DK Simlinger
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Samme grund - flere generationer

Go down

Samme grund - flere generationer Empty Samme grund - flere generationer

Indlæg af VinceDjansen Fre 14 Okt 2022 - 19:26

Jeg har længe tænkt på, om der mon findes nogle af de dygtige bygge- eller challenge-folk, som allerede HAR tænkt på et scenarie, hvor samme grund benyttes til "et spil gennem tiden" - at samme grund er basis for en rejse over måske ligefrem flere hundrede år.

Ideen opstod, da jeg kiggede på min gamle fregat, hvor simmerne jo netop udgøres af søfolk fra sen-middelalderen eller deromkring.
I den forbindelse slog det mig, at det jo kun er muligt at skabe en nogenlunde illusion om den tidsalder - både hvad angår tilgængelige ting i byg og ikke mindst simmernes tøjvalg.
Men man KAN faktisk til nød få det til at ligne sådan nogenlunde.

Senest har jeg jo en længere tråd med en Stolthed og fordom historie-fortsættelse - et scenarie fra det attende århundrede.
Endelig tænkte jeg på historien fra det gode skib Martha, som jo foregik i slutningen af nittenhundrede-tresserne.

Alt dette flaksen rundt i historien gav mig en tanke på, om der måske allerede fandtes historier og byggerier, hvor den SAMME grund er benyttet til en tidsrejse gennem flere generationer/tidsaldre.
Det kunne jeg godt se som en sjov challenge eller måske allerede fortalt historie et sted.

For den dygtige "bygger" KUNNE man vel godt forestille sig en grund/et scenarie, som eksempelvis tog sin begyndelse i middelalderen - eller måske endda endnu tidligere?!
(Der findes faktisk en vikingefæstning på Galleriet!)
Lad os - helt tilfældigt! - tage udgangspunkt i en 64 x 64 grund, som måske kunne starte med et skovområde, nogle små lave træhuse og spartansk indretning + simmere i simpelt tøj og en fælles brønd i nærheden.
Samme grund mange år senere - nu med bindingsværkshuse - og måske i to etager/stokværk, færre træer, en brønd på samme sted, men nu med stier til osv osv.
Samme grund mange år senere - nu med murstenshuse i to etager, gadelamper med gas, indlagt vand, konturerne af hjulspor mellem husene osv osv.
Samme grund mange år senere - nyere byggestil med bedre vinduer og døre, grusbelagte veje mellem bygningerne i midtbyen osv osv
Samme grund - I forstår mine tanker.

Det kunne da være meget skægt at følge samme lille plet på landkortet gennem utallige år - og med et tydeligt tidsbillede, hvis det var praktisk muligt.
Jeg tænker, at andre kunne have fået samme tanke - at disse grundtyper allerede var skabt - måske vi en fælles challenge et sted på Sims-nettet.

MonaSolstraale: ER du stødt på noget i den retning?
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Samme grund - flere generationer Empty Sv: Samme grund - flere generationer

Indlæg af VinceDjansen Søn 16 Okt 2022 - 12:56

Denne måde at spille på KAN naturligvis afvikles på to forskellige måder: hhv med grunden som fokus - og alternativt med familien som "pejlemærke" og den røde tråd - som eksempelvis din fine fortælling med den kongelige legacy Simsister.

Som jeg har nævnt et andet sted på dette forum, er jeg i øjeblikket på genvisit i mange af mine gamle spil - blandt andet for at gøre mig nogle tanker omkring, hvordan disse gamle spil/grunde KUNNE have set ud med de pakker, som er blevet introduceret sidenhen.

Mine gæve sømænd havde jo nogle fornøjelige stunder i Skippergade i en historie for snart længe siden - et gademiljø lidt i stil med Huset på Christianshavn.
Da jeg gen-besøgte Skippergade, kom jeg til at tænke på, at det gamle hus, hvor denne TV serie udspillede sig, jo forlængst er revet ned og erstattet af noget mere tidssvarende.
Ja, det er vist endda flere år siden, at Christianshavner-huset og Rottehullet blev jævnet med jorden - sikkert til Mejers store forbitrelse.

Men på samme måde MÅ mine gamle bygninger i Skippergade fra sidst i tresserne jo være blevet udskiftet efterfølgende - og formentlig blevet erstattet af boligblokke i nyere stil. (Ja, måske ligefrem være opdateret et par gange frem mod 2022)
Men med mine tanker i denne tråd KUNNE man jo godt forestille sig, at de to små veje på grunden stadig ville være der - og på samme beliggenhed som tidligere, mens resten af området sikkert ville være ganske anderledes her i det nye årtusinde.
Måske boede en æld-gammel version af en af sømændene stadig i en ældrebolig i stueplan et sted i kvarteret?!

Det KUNNE da faktisk være meget skægt at gen-bygge Skippergade anno 2022 - og måske på samme måde flytte tiden et par hundrede år i den anden retning mod det sekstende eller attende århundrede.
Det må jeg lige overveje. (Det KAN også skyldes, at jeg er ved at løbe tør for ideer til nye spil-typer i Sims?! Rolling Eyes )

Min tanke er som tidligere nævnt også, at der MÅ være andre, som har gjort sig de samme tanker med spillet - at der et sted i en fortælling på nettet eller diverse forums allerede FINDES en grund/shell-challenge, som har dannet basis for udviklingen i byggestil gennem flere generationer eller tidsperioder.
Så lad mig gerne høre, om I har kendskab til noget i den stil.
VinceDjansen
VinceDjansen
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 6 år
Du har været medlem af forummet i 6 år

Antal indlæg : 3057
Join date : 22/08/18
Age : 63
Geografisk sted : Jammerbugt, Nordjylland

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum