DK Simlinger
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Den franske vingård

5 deltagere

Side 1 af 8 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8  Næste

Go down

Den franske vingård Empty Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Tirs 26 Maj 2020 - 16:25

Nåh, jeg må hellere indlede en lille ny historie/billedserie om mit seneste byggeri.

I weekenden faldt jeg tilfældigt over en fornøjelig og yderst interessant serie på TV2 Fri - af alle steder, for det er godt nok ikke en kanal, hvor jeg kommer særligt ofte.
Jeg faldt dog tilbage i sofaen - og blev iøvrigt hængende de næste 4 maraton-timer, da en herlig lun og fornøjelig serie om englændere og franske slotte rullede over skærmen.
Teamet var "istandsættelse" - og hvad det så fører med sig.
Værtsparret i udsendelserne er super-håndværkeren og køkken-ekvilibristen Dick - et livsstykke af en anden verden - og hans muntre og grinende kone Angela, der bestemt heller ikke lader meget tilbage, når det liiige kommer til at dekorere, indrette, pusle om ting og se nye ideer med de for hånden værende ting og materialer fra slottets gemmer.
Læs evt mere her:
Escape to the chateau

De to klæder virkelig hinanden, og nyder samhørigheden og opgaven med det gamle faldefærdige slot, som de har købt sig - vistnok for 4 år siden - med det formål, at sætte bygninger og den til-læggende jord i stand, renovere og udbygge, så stedet kan blive et yndet udflugtsmål for eks engelske brudepar og større selskaber.
Og det BLIVER et yndet mål.

Lørdagens programserie drejede sig om andre mere eller mindre risikovillige englændere, som har fået samme ide - investerer en pæn sjat penge i et gammelt, slidt og faldefærdigt gods eller slot, og bruger en hulens masse tid og hovedbrud på at istandsætte de gamle bygninger.
Det er der åbenbart en hel del, som der har gjort.
Nu rådfører de sig indimellem med Dick og Angel, som både hjælper med det håndværksmæssige og indretningen af de andre slotte, som ligger spredt over hele Frankrig.
Da Dick vist også producerer de seneste programmer i en serie over flere år, er han sådan den gennemgående figur og fortæller.

Som gammel slot/borg nysgerrig blev jeg helt grebet af dette program, og fik altså som sagt set nogle stykker i løbet af weekenden - lørdag for at være mere præcis.
Der skal altså NOGET til at fange min opmærksomhed i 4 stive timer foran fjernsynet Cool Smile
- og man kan for øvrigt SAGTENS se programmerne, uden at have interesse i slotte/herregårde/borge.

Det medførte dog en tanke omkring disse grunde/byggerier i Sims, hvor jeg jo i visse tilfælde netop finder noget på galleriet - og så bruger oceaner af tid på at ombygge/tilbygge.
Jeg kan ikke afvise, at det engang imellem ville have været nemmere at starte på en tom grund  Rolling Eyes
Da jeg samtidig længe har ønsket, at give mig i kast med at dyrke nogle afgrøder - og ligeledes gerne vil prøve "Bo i butik"-moddet, lå det lige for at kaste mig over et lille nyt projekt.

Udgangspunktet for de seneste dages tid foran computerskærmen blev derfor at lade min næste historie udspringe i det franske - gerne Sydfrankrig, men desværre var der ingen stor grund i den verdensdel, som bedst lignede det område.
Så jeg endte IGEN på en af Windenburg's 64x64 grunde - den øverste.
Ved at søge på galleriet efter noget med "Wineyard" og lignende, dukkede der en fin 30x40 grund op med en bygning af AntonVammen, som desværre slet ikke så fransk ud - og slet ikke som det franske slot hos en af de andre engelske par fra serien, som jeg havde kig på. (Château la Grande Maison). Her bor en musiker og hans syngende kone. En af opgaverne i TV serien er at bygge et lydtæt studie oppe på øverste etage og skabe et hyggerum i orangeriet og "the vinery".

Nuvel dermed blev min næste Sims-opgave lidt associeret til TV-oplevelserne: At jeg måtte igang med at ombygge den valgte grund og hovedbygningen - i første omgang udvendigt, så det kunne komme til at se lidt sydlandsk ud.
Indtil videre har det været en rigtig fed proces, som jeg har hygget mig en del med, men også haft noget pynt på tagfladerne, som drillede mig en del.
Alene det franske tema, som jeg vist aldrig har haft fat i før (man ER vel ikke en skotte-wannabe for ingenting!), brugte jeg en del tid på at forliges med, og sendte jævnligt tanker tilbage til min gamle store vingård i Sims3.
Men her er det foreløbige resultat af ombygningen, som naturligvis er vokset til den store grundtype. Ja, faktisk døjer jeg lidt med at få plads til plantagerne og et musikrum til sønnike.
Dette billede er taget i natteskumringen af det næsten færdige domicil. Der skal bare liiige justeres lidt hist og her - og plantes noget i indhegningerne (og farvevalget KAN naturligvis igen være elendigt):

Den franske vingård 26_05_10

Ligeledes fik grunden en fransk familie på - ja, sjovt nok - 8 beboere, ha ha  Laughing  bounce
De kom nu ikke til at se særligt fransk ud allesammen, men galleriet havde heller ikke alverden ”på lager” fra det område.
Her står de udenfor grunden et stykke tid efter ankomsten.

Den franske vingård 25_05_11

- og her er der rådslagning på den overdækkede terrasse, som skal blive til spise-område, når/hvis de vælger at omdanne stedet til en restaurant. Faderen er - helt tilfældigt - mesterkok allerede. Så det ville ikke være nogen hindring. Den gamle fader/bedstefader er også - helt tilfældigt - en superdygtig gartner, som nu eksperimenterer lidt med nogle urter.

Den franske vingård 25_05_10

Det skal nok blive sjovt (og fornøjelsen ved Sims er vendt tilbage med nye ideer og impulser).
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af Sighubert Tirs 26 Maj 2020 - 18:08


Jeg vil nu sige at det slot/gods ligner meget nogle af dem man ser i tour de france.

Jeg glæder mig til at se hvordan du griber landbruget an. Det er jo også noget jeg gerne vil spille.

Jeg mener at man i den nye pakke kan lave læskedrik af vindruer. Så med et mod der tilføjer alkohold, så vupti er vi klar til en vingård.
Sighubert
Sighubert
Første Post
Du har lavet din første post i en tråd
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 515
Join date : 31/07/18
Age : 68
Geografisk sted : Slagelse

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af Anbodil Tirs 26 Maj 2020 - 19:32

Jamen Vince...du kan jo aldrig få det stort nok. Det er godt nok et flot gods og det ser da også rimeligt fransk ud...ligner noget Prins Henrik købte engang.. Laughing Det er altid godt med noget inspiration..så godt du fandt det!!! hehe. Så glæder jeg mig til at se simmerne drikke hjemmelavet vin...skønt jeg aldrig drikker det selv.. Wink
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Tirs 26 Maj 2020 - 20:50

Læskedrik af vindruer - herligt.
Det lyder som en fin feature, og er vel et lille skridt på vejen til at kunne brygge forskellige vinsorter, som jo var temaet i Sims3.
Så må Simmer-bedstefar hellere igang med at plante vindruer - og æbler til cider.
Så mangler jeg bare lige en frugtpresser.

Det kunne da også være en fin vej udenfor, som cykelrytterne liiige pacerede på deres vej videre.
Så kunne Jørgen Leth jo lige fortælle et par anekdoter fra stedet - og hele familien stå linet op i indkørslen og vinke til de forbipasserende.
Tænke - tænke: vi HAR jo fået cykler - tænke tænke - og der ER jo allerede sportstøj - tænke tænke - cykelklub - tænke tænke Wink Idea

Nej, det kniber unægteligt med at blive indenfor de snævre rammer på de mindre grunde Anbodil - det indrømmer jeg gerne.
Men når nu det BLIVER til en vingård, kunne jeg faktisk godt have brugt lidt mere plads/marker udenom gården.
Endnu bedre, hvis man selv kunne placere disse marker lige op ad gårdens grund, men sådan er det jo ikke i Sims4.
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af simsister Tirs 26 Maj 2020 - 22:41

