Det skønne øliv.

Tjaaaa...hva er det man siger; og så fik de hinanden i enden...og når enden er god er alting godt...høm høm

Hos Janni og Uku går livet sin normale gang. Uku går næsten fanatisk op i sit miljøarbejde. Han arbejder om dagen i miljøorganisionen og ryder op på området hvor de bor i hans fritid.





Han prøver også at få Janni til at deltage i hans kamp. Janni er da heller ikke  afvisende, men hun vil altså først afslutte sin uddannelse som dykker. Når det sker er hun villige til at kaste sig over miljøproblemerne.





Det svar er Uku fuldt tilfreds med. Modsat de problemer Janni's bror Alf og Sussi havde, er der ikke mangel på kærlighed her i huset.





I huset har de skiftet det gamle komfur, der jo alligevel ikke virkede, ud med en gril. Da de får lavet en ekstra god emhætte, der sørger for god udluftning, kan den fint bruges indensdørs. De bruger den flittigt begge to. Uku er specielt glad for vegetarburgere.





Janni har fået en ny ide. Hun finder jo ved flere lejligheder forskellige ting på stranden og når hun dykker. Hun vil nu prøve at sælge nogle af disse ting.
Så hun får fat i et gammel bord og så forsøger hun med mund til mund metoden at få naboerne til at kigge forbi.





Der kommer da også nogle naboer og kigger på. Janni bruger tiden mellem kundene til at lave en sandfigur. Hun opdager hurtig at forretningen kan passe sig selv, så hun kan koncentrere sig om andre ting.





Så mens kunderne droper forbi, tager Janni sig et solbad inden hun skal på arbejde.





Senere  da Uku kommer hjem sidder de og får en sludder i den senere eftermiddag. Uku fortæller om de ting han har lavet i dag og forsøger at gøre Janni interesseret i sagen.





Da Janni er taget på arbejde forvandler Uku sig igen til havmand. Han kaster sig ud i bølgerne og man kan se at han virkelig kan trives med dette. Janni har tilsyneladende ikke fået mistanke om at han er noget andet end hun tror.





Da janni senere kommer hjem han han igen fået sin menneskelige skikkelse. Han modtager hende med stor begejstring. Janni elsker da også at blive behandlet på denne måde.





Hun trykker sig kærligt ind til ham. Uden anelse om hvad fremtiden vil bringe.





Da han er gået står hun tilbage med en selvsikker mine. Hvor er hun en heldig kvinde tænker hun.





Jeg kommer i tanke om at jeg ikke har vist huset som de har købt. Det er et af de få huse jeg selv har lavet. Det består af to hytter med en mellemgang. Den til vestre en soveafdelingen og til højre er køkken og opholdsafdeligen. Bag ved er der en lille hytte med et gammel brusebad og toilet der får vand fra regnvand og i tørre tider vand hentet fra kilden ved vandfaldet. Der er også en lille bådebro. Grunden har ingen el og vand instaleret.





Ved morgenmaden en morgen fortællet Janni at hun vist ikke kan komme videre med dykningen. Så hun er nok snart kar til at hjælpe Uku med at kæmpe for miljøet.
Uku bliver glad for den besked. Han har jo længe ville have Janni med i arbejdet.





Da Janni kommer hjem den dag finder hun Uku sovende i en af liggestolene. Hun kigger kærligt på ham. Men en ting undre hende. Hvorfor bliver han ved med at være så bleg, når han er så meget i solen om dagen
Men det er en ting hun vil prøve at opklare.

Sjov historie. Du er god til at gribe det der opstår

Fint hus du har bygget. Det ser meget etnisk ud
ps: Jeg syntes, at jeg kan genkende grunden

Ja, det er jo gevaldigt. En forretning, der kan passe sig selv, og en mand der er god til at svømme. Det skal nok blive godt. Fin historie.

I Strandbaren har Sussi kastet sig over kunsten. Hun har hele tiden været kunstinteresseret og nu vil hun så selv prøve. Hun kommer da også hurtigt efter det.





Det klarer du da ganske flot. Alf roser gerne Sussi for de billeder hun maler. Det kan da være at vi kan sælge nogle af dem til vores gæster i baren.





Ja kommer det fra Sussi. så kan vi måske også med tiden udvide lidt så der bliver mere plads og et lille galleri. Det kan Alf godt se lidt fremtid i, men som han siger nu skal vi så lige blive gældfri først.





Ellers går livet som det plejer i baren. De har fået en del stamgæster, men der kommer dog også turister.





Sussi er begyndt at hænge sine malerier op på vægen på terrassen. Det viser sig at være en god ide. Hun er begyndt at specialisere sig i landskabsmalerier og det ser ud til at tiltrække turisterne. Så hun får hurtig solgt hendes billeder.





En dag sidder Sussi og kigger på regnskaberne for baren og hendes malerier. Det går jo strygende fortæller hun Alf. Med det tempo kan vi snart betale al vores gæld ud. Så kan du jo også skippe jobbet som livredder. Så kan vi sammen nyde livet.





Da de går i seng den aften sidder de og snakker på sengekanten. Jeg har tænkt på hvad du sagde tidligere på dagen kommer det fra Alf. Når det nu går så godt og fremtiden ser lys ud, skulle vi så ikke tænke på om vi ikke skulle udvide familien.





Nå så det mener du, kommer det med et skælmsk smil fra Sussi. Jaja nu må vi jo så se.





Og ikke længe efter kan hun fortælle ham at han skal være far. Alf bliver først noget lamslået. Men da han får mælet igen får han fremstammet. Er det rigtig. Ja svarer Sussi hurtig og skynder sig at løbe ud.





Hun fik det dårlig og må ofre noget til Ulrik. Det er jo desværre en af ulemperne ved den nuværende tilstand.





Kort efter modtager Sussi besked om at Marcus er afgået ved døden. Hun sætter sig sammen med Alf og de taler om det.





Hun sidder lidt for sig selv da Alf er gået. Hun har godt nok selv forladt Marcus, men han har trods alt været en del af hendes liv.





Den dag bliver der ikke talt så meget ved spisebordet.





Men tiden går og man kan nu se at Sussi er gravid.





En dag da de er på stranden, kommer Uku forbi. De snakkker lidt og Sussi fortæller glædestrålende at der er familie forøgelse på vej.





Uku glæder sig da også på deres vegne. Det må jeg hjem og fortælle Janni. Hvem ved der kan måske komme flere små.

Hihi ja, det er jo sådan det går, og sjovt ser det ud med den påklædning.

Måske det blir et julebarn. jeg kan da se at der er pynt på broen....

Ha ha - det er jordens mest fantastiske skælmske smil der, Sighubert.
Ærgerligt med Marcus - jeg havde da set frem til lidt flere intriger.
Men sådan er livet jo så lunefuldt - og meget belejligt for den lille nye familie, ikke sandt.

Rigtigt fin strandhytte.
Der ER altså et eller andet over livet i Caribbien - eller hvor det nu skal forestille, som jeg slet ikke havde forudset.
- som om, at de flotte og meget anderledes omgivelser inspirerer til en helt ny vinkel på Sims-livet.

I det lille hus på stranden, går livet stille og roligt videre. Uku laver her mad til Janni kommer hjem.





Janni har endelig fået taget sig sammen til at spørge til Uku's hvide hud. Uku kommer med en længere forklaring om at det er noget med huden der ikke kan omdanne solens stråler til den brune farve. Det er noget han har haft hele livet. Efterhånden som han får fortællingen længe og længe ud, bliver Janni mere og mere overbevist om at han ikke fortæller hele sandheden.






Så mens han er ved at vaske op sidder hun og tænker. Det kan godt være at du ikke fortæller alt, men jeg skal nok finde ud af det.





Hun lader det dog ligge foreløbig. Hun elsker jo trods alt stadig Uku.





En morgen ikke længe efter står hun og snakker med sig selv i spejlet. Hun har jo fået et godt liv. men kan ikke få ud af hovedet hvad der er med Uku.
Jeg må finde ud af det siger hun igen og igen til sig selv.





Uku er stået tidlig op den dag. Han er gået ned til strandkanten for at fiske og tænke tingene igennem. Han er godt klar over at Janni ikke rigtig tror på hans forklaring. Men han er bange for hvordan hun vil reagere hvis han fortæller sandheden.





Senere på dagen kigger Sussi forbi. Hun er begyndt at slappe af på grund af graviditeten. Under deres venindesnak kommer Janni også ind på sin mistanke til Uku. Sussi kan godt se er der måske er noget,men det kan da ikke være så alvorligt. Han har da altid virket så flink og hjælpsom.





Og selvfølgelig kommer de også ind på Sussi's tilstand. Den lille er begyndt at sparke og Janni skal selvfølgelig mærke på maven.





På vej hjem møder Sussi en bekendt fra baren. Hun kom forbi for at kigge på en halskæde Janni havde sat til salg.





Uku sidder den aften og tænker på hvad han skal gøre. Han prøver at aflede tankerne med et spil skak. Men nej det går ikke. Nu må han træde ud af skabet.





Næste morgen får han Janni med ud at svømme. Her tager han så sin havmands figur. Han prøver at forklare hende at det er sådan at han er. Både menneske og havmand. Janni bliver selvfølgelig forskrækket og kan slet ikke fatte hvad det er han siger. Hun svømmer straks ind uden at sige noget.





Uku følger hurtig efter. Han finder hende i i huset. Han forsøger igen at forklare. Men Janni er ligesom forstenet. Hun sidder bare uden at svare.





Efter nogen tid får hun dog samlet sig så meget sammen at hun kan spørge Uku om hvordan det er muligt det han gør. Uku svarer at han ved det ikke det er bare noget der sker når han kommer i vandet. Sådan har han haft det hele livet. Han kendte ikke sine forældre og blev adopteret som lille af nogle venlige mennesker. Det var først da han voksede op at han opdagede hans særlige evne.
Janni bliver igen tavs. Uden et ord tager hun over til strandbaren for at snakke med sin bror.





Alf er dog ikke hjemme. Men Sussi er. Janni forklarer hvad Uku har fortalt. Sussi bliver lige så forskrækket som Janni. Ja men hvordan er det muligt.
Janni er hende svar skyldig. Og hvordan skal hun kommer videre med livet. Hun kan da ikke leve med en halv fisk?





Da Alf kommer hjem får han et kæmpe knus og hele historien. Lad os nu lige sætte os ned og tale om det søs. Alf tager det forbløffende roligt.





Han kigger kærligt på sin søster og siger: Nu har du jo kendt ham så længe som menneske. Tror du han bliver anderledes fordi han nu er som han er?
Jeg har hørt flere gange i baren rygter om at den slags havmennesker lever her i området. Det er nu første gang at jeg har mødt en så vidt jeg ved.
Janni stirrer vildt på ham. Jamen forstår du ikke. Jeg kan da ikke have sådan en som mand. Hvad hvis vi får børn? Bliver det så også halve fisk?
Fald nu ned søs. Tag det roligt og lad os nu se, kommer det fra Alf.
Janni rejser sig og går hurtig ud i baren.





Der blander hun sig en gin og tonic.





Hun skyller den hurtig ned.




Den har da også en beroligende virkning. Hun slapper af og står stille og rocker med på musikken mens roen langsomt breder sig i hendes krop.





Hun går ud på terrassen. Her er Sussi i gang med at male. Janni stå lidt og kigger på hende og hendes billeder.





De snakker nu stille og roligt om det skete. Ja nu må du jo tage en beslutning siger Sussi. Du må bestemme dig om du vil give ham en chance eller du vil forlade ham.
Janni giver hende ret. Ja nu må hun tage en bestemmelse.

Det er da også noget underligt noget

Spændende og se hvad hun beslutter sig til

ohhhh de store beslutninger... Ja det er ikke altid så ligetil...

- og hvilke nye evner følger der mon med at være og bo sammen med en havmand - hvad kan han, som andre simmere ikke kan?

Oh! Havfolk har ret spændene evner VinceDjansen, men det skal jeg ikke afsløre noget om

Ja, det må man sige. Her er en spoiler fra mit spil, hvor Ariel synger for Erik.

Havfruesang:

Jeg er ked af at måtte sige det Simsister, men er man ikke medlem af samme målgruppe som billedet er lagt ind i, så kan man ikke se det!

Nej, men vi skal jo lægge links, mener jeg. Og jeg ville ikke lægge det på min private side.

Janni bliver et stykke tid hos Alf og Sussi. Hun bruger tiden til at tænke og ellers finde sig selv. Det bliver også til ture rundt om i området, hvor hun træffer flere af de lokale og får en hyggelig sludder.





Ikke længe efter føder Sussi en lille pige. Hun får navnet Signe. Janni er den stolte faster og giver gerne en hånd med når den lille skal pusles.






I starten er det under opsyn fra Sussi, men hurtig får hun håndelag for det.





Hendes gamle værelse skal nu bruges til børneværelse, men Janni har ikke noget i mod at dele med Signe.





For også at få tiden til at gå, hjælper Janni også til i baren ligesom i gamle dage. Hun kender da også flere af gæsterne. Både fra baren og fra hendes lille udsalg på stranden der hjemme.






Men hun træffer selvfølgelig også ny mennesker. Der kommer jo en del som turister. Men nogle af dem er folk som har været rejst fra øerne og nu vender tilbage for at finde den ro de husker fra deres ungdom.





Der er da også sket udvikling omkring øerne bla på grund af Uku's ihærdige indsats. Der er begyndt at bliver observeret skildpadder i bugten. Gopler er der også set i større mængder. Alt sammen tegn på at forureningen er mindsket.






Janni har besluttet at nu må hun tage sig sammen og få talt med Uku. Hun tager hjem til hytten og forsøger at samle tankerne over et spil skak mens hun venter på at han kommer hjem.





Da han senere kommer hjem blier han først glædeligt overrasket over at se hende. Men han kan godt se på hende at det vist er noget alvorligt hun vil tale med ham om.





Uku, starter Janni med at sige, Du har virkelig skuffet mig. Du har hele tiden mens vi har været sammen holdt mig for nar. Du har haft masser af muligheder for at fortælle mig at du ikke er som andre.





Og hun bliver ved i samme dur. Du havde da ike tænkt dig at blive ved at holde det hemmeligt eller hvad? Uku bider tænderne sammen for lige at styre hans temperament. At det er svært kan man se på ham.




Men det lykkes for ham. Han forbliver rolig. Jamen men Janni vi elsker jo hinanden. Det bør da ikke ødelægges på grund af at vi er lidt forskellige?





Lidt forskellige!!! Havde du virkelig tænkt dig at jeg skulle være mor til en halv fisk!!. Nej der er kun en udvej.
Uku bliver lidt lang i ansigtet da han har en anelse om hvad der nu kommer.





Som sagt er der kun en måde vi kan komme videre begge to, kommer det fra Janni. Du bliver nød til at pakke dine ting og rejse. Vi kan ikke forblive sammen.
Der lyder et gisp fra Uku. Han var ikke forberedt på at det skulle ende på den måde. Han stivner og drejer rundt på hælen.





Skynder sig ned til havet og kaster sig i vandet og svømmer ud i natten. Væk fra det hele.





Janni sidder tilbage. Hun er ked af det skete, men hun er dog af den overbevisning at det var det eneste der var at gøre.





Det næste stykke tid går så med at vende tilbage til et normalt liv. Hun nyder det dyreliv der er kommet i bugten. Intet er så dejlig som at svømme rundt med skildpadderne.





Hun har også overtaget en del af Uku's arbejde med at holde området fri for forurening og at kæmpe for naturen.





Janni har dog besluttet at nu vil hun dog leve i det tyvende århundrede. Så hun har investeret i en generator så hun kan få strøm. Samtidig har hun fået boret en brønd så nu har hun både el og vand.
Det havde hun ikke mulighed for mens hun boede sammen med Uku. Det ville han ikke have.
Hun gør dog også hvad hun kan for at hjælpe naturen og bruger kun strømmen når det er nødvendig.





Men det hjælper nu også til at hun kan sende sine rapporter hurtigere, i stedet for at hun som tidligere skulle over til hendes bror, for at bruge hans computer.





Endnu et tegn på at det går godt for naturen er at skildpadderne er begyndt at lægge æg på stranden. Da tiden for at de små skildpadder så kommer ud af æggene, bliver der sat afspærringer op, så folk ikke forstyrer mere end højest nødvendig.





Hos Alf og Sussi går tiden også. Signe er vokset og er blevet en lille vildbasse. Hun snakker gerne og er meget nysgerrig.





Der resulterer da også i at hun ofte må have en reprimande. Så står hun der med sit uskyldige blik og lover ikke at gøre det igen.





Men lige så snart de voksne vender ryggen til så er hun igang igen. En af de ting hun elsker er at lege i sandet. Det får hun meget tid til at gå med.

Jaja, så er der drama må man sige. Jeg elsker også når tumlingerne leger i sandet og i vandkanten.

Skønne billeder af skildpadder og gopler.. og øhh er du igang med at skitsere det stærke køn og hvor selvstændige mange af os er....

Så er det vist ved at være tid til at komme videre i ølivs historien.

Der er gået lidt tid siden bruddet med Uku. Janni går nu op i at vedligeholde det arbejde som Uku havde startet. Hun er blevet voksen , men som hun selv synes ser hun da stadig godt ud.





Joo med den krop er der da stadig en chance for at kunne score den hvide ridder på et tidspunkt.





Men dagen går med den samme trummerum, og på tros af flere førsøg synes hun at verden kun består af gifte mænd. Men hun bliver ved med at håbe.





I mellemtiden har hun fået en anden ide til hvordan ensomheden kan udfyldes i det daglige. Så hun går i gang med at søge på computeren.





Hun besøger også ofte Alf og Sussi og ikke mindst lille Signe.





Hun elsker den lille purk. Det virker også som om at det er gengældt. Det kan selvfølgelig skyldes at Janni ikke skælder så meget ud.





De sidder ofte og snakker sammen længe når Janni er på besøg. Det vil sige Signe pludre meget og Janni lader som om at hun forstår hende.






For ikke at sidde hjemme på kærlighedsdagen er Janni tager over til Strand baren og sidder og hygger sig med nogle af gæsterne.
Her møder hun Mitchell Kalani, som hun hurtig falder i snak med.





De hygger sig med nogle af de andre og forsøger at få er god aften ud af det.





Aftenen går da også på bedste beskub. Alle kommer efter hånden i en opløftet stemning sikkert godt hjulpet af et par glas eller tre.





Mitchell holder sig dog lidt tilbage med de våde varer. Men han og Janni snakker godt sammen. Han roser hende for det store arbejde hun gør for naturen omkring øerne. Han er selv læge så han har set hvad forurening kan gøre ved et område og menneskene der lever der.





Da det bliver tid at gå hjemad følges de ad indtil de skal skilles vej et vejkryds. Janni der er godt opstemt har medbragt et konfettirør som hun jublende skyder op i luften. I sin opløftede stemning kommer hun også til at sige til Mitchell om han ikke vil med hjem til hende til lidt mere fyrværkeri.





Mitchell stirre forskrækket på hende. Jamen Janni hvad er det dog du siger. Jeg håber da ikke at jeg har givet dig et forkert indtryk. Jeg vil jo bare være din ven. Jeg er lykkelig gift og holder af min kone. Så den slags bliver der ikke noget ud af.
Janni bliver hurtig pinlig ædru. Hun undskylder hurtig og skynder sig hjem. Endnu en aften der ikke slutter lykkelig, så hun går i seng.





Næste morgen sidder hun og tænker på aftenen før og hvad det skete. Hun tænker at hun jo nok ikke ser Mitchell igen. Men det var nu dejlig indtil hun forløb sig.
Samtidig sidder hun drømmende om et liv som hendes bror og ikke mindst Sussi og lille signe. kan det dog ikke bliver hendes en dag?

Hyggelige billeder og en fin historie. Ja, der er skønt på Sulani.

Spændende om det lykkes hende at finde en nye kæreste, for ledige partnere m/k ser efterhånden ud til at være en udfordring i Sims4

Det er jeg også spændt på, for man er næsten nødt til at tilføje de ledige selv efterhånden...

Anbodil skrev:Det er jeg også spændt på, for man er næsten nødt til at tilføje de ledige selv efterhånden...

Det lyder altså underligt i mine ører. Hos mig genererer spillet nærmest alt for mange nye simmere hele tiden. Men ok, nu er jeg nok også noget af en konrolfreak og vil helst lave dem selv.