Mit engelsksprogede eventyr

I dette kapitel bliver der skruet helt ned for tempoet.

Tusnelda og Martin er stadig på ferie i Granite Falls hvor Tusnelda har taget en stor beslutning.

Virkelig skøn historie.

Tusinde tak simsister  
Jeg er glad for du kan lide den.

En ny opdatering.
OBS! Jeg vil advarer mod voldligt sprog og drukscener.

Et nyt afsnit fra Tusneldas univers.

Jeg har brugt aftenen til at indhente de seneste afsnit - og måtte også lieg spole lidt tilbage i tiden, så jeg fik det hele med.
Jeg bliver helt overvældet af din grundighed og detaljegrad.
Hvor kan du dog få enormt meget fortælling ud af hver "scene" i historien - og utroligt mange gode billeder og kamravinkler, hvor simmernes ansigtsudstryk og kropssprog bare er helt rigtige i forhold til fortællingen.
Det er jeg ganske imponeret af og må kræve ret mange "knips med C-tasten", for jeg synes ofte, at der er en simmer, som lukker øjnene eller reagerer forkert.
Din fortælle-grad og sans for detaljer betyder også, at der jo netop BLIVER meget at fortælle - eks om feriedagene i skoven og gensynet med Flora eller Rasmus' værtshusbesøg.

- og ligeså de stilsikre karaktertræk på simmerne - og ikke mindst den udvikling, som sker med eks Rasmus, der både når at erkende sin egen utilstrækkelighed med det modsatte køn - og i de sneste afsnit vel også bliver afklaret med det.

En sidste ros tilfalder dine små indledninger på de enkelte afsnit (også med advarsler om indholdet!) og ikke mindst meget passende afslutningskommentarer og en tak til de byggefolk, som har skabt nogle af grundene, som du benytter. Det er en flot gestus - og giver jo god mening, når det er på en privat hjemmeside - og ikke bare er en lille historie i vores lille danske forum med kun få brugere.
- og jeg hører til dem, som synes, at det er helt fint med en lidt skæv karakter som Don, der jo også har en aktie i fortællingen - på sin (din!) helt egen facon.

Jeg tænkte på, at du nævner et sted, at din historie var skrevet, før Seasons-pakken udkom.
Det er godt nok ved at være længe siden efterhånden.
Det får mig til at spørge, om du har skrevet hele historien på forhånd - om alle detaljer og simmernes udvikling og skæbner er skrevet færdig allerede - men blot ikke oversat til engelsk endnu?
- eller improviserer du også undervejs og ikke har en afslutning på plads endnu?

Jeg er virkelig spændt på, hvor det hele ender - hvis det nogensinde sker.
Får Rasmus sin Blue tilbage på nogen måde - og hvordan skal det dog gå med en aktiv kvinde som Tusnelda, hvis hun skal opfostre et barn?!
Tak fordi, at vi også i dette forum får lov til at følge din historie.

Tak for du gav dig tid til at indhente historien VinceDjancen. Jeg har planlagt endnu et kapitel før jeg går på sommerferie og så regner jeg med at holde en længere pause.
Jeg er meget glad for din kommentar og dine spørgsmål. De giver stof til eftertanke

Man kan vel godt sige at historien er en fri improvisering over den oprindelige historie som jeg skrev på det danske TheSimsForum i 2018. Det var Anbodil der lavede oplægget og det er den første historie jeg skrev. Det var i den proces at jeg "forelskede" mig i Sims4 og opdagede hvordan simmerne inspirerede mig til at fortælle historier. Da historien om Tusnelda var afsluttet startede jeg på min lange fortælling om José og Victor.

Jeg har kun nogle brudstykker tilbage fra de historier som det lykkedes mig at hente via 'Wayback Machine' efter at det danske TheSimsForum blev slettet. Det var en enorm frustration med det blev senere en "gave" da det er den direkte årsag til at jeg lavede min egen hjemmeside.

Historierne var slettet men jeg havde stadig et stort billedarkiv med billeder jeg havde brugt til den oprindelige historie.
Da jeg begyndte at genfortælle Tusneldas historie gik det op for mig at jeg kun kan bruge nogle få af disse gamle billeder, da jeg er blevet meget mere kritisk overfor kvaliteten af mine billeder.
Jeg er temmelig nørdet til tider, men jeg tager det som en spændende udfordring, en læreproces der giver mig en mulighed for at udvikle mig.  
Du har ret i at det kræver mange knips med C-tasten. Især fordi jeg ikke bruger 'Pose Player' eller en 'teleporter' til at anbringe mine simmere.

Denne video forklarer disse værktøj.:

Til gengæld bruger jeg mccc flittigt til at skifte tøj på simmerne.  

