Robinson Crusoe på simsk.

Det hele startede som et ferie eventyr. Robinson havde vundet en billet til et krydstogt til Caribien. Han pakkede de ting, han mente han kunne få brug for og begav sig afsted, fuld af forventningens glæde. Da skibet endelig nærmede sig Caribien, blev det et voldsomt vejr: en blanding mellem skybrud, orkan og et voldsomt vulkanudbrud inde fra en ø i nærheden. Ombord var alt kaos, og mens orkanen slyngede skibet op på land, omkom alle dem, der havde nået redningsbådene på grund af vulkanens glødende kæmpesten, der blev slynget med voldsom kraft ned over havets oprørte bølger. Den eneste overlevende - og stærkt medtagne - var Robinson, som af en eller anden grund ikke nåede ned i bådene, fordi han fór rundt for at samle så mange af sine ting sammen, han kunne få fat i. Til gengæld blev han så slynget op på land sammen med skibet og lå længe bevidstløs i sandet.


Endelig vågnede han op og så sig forvirret omkring: Hvor var han dog henne? Og hvor var alle andre henne?


Da han så det ødelagte skib, blev han klar over, hvad der var sket. Varmen var ulidelig, så han fandt sin gamle kniv blandt de smadrede kasser og gik i gang med at lave sig et foreløbigt læ i nærheden af skibet. Han kunne bruge masterne og et af sejlene, som så ret hæderligt ud.



Hen mod aften lagde han sig udmattet til at sove under sejlet.


Han vågnede ret omtumlet med en voldsom hovedpine næste morgen og var ikke klar over, hvor længe han havde sovet. Maven rumlede, så han var nødt til at gå på udkig efter noget spiseligt. På stranden var der kun krabber, og de bed fra sig, så det opgav han hurtigt.


Han fortsatte sin søgen og fandt både en ananas plante og nogen buske med lækre rødder, som også kunne høstes og spises. Men temmelig urolig, for vulkanen rumlede omkap med hans mave. Og han fandt også et godt sted han kunne bygge sig en hytte.


Derefter gik der mange dage med ture ned til skibsvraget for at hente materialer og værktøj. Kasserne blev skilt ad, og master og sejl benyttet til fulde. Det var faktisk ikke så ringe en hytte der voksede frem ved foden af vulkanen. Blot savnede han rigtig meget noget selskab, så han gik ned til et vandfald i nærheden og fandt en lille glad frø. Det var da bedre end ingenting. Det lykkedes ham også at finde kaptajnens seng i nogenlunde stand. Den skilte han ad og samlede igen oppe i hytten.




Stadig ikke rigtig kommet til hægterne, fik han også skilt og samlet en høvlebænk, og gik i gang med at fremstille først en plantekasse, så han kunne plante og fremavle de nødder og frugter, han havde fundet.



Han fik også lavet sig en fiskestang, og gik ned til havet fuld af forhåbning. Det skulle nok lykkes at fange nogen fisk, så han kunne få sig et bedre måltid, for kosten var jo ved at blive temmelig ensformig: Rødder, rodknolde, kokosnødder og ananas. Det skulle blive dejligt med noget fisk.

Åhh ja et af ynglingstemaerne i sims...at være skibruden..og jeg kan godt huske Bogen, og de forskellige robinson Crusoe film, så det blir sjovt med din udlægning...

Ja, det er rigtig sjovt. Robinson er snart rigtig god til at fange fisk og fanger mange fine og specielle arter, som for de flestes vedkommende bliver til mad over bålet.


På en af turene til skibsvraget finder han også en gammel bog, der beskriver, hvordan man kan lave spændende afkog af urter og hvordan man identificerer dem. Den har han stor glæde af. Og den bliver grundigt studeret i de lange, mørke aftentimer.


Èn gang om dagen besøger han den gamle hule i nærheden for først at ridse sit navn på en væg derinde, som så mange andre har gjort før ham, og dernæst for at sætte en streg - hver dag - så han kan følge med i tidens gang. Dagene kommer og går i et sammensurium, så det er en god måde at holde rede på, hvilken måned og ugedag det er.


Men så en dag sniger skæbnen sig ind på ham. Han lister lidt længere ind i hulen end han har været før og kommer til bredden af en lille sø. Den ser underlig dyb ud, og der nede fra dybet lyder en hvinende sirenesang, som fylder ham med kuldegysninger og genlyder i hans ører, mens han bliver trukket ned under vandet og.....  Det er med nød og næppe han kommer op igen og ud af hulen den dag.


Men hvad var det dog der skete? Han står længe og tænker over sit møde med det besynderlige væsen i søen.


Jo mere han tænker, jo mindre forstår han. Ja, han bliver faktisk temmelig skør.


Han begynder at drømme i vågen tilstand og ser en lyserød ånd komme imod ham, som er ude på elskov, og han kan ikke modstå at kysse hende, og bagefter trækker hun ham ind i sengen. Sikken omgang juhue de får. Han jubler og stønner og vrider sig af fryd. Det er en underlig men alligevel lystig nat, som nok udspringer af hans totale ensomhed og mangel på andet menneskeligt selskab.


Næste morgen vågner han og ser sig selv i spejlet og indser, at det hele var en fortryllelse og en drøm. Han føler sig drænet og endnu mere ensom end før.


Da vulkanen nogen få timer senere går i udbrud og der lander en stor klump lavasten lige foran hans dør til hytten, bliver han meget forskrækket, men det gør også, at han vågner HELT op af sin døs. Nu må han gøre noget, men hvad?


Han går ned på stranden og råber af sine lungers fulde kraft: Så hjælp mig dog kære Vorherre. Jeg er jo ved at blive skør.


Og Vorherre sender en af sine mest betroede engle, som drikker kavasaft med Robinson og beroliger ham med, at det jo nok skal gå altsammen. Det giver ham i det mindste en roligere nats søvn.

Ok. Det var en ny version.
Spændende hvad du har fundet på fremover.

og så fik du igen brug for din engel...den har da også en finger med i spillet alle vegne...haha...

Når jeg er færdig med Charmey tror jeg også jeg vil lave MIN version af Robinson...sådan lidt frit fra leveren..og ingen rammer...det kunne være fornøjeligt...

Ja, han trængte jo ligesom til at komme lidt "ned på jorden" FNIS! Og kavasaften beroliger jo, så den kan sagtens bruges, hvis man lider af panikanfald og andet negativt psykisk. Den er også god at bruge den dag, Robinson har siddet og overvejet, om man kunne bygge en tømmerflåde og prøve at slippe langt ud på havet og måske møde et skib, der kunne samle ham op? Han tager sig en svømmetur og ombestemmer sig, da han møder en kæmpe haj, som også kommer lidt for tæt på - UHADADA,


Nej, så han haster ind på land og finder sin fiskestang frem. Det beroliger også, og sommetider haler han andet end fisk op af vandet. Det er lidt ligesom at spille i lotteriet: Hvad er der mon i kisten denne gang?



Hver dag besøges hulen, og der finder han også mange ting, når han kigger sig lidt omkring efter han har sat sin streg på væggen med et stykke kridt. Så er det ud i solen igen.


Robinson undrer sig også over, om der mon ikke findes andre menneskelige væsener i nærheden. En dag lander en af de store lavasten så tæt på hans hytte, at den er lige ved at sætte ild til. Så får han gang i at hente vand og slukke ildstenen, og bagefter er det så godt med noget kavadrik.


Nysgerigheden driver ham op og tæt på vulkanen, der som sædvanlig syder og bobler. Den er aldrig helt i ro. Men ind imellem alle dens lyde, synes han, at han hører stemmer. Hvor kan de stamme fra - hvad er der på den anden side af vulkanen?


Han laver det flotteste kunstværk for at formilde eventuelle lavaånder, og så begiver han sig ud på eventyr - forbi vulkanen.


Først kommer han til en lille skov, hvor der er mange vilde planter, som han høster af og prøver at identificere. Han samler en lerklump op fra skovbunden og former den lille kanin, han ser i nærheden. før han fortsætter. Nu høres stemmerne endnu tydeligere. Er de bare i hans hovede, eller......


Skoven bliver til den rene jungle, og ved en mystisk stenbue, der er helt overgroet med lianer, ligger der en machete, som Robinson griber. Nu kan han hugge sig igennem og se, hvad der er på den anden side.


Men idet han får ryddet stenbuen, sender vulkanen en sand byge af store ildglødende sten og nærmest en regn af ild, sod og aske gennem luften. Robinson står heldigvis i ly af stenbuen. Vulkanen stilner lidt af, og stemmerne forstummer. Han går fremad, og sikke et syn der møder ham.

- og god brug af spillets andre verdener - smart fundet på.
Jeg mindes også en Robinson-fortolkning med Tom Hanks i hovedrollen i en alt for lang film om at være strandet på en øde ø - Cast Away.

Cast Away Det var vist det den hed den verden Bette og Meresimp lavede i Sims3. Den var virkelig sjov at spille i.
Jeg må sige han rigtig kommer på eventyr din Robinson.... juhuu med spøgelser, engle, glødende lavasten, en haj og skov og jungle  

Hjertet synker ved det syn, der møder ham: brændte kroppe, og de er da vist døde. Lugten af svovl og lavasten blander sig med stanken af brændt kød. Men der er en enkelt person, der ser ud til at være knap så hårdt medtaget. Robinson kigger og kigger for at se, om han kan få øje på bare et lille livstegn.


Og pludselig vågner den unge dreng alligevel op. Det er tydeligt, at han ikke kan huske noget, og hans sprog er bestemt ikke noget, Robinson kan få en mening ud af.


Men kolossalt oplivet af, at han ser ud til at have overlevet, trækker Robinson den store dreng op i armene, og de giver hinanden et knus. Med lyde og fagter - sådan en slags tegnsprog forstår Robinson at de andre i gruppen er drengens brødre. Han får hurtigt overtalt ham til at de skal grave ligene ned, bede en lille bøn og skynde sig tilbage til hytten på den anden side af vulkanen.


Men ikke nok med, at den store dreng ikke har en trevl på kroppen. Han opfører sig også rimelig primitivt, synes Robinson. Han giver ham noget at drikke og spise og efterlader ham i hytten, mens han sin sædvane tro, tjekker og skriver med kridt i hulen for at ajourføre. Så går det op for ham, at det er fredag d. 5. juli. Og da drengen ikke kan huske andet end at han har mistet sine brødre, heller ikke sit navn, giver Robinson ham navnet Fredag.


Da Robinson kommer tilbage ser han til sin store fornøjelse, at Fredag gør sig nyttig i den lille urtehave. Det er noget der varmer hans hjerte, og han kommer helt til at holde af ham.


Så han tager ham med ind i hytten og forklarer ham, at han må have noget tøj på. Han kan jo ikke gå rundt og ligne dyrene. Henne på det lille køkkenbord ligger Robinsons eneste håndklæder. Dem får han viklet sammen til et lændeklæde, som Fredag får på. Fredag synes, det er meget sjovt, men hvad skal de nu tørre sig med?



Ja, ser du får Robinson forklaret ham. Selv om her ikke er nogen andre mennesker i nærheden, må du jo være dækket en smule til, når du skal med mig rundt omkring.


Det bliver sent, da de endelig kan gå til ro, og Fredag lægger sig på gulvet ved siden af Robinsons seng.


Men ved 3 tiden om natten bliver de vækket af, at vulkanen IGEN går i udbrud. Der sker ikke rigtig noget, men efter den skrækkelige tur, han har haft, er Fredag meget nervøs, så Robinson må mande sig op og trøste ham, før de begge kan falde i søvn igen.

Sker ikke noget!? For mig ser det ud som der lander en lavasten midt i soveværelset
Rigtig gode billeder

Hvordan har du fået de lig anbragt. Photoshop eller hvad?
Du har virkelig fået gjort noget ud af billederne. Godt gået.
Historien er også spændende fortalt.

Sikke en dramatik du ligger for dagen og jeg gad godt vide hvorfra du har fået de lemlæstede og forkullede simmere...høhø. Rigtigt gode billeder...

Mona: Det er reflekser i spejlet. Sighubert og Bodil: ja, jeg har et godt billedprogram. Og tak.

Nu kommer en lærerig tid for Fredag og en rolle for Robinson som pædagog, hvor Robinson prøver at lære Fedag simsk, så de kan kommunikere bedre. Blandt andet er det en rigtig god taktik at fortælle spændende historier ved bålet om aftenen inden de begge skal i seng. Og den om frøen der bliver til en prins, når nogen kysser den, er altid et hit.


Robinson synes dog, at det er synd og skam, at en så - trods alt - intelligent dreng skal ligge på gulvet, så han bygger en seng til ham af forhåndenværende ting.


Sengen bliver færdig. For ikke at anstøde forskellige dyre-bevarelses-eksperter fortæller vi ikke, hvad sengetæppet er lavet af!


Og så skal Fredag også ellers læres op i alt, hvad Robinson kan hjælpe ham med. Det er både fornøjeligt og en god måde at få et godt forhold til sådan en teenager på.


Næste aften, da Robinson kommer hjem fra jagt, ser han en lille kanin foran hytten. Hvor kommer den nu fra? Den skal i hvert fald ikke indenfor, og den må altså selv sørge for føden. Han er ikke indstillet på kæledyrshold. Fredag kommer ud og forklarer ham, at det lille kræ fulgte efter ham hele vejen og ikke var til at slippe af med.



Så går turen ned til et godt fiskested med den nye fine fiskestang, Robinson har lavet til Fredag. Og som det så ofte går, har lærlingen snart overhalet læremesteren i antal af fisk og især af spændende arter. Robinson lader dog som ingenting, men inderst inde bander han en lille ed.  


Solen er gået ned, inden de bliver trætte af fiskeriet, og så opdager Robinson, at Fredag da vist har en helt speciel evne hvad angår dyr. Selv i mørkningen flokkes sommerfuglene omkring ham og de følger med helt ind i hytten, da de kommer hjem.


På udflugter på den anden side af vulkanen opdager Robinson et lille dyr i det høje græs. Det viser sig til hans store overraskelse at være en mini gris, som Fredag får lokket frem, så de kan kigge på den.



Fredag vil frygtelig gerne have den lille gris med hjem som kæledyr, men Robinson bliver nærmest vred og siger fra: Ikke tale om, vi har bestemt ikke tid til den slags, tordner han.


Henne i den lille skov er de en anden dag løbet på en hungepard og hendes unge. Også her er Fredag langt fremme foran Robinson og snakker med gepardmoderen for at berolige hende, mens Robinson ikke kan nære sig og samler den lille op, for den er da så kær. Men nu er det Fredag der skælder på Robinson: Det må du aldrig gøre, siger han, mens han gumler på en rod, han har taget med hjemmefra. Man skal aldrig røre ved dyreunger i naturen. så bliver de nemlig forladt af deres mor, der ikke vil kendes ved dem på grund af lugten. Robinson sætter forsigtigt ungen ned igen, helt flov over sin fejltagelse.



Hjemme ved aftensmaden snakker de to meget om, hvad fremtiden skal bringe dem. Fredag synes alligevel, at Robinson skal prøve at bygge en minibåd, måske en kano, som er lidt mere solid end en tømmerflåde, så de kan komme væk fra øen og den ildspyende vulkan.

Sikke flid du ligger for dagen...og det har sikkert været sjovt at lave de dyr... Meget vellykket i al fald!!

Jotak, men alt er ikke lutter idyl for de to. Robinson har også snart lært Fredag at skrive, og det hjælper ham tit, når de negative følelser skal bearbejdes. Og der kan også være noget at skrive om hans håb for fremtiden. Det bliver ofte sent, før han er færdig med skriveriet, men så er der jo også fred og ro.


Næste morgen vågner Robinson og går udenfor. Der får han øje på den lille kanin. Det ser ud til, at den har det fint og bare stadig venter på at blive klappet af Fredag.


Fredag bliver rigtig gode venner med en delfin og betror sig til den om hans store skræk for vulkanen. Det er en hyggelig stund, og han får sig en dejlig ven. Men så pludselig dukker der en grim haj op. Det er med nød og næppe, han når i land og haster op til hytten. Det er vel nok barsk: vulkan der er i udbrud næsten hele tiden og hajer i havet.



Men da han nærmer sig hytten, kan han se, at Robinson ikke er hjemme, og så går han helt i sort. Han går med slæbende skridt hen til hytten, så tænker han, at det nok kan hjælpe at skrive, men de sorte tanker tager over, og han sidder bare og stirrer på bogens sider, mens tårerne løber ned ad hans kinder. Og midt i al elendigheden går vulkanen så i udbrud IGEN!



Endelig dukker Robinson op. Han har været nede på stranden og starte byggeriet af kanoen, som de havde snakket om. Han kan godt se, den er helt gal med Fredag, så han sender en stille bøn til Vorherre om at sende sin engel endnu en gang.



Den kære og betroede engel kommer i hast og møder Fredag uden for hytten: Du er vist besat af meget mørke tanker, siger Aziraphale. Han gør en velsignende bevægelse med armene, og de mørke tanker forlader Fredag.


Snart er den fine kano færdig. Robinson ser stolt på sit bygningsværk. Nu skal den bare ud i vandet og stå sin prøve. Han kan næsten ikke vente.


Men nede på stranden bliver der en vældig diskussion. Fredag vil først se, hvordan det går. Før tør han ikke at følge med. Så mens Robinson stævner ud mod det åbne hav i sin nybyggede kano, bliver Fredag på stranden og bygger sandfigurer.



Desværre går det ikke værre eller bedre, end at Robinson snart sejler kanoen på grund ude på det store koralrev Jaja, fordi man har sejlet en tur som turist i en cruiser, kan man nok ikke regne med at være specielt sejlkyndig. Han er godt nok lidt slukøret.

Du godeste sikke en krise for fredag, men måske det også var fredag den 13.

Fantastisk kreativ historie Simsister - sikke en fortælling - og med overraskende indhold som forkullede og halshuggede lig, geparder, senge af træ, smågrise og engle i tilgift til alt det andet indhold fra den nye pakke.
Jo jo, ø-livet er ikke kedeligt, når først man bruger sin fortæller-fantasi optimalt.

Supergodt fortalt - og venter jeg også spændt på fortsættelsen og andre overraskende inputs.

Ha ha Anbodil: fredag den 13. - godt tænkt

Nøjjjj, nu er det vist min tur til at rødme. Ja Bodil, det var helt sikkert fredag d, 13.

NEJ og atter nej, siger Robinson, da han har tjekket datoen på hulevæggen, så bliver det da heller ikke værre: Fredag den 13 - - så kan man jo lige så godt lægge sig til at dø!




Og da Fredag kommer hjem den dag, stemmer han i: Hvor længe har vi snart fjollet rundt her og ventet på en mulighed for at blive reddet? Han skriger op mod himlen, og da Robinson lidt senere viser sig udenfor hytten, klager han sin nød, kun for at Robinson gør det samme. Det er den rene ynk.



Robinson beder Fredag om at tage sig en joggetur for at klare hovedet. Imens går han ind i hytten og studerer den globus, han har fundet på skibsvraget og da han sammenligner med en bog, finder han ud af, at de slet ikke er på Caribien men derimod på en lille gudsforladt ø ved navn Aguas Buenas. Der er ikke store chancer for at nogen skibe kommer forbi.


Og så alligevel - en måneds tid senere dukker der et stort krydstogtskib op ud for øens kyst. Kaptajnen mener, han har navigeret rigtigt men øen ligner ikke noget han kan se på sine kort, og han er også meget ung og nyuddannet.


Kaptajnen og de mest betroede besætningsmedlemmer går i land, men de går hurtigt tilbage til skibet og de velhavende turister for at forklare dem, at der ikke er andet at opleve end den der buldrende vulkan, og det er ikke sikkert at nærme sig den. Derudover ser øen ubeboet ud.


Ingen af dem har lagt mærke til Fredag, der tilfældigt kommer forbi på sin daglige joggetur, men Fedag skynder sig hjem til Robinson og fortæller ham, at der ligger et stort skib nede ved stranden. De må skynde sig derned. Tak Fredag, ja vi skynder os, så det ikke når at sejle væk igen.



Og heldigvis når de det, og får en aftale med kaptajnen om at komme med væk fra øen, selv om de ikke rigtig har nogen penge at betale med.


Så bliver der krammet igen, og mens Fredag iler hjem med et særdeles lettet hjerte for at pakke så mange af deres ting,  som han kan slæbe, så bryder kaptajnen ud i jubel ved Robinsons historie om hans mange måneder på øen. for nu kan både kaptajnen og han vende hjem som helte.



Og her slutter min "Robinsonade" med et dejligt billede af de to, der går ombord for at - forhåbentlig - komme sikkert frem til Robinsons hjem.

sikke en herlig historie Simsister...og sikke da en fantastisk luksus cruse du har fundet...kan man få navnet på ophavsmanden??

Tak for underholdning...

Sikke en historie
Det er sjovt at se som du har brugt flere områder af Simmernes verden til at underbygge din historie.
Jeg undre mig over den sorte sky der hviler over Fredags hoved, da englen kommer på besøg. Jeg kan kun huske at jeg har set det i sims Medieval.
Tak for historien

Jamen er det ikke sådan, at der sker noget nyt næsten hver gang, man spiller? Og med en ny pakke som den her, er der så rigeligt at opdage. Jeg har ikke - og vil ikke - forklare nogen af tingene nærmere, for jeg synes, at I der spiller selv skal have chancen for at opdage det. På det engelske forum er der en del, der kalder Tropelivs pakken for "tyndbenet". Jeg tror simpelthen ikke, de på nuværende tidlige tidspunkt kan have oplevet det hele. Og så har jeg ikke en gang spillet med havfruerne endnu.

EPILOG
Og livet går videre må man sige. Jeg havde så småt besluttet mig for at fortsætte min kongelige legacy, efter udført Robinson historie. så skulle han lige giftes med sin udkårne, der er Teulia, som jo var en af øens elementærånder, og som han forelskede sig i. så efter genoplivning hos min trofaste Aziraphale, lod jeg dem gifte sig. Vi havde endda dobbelt bryllup, for Fredag var blevet ung voksen og havde også udset sig en livsledsager.



Teulia er spændende at spille med, fordi hun kan hidkalde lavabomber-


Hun er også rigtig glad for dyr, så de har adopteret den lille gris.


Syntes også lige, de skulle have en baby sammen, bare for at se resultatet, I ved.... så kom der sg tre! Og vi har hænderne fulde.





Så nu varer det nok et par dage, inden jeg kan genoptage min legacy.    

Tre børn!
Hyggeligt at du fortsætter din Robinson

Eii hvor sjovt. Så ånderne kan manifestere sig...hmmmmm tror du har ret i at den pakke rummer mere end lige øjet kan se...og vil man opleve det må man spille sig til det. Hvilket kan gi så rigeligt med overraskelser. 3 tumlinge er godt nok en mundfuld...

Hvad kan man bruge lavabomper til???