Det ser dæleme' flot ud. Det glæder jeg mig til at følge.
simsister
simsister
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2532
Join date : 31/07/18
Age : 75
Geografisk sted : Nordsjælland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af Anbodil Ons 27 Maj 2020 - 9:29

Jeg kan ikke huske det, men kan du ikke eje flere grunde i sims 4??? Så kan du jo eje en mark Vince, men før du kommer for godt i gang, så opdagede james Turner at det ikke her helt billigt at bruge juicemaskinen, selvom man selv tilføre frugten...et sted mellem 41-49 s kostede det hver gang...jojo...
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af MonaSolstraale Ons 27 Maj 2020 - 16:26

Jeg har fulgt den serie (Han, hun og drømmeslottet) gennem nogle år og jeg giver dig ret i at Dick og Angel virkelig er sjove at følge.
Angel finder altid på nye tidskrævende projekter og så må Dick bare i gang. Jeg er imponeret over hvor dygtig og behændig han er, da han absolut ikke hører til den slanke model Laughing
De bobler af livsglæde og iværksætter ånd begge to.

Hvor er det dejlig det har kunne inspirere dig til et nyt projekt
Som Sighubert skriver kan man lave sodavand af frugter når vi får øko-pakken, så jeg glæder mig til at følge dit nye "franske eventyr"

Ang. James Turner, så er han ikke bleg for at sælge sine frugtdrikke med en fortjeneste på 300% og det er ud til at gå som smurt Wink


Sidst rettet af MonaSolstraale Ons 27 Maj 2020 - 16:49, rettet 1 gang

_________________
sol Mona Solstraale
MonaSolstraale
MonaSolstraale
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3483
Join date : 31/07/18
Age : 67
Geografisk sted : København

https://solstraalesims.dk/

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Ons 27 Maj 2020 - 16:33

Det er da nogle pænt dyre dråber - og må dermed også være en god vin/saft. Wink
Jeg må hellere få kigget til ham James snarest.
Jeg har faktisk ikke engang juicemaskinen - endnu.
I det optimale setup fik vi en vinpresse eller bryggerimaskine, som den i Sims3. Den var fin og vellignende, som jeg lige husker det. (sq lige før, at man får lyst til at kigge i det gamle spil igen).

Jo, men håbet havde jo været, at man kunne plante sin druelund på marken lige ret op ad beboelsesgrunden - og dermed have en pænt stor mark med afgrøder - lidt ligesom når vi forhåbentlig engang får en landbrugspakke, hvor markerne kan ligge omkring gården.

Tak Simsister
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Ons 27 Maj 2020 - 16:44

Tøhø - det er da rigtigt: jeg glemte helt at skrive, hvad serien hedder.
Men det er altså lige nøjagtig "Han, hun og drømmeslottet", som jeg refererer til.
Den kommer iøvrigt kl 20.40 på TV Fri i aften.

Tak MonaaSolstraale - og jeg kunne ikke have beskrevet de to typer bedre.
- og Dick er en ualmindelig behændig herre og bragende dygtig håndværker - med en hjælpende hånd i ny og næ.

Jeg forestiller mig, at det slot må have "hængt dem ud af halsen" flere gange, men det ser vi naturligvis ikke i udsendelserne.

Jeg er SÅ saft-klar. Bare kom an. Så må vi se, hvilke muligheder, som vi har til rådighed.
Men det er da oplagt med vin, når der er så mange forskellige vinglas til rådighed.
Så burde de spøjse navne fra Sims3 også kunne dukke op snart.