Rasmus har helt sikkert fået meget mere plads i historien end det korte spinoff han fik i den oprindelige historie. Blue dukkede bare tilfældig op i mit spil og så opstod dramaet lidt af sig selv, da jeg trængte til en modvægt til Tusnelda og Martins forhold.
Jeg har ikke skrevet alle detaljer ned på forhånd. Jeg ved hvor jeg gerne vil have historien til at slutte, men der er absolut plads til svinkærinder undervejs der hvor jeg bliver inspireret til dem.
Det skete med vampyren Masato og med Don og Clara. Pludselig kan der opstå en scene der sender mig i en ny retning.
Jeg er faktisk selv lidt i tvivl om hvad der skal ske med Blue og det barn som er på vej. Er det særlig troværdigt at en fyr som Allan skifter karakter og bliver en hensynsfuld ægtemand? Det er ikke kun Rasmus der tumler med det spørgsmål

Min oprindelig historie slutter der hvor Tusnelda og Martin får et barn så det bliver nok også enden denne gang.... Med mindre jeg senere føler mig inspireret til at fortsætte deres historie. Jeg tænker dog at jeg trænger til at holde en pause inden da og måske skrive en helt anden historie.

Tak for din uddybende kommentarer.

Jeg kendte faktisk heller ikke dette pose player mod - og tænker heller ikke, at jeg vil benytte det. Jeg forsøger at holde mig til MCCC som eneste mod i min spilverden.
Men tak for linket - så lærte vi også det.

Du har sikkert ret, hvis vi kunne sammenligne stilen fra den første historie om Tusnelda - at dine krav til billederne er blevet større. Nogle gange har jeg det lige modsat - orker ikke at knipse løs, hvis billedet bare passer nogenlunde til historien.
"Knips" - og så videre med fortællingen.
Men du har ret i, at man garanterer lærer noget i processen, hvis man netop udfordrer sig selv lidt på det perfekte shot.

Det bliver da interessant at se, hvor det hele ender - hvornår du vælger at stoppe op.
Jeg kender udmærket fornemmelsen af at skulle "forlade" en familie, som man har spillet med meget længe - og hvor profilerne/rollerne på de enkelte simmere bare er blevet mere og mere skarpe undervejs - eller måske netop har udviklet sig i forløbet.
Sådan må du have haft det med Jose og Victor - og jeg havde det med de gamle sømænd fra Martha for snart længe siden.
Mon ikke alle historiefortællere på dette forum har haft den fornemmelse på et tidspunkt (selvom fortællingerne bliver færre og færre )

På en måde lærer vi jo også hinandens simmere at kende, når det er disse tilbagevendende karakterer.

Da jeg læste dine afsnit, tænkte jeg også på, at der ofte er fuldmåne på nogle af dine billeder.
Er det helt tilfældigt eller lægger du op til noget her?
Du behøver bestemt ikke at svare, hvis det er en spoiler fra min side.
I givet fald beklager jeg.

SKULLE du overveje en ny historie, glæder jeg mig til at se, hvad du finder på.

@VinceDjansen Du har nok ret i at vi med tiden lærer hinandens simmere godt at kende og ikke mindst hinandens skrivestil.
Det er et brændstof hos mig at jeg hele tiden prøver at blive bedre til det jeg kaster mig ud i og jeg har hele livet været meget optaget af fotografier og de historier der gemme sig i dem.

Martha er en historie der stadig står lysene klar for mig og ikke mindst min mand. Jeg læste ofte kapitlerne højt for ham og han følte sig virkelig underholdt.
Bortset fra det mener han nok at alt det der med Sims er en frygtelig tidsrøver  

Det er svært at tage afsked med familierne og både José, Victor og vampyren Keoni lever stadig videre et sted i mig.
Jeg er ikke helt klar til at slippe Tusneldas univers endnu. Der er stadig noget hun mangler at opnå.
Når jeg når til slutningen ved jeg ikke hvad der skal komme efter. Det er snart to år siden at jeg startede på hendes historie, så der skal måske gå lidt tid hvor jeg sunder mig og samler ny inspiration.

At der ofte er fuldmåne på mine billeder skyldes alene det faktum at månefaser er noget helt nyt i spillet. Det har ingen anden betydning

Så er jeg klar med det sidste kapitel inden jeg går på sommerferie.

Jeg tør ikke helt spå om hvornår jeg vender tilbage til Tusneldas univers, men jeg vil nok kommenterer andre steder i Forummet.
God sommer til alle der læser med

To ÅR med Tusnelda
Ja, så skal jeg da overhovedet ikke spekulere på, at jeg netop har tilbragt fire måneder på et engelsk herresæde i Hønseherred - tøhø

Tak for kommentaren om Martha - det var da herligt, at andre også synes, at det var nogle fornøjelige eksistenser (som iøvrigt også blev mere og mere karakteristiske, som historien udviklede sig, kan jeg godt se her bagefter).

Jeg kunne da godt frygte, at der blev bare lidt mere stille herinde på historie-forummet, hvis både du og jeg savner inspiration til nye fortællinger MonaSolstraale - bestemt ikke for at forklejne jer andre, der også deler af jeres spiloplevelser.
Lad os da håbe, at vi igen er friske allesammen til nye indlæg efter sommerferien så - måske med flere nye pakker, som kan inspirere til nye fortællinger.

God sommer til dig og din historie også

Det er ret generelt at antallet af historier er blevet kraftigt formindsket overalt efter er de store lockdowns er slut. Der er virkelig mange af de historier jeg har fulgt der bare er løbet ud i sandet uden afslutning. Man sidder altid lidt uforløst tilbage.
Det eneste sted jeg ser en form for fremgang i antallet af historier er på Twitter. Det er ret ærgerligt fordi jeg synes ikke at Twitter er særlig egnet til fortløbende historier.

Mon ikke du finder ny inspiration igen VinceDjansen?

Jeg er ikke helt færdig med Tusnelda endnu og selv om jeg holder en pause så er min hjerne allerede begyndt at arbejde med forskellige vej og spinoffs jeg kan vælge.
F.eks. sende Rasmus på ferie i Sulani eller udforske vampyren Masato lidt mere. Jeg har også nogle ideer med Allan of Alice. Jeg er ikke bange for at løbe tør for stof lige med det samme.

I denne sommer opdatering giver jeg en kommentar til EA,s seneste påhit, Wants and Fears, der kom med seneste store basegame opdatering.

Jotak, det' sg ikke til at holde ud!

MonaSolstraale skrev:Der er virkelig mange af de historier jeg har fulgt der bare er løbet ud i sandet uden afslutning. Man sidder altid lidt uforløst tilbage.

Du rammer mig lidt på et ømt punkt her MonaSolstraale, for da gymnasiepakken blev varslet, overvejede jeg seriøst, at jeg måske skulle lave en forudgående historie på min "Et liv med musik"-historie (Det skotske band) - og opdagede til min skræk, at jeg netop IKKE havde afsluttet del 2, der hvor Poul er hovedpersonen.
Historien løber netop ud i sandet i januar 2020 - og det blev jeg da lidt ærgerlig over at opdage, for jeg har samme fornemmelse som dig: Tingene bør da afsluttes på en eller anden måde.

Del 1, hvor Mark er den gennemgående hovedperson, følger bandet med Mark, Poul, Neil og Scott fra universitets-tiden, hvor de mødes - og til afslutningen på bandet mange år senere.
Min tanke forud for gymnasiepakken var, at lade et par af de andre band-medlemmer mødes allerede i gymnasietiden - som en smart forløber for HELE bandets endelige møde på universitetet.
Sådan en slags "Et liv med musik 0.5" - og i bedste Star Wars stil

Nu blev musikundervisningen desværre ikke en mulighed på gymnasiet - medmindre man naturligvis selv tager teten efter skoletid.
Så derfor blev mine planer sat lidt på hold, hvad denne forhistorie/forløber angår.
Men jeg skylder da stadig at få del 2 med Poul gjort færdig i "Et liv med musik 2".
Sikke noget rod!!

Sorry, for spoiling din tråd - og tilbage til emnet: Godt at din sommerferie er overstået - og historien kan fortsætte sin udvikling, når du nu har nye ideer i ærmet.

Så er jeg klar med nye afslørende detaljer om hvad der befinder sig under overfladen
God fornøjelse

I dette afsnit får Martin endelig talt med Tusnelda.

Så er jeg klar med nye romantiske forviklinger

I dette kapitel får Rasmus et tilbagefald og møder en engel.

I en tid med skæg og ballade

Ja, det er så fedt at følge med i din saga. Kan godt forstå, den er så populær.

Tak simsister
Jeg er virkelig glad for din feedback.

Jeg kan selv mærke at jeg er blevet meget mere sikker i min stil i de år jeg har skrevet på historien.
Jeg er også glad for at jeg hele tiden får nye ideer mens jeg spiller. For mig er simsspillet stadig en stor kreativ legeplads.

Det må da også være en stor tilfredsstillelse, når dine følgere kommenterer dine afsnit.
- og det med nye ideer undervejs kommer jo nok til os alle - og fortæller også meget om mangfoldigheden af muligheder i dette yderst fyldestgørende og rummelige spil, hvor rasende mange af (Simmer-)livets aspekter kan genskabes eller udforskes.
- en legeplads er det helt sikkert

Og jeg følger også trofast med, når du påminder os om dine opdateringer i dette forum.