Bodils Sulani

Charmey White står og knuger Pinjo ind til sig, mens ånden står som en tæt tåge omkrig dem. Hvor er det godt jeg har dig Pinjo: siger han sagte til hunden.


Charmey er vokset op i Danmark som enebarn med sine to forældre, men for 2 år siden omkom de begge i en trafikulykke, hvilket slog hans tilværelse helt i stykker. Havde det ikke været for familiehunden Pinjo, ja så var det ikke til at spå om hvordan det ville være gået. Men hundens selskab hjalp ham igennem den svære tid, med sorgen og studierne.

Efter at ha afsluttet sin eksamen i 3 g, vidste Charmey i midlertidig ikke hvad han ville lave. Kun at det var svært fortsat at være omgivet af minderne fra forældrene, så han tog en stor beslutning. Han ville ud og se sig om i verdenen. Hans far var af brasiliansk afstamning, hvor imod hans mor var dansk. og han havde kun set Brasilien en gang i sit liv, men det havde været en overvældende oplevelse, husker han. Derfor blev det også Brasilien han ville besøge først...

Nåhh Pinjo er du klar til at komme ud og opleve noget...??? Charmey sætter sig på hug og taler til sin hjerteven, som viser sin begejstring. Jamen så lad os komme afsted! Han kikker ud over det sneklædte landskab og gyser....."lad os komme afsted til varmen"


Charmey har solgt huset og alle hans forældres ejendele, og har fået udstedt nogle rejsecheks, han kan tage med sig, og resten af pengene er gået til rejsen, ejendommæglere og div. vaccinationer. Han har også måtte købe lidt udstyr som telt og den slag, så de kan klare sig, ham og Pinjo. Så nu finder de bussen til Kastrup lufthavn. Pinjo må pænt sidde i en taske han har med til formålet..og det går da også udmærket. Men det er med vemod at han må sige farvel til hunden i dyrenes afgangshal efter at ha ordnet alle papirene. Det er ikke nemt at rejse med en hund.

Da flyveren lander 8 timer senere, er han da også tvungen til at undvære Pinjo i den uge det tager for den at være i karantæne..selvom han besøger den hver dag er det svært, men endelig kan han hente Pinjo og de tager ind til Hovedstaden for at se sig om..
Det er blevet meget sent, da de finder et egnet sted at slå lejr, hvor de kan få lidt at spise begge to...på ægte spejdermaner..

Hva så Pinjo; er du til pølse eller hundemad.....vov vov siger Pinjo--


Det blir til hundemad, og Pinjo har en glubende appetit og spiser pænt op...


De ser sig om hver for sig, og Charmey lytter til musik som strømmer ud fra et dansested. Pinjo snakker med de venlige fremmede og hygger sig gevaldigt. Da det er ved at være meget sent, slår Charmey teltet op, for at sove...han er dødtræt og ligger slet ikke mærke til at solen er på vej op til en ny dag over byen Rio

Rigtig god begyndelse Anbodil
Spændene at få lov til at se lidt mere af dit Brasilianske nabolag

Ja, jeg glæder mig til at se, hvordan du får det kædet sammen med Sulani. Vidste ikke at vi skulle fortælle en hel historie, så måske har jeg gjort det forkert? Ok, men det er da inspirerende, så måske skulle jeg gå lidt mere i dybden med Moana Vaiana, hvis der skulle være nogen der ikke kender hende og/eller har set filmen?

Selvfølgelig har du ikke gjort noget forkert Simsister.....Kan man overhovedet det i sims??

Du vælger da selv hvad du føler for, det gør vi jo alle. Og ja jeg skal nok få den kædet sammen med udfordringen...når jeg altså kan købe pakken...

Rio sover aldrig, og Pinjo har haft travlt med at indynde sig hos folk som har vist ham venlighed....det ku jo tænkes de kunne lokkes til at lege. Hele natten har der være gang i gaderne og især på karokebaren, så det har ikke skotet på ofre..men selv en hund kan blive træt og op ad formiddagen finder han teltet og ligger sig også til at sove..


Charmey har drømt om sine forældre og dengang han var en lille dreng, så da han vågner er han yders veltilpas, men ikke ret længe, for så gør blæren opmærksom på sig selv...Han skynder sig i tøjet og pakker teltet sammen. Så finder han en lille butik hvor han kan få noget morgenmad og få lettet blæren.



Han har stadig det samme tøj på, men kan godt mærke at temperaturen er en anden her, selv om det er vinter...så måske han snart får brug for lidt lettere påklædning... Han får lavet sin ostetoast....betaler og går ind i en hyggelig lille bogbutik, hvor han kikker sig rundt mens han spiser. Han har gættet sig til at det nok ikke er den rigeste del af Rio han har havnet i, men her er virkelig hyggeligt og en afslappet atmosfære...


Efter et mættende måltid er det tid at bryde op men hvor er Pinjo nu henne?? Charmey skifter til noget lettere tøj og så køber han en fed hat, synes han selv, fra en gadehandler der lige kommer forbi...Den skal nok kunne yde lidt skygge til øjnene, for lyset er skarpere end han er vant til. Charmey finder Pinjo i gang med at undersøge dansestudioet, og ber ham om at få tisset af, så de kan komme videre...Hvilket vist var heldigt nok...da Pinjo også skal stort. Charmey rydder pænt op efter ham...


Så Pinjo nu kommer du i snor for vi skal videre. Charmey svinger rygsækken på ryggen og får snor i Pinjo som pænt venter...og så bevæger de sig længere ind i centrum..


Her er et leben uden lige...biler og cykler ind imellem hinanden, samt knallerter som vist ikke er helt lovlige kan Charmey høre. Der blir dyttet af forgængere, som ikke er lige hurtige til at krydse vejen, og Charmey synes nærmest han vader rundt i mennesker, som alle bevæger sig i alle retninger på en gang. Han skæver ned til Pinjo og håber bare at han ikke blir trådt ned....
En masse dufte vælter rundt mellem hinanden, når han passere de små butikker..kaffelugte, krydderier, friturehørm og jordslåede lugte blander sig mellem hinanden...Det er helt vildt synes han. Godt nok har han være på gå gaderne inde i det indre københavn i myldretiden, og også besøgt Nyhavn et par gange...men det her.....det slår simpelthen alt!! Efter at ha gået i et par timer, åbner husene sig pludselig op og han får øje på en stor kulørt bygning. Han kniber øjnene sammen og læser...K u l t u r -hus....Det prøver vi siger han og ser på Pinjo og de styrer mod bygningen. Endelig er de ude af den motorvej af larm og mennesker...og han tager Pinjo op og kæler for ham....sikke en omgang, ja man blir da helt træt....Det var da også kun med nød og næppe du ikke blev trampet ned Pinjo!! pinjo piber lidt til svar.