Sidst rettet af VinceDjansen Søn 31 Maj 2020 - 23:16, rettet 1 gang
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af MonaSolstraale Ons 27 Maj 2020 - 17:01

Du får lige linket til James Vax to Riches serie HER


_________________
sol Mona Solstraale
MonaSolstraale
MonaSolstraale
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3483
Join date : 31/07/18
Age : 67
Geografisk sted : København

https://solstraalesims.dk/

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af Anbodil Ons 27 Maj 2020 - 18:33

Ja nu er det lykkedes James at lave saft af skraldefrugter....lige til en årgangsvin... Laughing
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Søn 31 Maj 2020 - 23:18

Jeg er klar til en juicefizzer, selvom jeg da frygter den danske oversættelse af det ord!
Tak for linket. Den maskine ser da vældig brugbar ud, og KAN da vist godt komme til at give mening i denne historie.
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Tirs 2 Jun 2020 - 0:26

På en fortovsrestaurant i en af Paris’ forstæder mødes Jean Claude med sin søn – den kendte kok Pierre de Mournier, som driver en af byens mere mondæne restauranter – og med stor succes i øvrigt.
Det er en lun forårsdag, og blomsterne og træerne er på nippet til at springe ud i byens parker og alleer.

Jean Claude takker Pierre for, at han har tid til at mødes.
”Du virkede bekymret, så jeg måtte jo hellere smide forklædet” smiler Pierre til sin fader.
”Jo, men det er jeg måske også – oprigtigt” svarer faderen, og kigger på sin sveddryppende søn.
Da Pierre beder faderen om en forklaring, fortæller Jean Claude om sine bekymringer for sønnen, som i hans øjne arbejder ALT for mange timer i den populære restaurant.
”Du trænger til at slappe mere af og få koblet fra, for dette ræs kommer til at tage livet af dig en dag”.
Pierre lytter til faderens bekymring – og ved jo godt, at han arbejder alt for meget – og dermed også forsømmer sin smukke kone Clarise og deres tre fælles børn Marcel, Danielle og den lille efternøler Serge.

Den franske vingård 02_06_10

Da tjeneren har sat to cafe au lait foran dem, tager Jean Claude igen ordet.
”Jeg har jo selv lagt en del penge til side fra min tid i banken – og ved, at du jo formentlig også har alt hvad du og din kære familie kan bruge resten af jeres dage. Derfor har jeg et forslag at gøre dig min søn – INDEN det bliver for sent”.
Pierre kigger interesseret på faderen, og er sikker på, at han har en næsten færdig plan i tankerne – måske endda en plan, som han allerede har vendt med Pierre’s mor Beatrice – og måske også hans egen kone.
”Jamen lad mig da så høre, hvad du har i tankerne, Père” siger Pierre, og nipper til den varme kop.

Den franske vingård 02_06_11

Så fortæller Jean Claude med store armbevægelser om et lille slot i de sydligste bjerge, som han længe har haft kig på – og altid har drømt om.
”Det ved du da Pierre”.
Pierre nikker bekræftende.
Jo, faderen har altid drømt om at blive godsejer i det sydlige Frankrig, det ved Pierre alt om. Mange aftner har faderen benyttet en stille stund til at fortælle sønnen om denne drøm – en drøm, som er vokset eksplosivt, siden faderen stoppede i banken for nogle år siden.
Ja, hvis Pierre kniber øjnene godt sammen, er det lige før, at han kan se slottet for sig. Så meget har han hørt om dette slot – faktisk helt fra sine unge dage, når faderen fortalte om sine ønsker til livet efter tiden på arbejdsmarkedet.

”NU HAR JEG FUNDET SLOTTET, PIERRE” udbryder Jean Claude så højt, at de omkringsiddende kigger på dem.
Faderen undskylder, men ruller så et udprint ud på bordet mellem kopperne.
”SE” smiler han glad, og peger på en faldefærdig rønne på en salgsopstilling – ”og så er det SÅ billigt” nærmest jubler han – men kigger sig så igen undskyldende rundt.
På billederne foran sig kan Pierre godt se konturerne af et smukt og velproportioneret slot, men det er også tydeligt, at bygningerne trænger voldsomt til en kærlig hånd.

