S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Fredag den 12. september
Lone modtager et brev i ejendommens postkasse, hvor hendes registrering hos arbejdsministeriet er godkendt.
”Også på tide” mumler hun, da hun går ind gennem porten til baggården.
Når Lone ikke passer sine sttudier til dyrlæge, og Manuela har en ledig stund fra cafe og børnepasning, bruger de nu meget af deres fritid på at planlægge den forestående ombygning af fabrikken i Rantzausminde, så produktionen kan komme i gang hurtigst muligt.

I det fjerne trækker mørke skyer op, som et varsel om det forestående efterår.

Sikke nogle guttermænd...de gæve sømænd er!!

Søndag den 21. september
Sømændene er på besøg på værftet til åbent-hus-arrangementet.
Det er en ganske overvældet besætning, der nærstuderer alle de seneste indretninger, konstruktioner og teknologier på ekspeditionsskibet, som nu ligger til aptering (yderligere indretning) ved kajen på værftsområdet.



”Måske kan vi få hyre her en dag, når Martha har sejlet sin sidste tur” drømmer Niels.
Han ser gerne sig selv som en del af mandskabet på den højteknologiske kommandobro.



”Sikke nogle velvillige og velsmurte hestekræfter, der ligger i sådan en maskine” sukker Brovst, som er helt salig i blikket, da han stirrer på den store B&W motor i bunden af skibet.
”Et super-moderne køkken med de nyeste redskaber er da heller ikke at kimse af” underbygger kokken.
Marius er dog overbevist om, at telegrafrummet er ALT for avanceret til ham.
”Men måske kan de bruge en botaniker?!” kommer han så i tanker om, og kigger sig omkring blandt sine venner – som for at sikre sig deres opbakning.
”Det er der da HELT sikkert Marius” smiler Knud.
”Ingen ekspedition - uden plante-prøver”.



I lastrummet ser hovmesteren tydeligt den nye teknologi, som gør det muligt, at rummet kan tømmes hurtigt og effektivt – og godset fastsurres hurtigere og nemmere.
”Ja, der er da godt nok sket noget på alle punkter, siden Martha blev søsat” erkender han benovet.
”I starten af foråret hyrer de mandskab” fortæller skibsværftets driftsdirektør, som viser dem rundt på skibet.
”Gerne folk med kendskab til sejlads i ekstreme områder som Færøerne, Island og Grønland”.

Ulrikke er i Svendborg, og mødes med Niels ved forældrenes værtshus.
De sidder udenfor, og nyder hinandens selskab.
Sidst på aftenen går de en tur hånd i hånd langs havnen, hvor Ulrikke genser det gamle skib, som hun sidst så ved Sønder Strømfjord, da Martha sad uhjælpeligt fast i isen.
"Selvom jeg som lods sjældent støder på den slags gamle skibe mere, ser hun nu bedre ud her i aftensolen i Svendborg" indrømmer Ulrikke, da kaptajnen vinker til dem fra kommandobroen.

På vej i rutebilen mod Svendborg, har hun bestemt sig for, at denne weekend bliver afgørende for, om hun skal gå i land og stifte familie - meget gerne her i Svendborg, hvis Niels har fremtidige planer, som er forenelige med dette.

Tirsdag den 23. september
Knud kan ikke falde i søvn, men tænker i stedet over en ganske begivenhedsrig sommer.
Det er som om, at farten i hans liv er sat voldsomt op, siden han blev drukket fuld, og slæbt ombord på Martha for blot to somre siden.
Han ville dog ikke undvære et eneste minut af det – måske lige på nær nogle få sultne dage i Grønland.

I en tankesværm husker han turene til Salvadorada og Sønder Strømfjord - og senest jagten på juletræet i marts, og mødet med familien i Ollerup - Roberto’s hundehvalp -  fødslen hos Alf og Manuela - grillen i baggården - lukningen af deres stamværtshus, som førte til smugkroen og massagerummet i kælderen - ombygningen af taglejligheden - cafeen i den gamle købmandsbutik i stueplan – det vellykkede gademarked, som gav penge til Fattiggården - guitarspillet med Roberto - Alf og Manuelas fine bryllupsdag - købet af sommerhuset på Ærø - skibsrederens direktørbil - det kommende adoptivbarn - turen til Sønderjylland – og nu også købet af en nedlagt fabrik, som de skal i gang med at istandsætte.



Knud tænker også på alle de nye bekendtskaber i naboerne, Maren og Alfred i Ollerup, Mathilde, Pia – nå ja, og vel også urmagerparret i taglejligheden og Bibi Palludan.
”Der er ikke noget at sige til, at tiden synes at gå hurtigt” tænker han ved sig selv.
Kort tid efter sover han alligevel ind.
Dagen efter regner det, og sommeren er for alvor slut i Skippergade i Svendborg.

Fin fin historie. Er den slut nu?

Jaa de har været meget igennem de sømænd...Historien kan efterhånden sammenlignes med de serier i over 200 afsnit....

Ja, nu er historien ikke længere for denne gang.
Sommeren er ovre i Svendborg - og jeg fik prøvet de ting af, som var den væsentligste årsag til denne fortsættelse blandt mandskabet på Martha.
- og så skal man jo ikke glemme de mange afslappende og hjerne-tømmende timer foran computeren.
Det har også været meget værd.
Måske stopper det her - måske finder jeg på noget andet/nyt.

STOR tak fordi I fulgte med hele vejen.

Mange tak for en yders velfortalt historie!
Det blir lidt underligt at det er slut, men sådan er det ofte med gode ting som får en ende.
Håber da du falder over et nyt emne til en historie inden alt for længe...

Ja, jeg kommer nu nok til at savne dine virkelig veludførte bygninger og de skæve gutter fra dit sjove univers.
Det har været virkelig sjovt at følge med fra sidelinjen og jeg har altid været fuld af beundring over hvordan du har kunne få de mest umulige "byggeklodser" til at ligne skibsmotorer, stilladser o.s.v.
Rigtig godt gået!

MonaSolstraale skrev:Ja, jeg kommer nu nok til at savne dine virkelig veludførte bygninger og de skæve gutter fra dit sjove univers.
Det har været virkelig sjovt at følge med fra sidelinjen og jeg har altid været fuld af beundring over hvordan du har kunne få de mest umulige "byggeklodser" til at ligne skibsmotorer, stilladser o.s.v.
Rigtig godt gået!

Ja, Vince er helt bestemt et rigtig godt eksempel på, at det kun er din egen fantasi, der sætter grænserne i det her spil.

Så fik jeg også tid til at læse slutningen. Som med en slutning på en god serie sidder man tilbage med en form for tom følelse.

Du har virkelig fået en fantastisk historie ud af et lille oplæg i sin tid. Lige som de andre har skrevet, godt krydret med dine fantastiske byggerier.

Så du skal "bare" have et godt oplæg så kommer du sikkert på banen igen.
Det ser jeg frem til.