Nåh men her kan du da se dig om i fred siger han og sætter forsigtig Pinjo ned. Charmey har fået øje på et grafittig lærred som tiltrækker hans opmærksomhed. Så han går igang med at prøve kræfter med det store lærred. Først skal det grundmales, og da han er færdig med det, er det ved at blive mørkt, så han kælder på Pinjo og gir ham mad i skålen.
Han ved egentlig ikke HVAD han vil male, men tænker det nok vil strømme ud af armen på ham. Han blir opmærksom på at hans forehavende tiltrækker nysgerrige tilskuere, og da en anden samler en pensel op og går i gang i den anden ende af malerfladen, mister han så småt lysten.


Måske han skulle se at få slået teltet op?? Han kikker rundt og ser at klokken faktisk er ret mange...men sådan går det når man er optaget af noget...så flyver tiden...Charmey går rundt om bygningen hvor der ikke er nogen og slår teltet op, kryber til køjs og sover snart tungt.

Men kulturhuset sover slet ikke...her er også et leben af mennesker og nogle er ved at skyde en fotosession....


Efter at ha hilst på nogle af menneskene finder Pinjo også deres telt, drejer rundt et par gange ved siden af åbningen og ruller sig så sammen og sover....

Det blir nu ikke til så meget søvn, for kort efter vågner Pinjo og lige ved siden af Teltet er to begyndt på noget graffitig. I det hele tager, som jeg skrev tidligere, så sover Rio aldrig...suk. Charmey opgiver sin varme sovepose og står op. Hva så Pinjo, så vi se hvad der foregår inde i huset???


Pinjo følger med ind og her er mange mennesker at undersøge og snakke med. Charmey får øje på en kæmpe vandpibe og får lyst til at prøve. Efter noget til kommer Pinjo rendende og står og piver  mens han ser ynkelig ud. Ja ja, men så gå da ud og tis med dig...det kan du vel finde ud af uden jeg skal med, siger Charmey....Og Pinjo spinger af sted og finder et egnet sted at lette ben...


Ups...det var ik så godt synes Charmey, så han finder svaberen frem. Og efter det er de oplevelser er de blevet trætte igen begge to. Solen er ved at stige op til en ny dag og de to får sig endelig et par timers søvn....på hver deres facon.


Op ad formiddagen vågner Charmey og føler sig lidt mere oplagt. Han pakker teltet sammen og så er det vist på tide at få noget i skruttet. Maven rumler højlydt, og gør krav på opmærksomhed. Han går op på første sal i kulturhuset, hvor han igår så at man kunne købe sandwich...han sætter hele to til livs, men så kommer Pinjo springende og gnider sig op ad hans ben men den vover....nåhhh, så du vil gerne afsted??!!


Vov vov...okej...så er det på med snoren. Charmey fandt et oversigtskort i går over denne bydel og studerede den grundigt. Derfor ved han også så nogenlunde hvor Dyrehospitalet er. Han vil gerne have noglevitaminer til Pinjo og evt give ham et bad. Så han styre iden retning han mener hospitalet ligger.


Efter at ha bevæget sig i den store menneske mængde i over 1 time, åbner en plads op og han får øje på Hospitalet....fedt Pinjo vi fandt det.
De leger lidt nu der er plads til det, men så løfter Charmey Pinjo op og går ind gennem dørene til Hospitalet, hvor han sætter ham ned igen. Han kikker sig omkring...det er ret stort, og her lugter af desinfiktions middel...


Efter lidt søgen finder Charmey bademuligheder for hunde. Han må lige lede lidt efter Pinjo som også er gået på opdagelse, men han indfanger ham og gir ham et dejligt bad. Pinjo har det blandet med at blive badet, men nyder det som regel til sidst og rejsestøvet er godt at komme af med.


Bagefter springer han glad afsted. Charmey søger lidt videre og finder så køleskabet med vitamingodbidderne....han vælger at købe 5, så kan de vel klare sig enrum tid.  Men hvor er Pinjo nu henne?? Efter lidt søgen finder han ham udenfor ved en tom madskål. Charmey griner; Jamen selvfølgelig skal du da også ha noget mad. Han hælder en portion fra rygsækken i skålen, og sætter sig og venter.
Imens kommer en stor hund hen og kikker skiftevis på Pinjo der spiser med stor appetit og på Charmey som iagttager ham.


Jeg beklager siger Charmey med et skuldertræk, men her er kun mad til min lille hund. Du må få fat i din egen herre! Hunden kikker igen på Charmey med bedende øjne, og så bøjer den hovedet og lusker bort, Mens Charmey ser efter den. Måske havde den slet ingen herre, tænker han, hmmm der er nok en del herreløse hunde og katte der løber rundt her i byen, men forhåbentlig er der andre som tager sig kærligt af dem.
Pinjo er blevet færdig og får snor på. Nåh....skal vi se at komme videre?? Vov vov siger Pinjo og logre med halen..


De bevæger sig afsted igen ned ad en af hovedgaderne, men Charmey har fået nok af al den menneskemylder, så han begynder at gå af sidegader.. og i retning mod bjergene og mere tyndtbefolket område. Imens de går gennem gaderne, få de sig en snak om drømme. Hva så Pinjo; hva drømmer du om...pivv vurf..nåhh et stort saftigt kødben, eller måske en bold at tygge i..vurf vurf svarer Pinjo. Charmey drømmer om sandstrand og vand...og måske et sted at slå sig ned, som er anderledes end det han er vokset op med...Og sådan går de side om side små snakkende, mens den intense larm fra centrum langsomt fortager sig. Pludselig får Charmey øje på et skakbræt, og får lyst til at prøve. Han trænger til at hvile fødderne lidt og det gør Pinjo måske også.


Hans modstander er en kvinde og de småsludre imens. Charmey spørger hende om hvor man kan finde hvide sandstrande og fred og ro, men mest i spøg for han forventer ikke at hun svarer. Men efter at hun slår en af hans bonder med en løber, ser hun tankefuld ud. Charmey slår hendes løber med et af sine tårn, og så siger hun pludselig; Kender du øgruppen Sulani?? Nej det gør Charmey ikke, men hun fortæller om de smukke øer og at man altså muligvis kan finde et sted at bo derude, men kun hvis man er parat til at bestille noget...så som at fjerne affald eller fange fisk til alles fælles bedste...Hun fortæller mere som Charmey synes lyder spændende, og spillet er gået helt i stå. Til sidst siger hun; Men du kan kun komme derud med vandflyver og det er dyrt, desværre. Jamen jeg har da stadig....Charmey holder inde. Måske er det ikke så godt at sidde her og proklamere at han har penge, så han spørger i stedet hvor han evt. kan finde sådan en vandflyver. Hun fortæller ham at Oasis springs er stedet. Så takker hun for spillet og går med et nik med hovedet og et Jeg skal desværre på arbejde nu.

Charmey rejser sig også og får øje på et turistinfokort længere nede ad vejen....ej hvor heldigt. Han studere det lidt, og så er det vist på tide at finde Pinjo...som har mødt og hilst på et utal af mennesker mens Charmey spillede skak.


Han finder sin bedste ven og sætter snor på ham, og sammen går de op ad en vej, som langsomt hæver sig fra byens niveau og væk fra den tæt beboede del af byen, mens mørket langsomt sænker sig omkring dem.

Levende beskrivelse af en pulserende storby og et liv som rygsækrejsende.
Det er herligst få lov til at se lidt nærmere på dit Rio

Charmey håber han i mørket kan finde parken; Parco Brasilia de Muerto som skulle ligge på deres rute ud af Rio og mod Oasis Springs. Mens de går opad kan han se at de åbenbart er på vej ind i de riges kvarter. Her er husene store og luksuriøse og grundene store. Efter de har gået en halvanden times tid...synes han kan skimte et område med en del høje træer og bevoksning og pludselig er de der! Park er måske så meget sagt, men her er i det mindste ikke fjernbestyret smedjerns låger, høje solide hegn og andre sikkerhedsforanstaltninger. Han løfter Pinjo op, så er vi her Pinjo og nu ikke noget ballade...vuff siger Pinjo og slikker ham i ansigtet.


Han lader Pinjo løbe og går ind i området for at finde et egnet sted at sætte teltet op. Han nyder stilheden der hviler over området og tænker på at det blir en god nats søvn denne gang. I baggrunden hører han at Pinjo har travlt med at undersøge buskaserne, men da han har opdaget at der er en grill på grunden, har han mere travlt med at glæde sig over at han nu kan få et varmt måltid. Han griller noget af det frugt han købte inde i byen..


Området virker forsømt. Lettere forfaldent, som om kun naturen hersker her og menneskene har forladt den...ikke for meget lang tid siden, men sådan inden for et par år...måske det også er tilfældet. Nogle fugle skriger i det fjerne og det rasler svagt ved siden af ham, ellers er her kun lyden af vandet der sagte risler i dammen bag ham...

Det blir et virkelig velsmagende måltid som Charmey nyder til fulde. Pludselig viser Pinjo sig: Nåh har du travlt med at undersøge buskaserne gamle ven.....vuef vuef, siger Pinjo og farer afsted igen. Charmey har så travlt med sin mad at han ikke opfatter at Pinjo nok ikke kun har holdt sig til at undersøge vegetationen..


Mæt og tilfreds ligger Charmey sig i sin sovepose og sover kort efter tungt. Pinjo derimod har så travlt med at jage egern og stinkdyr m.m. så han får ikke sovet meget den nat. Det hele er spændende...og selvom egern godt kan bide fra sig, så får han efterhånden overtaget. I det hele taget, så har han en fest den nat...


Charmey vågner og strækker sig. Han føler sig for en gangs skyld udsovet. Han er spændt på hvor langt de kan nå idag for der er over 90 km til byen Oasis springs. Han lister ud af teltet og finder de off. toilet. Da han sætter sig på bænken ude foran for at tage beskik af området, som er blevet nemmere at se nu det er blevet dagslys, kommer Pinjo farende. Jamen du godeste...hvordan er det du ser ud, udbryder han forskrækket??? Pinjo står bare og ser på ham med tungen ud af halsen. ALtså Pinjo jeg har jo lige badet dig skælder Charmey, og ingen ved hvornår du igen kan få et bad. hmm. Men skaden er sket og der er ikke noget at gøre ved det. Han tjekker ham for skrammer og sår og finder et lille sår bag øret...det må vi lige holde øje med siger han nærmest for sig selv, og lader hunden løbe igen.


Så rejser han sig og pakker teltet sammen. Da det er køligt her til morgen, finder han også noget varmere tøj. Så kalder han Pinjo til sig og sætter ham i snor, Så kan du da ikke lave flere ulykker foreløbig små skælder han og trækker på smilebåndet.
Han stopper op ved balustraden og står og kikker ud over byen. Der er en mageløs udsigt herfra, over byen der aldrig sover...og i det fjerne får han øje på en stribe blåt. Det må være vandet. Et jag går gennem hans krop. Hvem der lige nu lå og skvulpede i bøljen blå tænker han, men ryster tanken af sig vender sig og går. De har lang vej....


Efter at ha gået i flere timer på landevejen, som har snoet sig opad, går det igen langsomt ned. De er åbenbart igennem bjerget og landskabet åbner sig langsomt op. Charmey kan også se at vegetationen ændre sig og det er blevet varmere. De gør holdt og får sig en bid mad begge to. Charmey tager noget af tøjet af. Det er begyndt at regne, men regnen er lun, så han vælger at løbe med Pinjo. Vandet plasker op omkring dem for hvert skridt...Måske Pinjo så kan blive lidt renere tænker Charmey..


De nærmer sig en mindre samling huse og står pludselig over for en indendørs bowlingbane, en udendørs restaurant og en have på toppen med bar. Charmey er blevet tørstig, så baren lokker imødekommende. Han bestiller en sodavand og ægrer sig over at regnen tilsyneladende ikke kunne vaske Pinjo noget bedre. Han vælger at give Pinjo en af vitamingodbidderne fra lægehuset, da han ikke ønsker at Pinjo blir syg nu...det ville være en katastrofe..




Han konstatere at han selv desværre også er begyndt at lugte. Man blir absolut ikke ren af at være på landevejen...suk. Han vælger at tage sin sodavand med sig mens han udforsker grunden. Den udendørs cafe er godt besøgt, men han er pinlig bevidst om sin egens kropsodeur, så han vil ikke for tæt på nogen. Måske sku vi bare se at komme videre Pinjo siger han til hunden som har fundet ham ved at oprydningsstativ. Charmey stiller glasset fra sig og sætter snor på Pinjo...


Og så går de begge videre, mens Charmey spejder efter et sted de kan vaske sig...forhåbentlig inden alt for længe....

Efter at ha fulgt vejen i flere timer gennem kuperet terræn er det blevet mere sandet omkring dem. Vejen er også blevet af en bedre beskaffenhed ligger Charmey mærke til. Og da de runder en mindre klippe...får han øje på en stor bygning. Det ligner et splinternyt hotel...han stopper op udenfor det. Ønsket om at få et bad er enormt, men han kvier sig alligevel ved tanken om at gå så møjbeskidt ind sådan et sted.


Når nu nøden er størst, så må man tage sig sammen. Han hanker op i sig selv og nærmer sig med Pinjo i snor. Han træder indenfor og får øje på skranken og nærmer sig en høj mand i liberi og med et stramt ansigt. Manden har nu fået øje på ham og kniber øjnene sammen. Charmey stiller sig hen i et skridts længde fra skranken og møder mandens mistænksomme blik. Øhh ...Charmey rømmer sig: Hvad koster det at leje et værelse. Han er ikke i tvivl om at portieren ser misbilligende på ham og hans hund, og han er også begyndt at rynke på næsen. Hva vil du her...tror du ikke du er gået forkert?? siger han bare med sammenknebne øjne. Altså jeg vil gerne høre hvad det koster at leje et badeværelse? siger Charmey igen knapt så selvsikkert som første gang. Portieren kikker op og ned af Charmey og siger så bedsk: 3000 kr for et værelse pr. døgn! Charmey gisper, men udbryder så, jamen jeg har kun brug for at bruge badeværelset i et par timer, og evt. få lidt at spise. Jeg skal ikke overnatte. Jeg ved godt vi er beskidte, men vi har gået fra Rio af og er på vej mod Oasis springs, og nu har vi altså brug for en bad begge to. Han holder inde, ærgelig over at han buser ud med hele den forklaring. Portieren snøfter hånligt, men bløder lidt op...hvis de har 1000 kr. så kan De bruge badeværelset i 2 timer..og lave mad derhenne.. siger han og peger på en stolpe hvor der er bygget et køkken op omkring.
Okej siger Charmey og hiver en rejsechek op ad sin pung han har inde på brystet. Straks blir potieren venligere stemt. Undersøger checken, vender sig og tager en nøgle ned fra et nøglebræt bag ham. Han rækker nøglen til Charmey og peger; derhenne, op ad trappen og dør 3. Men nu ikke noget med at svine alt muligt andet til.!! Nej nej og mange tak. Charmey skyder sig hen til trappen, væk fra den bøsige portier.
Han finder døren og går ind i et fornemt værelse med sofagruppe, himmelseng og dyre møbler, og fløjter for sig selv.Han finder døren for enden af værelset og træder ind i et luksuriøst badeværelse. Du godeste....siger han til Pinjo....de rige de kan. Nu sidder du der og forholder dig i ro mens jeg bader, for det er din tur bagefter. Pinjo ligger sig lydigt, og ser på at Charmey afføre sig sine beskidte klæder...

Han kan næste ikke ventet med at mærke det varme vand på kroppen, han træder op og ahhhhhhhhh.


Efter at ha vasket sig grundigt og fået rene klæder på, er det Pinjos tur. Han piver lidt men finder sig i sit bad. Charmey må være flittig med sæben og vasker i sær grundigt på såret bag øret. Det ser heldigvis fint ud, og heler pænt...det tager lang tid at få Pinjo ren.


Han får sat ham ned og skal lige til at bede hunden om at flytte sig men for sent. Pinjo ryster sig glad og sprøjter den rene og tørre Charmey til med vand....altså dit fjols griner Charmey.


Han lukker Pinjo ud og løbe og går selv tilbage til badeværelset for lige at tørre det værste snavs af sine sko og så rydde op efter dem. Portieren skal i hvertfald ikke kunne kræve flere penge af ham. Han har lige fået sit livs dyreste bad, og det må være nok. Han går nedenunder, aflevere nøglen igen..og skrår over til køkkenet. Nu skal det gøre godt med et måltid varm mad. Mens han venter på at maden blir varmet i ovnen, beundre han omgivelserne. De smukke tapeter og de bløde stole. han kan også svagt høre musik et sted fra. Han trasker over til portieren, for at spørge til musikken. Jamen det er vores berømte diskotek bagved. Det er kendt af alle de rige og berømte...så der er altid gang i den der. Han opfordrer ikke Charmey til selv at gå derover, og han er også ligeglad. Han går tilbage til sin mad som nu er færdig, og spiser med stor appetit. Da her er færdig ser han sig om efter pinjo, som glad kommer farende i det samme.
Hva så Pinjo...du skal da også have et ordentligt måltid ikke?? Vuef Vuff.. og så får Pinjo sin mad.


Bagefter synker Charmey ned i den bløde og behagelige sofa og falder i staver over en gammel serie, med synkroniseret tale...Han ser ikke rigtigt efter, men nyder bare velværen i kroppen. Ved siden af sidder en eller anden juppeytype og er helt opslugt. Men han gider ikke tale med nogen, så han begynder at fantasere om Sulani. Desuden må de da snart være i Oasis springs...der kan da ikke være så langt igen....


Det kan godt være at Charmey ikke blev opfordret til at besøge diskoteket, og at der slet ikke må være hunde sådan et sted, men den slags tager Pinjo sig tilgengæld ikke af. Så han har uopfordret taget på diskotek...og så mange glade mennesker der er...ja sikke et leben. Han betragter dem med en hunds nysgerrighed..


Imens er Charmey blevet træt og spørger Potieren om hvor han må slå sit telt op. Potieren får et listigt udtryk i ansigtet og anviser han et sted i yderkanten af grunden. Imens har Pinjo fundet ham og er løbet igen. Charmey er krøbet ned i soveposen og falder hurtigt i søvn. Men ak...efter kun en times søvn vågner han ved høj snak og kvindehvin....altså kan man ikke få ro tænker han og kikker frem af teltdugen, kun for at finde ud af at hans telt står lige klods op af den sti de fleste besøgende benytter til at komme til og fra Diskoteket...suk , så fik Portieren alligevel hævn. Han pakker sit telt sammen og kalder på Pinjo og sammen forlader de luksusen og fortsætter ud af den mørke vej...

Waaw en god historie. Godt og detaljeret fortalt med fine billeder.

Mange tak Sighubert. Ja jeg har nok læst for mange bøger....haha

Man kan aldrig læse for mange bøger
Det er en rigtig spændende historie

De går hele natten. Der er ikke meget at se og samtidig er det også skyet. Et landskab bestående af endeløse klippe stykker, sandområder og sparsom vegetation. Charmey har taget snoren af Pinjo som løber rundt med snuden i snart buske og sten....altså hvis du skal blive ved med at løbe rundt på den måde, så ender du med at ha gået dobbelt så langt som ruten egentlig er siger han henkasten til Pinjo, som kikker opmærksomt på sin herre, for derefter at fortsætte sine cirkler..jaja vi kommer jo frem før eller siden alligevel tænker Charmey.

Ude i hoisonten får han øje på noget som kunne ligne bebyggelser...samtidig gør en ørkenræv i det fjerne. Lyset er langsomt ved at vende tilbage, men skyerne hænger stadig tungt...Endelig når de frem til det første hus. Han betragter det lidt skræve bræddehus med skæve skodder og afskaldet maling. Ja det er bestemt ikke her de rige bor, kan han konstatere...og ser på det usle frimærke af en køkkenhave med stenet jord og sparsomt beplantning.. Her er ikke et øje, men folk er nok heller ikke stået op endnu.
De bevæger sig videre, mens han spejder ud i det fjerne...Jeg tror vi skal derhen siger han pludselig til Pinjo, og peger frem for sig. De nærmer sig en hangar og ude foran står to små fly...ja det kan da må da være her, tænker han, men de små fly gør han lidt beklemt til mode. Jeg håber da ikke, at det er et af dem jeg skal flyve med....han skutter sig ved tanken...


Charmey siger; hallo er der nogen, mens han stiler mod hangaren, men der kommer ikke en lyd. Han går rundt på hele grunden, men må konstatere at den er tom. Det er nok også lige tidligt nok, så han må bare vente... Han kikker nysgerrigt på alle de dimser og dingenoter, som ligger i hangaren. Det må være til reparationer af flyene..men så får han øje på et teleskop udenfor. Han går derind og for en tid er han helt opslugt af at gennemsøge himlen i dette optiske forstørrelsesglas...Det ser ud til at skydægget er blevet lidt tyndere og en smal stribe sol når ned og lyser det hele lidt mere op. Charmey er gået ud af teleskobet igen, og får så øje på en figur lidt længere væk som lader til at ha retning imod hangaren..


Manden nærmer sig og han kan se hans brune hud og de viltre krøller som stikker ud fra en flettet hat han har på hovedet. Da manden er 10 skridt fra ham kan han se hans buskede øjenbrun som næsten gemmer øjnene og hatten ser ud somom et æsel har bidt noget af skyggen i den ene side. Hallo Amigo...kan jeg hjælpe dig med noget..siger han og er nu helt tæt på. Han ser venlig, ja nærmest rar ud i hans ansigt fuld af rynker og med en lidt for stor katoffeltud midt i fjæset.
Joo ser du...Charmey fortæller ham hvad han har hørt fra den kvindelig skakspiller,og ser så forlegen ned i jorden. Ha ha manden ler, jamen du har skam hørt rigtigt, men det er ikke for alle og enhver, for det er dyrt at flyve derud og jeg er den eneste der gør det i miles omkreds... Charmey skæver usikkert til et af de små fly og spørger om det er sådan et fly der skal flyve derud? jooo siger han fornøjet...det er lige præcis det der som skal flyve dig derud....og din hund kan jeg se. for det er vel din?? Pinjo er i det samme kommet rundt om hjørnet på hangaren og farer i fuldt galop mod charmey... gad vide om noget var efterham tænker han og knæler op klapper ham.

Joo vi vil gerne derud, men hva koster det. Tja siger manden 10 stærke...med det hele. Charmey gisper lidt, men fatter sig dog, og begynder at regne i hovedet. Manden siger at han har brug for at få dækket udgifterne til turen frem og tilbage. Det tager 1½ time i det lille fly og så skal de skifte til en vandflyver han har liggende ude ved kysten, og derefter skal de flyve i to timer...og han rejser først tilbage dagen efter. Og det er yderst sjældent at han kan få en passager med på tilbagevejen. Derfor koster det altså 10 stærke. Charmey har regnet i hovedet og han nikker til manden. okej her er så pengene, men så skal vi også flyve idag. Han gir ham de rejsecheks han har fundet frem fra sin brystpung..Det var sørens siger Manden og løfter de buskede øjenbryn, så charmey nu kan se hans små venlige sorte øjne..Manden slår med tungen. Hvis du lige har en halv time,så kan jeg få fyldt tanken på flyet og få mutter til at smøre en madpakke til mig...Jeg bor lige derover. Han peger på et lille skævt hus lidt ned på den modsatte side ad vejen.

Det er en aftale siger Charmey og løfter Pinjo op, finder en klapstol og sætter sig. Kald mig Mario råber manden til ham, mens han går hen til flyet.

Charmey ser at Mario arbejder rutineret med flyet, og så går han mod huset for at hente sin madpakke og en termokande. Nåhh er du klar råber han da han vender tilbage. Charmey nikker og sammen får de stuvet hans rygsæk ind i det lille fly. Mario tager et fast vrid i propellen og flyet starter med det samme. De får stuvet sig ind i flyet, Mario foran og Charmey lige bagved med Pinjo på skødet, men pludselig farer en tanke gennem hans hoved og han kikker sig uroligt omkring, og udbryder; Men hvor er startbanen?? Igen buldre Mario med sin varme latter, mens han styrer flyet mod vejen. Knægt kan du se den vej der, mere start bane behøver sådan et lille fly ikke, smart hva?? Charley kommer med et tøvende hmmm. Flyet står nu placeret lige midt på vejen og Mario sætter farten op...det gyser i Charmeys mavregioner, og pludselig slipper hjulene vejen og flyet løfter sig op over landskabet og svinger i en stor bue mod højre...for så at sætte kurs mod kyster Nord for Rio.

Pinjo har lagt sig til at sove mellem Charmeys ben, og han selv sidder og kikker på det bjergfyldte landskab, hvor husene er blevet små og menneskene til myrer...motoren monotome summen får Charmey til at slappe af og falde hen, Men pludselig vender Mario sig halvt i sædet og spørger, hvordan sådan en knægt egentlig er kommet på de tanker at ville til Sulani? Tja....Charmey fortæller kort sin historie om sin far, forældrene død, om at sidde alene i huset og sin lyst til at gense Brasilien. Ja så...siger Mario venligt, men så er Sulani måske nok  det rigtige sted at besøge for at prøve kræfter med sig selv..og finde ud af hvordan ens fremtid skal forme sig.
Turen forløber uden problemer og de sludre hyggeligt sammen. Da de lander ved kysten, spiser Mario sin madpakke og Charmey gir Pinjo mad og spiser selv de rester, han kan fiske op ad rygsækken. Derefter finder de vandflyveren og her kan han sidde ved siden af Mario da den har lidt mere plads. De letter ud over vandet...solen skinner og vandet glimter smukt og indbydende. En lille kildrende fornemmelse er begyndt i maven på ham.

Hvordan kan det egentlig være at Sulani ikke er opkøbt af en rigmand til hotelparadis eller sådan noget, spøger Charmey pludselig. Mario griner lidt og gnider sig på næsen med den ene hånd. Sikke et intelligent spørgsmål, siger han, men jeg tænker det er fordi forsikringen ikke vil dække...ah hva...siger Charmey og kikker forvirret på Mario.
Jo ser du, Sulaniøerne er jo opstået af vulkanisk aktivitet for mange mange år siden, og vulkanen er stadig aktiv. Ind i mellem gylper den lidt magna ud, og har du bygget et dyrt og fint hotel fx, så kunne det meget nemt brænde ned, og det vil en forsikring altså ikke dække. Derfor er øriget i fred for pengefolket....og det ER da meget godt at vi kan ha noget i fred, siger han og ser fifigt på Charmey.
Ja det vidste jeg ikke, men hva så med dem som bor der nu, hva gør de, hvis vulkanen får den slags "opstød" vil Charmey vide. Altså hvis jeg var dig, vil jeg sørge for at få skaffet mig en båd. Skulle det gå helt galt, kan du komme væk og myndighederne vil vide, hvis der kommer et alvorligt udbrud og så sende hjælp. Men du behøver ikke bekymre dig. Ø boerne skal nok hjælpe dig. De er alle bekendt med forholdene...Charmey hensynker i sine egne tanker, mens han ser på en skyformation i det fjerne...han peger, er det der vi skal hen. Jeps siger Mario, ja det ser lidt mørkt ud, men det er kun regn og ikke usædvanligt for vinteren...Charmey har slet ikke tænkt over at det var vinter....derhjemme var det tydeligt med sneen, men her...nåhh ja...

Endelig kan han se øerne og solen skinner stadig på det hvide sand, men også kun lige for skyerne har nu nået helt frem til øriget. Indflyvningen får det til at gibbe i ham....næhh hvor er det betagende..


Mario begynder at svinger flyet ind over den største af øerne og han får øje på et vandfald....jamen det er jo næsten Paradisets have... Mario siger; ja men hvert paradis har sin slange og her er det jo vulkanen..Charmey var slet ikke klar over at han havde talt højt...Skyerne er nu nået ind over land og farverne i landskabet falmer betragteligt...


Mario peger med ordene. Dernede lander jeg kan du se den bro..ja...kan du også se de gule hus med det orange bliktage, siger Mario og peger lidt højere oppe...det er der du skal henvende dig, så du kan få en bolig og et eksistensgrundlag...Charmey følger fingerens linie og kan se huset, nu håber jeg for dig du stadig har penge, for det er jo ikke gratis, selvom det er lidt primitivt at bo her. jo jo , Charmey klapper sig på brystkassen og nikker. Imens går flyet ned i højde, rammer vandet og ligger kort efter ved broen, hvor Mario springer ud og fortøjrer det. I det samme åbner skyerne sig og smider vand.


Pinjo er vågnet og hopper op for at se ud af vinduer...han er meget urolig så Charmey siger; ja ja nu skal du nok kommer ud...og lukker døren op...selv er han glad da han står på broen og hanker op i rygsækken. Han vender sig mod Mario og gir ham hånden med et tak for turen. Hvis du vil mig noget resten af dagen, så kan du finder mig over på baren...han peger på et hvidt hus længere ned af stranden.  Charmey nikker og sætter kurs mod det gule hus, mens Pinjo farer rundt og vil undersøge det hele på en gang...hvilket naturligvis er en umulighed.

Anbodil skrev:Mange tak Sighubert. Ja jeg har nok læst for mange bøger....haha

Hvis du har læst for mange bøger, så har jeg vist set for mange film, så det må gå lige op, Bodil. Fed historie, dejligt at følge med.

For hulen Bodil, hvor ER det da en velfortalt og meget beskrivende beretning, som du har givet dig i kast med.
Fed skildring af Rio - og super flyveplads. Nu ved jeg, hvad de store porte var til - en hangar selvfølgelig!
Der er en simmer på galleriet, som passer perfekt på beskrivelsen af Mario - i det billede jeg får af ham i hvert tilfælde - ha ha

Nå, lad os så se, hvad Charmey finder på i ø-riget.

Sikke det dog regner overalt i dit spil
Oasis Springs er næsten ikke til at genkende, men en perfekt ramme om din fortælling.
Kontrasterne mellem rig og fattig er slående i dine bygninger.
God historie

Mange tak for alle de varme ord. Så må jeg se om jeg kan komme videre herfra. At spille i det nye nabolag er meget anderledes synes jeg. hmmm..

Charmey kan se åbenskiltet i det gule hus på afstand o åbner døren da han når frem. En lille klokke ringler og melder hans ankomst. Straks efter dukker en trivelig brun damen på, med håret indviklet i et farvestrålende tørklæde. Hun er lutter smil og siger jeg synes jo nok jeg hørte vandflyveren. Aloha..siger hun mod Charmey og han går frem og rækker hende hånden. Og du kunne vel godt tænke dig noget at bo i og noget at lave..siger hun og nikker...øhhh jooo naturligvis..hva har i af muligheder; udbryder Charmey lettere overrumplet. Mit navn er Nammbo siger hun og rækker samtidig hånden ind under disken og trækker et kort op som hun breder ud på samme.

Charmey genkender øriget fra sit syn i vandflyveren..og kikker med, mens Nammbo peger; jooo vi har den strand der, Hun peger på en område som hedder Mua Pel'am, og tættere på vilkanen er der også et område med bebyggelse. Charmey kikker med, men spørger om der ikke er mulighed for at bo lidt længere væk fra vulkanen...Nammbo vender hovedet og betragter ham, så smiler hun; du behøver ikke at være bange for vulkanen. Nu har den ikke gjort større skade en vi kan genopbygge i de 50 år jeg har været her, men naturligvis. Jeg ved jo ikke hvor meget du har råd til, men der er en mindre lille hytte her, siger hun og peger på området ved Navn Lani St. Taz. Desværre er der ikke noget her i byen Ohan'Ali . Jamen den grund der siger han og peger selv på Lani St. Taz det lyder da godt. er den dyr? Nammbo retter sig op med hånden på lænden så det knager. Dyr og dyr. Det er en af de sidste grunde med strøm og kloakering...så den koster jo noget mere end de andre. Men hva siger du til 17.500. Av det er næsten alt hvad Charmey har tilbage.

Mens charmey grunder og regner frem og tilbage i hovedet, har Pinjo rørt på sig og blir nu synlig for Nammbo ved disken..Og du har hund med ser jeg....hun kanter sig fri af disken og går mod Pinjo som logrer: Nåhh du er da en sød lille en, har du været med på rejse...du er vel nok dygtig..og hun pludre videre, mens Charmey tænker. Jeg får vel løn for at arbejde, siger han pludselig og Nammbo retter sig lettere besværet op, med et; naturligvis gør du det...det er ikke meget, men leveomkostningerne er heller ikke så dyre her, selvfølgelig alt efter hvad man kræver af livet. Hun går tilbage bag disken. Hvad kunne du tænke dig at lave?? Hvad muligheder har jeg ; spørger Charmey. Scuba dykning; livredder, Fiskeri eller Miljøaktivist.

Det skal være Miljøaktivist siger Charmey selvsikkert  og så vælger jeg den grund med hytten på Lani St. Taz. Han trækker pungen frem fra sit skjul og Nammbo finder kontrakt og nøgle frem..som Charmey underskriver... Han retter sig op; hvem ejer egentlig øen spørger han så. Jaa det er da et godt spørgsmål siger hun, for det du betaler for grunden, går 60% til Brasiliens regime, 10% til Portugal og de sidste 30% beholder vi selv i en støttefond. Jeg tror nok at Portugal ejede øerne engang tilbage i tiden, men da det altid er Brasilien som fragter varer og breve til os og som informere os om undergrundens aktiviteter, men også dem som hurtigst kan komme os til undsætning, hvis uheldet er ude...så lavede landene en handel engang. Charmey nikker...og spørger så interesseret til Støttefonden. Jo den er til at hjælpe os selv, altså alle os bofaste...som man siger...hvis vi får brug for økonomisk støtte til fx genopbygning.

Charmey har taget imod nøglen og vender sig for at gå, men Nammbo råber; Hej du skal lige have den her med, siger hun, og stikker ham en pamflet. Her står alt det som er værd at vide, og ellers er du altid velkommen til at spørge. Hun rækker igen ned under disken...og hiver en bold frem, mens hun kikker spændt på Pinjo...Nåhh ku du godt tænke dig den, jamen så værsgo..hun kaster den og Pinjo fanger den i munden og logrer helt vildt med halen. Jamen mange tak, det var pænt af dig...siger Charmey med hænderne fulde. Han nikker til Nammbo, vender sig og åbner døren med en klimten..og så går de ud i regnen for at finde hans nyindkøbte grund. Sød dame ik Pinjo....og pinjo kikker på ham men kan ikke svare, da han har bolden i et fast greb mellem tænderne.

Det er ikke meget de får set af øen, mens de målrettet går i den retning Charmey mener grunden må ligge. Det er blevet mørkt og selvom det ikke er under 10 grader, er han begyndt at blive kold og ret klam. De går gennem sand og over træbroer, men pludselig stopper han. Det må være her. En Postkasse af en hund..meget apropos...jo det må det være. Endelig er de begge i ly for regnen.
Det er her vi skal bo Pinjo siger Charmey glad og smider rygsækken. Pinjo har allerede smidt sig på tæppet. Husets eneste.


Efter at ha tørret sig og undersøgt huset...hvilket hurtigt er gjort, der er kun to rum i huset, Wc og soveværelse, så går de begge til køjs og håber vejret er bedre næste dag...

Næste morgen regner det stadig, men Charmey og Pinto har fået den bedste søvn i flere uger, så de er ved godt humør. Ingen har sagt at man ikke kan bade i regnvejr, og faktisk kan vandet føles varmere, når det regner.
Erter morgenmad finder Charmey den pamflet han fik stukket i hånden i går, og læser. Der står vigtige informationer, om hvordan man skal forholde sig i tilfælde af Vulkanudbrud, en Tzunami, og andre vejrkatastrofer. Hvem man kan kontakte o.s.v. Desuden har pampletten et afsnit om øens historie. Selve Sulani er den nordligste øgruppe af en større række øer, som er ejet af forskellige lande. De ligger i Atlanterhavet og er opstået af vulkansk aktivitet som skyldes de nordatlandtiske pladers evige bevægelser. Vandet kommer sjældent under 18 grader, fordi golfstrømmen har en forgrening om løber tæt på øgruppen, bl.a. derfor får de heller aldrig frost eller kommer ned uden 10 grader i luften om vinteren. Charmey nikker...jamen det var jo rart at vide. Der er også et afsnit om hvordan man kan købe nyanskaffelser fra fastlandet...m.m.

Fordi Charmey først skal møde på arbejde i morgen, så må det være idag han har tid til at pjaske i vandet og tjekke de nærmeste omgivelser ud. Vejret lysner lidt, men regnet forsætter ubønhørligt. Vandet føles bestemt ikke koldt og Pinjo vil også være med...



Desværre har EA ikke tænkt på at hund og herre måske godt ville kunne lege sammen i vandet, så efter et par timer uden leg, gider Pijno i al fald ikke være i vandet mere, og svømmer mod land


Charmey fortsætter vandgangen, men må til sidst stoppe, dels fordi hans hud er blevet rynket og så kan han se han har fået gæster.


Tre personer har Kava med til dem alle, så de sludre om løst og fast. Charmey er mest interesseret i at høre om de ved noget om Miljøaktivis arbejdet. Men han ærgrer sig også over at han kun har en stol...Pinjo er simpelthen gået i brædderne. Den vandgang tærede nok på kræfterne..


Men Pinjo er ikke en hund der vil gå glip af ret meget, så han vågner og har brug for at besørge...Ups, undskyld mig lige..siger Charmey til sine gæster, da han får øje på hvad hans hund er i færd med...


Du er da også bare en værre strik siger Charmey kærligt til Pinjo; ku du ikke finde et træ eller en busk som andre hunde...??


Da han vender ryggen til for igen at tage sig af sine gæster ser Pinjo sit snit til lige at rulle sig i sit tis....altså det falder ikke i godt jord, så da Charmey har sagt pænt farvel til de venlige fastboere, går han i seng og beordre Pinjo til at sove uden for døren. Selvom huset er luftigt vil han bestemt ikke ligge og sove i den hørm.


Næste morgen meget tidligt er det så blevet tid til at finde en bruser..eller bare et sted han kan få vasket sig selv og Pinjo...Heldigvis finder han et offentligt bad på øen Mua Pel'am Og pinjo må pænt vente til bagefter...


Men så er det også blevet tid til at arbejde. Charmey har først tjanser på de andre øer, og de arbejdene mødes ved den bådebro han ankom ved for 2 dage siden, Her sejler de i speedbåd til de andre øer.. og retur efter endt arbejdsdag...
Da det stadig er opholdsvejr, kan Charmey slet ikke stoppe med at lede i jorden, efter han er kommet tilbage. Pinjo har fundet ham og kikker nysgerrigt med..


Men bedst som han graver, går der igen hul på skydækket og det står ned i stænger....Charmey og Pinjo løber hjem alt det remmer og tøj kan holde..


De er blevet godt gennemblødte, men det er ikke det eneste. Hans soveværelse har også fået en omgang vand....sådan er det med luftige huse


Men det har alt i alt alligevel været en godt dag ,for Charmey har fundet nogle fine og kostbare halskæder. Og sammen med konkylier og andet godt han har fundet, så får han nok råd til at forbedre hans bolig. Øverst på ønskelisten står en bærbar. Den kan nemlig hjælpe ham i hans arbejde.

Ja, det er virkelig spændende at følge med her. Som man lærer Sunami at kende, bliver man næsten mere og mere glad for det, synes jeg.

Charmey har endelig mulighed for at arbejde hjemmefra. Købet af den nye computer gjorde udslaget. og den ny væg der skærmer af mod den åbnehavside har skabt lidt mere læ i det ellers så åbne hus.


Vejret er meget foranderligt, hvilket ikke altid gør det nemt for Charmey at passe sit arbejde, han ellers er blevet så glad for. Derfor er det at arbejde hjemmefra også at foretrække, da han selv kan bestemme hvornår han gør hvad. Hovedbestanddelen af hans arbejde foregår foran computeren, hvor han skriver rapporter til Sundhedsstyrelsen i Brasilien og på øen Mua Pel'am hvor han samler skrald og tager vandprøver og ellers holder nøje øje med vulkanens aktivitet og dens indflydelse på sine omgivelser.


Her tager han nogle gange Pinto med så den kan løbe frit og få rørt sig. Charmey har hastigt steget i graderne, hvilket må være udtryk for at han gør sit arbejde godt. Han har også fået stillet en kano til rådighed, så han kan komme rundt til de forskellige øer uden at skulle sømme altid. Alligevel har han lært sig selv at crawle så det går hurtigere i vandet med at komme frem end ved brystsvømning.
Der er en del forekomster han skal holde øje med i vandet, så som alger og mikrober og surhedsgraden, for vulkanen er levende og påvirker sine omgivelser meget. Således finder han også en dag en invasiv art på øen og må tage affære...





Stor blir hans glæde da han en dag opdager dette fænomen:


Det sker en dag han er på vej hjem. Arbejdsdagende kan være lange, og mørket kommer tidligere om vinteren, men netop det faktum at det er mørkt gør at han får øje på dette fantastiske syn, en større forekomst af Krill eller plankton om man vil. Han tager en prøve med sig. Han glæder sig over sit fund, især fordi han nu ved, hvad det vil sige.

Før var det almindelig kendt at regnskoven var klodens lunger. Det er den også, men nylige opdagelser bekræfter, at det ikke er herfra vi får størstedelen af ilten fra, som førhen antaget. Vist afgiver regnskoven store mængder ilt gennem dagen, men kun for at optage det igen den næste morgen, men Krill afgiver ilt og masser af det, foruden at være føde for mange af havets dyr, ja selv de store kæmper,.. hvalerne. Faktisk kan de store krill forekomster ses fra det ydre rum, hvor hubble bla. har filmet det. Denne fluicerende farve de kaster af sig, er fasinerende!

Charmey er blevet forfremmet så mange gange at han har skulle vælge om han ville fortsætte som Chef for miljøorganisationen eller bevæge sig mere over i havbiologisk forskning. Han valgte landjorden. Og med forfremmelserne og de ting af værdi han finder på øen har han kunne udvide sit hus endnu en gang..ja faktisk to gange mere, så han kunne få mere væg i huset.
En dag hvor han heldigvis har fri bryder regnen løs allerede om formiddagen, og det regner hele dagen lige til om aftenen, hvor der er et kort ophold i regnen, for så at bryde løs igen. Han er morderlig glad for at det ikke er den dag han skal gøre turen til Mua Pel'am. Selv Pinto gemmer sig under hans seng flere gange når det går værst for sig. Men hvad skal man så få tiden til at gå med på sådan en dag? Selvsagt er en god bog det bedste bud, og Charmey når at læse hele to af slagsen...







Så meget vand påvirker desværre rørforsyningen af frisk drikkevand negativt, og Charmey må ha fat i værktøjskassen. Efter den vandgang er det som om det er de sidste krampetrækninger fra en meget våd vinter på vej mod forår. Vist regner det stadigvæk ind i mellem, men det glæder charmey at regntiden er ved at være overstået og foråret hastigt er på vej.

Han tilpasser sit arbejde sådan så når det regner, så skriver han rapporter og andre vigtige skrivelser om hans iagttagelser og fund, og når vejret er nogenlunde, så arbejder han udendøre. Det gir ham så mange fantastiske og smukke oplevelser, som han slet ikke ville være foruden.





Men den største glæde er dog da han får lukket sit hus helt...og kan lukke vind og vejr helt ude!

Jamen det er da bar fantastisk, sikken god historie. Og jeg synes også, at miljø forkæmper-jobbet er meget interessant.

ohhh nu rødmer jeg altså alligevel...

Det er nu ikke fordi der sker så meget i Charmeys liv lige for øjeblikket.
Han passer sit job som han egentlig er glad for og så er foråret endelig kommet til Sulani. Charmey havde håbet at regnen så ville holde sig væk, men måtte sande at det gjorde den ikke. Tilgengæld er det en mere stille regn og vejret er generelt blevet lunere, men altså al den frodighed på øen kommer jo heller ikke af ingenting. Så han er begyndt at se frem til sommeren, hvor han tænker at tage en velfortjent ferie.



En dag han har været på arbejde og det er blevet sent, havde han faktisk tænkt sig at gå i seng, men Pinjo står og ser på ham med sine mest bedende øje, så han vælger alligevel at gå med ham. Alt for hans elskede hund, men kun en kort tur får Pinjo besked på. Men da har begynder at gå med ham, føler han sig pludselig energisk og det ender med at han løber hele øen rundt, før han vender hjem igen. så han kommer først i seng kl. 04,30 om natten...ikke lige det smarteste når man skal på arbejde, allerede kl. 09,00.

Derfor vælger han også at arbejde hjemmefra, så han kan sove længe. Men ak, han blir alligevel kaldt på arbejde, der er åbenbart brug for ham på de andre øer, og så må han alligevel arbejde hjemme bagefter, for at få sin løn. Dagen efter får han besked om at chefen er utilfreds med hans indsats, hvilket får ham op i det røde felt.

Så glad for sit arbejde som Miljøbevarelses lovgiver er han sg da heller ikke, at han vil tolerere sådanne uretfærdigheder. Han havde fået lovet, at det var et deltidsarbejde, og alligevel arbejder han alle ugens 5 dage fra kl. 9-16. Han fatter ikke en dyt. Men han glæder sig alligevel over, at han er tæt på at få det første lovforslag i gennem, nemlig at folk skal smide affaldet i de dertil indrettede skraldespande, som står alle vegne, ellers får de bøder.


Charmey er ofte på stranden. Det er her han møder øboerne og udbreder sine miljø budskaber, men også her han spiller skak. Han er blevet så skrap til det, at der næsten er ingen som gider spille, fordi han altid banker dem af brættet....lidt surt at spille uden modstandere.



Han har også fået tilføjet et sovefløj til huset. Det gav plads til at udvide badeværelset og lave et lille kammer til en gæsteseng. Ikke at han specielt har brug for det, men man kan aldrig vide.


Og så kunne han ikke lade være med at købe en dykkerkniv, så han kunne dykke efter muslinger, men der blev han skuffet, for dem var der ingen af, det sted han havde valgt, så nu spekulere han på om vandet ikke er rent nok endnu..


En dag hvor der var filmpremiere, tager han hen i baren, som har det eneste tv på øen han kender til. Men det er godt nok en skuffende oplevelse, han deler med de andre mænner, som også har deltaget i premieren.. og her får han for første gang øens troldkvinde at se. Hun viser sig ellers ikke offentligt, men lever et meget tilbagetrukket liv. Lidt ligesom ham og Pinjo.