Historien om mit self....sim-self!

Men en god information for os, som følger med på sidelinjen, at reglerne kan omstødes med ca 5 underskrifter.
Kan man bruge bits and pieces til noget?

Du kan bruge bits og pieces til fabrikations maskinen. Hvis du så er så heldig at finde farve kan du fremstille feks møbler i flere farver. Farve kan også købes.

Du kan også bruge en af dem (husker ikke lige hvilken) som brændstof til vandpumpe og elgenerator.

Efter frokosten i kantinen på mit arbejde tager jeg elevatoren op til kontorafsnittet for at få min chef i tale....nu skal det være.
For pokker hvor har jeg ondt i ryggen af de skide stilletter og jeg er lige ved at bumpe ind i min chef da jeg kommer ud af elevatoren.
Jeg gir besked til ham om at jeg har noget at drøfte med ham, så jeg går ind på hans kontor. Han vil komme om lidt siger ham!


Jeg sætter mig ind på kontoret og venter, mens jeg mentalt forbereder mig på en ikke særlig behagelig samtale. Jeg hader at give chefer "tørt på". Det er sjældent noget man blir populær af, er min erfaring, men nogen skal jo fortælle dem hvad der foregår i deres firma..ellers sker der jo aldrig nogen forbedring eller lign.
Hvor pokker blir han forøvrigt af...???


Efter at ha glanet i 10 min. kommer han endelig ind af døren, og jeg siger syrligt; Er det meningen at man skal sidde her og glane SÅ længe....min arbejdsdag er ikke færdig endnu!!!


Da han har sat sig bag skrivebordet, går jeg lige til sagen; jeg vil gerne klage over vores arbejdstøj....især fodtøjet..for de her stiletter kan umuligt være jeres mening, at vi skal trave byen tyndt i. Men i har måske en god invalideforsikring???


Jeg rejser mig for at vise ham. hvad jeg taler om. Hmm siger han; De er da ellers meget pæne..de klær dig. siger han med et ironisk glimt i øjet, men så får han øje på mit ansigtsudtryk og sadler om. Jeg tror der må være sket en fejl..


Jeg går tilbage til min plads mens jeg forsikre ham om at det må han have ret i. Det er vores sekretærer som plejer at få sådan nogle! Er det bedre siger jeg spydigt...skal de så gå og få ondt i ryggen istedet...


Han forklarer mig at sekretærene selv ha valgt, så det skal jeg ikke bryde mit hoved med. Han mener bestemt, at jeg kan få byttet de stilletter jeg har, til noget mere praktisk..han skal nok skrive en rekvisition..


Men så let skal han godt nok ikke slippe, så jeg fortæller ham at arbejdstøjet bestemt ikke er tilstrækkeligt i vores branche. Vi bør også ha et sæt beskyttelses tøj til når vi engang i mellem skal rode i skrald af en eller anden årsag...og før han kommer for godt i gang, så har jeg indgivet en skriftlig klage til hans chef samt til vores tillidsmand....


Og forøvrigt så har arbejdstilsynet også fået en skriftlig klage, så hvis jeg var dig ville jeg forgribe begivenhedernes gang og få det bragt i orden hurtigst muligt, siger jeg tørt, mens jeg rejser mig for at gå..


Jeg er sg ligeglad med om de vælger at fyre mig..jeg håber bare, at det har gjort nok indtryk til at de får ændret den beklædnings-proceduren. sekretære i stiletter...hva faen er det for et mandschauvinistisk firma.....


Hjemme igen får jeg sparket skoene af i en fart og tager mit behagelige nattøj på. Jeg har virkelig brug for at tænke på noget andet...men tankerne vil ikke helt blive ved spillet, så jeg opgiver igen..


I stedet skriver jeg mine tanker ned, så jeg kan få ro for min harme..og en bid brød hjælper også...en god nats søvn er jo svær at undvære...

Uha da. Der er vist temperament på. Nå man skal nu heller ikke finde sig i alting. Så må vi jo se om du får nogle ordentlige sutter.

Næste morgen vågner jeg ved at det ringer på døren...og det er tidligt....hvem kan det dog være....


Da jeg svinger benene ud over kanten kan jeg mærke at jeg er tung i røven og øm i benene. Det blir vist arbejde hjemmefra idag, tænker jeg mens jeg går til døren, hvis jeg altså stadig har et arbejde.....hmm


Udenfor kan jeg kun få øje på en kæmpe kasse..men så siger en stemme pludselig at jeg skal skrive under på modtagelsen af kassen. Øhh.. jeg beder ham stille den ved siden af dørpartiet..så jeg kan komme til at underskrive.
Den er fra arbejdet...jamen så er jeg i det mindste ikke fyret tænker jeg, men det der kan sg da ikke være nye sko..jeg morer mig ved tanken om et par enormt store vandresko i kæmpestørrelse.
Da jeg pakker kassen lidt op for at finde ud af hvad den rummer..falder der en tyk manual ud, en blød plastikindbunden pakke og en flad kasse. Hmm. Jeg tager det med ind og lukker døren.
Jeg må hellere lige tjekke min mail og se om arbejdet har sendt mig nogle instrukser...


Det har de og her står at pakken indeholder en robot + samlemanual, en beskyttelsesdragt, og et digetalt tegnebræt...javel så.
Jeg pakke det digetale tegnebræt ud...så den skal jeg altså bruge til byplanlægning...


Beskyttelsdragten ser yderst anvendelig ud, og jeg er godt tilfreds, men da jeg får kikket lidt på manualen og ellers taget resten af den store kasse i øjesyn, blir jeg betænkelig.
Hvordan hulen skal jeg få plads til så stor en robot i mit lille hjem??? Jeg blir vist nødt til at udvide det. Jeg er kun glad for at jeg faktisk har råd til det..


Jeg går igang med at lege med tegnebrættet...det er ikke ret svært.. men maven er begyndt at knurre. jeg har helt glemt at spise morgenmad..men idag er det nok lige lovligt udfordrende...


Mens jeg spiser tænker jeg tingene igennem. Jeg beslutter mig for at få samlet robotten men først skal mit hus lige forlænges med 2 tern..så der er plads.
Efter lang tid har jeg endelig samlet skidtet og den fylder rigtignok en hel del, men hvordan mon man betjener den. Jeg studere indgående den digitale plade....hmm.


Nå...men hvor svært kan det være. Jeg tilføjer de skrammeldele jeg har fra sidst jeg skraldede og går igang med at trykke hist og her... men pludselig stikker robotarmen ud over kanten....uhhh


Det kan da vist ikke være helt rigtigt det her. Jeg undersøger den forsigtigt...den virker livløs....underligt...


Men uden forvarsel kommer der liv i den igen og jeg blir trukket med.....det går lynhurtigt...


Helt omtumlet er jeg havnet i bassinet fuld af kemikalier...og mens jeg holder vejret, forsøger jeg af finde en vej ud ...men får fat i robotarmen...


Heldigvis trækker den mig op over overfladen og jeg begynder at kæmpe med det uhyrlige monster....


Jeg skal vise dig hvem der bestemmer.....siger jeg højt mens jeg prøver at holde armen nede...


Men pludselig har jeg ikke overtaget mere og blir slynget ud af maskinen igen.....det var satans..


Gad vide om den robot har indopereret intelligens?? Jeg forsøger mig igen....ikke gi op..jeg skal ha lavet den der biologiske reservedel...så ikke gi op.


Da jeg er næsten overbevist om det vil lykkedes.....går det galt og robotten oversprøjter mig med maling....ja det føles næsten som om den håner mig....


Nu ligner jeg en som har været med til at fejre indernes farvefest....altså...ikke gi op...jeg får en ide om hvad jeg måske gør galt..i slutningen af processen så jeg ændre lidt på programmeringen til sidst


endelig lykkedes det og jeg får fremstillet den famøse reservedel. Jeg er ikke så lidt stolt, mens tanker stadig kredser omkring robottens evt. intelligens...hmm forhåbentlig har den ikke for meget...


Og det var så den arbejdsdag...

Ja den kan være udfordrende den maskine.

Jamen du godeste dog, sikke et monster!

Ha ha - virkelig munter beskrivelse af et kvindeligt stilet-mareridt og brugen af den nye maskine.
Det er da godt nok et ikke helt ufarligt bekendtskab, som er flyttet ind.
Herlig billedserie - specielt billedet med håndfladerne på glasset.

Da du skrev robot, troede jeg faktisk, at det var robotten fra universitetspakken, som du ville tage i brug - og ikke fremstillingsmaskinen (eller hvad den nu hedder) fra den nye pakke.
Men det er jo også fint, at det blev den maskine, for så får vi også den at se i dit spil.