. mad...sikkert fordi der både er brugt piskefløde og enorme mængder smør...ligesom i virkeligheden.. Nåh ja og så pølseretten over bålet er også ret fedende ved jeg!

Så må sømændene på salatkur fremover - en farlig cocktail - sømænd og salat

Det kan godt være de vil gøre oprør Vince...og måske sabotere historien...uha

Fredag den 27. juni
"Endelig" sukker Roberto i sommervarmen.
Det er sidste skoledag på søfartsskolen, og alle elever fejrer dagen på skolens terrasse.



"Ja ja, det er jo ikke meget, vi har set til dig her på skolen i år" siger overlærer Lauritsen til Roberto i foyeren.
"Men jeg har jo dygtiggjort mig på Martha - og lyttet godt efter de andre sømænd på skibet" undskylder Skibsdrengen.
"- og praktisk erfaring er vel lige så godt som de støvede bøger?"
"Jovist - og derfor kan du også gå på sommerferie med gode karakterer og ro i sjælen, mens andre af skolens elever jo nok kommer til at bruge en del af ferien på studier".
Så takker Roberto overlæreren, og går udenfor, hvor en større vandballonkamp er i gang.





Mange af kammeraterne tager med Roberto hjem efter afslutningen på skolen.
De hygger sig i baggården, hvor Knud griller hamburgere til dem.
Sidst på eftermiddagen dukker Pia også op.
"Det var rigtigt pænt, af dig at kigge indenom" smiler Roberto til hende, da han får øje på den flotte pige fra Tåsinge.
"Ved du hvad, det er også min sidste skoledag - så hvorfor ikke fejre det sammen" svarer hun med det sødeste smil, som Roberto nogensinde har set.



Om eftermiddagen giver Knud et par numre på guitaren, hvor Roberto akkompagnerer, så godt han kan.
"Sea of Heartbreak" er de ved at være ret gode til sammen. Så der får Roberto lov til at synge for.



Da aftenen falder på, fortsætter festlighederne i kælderen, hvor Niels passer baren.
Roberto's kammerater fra skolen synes, at det er sejt med egen bar i huset.



"Lov mig, at vi stadig er gode venner, når du engang bliver en kendt musiker" siger Pia, da de skilles i porten ved midnatstid.
Det lover Roberto. Han vil endda dedikere sin første sang til hende.
"Jeg har allerede de første linjer klar" smiler han til hende.
Så får Roberto's arm et kærligt klem, inden den hvide pigecykel forsvinder ned af Skippergade.
"Vi ses" råber Roberto efter den lyse pige.
"Vi ses sømand" råber Pia tilbage, inden hun drejer ned af Tværgade.
I det samme slår Bornholmer-uret i urmagerforretningen ved siden af sine tolv slag.

Mandag den 30. juni
I taglejligheden øverst i bygningen bliver håndværkerne færdige sidst på formiddagen - i sidste øjeblik ifølge Peters aftale med Lone.
”Som jeg lovede” smiler Peter, da han afleverer nøglerne til lejligheden til Lone.
”Jamen det er fint Peter, for jeg HAR også fundet de nye lejere".
Lone fortæller, at det er urmager-parret Willumsen, som flytter fra de fine villaer ved Strandvej og Strandhuse.
"Underligt, at de forlader det fine kvarter med havudsigt til fordel for en taglejlighed her i Skippergade" undrer Peter sig, men siger ikke noget til Lone.
"De kommer jo noget tættere på deres lille butik her ved siden af" svarer Lone - som om, at hun havde læst Peters tanker.



Samme eftermiddag fjernes stilladset omkring bygningen.
Dermed står huset igen fint og nydeligt efter restaureringen og den seneste ombygning.

Tirsdag den 1. juli
Juli måned starter køligt – med en storm over landet den 6. og 7.
Til gengæld sættes der varmerekord mod månedens slutning.

Efter nogle hektiske dage med megen forberedelse, åbner Manuela bagerbutikken i den tidligere købmandsforretning.
Rummet er nu indrettet med en lang disk, med nydelige små borde omkring, hvor man kan hygge sig med sin kaffe og bagerbrød.
Bagest i lokalet står et akvarie med fisk, som Roberto passer.



I butikken er naboen Mette ansat som bagerjomfru og Anna’s mand Viggo som bagersvend ved den nye bagemaskine ude i baglokalet.
Alf hjælper også til, hver gang Brovst er hjemme, men passer ellers færgen til Ærø.
Når Alf er på job, hjælper Sigvardt indimellem – og er væsentlig mere effektiv end Alf.
”Han gør det jo så godt han kan, men det går godt nok langsomt” indrømmer Manuela overfor Lone nogle uger senere.
Selv Maren giver et nap med engang imellem, og kigger altid ind i bageriet, når hun er i Svendborg.



Den lille nye baby står i barnevognen i baggården, eller passes af den nye barnepige, som Lone har ansat.
Dette arrangement giver Lone tid til at fortsætte sin uddannelse til dyrlæge, selvom hun også tit er at finde bag disken, når hun har tid til det.

Som en specialitet på stedet, bager Viggo "Salvadorada-brød" – en opskrift, som Manuela har med fra Sydamerika.
Rygtet om det let krydrede brød når snart rundt i Svendborg, og bliver straks en salgs-succes, som trækker mange kunder til bageriet.



I håbet om at klare efterspørgslen, må Knud snart bygge et par nye plantekasser, så Marius kan komme i gang med at dyrke de hurtigt-voksende urter til de populære brød.
For at få plads til de nye plantekasser, forærer Lone og Manuela gyngen og klatrestativet i baggården til den ny-oprettede børnehaveklasse på Østre Skole.
Straks gyngen og stativet er væk den næste dag, går Marius i gang med at plante Manuela’s frø.