Noget mere lavmælt – og mens han bøjer sig over mod Pierre nærmest hvisker Jean Claude: ”Jeg har min velbevarede interesse for afgrøder, og du et nøje kendskab til egnsretterne fra de kanter - og oveni dette også et fabelagtigt håndelag. Jeg er da i øvrigt heller ikke HELT ueffen med en hammer. Sammen kunne vi sætte slottet i stand, og bo der hele familien – mor og jeg og hele din familie” prøver Jean Claude at skildre sin plan.
”Måske kunne vi over tid lave en mindre restaurant på stedet, som alle kunne hjælpe med at passe – sådan på hobbybasis, og bare så du ikke helt glemmer kødgryderne” prøver Jean Claude.
”Og lille Serge vil have bedstefar ved siden side” udbygger han sin argumentation.

”Kan du ikke se det for dig, hvordan vi i fællesskab sætter rummene i stand, og får et fantastisk hjem til os alle?” prøver Jean Claude, men skynder sig så videre.
”Du og jeg sammen – og en håndværker i ny og næ”.
”Vore fruer har nikket til min ide” afslutter han – som for at underbygge hans forslag.

Den franske vingård 02_06_12

De to mænd sidder lidt i tavshed, mens Pierre lige skal tygge på de mange nye informationer og faderens forslag.
Et sydfransk og faldefærdigt slot, som garanteret skal istandsættes fra yderst til inderst, var måske ikke lige det, som lå først i hans tanker om fremtiden.
På den anden side kan han godt mærke, at tiden og opgaverne i restauranten er ved at tage pusten fra ham, efter den fik sin tredje Michelin-stjerne sidste år.
”Men hvad vil børnene sige til at skulle forlade venner og fritidsaktiviteter?!” tænker han for sig selv.
Pierre ryster på hovedet over udsigten til børnenes opvækst langt ude på landet og væk fra hovedstaden.
Jean Claude bryder tavsheden mellem dem med en information om, at han har bestilt en fremvisning allerede den kommende weekend.
”Men så har du jo også lige et par dage, til at tænke over tingene” smiler han til sønnen, og klapper ham på skulderen.
”Joeh” får Pierre fremstammet, mens tankerne er tilbage i restauranten, hvor han forlod en crepes Suzette for snart længe siden.
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Tirs 2 Jun 2020 - 0:32

De kommende dage er Pierre mere spekulativ end normalt – som om, at han har taget hele sit og familiens liv op til revision.
Clarise bemærker naturligvis mandens lidt mutte udtryk, og spørger en aften ind til mandens tanker.
Så fortæller Pierre om faderens forslag.
”Men det HAR du vist allerede hørt noget om” kigger Pierre på sin kone.
”- og det er en FANTASTISK ide ma chèrie” smiler Clarise til sin mand.

Den franske vingård 02_06_13
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af Anbodil Tirs 2 Jun 2020 - 13:18

Ohh, jamen så kan man godt gætte, hvor historien bæres hen nemlig til sydfrankrig....hehe...du skriver bare SÅ godt..man må da håbe at Pierre ikke ender med at fortvivle..haha
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Tirs 2 Jun 2020 - 16:02

NATURLIGVIS ender det jo med, at Pierre, Clarise, Jean Claude og Beatrice tager den store limousine sydpå mod de høje bjerge og den lille landsby i dalsænkningen.
Plateauet, hvor slottet er beliggende, ligger på den solbeskinnede og frodige skråning på det mindste af bjergene – godt 5 minutters kørsel fra det brostensbelagte bytorv med springvandet.
Man kører faktisk direkte igennem byen, for at komme til slotsgrunden.
På plateauet bor der også et par andre inkarnerede vinbønder.

Den franske vingård 02_06_14

På vej hjem fra deres besøg i det sydlige går snakken lystigt i den store mørke bil.
Bag dem forsvinder det lille slot med marken i forgrunden.
Til trods for slottets ringe stand, har Jean Claude smilet uafbrudt de sidste 3 timer under besøget - og både, Beatrice, Pierre og Clarise lod sig også smitte af det gamle slots charme, de fantastiske bjerge i området og den friske luft – og ikke mindst det åbenlyse potentiale, som de alle 4 kunne se i de gamle bygninger, hvor selve slotsbygningen dominerede grunden. Men også en gammel faldefærdig lade, et overgroet drivhus og en mindre mark ved siden af slottet fandt de hurtigt både spændende og værd at lægge deres energi og penge i – også selvom bygningerne ikke helt matchede Pierres billede på nethinden.
”Men måske har den gamle blot haft et noget andet billede i alle disse år?!” kommer han så til at tænke på.
Flere gange undervejs i rundvisningen udbryder Jean Claude i hvert tilfælde, at det LIGE nøjagtig er sådan, at han havde forestillet sig det.
Ja selv, det gamle flækkede latrin i laden kunne ikke slå ham ud af kurs.
”Det fjerner vi bare” sagde han, og slog ud med armene, som var det en helt naturlig og mindre forhindring på vejen mod slottets genopståen.

Den franske vingård 02_06_15

På en lille bænk, hvor de gør holdt på hjemvejen, giver de hinanden hånden på, at dette slot skal danne rammen om deres familiers fælles fremtid. Så knapper de en flaske champagne op, som de havde medbragt til det tilfælde, at de skulle lade sig overbevise om handlen.
Mens skyggerne bliver lange i dalen, snakker mændene om de store projekter i ombygningen, mens damerne allerede er godt i gang med at indrette de forskellige rum på slottet.
”Men I må fortælle det til ungerne” fralægger Pierre sig ethvert ansvar.
”Måske er den bedste løsning nok, at Bedstefar tager sig af det” siger Clarise, og kigger på svigerfaderen på den anden side af bænken.
Efter 20 kilometer længere ad de snørklede bjergveje er hushandlen bekræftet hos mægleren, og de to par er blevet godsbesiddere.

Den franske vingård 02_06_16
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Tirs 2 Jun 2020 - 16:03

- og tak Bodil Very Happy Embarassed
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af Sighubert Tirs 2 Jun 2020 - 16:50


Onkel Vince fortæller og tak for det.

Du er virkelig god til det der med historiefortælling. Jeg elsker din underfundige humor.
Glæder mig til de flytter ind på slottet.
Sighubert
Sighubert
Første Post
Du har lavet din første post i en tråd
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 515
Join date : 31/07/18
Age : 68
Geografisk sted : Slagelse

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af MonaSolstraale Tirs 2 Jun 2020 - 16:59

Helt enig Tommel op
Du er en forrygende fortæller VinceDjansen Very Happy
Min mand taler stadig om dine historier om det gode skib Martha.... og det siger alt for han fatter overhovedet ikke min fascination af sims Wink Laughing

Jeg glæder mig til at følge hvilke historier du kan spinde over Drømmeslottet Smile

_________________
sol Mona Solstraale
MonaSolstraale
MonaSolstraale
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3483
Join date : 31/07/18
Age : 67
Geografisk sted : København

https://solstraalesims.dk/

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af Anbodil Tirs 2 Jun 2020 - 19:42

Så faldt handlen på plads..og vi er garanteret en historie som vil følge istandsættelse og en families glæder og sorger....den er jeg bare SÅ frisk på.....og tak!! Tommel op
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Tors 4 Jun 2020 - 22:13

Tusind tak for alle jeres positive kommentarer. Det er VIRKELIG værdsat.
Jeg skal gøre mit bedste, for at leve op til dette.
- og det VAR da også evd at være tiden, at jeg kom lidt igang igen Rolling Eyes
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af simsister Tors 4 Jun 2020 - 22:41

Tommel op Ja, man bestemmer jo selv, men jeg er også iblandt dem, der hylder din fortællestil. Den er virkelig fængslende.
simsister
simsister
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2532
Join date : 31/07/18
Age : 75
Geografisk sted : Nordsjælland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Tors 4 Jun 2020 - 23:33

Næste formiddag har Jean Claude allerede nedskrevet en meget lang liste af ting, som de nødvendigvis må give sig i kast med de kommende måneder.
I restauranten har Pierre sat sin souschef ind i de nye konditioner – og i samme forbindelse spurgt ham, om han i stedet vil have titel af restaurantchef.
Det vil han heldigvis gerne.
Samme eftermiddag dukker Jean Claude op i restauranten - lige midt i forberedelserne til aftenens østers-souffle.
Under armen har han et chartek fyldt med streger, regnestykker og udskrifter af tilbud.

Den franske vingård 04_06_10

Fjorten dage senere er mændene tilbage i Sydfrankrig, for at underskrive skødet på slottet.
På kommunekontoret er det den gamle borgmester selv, som overrækker dem beviset på deres nye ejendom.
Pierre får det indtryk, at borgmesteren bevidst har valgt at mødes med dem – som om, at han ikke rigtigt vil tro på, at det ramponerede slot vitterligt har fået nye ejere, og i en nær fremtid vil genopstå af støvet.
”Jamen så ønsker jeg Dem hjertelig velkommen i byen mine herre – og held og lykke med projektet”.
Både Pierre og Jean Claude bukker, og trykker borgmesteren i hånden.

Den franske vingård 04_06_11

”Det har jo tidligere været hele områdets samlingssted, da den foregående godsejer havde stedet” slutter byens overhoved mødet af.
Så trasker Jean Claude og Pierre ud i den lune sol, og sætter sig ind i ladvognen, som Jean Claude har købt til godset.
”Lad os SÅ komme i gang” smiler faderen glad, da han sætter sig ind på passagersædet og peger i retning af slottet, som man lige kan skimte et stykke oppe ad bjergskråningen modsat den lille idylliske by.

Den franske vingård 04_06_12
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af Anbodil Fre 5 Jun 2020 - 9:23

uhhh... jeg venter spænt på en præcentation af den faldefærdige bygning.... Very Happy
Anbodil
Anbodil
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 3169
Join date : 02/08/18
Age : 60
Geografisk sted : Glamsbjerg

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af VinceDjansen Fre 5 Jun 2020 - 10:50

Så kommer jeg nok til at skuffe dig fælt, Anbodil, for det bliver nok kun et enkelt rum eller to, som du vil få at se i restaureringen af slottet.

Jeg HAR forsøgt at give slottet en overhaling og gøre det hele mere faldefærdigt.
Det kom bare aldrig til at se rigtigt ud - slet ikke.
Jeg forsøgte endda, at rive noget af bygningen ned, men heller ikke det kom til at se rigtig faldefærdigt ud.
Ligeledes prøvede jeg med indsætte ruinerne, men det blev heller ikke godt.
Så jeg må nødvendigvis ty til et kompromis som så ofte før, når ambitionerne har oversteget mulighederne i Sims - eller mine evner ikke har været gode nok.

Jeg vil også godt indrømme, at det var lidt svært for mig, at skulle "ødelægge" det slot, som jeg har bygget på og opgraderet i nogle dage nu.
Mit udgangspunkt var jo en meget anderledes grund, som jeg fandt på galleriet, og så ombyggede en hel del.
Ja, den oprindelige bygherre vil nok kunne kende de fleste af rummene og grundplanet, men der er ændret rigtigt meget udendørs.
Her og nu har jeg derfor en nydelig version af MIT slot, som jeg er pænt godt tilfreds med - og som ligner den version, som slottet vil ende med, når renovationen er rimeligt tilendebragt af Pierre og Jean Claude.

Men det var faktisk tænkt som et bevidst forsøg, at skulle ødelægge den optimale version, og så bringe slottet i forfald.
Der er bare ikke ret mange genstande eller muligheder for at gøre dette i spillet (selvom der da ligger et par rimeligt fornuftige forsøg på at vise en grund/et hus i forfald på galleriet).
Så jeg endte med at droppe den tanke alligevel, og så nøjes med de billeder, som du snart vil få at se.

Derudover udvikler historien sig dog nok også i en retning, hvor det bliver nødvendigt at ombygge/tilbygge en del undervejs, kunne jeg godt forestille mig - tøhø Wink Rolling Eyes
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2879
Join date : 22/08/18
Age : 62
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Den franske vingård Empty Sv: Den franske vingård

Indlæg af Sponsoreret inhold


Sponsoreret inhold


Tilbage til toppen Go down

Side 1 af 8 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8  Næste

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum