Mit Sims 4 eventyr - Kongelig legacy.

Tak for jeres opmærksomhed. Allerede året efter er Knud også udlært som officer i Søværnet og kommer hjem til stolte forældre og en fin fest.


Få år senere dør Sessan, Christians mor og Frederik og Knuds farmor. De kloge vil mene, at det var butleren, der gjorde det. Men vi andre ved, at hun ligesom bare faldt ud af sengen og var død, og butleren/kammertjeneren kom for sent til at redde hende, fordi han selvfølgelig sov.


Frederik er på langfart og hygger sig som han altid gør, hvor bølgen blåner og der er gode kammerater i nærheden. Fint nok med sin egen kahyt. Men så en morgen, hvor han kigger sig i spejlet, får han den tanke, at alle rigtige sømænd da er tatoveret og det i rigelige mængder. Så med sådan en pynt på kroppen kan det da også være, han kan gøre indtryk på en kommende ægtefælle?


I en af de udenlandske havnebyer i Østen har han fået anbefalet en dygtig tatovør. Det er fint og meget renligt, og Frederik går til sagen og prøver at bide smerterne i sig. Men da tatovøren vil starte med brystkassen og hårene skal fjernes for at tatoveringen kan blive pæn, så må han alligevel "krybe til korset" og bede om at blive bedøvet.



Bagefter er de begge to meget stolte over resultatet. Frederiks selvtillid har fået et kæmpe boost, og Danmark har fået sin første tatoverede kronprins.


Imens er Knud på frierfødder, og heldigvis for ham er kusine Caroline Mathilde ikke uimodtagelig for hans tilnærmelser.


En dejlig tur til stranden i de sene eftermiddagstimer ender da også lykkeligt med at Knud - med alle forældres velsignelse - frier til Caroline og får hendes ja.


En anelse misundelig kommer Frederik hjem fra langfart. Nu vil han besøge kusine Ingrid i Sverige og se, om han kan gøre Knud kunsten efter. Han kysser hende, mens han spørger, om de ikke skal forlove sig.


Men Ingrid, der kun lige er fyldt atten somre synes nok, det er for tidligt at tage så stor en beslutning. Og ikke nok med det, svarer hun. Du kommer bare masende her hjem, mens Knud i det mindste kan finde ud af at invitere Caroline et romantisk sted hen. Men hvis du mener det alvorligt, kan du jo prøve at spørge, når jeg er blevet noget ældre.

Så skal vi igen til prinseligt bryllup. Knud og Caroline (på forreste række) sidder og venter, mens Frederik bare stiller sig misundelig midt på den røde løber og surmuler, mens han kigger efter en siddeplads. Der er opstået en "ædel" kappestrid mellem de to brødre, der ellers er bedste venner, for tronfølgeloven og de danske traditioner siger, at den af dem, der først får et drengebarn, bliver  kronprins og giver arven til tronen videre til deres førstefødte søn.


Ceremonien går som den plejer, og Knud er ikke for god til at "give Sorteper videre": Nu er det din tur, Frederik. Du vil vel ikke have, at lillebror skal overhale dig indenom?



Frederik tager turen tilbage til Bernadotte familien, mens han håber på, at Ingrid synes, hun er klar til at gifte sig. Først bliver hendes bedstefar, kong Gustav dog lige spurgt om lov.


Og henne ved det gamle kapel i det mest romantiske hjørne af den store grund - med Ingrids mors urne i baggrunden - frier Frederik så til Ingrid for anden gang, og denne gang får han et JA.



Så lykkedes det, mor. Dronning Alexandrine får et kæmpeknus, og de går indenfor for at planlægge brylluppet.


Knud og Caroline flytter ind på Rosenborg. Og en skønne dag, da Frederik kommer på besøg, får han den "glædelige" nyhed af Caroline, at en lille ny er på vej.


Og mens Frederik sætter sig ved flygelet og spiller tankerne væk, kommer Knud ind ad døren. Han er mere end lykkelig - bliver det mon en lille prins?


Og så er der bryllup i Storkyrkan i Stockholm. Frederik er stadig kronprins af Danmark, og Ingrid sætter sig sammen med ham for at lytte til de smukke toner, der bliver spillet for dem.


Og der bliver holdt de smukkeste taler - også af dronning Alexandrine, mens de to forventningsfuldt kysser hinanden.


Efter at bryllupskagen er spist og alle er mætte, skåler Ingrid glad med alle gæsterne og sin Frederik - den ene gang efter den anden. og da kongeskibet kommer for at sejle dem hjem til Amalienborg, er vores kære Frederik da vist noget omtåget.  

Christian bliver dygtigere til at ride gennem den sidste halvdel af 1930'erne. Han kommer tit forbi ved Amalienborg for at besøge Frederik og Ingrid, altid hyggeligt med en lille snak om, hvad fremtiden mon vil bringe, når de altså ikke er ude at sejle sommerture med kongeskibet. Alle steder bliver de godt modtaget. De er et særdeles populært kronprinsepar.




I 1935 får Knud og Caroline deres førstefødte, en lille pige, som de giver navnet Elisabeth. Ja, sukker Caroline, det skulle jo have været en dreng, men Elisabeth er da meget elsket alligevel.


Christian kommer på besøg for at se sit første barnebarn, og han har svært ved at skjule skuffelsen over kønnet.


Men Knud trøster Caroline med et: skidt, vi prøver da bare igen.


Årene går, og lille Elisabeth vokser. Hun er glad for sin farfar, som også prøver at være "begejstret".


Men ikke så snart er Knud gået med hende for at putte hende for natten, før Christian brister i gråd. Det kan være svært at skjule sine sande følelser.


Og Elisabeth vokser og har fødselsdag. Hun får et fint foto af sin elskede farfar. Det er den bedste gave af dem allesammen.


Hjemlig hygge på Amalienborg, hvor Frederik spiller og synger serenader for Ingrid. Det falder jo altid i god jord, og forelskelsen stiger imellem dem.


Og mens Knud og Caroline kan annoncere at barn nummer to er på vej, har Ingrid også den store glædelige nyhed til Frederik, at de venter den første. Jeg er meget glad, siger Frederik, selv om året er 1939, og anden verdenskrig ulmer og buldrer sydfra. Begge babyer vil blive født i 1940.

Søde  (snart) storesøster Elisabeth har lært at strikke, og meget stolt kommer hun og forærer sin mor Caroline to små huer, en lyserød og en lyseblå, for de ved jo ikke, hvilket køn det bliver. Caroline er glad og overrasket, og roser og takker hende meget.


Allerede først på året, i februar 1940 bliver lille grev Ingolf til Rosenborg født. Christian kommer på besøg, og allerede lige inden for døren gør han honnør. Der er ingen tvivl om, at han er meget stolt: Så mangler vi bare, at Frederik og Ingrid gør jer den kunst efter, siger han.



Men nej, Netop som de tyske tropper marcherer ind i Danmark og besætter landet, bliver lille Margrethe født. Det er starten på et meget mørkt kapitel, og hun kommer som et kært lyspunkt for kronprinsfamilien og hele det danske folk.


Jeg er jo en smule skuffet, siger Christian ved sit besøg, men jeg forstår også godt jeres overvældende stolthed og glæde. Hun er da et virkelig dejligt barn, og hendes smukke blå øjne og yndige smil går lige i hjertet på hendes farfar.



De to vokser op side om side, Ingolf på Rosenborg slot og Margrethe på Amalienborg. Snart kan man midt i krigens tumult høre små trippende fødder hen over de fornemme slotsgulve.



Frederiks glæde er meget stor. Han siger til Ingrid, at han vil lave nogen reformer, når han bliver konge. Ja, for så er det jo mig, der bestemmer i sidste ende! Og gør jeg det ikke helt, må jeg jo prøve at øve indflydelse.

Allerede to år efter får Knud og Caroline en lille dreng, som får navnet Christian af Rosenborg. Med hele to sønner mener Knud, at han ifølge tronfølgerloven har en chance for, at han selv og en af hans sønner bliver tronfølgere.


Og Christian er meget stolt over at blive bedstefar igen, men en smule utilfreds med drengenes navne. Det giver ikke så meget mening, at kalde den ældste af dem Ingolf og den yngste af dem Christian. Det er da totalt forvirrende, synes han, men de er jo dejlige sådan to og da også lille Elisabeth.



Nu får Frederik og Ingrid tudet ørerne fulde af bedstefar om, hvor dejlige - især de to små drenge er. Så Frederik kommer irriteret og vred for at besøge Knud, der desværre er på arbejde - og Caroline for at forklare dem, at han og Ingrid føler et utroligt pres fra familien, men de prøver at slappe så meget af, at de kan distancere fra krig og familiepres og forsøge at få endnu et barn.


Ingrid er meget glad for fine roser og Orkidéer. Hun går ud i haven for at samle skud ind især af orkidéerne.


Og oppe ved Fredensborg slot anlægger hun et meget stort drivhus, hvor hun får de ansatte tjenestefolk og en gartner til at starte det helt specielle orkidé gartneri op, som vi stadig kender i dag.


Midt i krigens tumult og til stor fornøjelse og trøst for Københavns bysbørn rider kong Christian d. 10. hver dag rundt i gaderne på sin hest. Det giver ham tilnavnet "Rytterkongen". Men i 1942 kort efter Knud og Caroline har fået lille Christian går det galt, og han tager et grimt fald af hesten, da den bliver forskrækket og kaster ham af.


Christian bliver indlagt på Rigshospitalet, hvor man undersøger ham grundigt og godt kan se, han har fået nogen grimme knubs. Men i det hele taget har hans helbred taget en drejning til det værre. Han bliver i første omgang udskrevet, men føler sig meget svag.


Så stadig som kronprins står Frederik nu ved hans side som regent, og foreløbig er Knud så rykket op i tronfølgerækken.

Margrethe er simpelthen "fars pige", det er meget tydeligt. Han forguder hende og er meget stolt, ligesom Margrethe er meget glad for sin far. Mange morgener går de to en tur sammen, før Frederik skal ud at passe sine pligter.


Christian d. 10. har fået en idé. Nu da de fleste danskere har fået et radioapparat, skriver og holder han en nytårstale i radioen for sit folk. Det er en rigtig god tradition, han starter.


Snart kommer der endnu en lille pige hos vores kronprinsepar, nemlig Benedikte. De to søstre bliver hurtigt meget nære veninder og deler alt mellem himmel og jord.


Ovre på Rosenborg vokser jo Ingolf også til. Han er meget optaget af de bøger, som han finder i reolen, og som nogen af de foregående konger har skrevet.


Men også i reolerne på Amalienborg findes op til flere gode letlæselige bøger. Frederik har blandt andet skrevet bogen: Min kronprinsesse. Han læser den højt, mens Margrethe smilende og beundrende lytter.


Og så en forårsdag, nærmere bestemt om morgenen d. 5. maj 1945 samles nationen foran deres radioapparater og modtager den forjættende nyhed: Det bliver netop nu meddelt, at de tyske tropper i samtlige besatte lande har overgivet sig. Danmark er frit. Og det er lige siden blevet højtideligholdt ved at mange danskere sætter lys i vinduet.


Året efter kommer lille AnneMarie til verden. Hun er Frederik og Ingrids tredie pigebarn, men trods kønnet er Christian meget begejstret. Han holder også meget af de tre skønne prinsesser.


Der er travlhed på Amalienborg. Morgenerne kan godt blive ret hektiske, men heldigvis er Ingrid glad for at tage sig af det huslige, når tjenestefolkene ikke rigtig kan følge med.


Ja, hun har en knagende energi. Familien holder sommerferie på Graasten slot, hvor hun snart er i gang med at anlægge en meget smuk rosenhave.

Knuds ældste søn, Ingolf, som jo er på samme alder som Frederiks Margrethe har et underligt helbred, som lægerne ikke rigtig kan blive kloge på. Efter mange undersøgelser finder man ud af, at det er uheldige følger af, at han er "indavl" mellem to nært beslægtede. Hans forældre er jo fætter og kusine, så det problem bliver taget op til overvejelser af læger og andre fagfolk.


Dronning Ingrid sidder og hygger sig i kongeskibets bar, da der kommer et telegram, at Frederik og Knud skal skynde sig til hospitalet. Christian d. 10. har ikke langt igen.


De to brødre samler lille Margrethe op på vejen og skynder sig alt, hvad de kan. Men idet de når hen til Christians sygeleje, udånder han.


Så er der igen Castrum Doloris og begravelse i Roskilde Domkirke. Knud og Frederik er så travlt optaget, at de ikke rigtig lægger mærke til, at deres mor, dronning Alexandrine også ser meget gammel og træt ud.


Stadig med stor sorg i hjertet bliver Frederik dagen efter udråbt til kong Frederik d. 9. af Danmark. Han holder en flot tale, og alle de taler han siden holder, også til nytår indeholder ordene: Færøerne, Grønland og søens folk, som jo står hans hjerte meget nær. Hans valgsprog bliver: Med Gud for Danmark.


Bagefter er der en fin reception på Christiansborg for inderkredsen af de fremmødte. Sorgen tynger stadig Frederik, men han ser frem til sit virke.


Atter hjemme sidder Knud med sine børn og Frederik ved aftensmaden og fortæller dem, at de ikke kan regne med at rykke frem i tronfølgerækken på grund af Ingolfs helbred. Det tager de nu meget pænt.


Næste aften ved bordet fortæller Frederik så Ingrid og prinsesserne om forløbet af det hele. Men nu er jeg konge, så mon ikke vi skal se at få kigget på den tronfølgelov. Inden han går i seng har han udregnet en plan for, hvordan han skal øve indflydelse de rigtige steder.

Der er kommet et hospice, ledet af fromme kvinder, som hedder St. Lucas Stiftelsen. Der får Alexandrine plads med sit vaklende helbred. Hun bliver hilst meget hjerteligt velkommen og glæder sig til at tilbringe sine sidste år hos de omsorgsfulde diakonisser.


Frederik, hendes søn kommer forbi og glæder sig med sin mor over, at hun kunne få en plads her. Nu skal han og Knud ikke længere gå og være nervøse for hende.


Mange aftener sidder Knud hos sin mere og mere svage mor og læser højt for hende af hendes yndlingsbøger, til hun falder i søvn.


Og så en aften, efter at en af diakonisserne har givet hende et rart bad, falder hun om på vej ind i seng. Der bliver tilkaldt en læge, men det er allerede for sent. Alexandrine dør på St. Lucas Stiftelsen.


To af diakonisserne og lægen sørger for at bringe urnen ud til Amalienborg, hvorfra der skal holdes Castrum Doloris og begravelse i Roskilde Domkirke.


Så bliver Alexandrine stedt til hvile ved siden af Christian d. 10. Frederik siger et sørgmodigt farvel til sin elskede mor og giver Knud et kærligt broderknus, inden de skilles.



Og så er der hofsorg på Amalienborg. Dronning Ingrid er træt efter de mange gæster er gået, og Margrethe nyder fridagene med sit elskede strikketøj.


Efter endt hofsorg er Frederik tilbage for at dirigere musikken, blandt andet radioens symfoni orkester. Sådan præcis som f.eks. jeg kan huske ham.


Og Knud og Caroline tager sig en tur i det kongelige teater. Knud er dog lidt distræt ovenpå al sorgen, så han har travlt med at pudse næse og tørre øjne og får ikke det sidste afsnit af forestillingen med. Han er da ked af det og beder om, om de ikke kan opføre det én gang til. Deraf kommer så udtrykket: Så tager vi den "En gang til for prins Knud".

Du er virkelig blevet dygtig til at skabe lige præcis de billeder du har brug for

Allerede som 13-årig bliver Margrethe den første i tronfølgerækken, da det bliver besluttet at ændre tronfølgeloven til, at kongens ældste bliver først, og hvis det ikke er en dreng, så kan det være en pige.
Nogen år senere føler Margrethe, at hun må uddanne sig til sit kommende virke. Og da hun jo ikke kan og/eller har lyst til at indrullere sig i militæret, lader hun sig efter endt studentereksamen indskrive på Københavns universitet for at studere filosofikum. Benedikte følger med, de to har altid været bedste veninder, så det skal nok blive fantastisk. Bare det at flytte hjemmefra og få sit helt eget sted, det er jo spændende.



Frederik er på arbejde, da han pludselig får problemer med helbredet. Er det stress? Han tilkalder en læge, som undersøger ham grundigt.


Ja, siger lægen, du er vist en smule overanstrengt. Jeg vil foreslå, at du tager dig en ferie. Der er nyrenoveret og åbent i din jagthytte i Trend.


Frederik samler nogen af sine bedste kammerater og inviterer dem med på jagt og afslapnings ferie. Det lader de sig ikke sige to gange.


Ude i skoven på udkig efter hjorte, kommer der pludselig et helt andet væsen frem fra træerne. Er det Frederik, der ser syner, eller hvad er mon det her for en ka'l? Han tager geværet ned fra kinden og forklarer væsenet så godt han kan, at det skal passe bedre på, for han var lige ved at skyde det.


Åh nej, sukker bæstet, jeg der ellers er så god til at skjule mig. Det skal altså aldrig gentage sig.


Og mens Frederik er på jagt og lille Anne-Marie er i skole, bliver tiden lang for Ingrid, der - som bekendt - har en svaghed. Hun er kleptoman. Og tager i byen for at købe ind, men har altid en livvagt med. Hun kigger lidt på den smukke vase og får lyst til at få fingre i den.


Som tænkt så gjort. Mens alle ser den modsatte vej, lister hun vasen ind under kjolen.


Men livvagten skynder sig at forlange vasen af hende og gå hen til kassedamen og undskylde på sin dronnings vegne: Vi har jo vaser nok, så mon ikke den her skulle blive, hvor den var. Alle ved, hvordan det er fat og tilgiver med det samme.

Anne-Marie er på ferierejse med far Frederik. Der nede i Grækenland møder hun for første gang den græske kronprins, Konstantin. Frederik som har travlt ved grillen bemærker ikke, at de to sender hinanden hede blikke.


Det kan betragtes som århundredets romance, men mellem - især for Anne-Maries vedkommende en alt for ung teenager og den lidt ældre Konstantin.


Konstantin er i Danmark i sportsligt henseende som kapsejler, og han og Anne-Marie spørger Frederik, om Anne-Marie ikke kan få "kongebrev", så de kan gifte sig.


Jamen dog, tordner Frederik, du er jo kun et barn, Anne-Marie. Hvad bilder sådan en ka'l sig ind, snerrer han af Konstantin. Bare fordi du er kronprins, tror du vel ikke, du kan få lov at gifte dig med sådan en lille pige?


Ja, smut du hjem til Grækenland og vent nogen år, til Anne-Marie er fyldt atten. Sikken skandale!


Vel hjemme er Konstantins hjerte ved at briste. Nu må de to så se, om forelskelsen kan holde til den store afstand. Det er rart med en god dagbog at betro sig til i sådanne situationer.


Mens Margrethe studerer filosofikum og klarer sig igennem med et flot 12+, kommer hun en dag forbi det nærliggende museum. Hun ser meget på de smukke ting, der er bragt hjem fra arkæologiske udgravninger i det fremmede og får interesse for arkæologi.


Timerne med forelæsninger flyver afsted, og hun finder et par småting at grave efter i nærheden.


Efter endt eksamen i arkæologi, tager Margrethe så en sommerferie tur til Egypten for at være med i nogen udgravninger omkring en pyramide.


Det er en spændende sommer, hvor Margrethe bliver fulgt tæt af dansk presse. Året er 1964, og pludselig indløber der telegram hjemmefra, at Anne-Marie skal giftes med den kommende konge af Grækenland. Margrethe haster hjem til Danmark.


Og så blev der endelig holdt bryllup for de to, som stadig holder sammen i et godt ægteskab trods den modgang, at Konstantin og hans søde dronning Anne-Marie aldrig blev regerende i Grækenland på grund af et statskup, og måtte forlade landet og flytte til London.

I Frankrig i en hyggelig by med mange vinmarker rundt omkring, ligger det smukke slot: Chateau de Cayx.


Der bor grev Jean Baptiste og hans hustru Reneé. De har længe ventet på, at deres søn Henri de Monpezat skulle komme hjem fra sin uddannelse som pilot. Det sker i dag, og de glæder sig meget til at modtage ham og høre om hans fremtidsplaner.


Det er en stolt far, der får et kæmpe knus af Henri. Nu skal han høre om, hvad der er hændt ham.


Jo, ser I far og mor. Da jeg studerede kinesisk i Hongkong, hvor jeg mødte min kæreste Julietta, besøgte jeg en kinesisk vismand, Khumo Sabeltand eller noget i den stil for at blive vejledt om min fremtid. Det passede dog ikke Julietta, at han med det samme sagde, at hende jeg var sammen med, skulle jeg ikke blive sammen med. At min tilværelse ville blive meget spændende men fuld af faldgruber og vanskeligt: Du bliver berømt og rig, og vil tilbringe resten af dit liv omringet af vand.


Jeg drømmer stadig om at blive diplomat og/eller ambassadør, så nu søger jeg ind på universitetet i Cambridge i England. Jaja, godt nok, svarer Jean med munden fuld af sandwich. Held og lykke, jeg håber dine karakterer rækker.


Og jo, efter kort tid kan Henri læse i det fremsendte brev, at han er optaget og kan flytte ind på kollegiet.


Ind imellem forelæsningerne bliver der afholdt debatter på universitetets område. En køn men genert ung pige ved navn Margrethe er med på hans hold i statskundskab, og efter debatten spørger hun ham, om han vil være hendes bordherre ved aftenens selskab i universitetets selskabslokaler. Henri takker ja og har planer om at forlade det sikkert kedelige selskab så snart, han har spist.


I starten ved bordet er Margrethe stille, men snart tør hun op ved Henri's charme og viser sig at være både intelligent og hurtig i replikken, hvilket er noget han sætter stor pris på. De snakker virkelig godt sammen, dels på engelsk og dels på fransk. Margrethe mestrer begge sprog perfekt, så Henri bliver ret overrasket over, at hun faktisk er dansk. Efter middagen og dansen bagefter beder han om at få lov at følge hende op på hendes værelse, og de sidder sammen, mens det slår en hel del gnister imellem dem.


Inden længe har de set hinanden så meget an, at de gerne vil forloves. Kong Frederik kommer på besøg på kollegiet, og Henri taler så godt for sig, at han giver sit samtykke.


Så skal Henris far spørges. Det sker med anstandsdame, som det er skik og brug i Frankrig, og Jean er ikke slet så begejstret som Frederik. Måske kender han sin søn og hans "talegaver" lidt for godt. Han svarer: Jo, du kan få mit samtykke, men jeg er ikke så glad for, at du vil bytte en lovende fremtid som diplomat og ambassadør ud med en uvis skæbne i Danmark. Er du klar over, at du kommer til at gå 3 skridt BAGVED din fremtidige kone? Hun er jo Danmarks kronprinsesse og sikkert også tronfølger.

Jo, det er efterhånden gået op for Henri, at han også fremover skal skifte navn til det mere danske Henrik, men det bremser hverken ham eller Margrethe den mindste smule. Henrik har en poetisk åre, og da han inviterer Margrethe på en lille tur til den nærliggende park, starter han med at læse de dejligste ord op for hende.


Så falder han på knæ inde i parken og frier som det sig hør og bør, og de sidder sammen med anstandsdamen på god afstand, mens Margrethe beundrer den smukke ring.


Beyllupsklokkerne kimer fra Holmens kirkes tårn, og kong Frederik d. 9. følger sin ældste datter op ad kirkegulvet, mens Henrik venter spændt.


Selve biskoppen taler for de to og deres fornemme følge, og begivenheden bliver transmitteret i TV.


Derefter får man en lille bid mad og et godt glas vin. Den stolte brudgom holder tale: Min elskede mødte mig mellem tusinde smukke blomster, men pigen var dog havens allerdejligste pynt.      Frederik hører kun efter med et halvt øre. Hans tanker er et helt andet sted.


Året efter bliver Ingolf viet til sin udkårne: den borgerlige Inge Terney. Med hans diagnose som indavl og sin borgerlige vielse frasiger han sig for evigt den danske trone.


Bagefter festes der, og Ingolf skåler på livet løs med far, mor og sine søskende, så de tager sig til hovedet over hans munterhed. Jamen det kan jo også være han faktisk føler det som en lettelse ikke at være arving til tronen længere.  


Samme år bliver Benedikte gift med sin udkårne: Richard, prins til Sayn-Wittgenstein-Berleburg. Og så bliver der skålet i den fineste tyske vin: Lass uns froh und lustig sein.



Og her hjemme i lille Danmark er det en stolt og forventningsfuld Margrethe, der kan fortælle Henrik, at de venter deres første barn.

Da Knuds yngste søn, Christian også bliver borgerlig gift med Anne Grethe, ryger han også ud af tronfølgerækken. Jaja, alt for kærligheden.


Henrik er en rigtig stor støtte for Margrethe og altid ved hendes side. Lidt massage i hyggesofaen for at lindre den ømme ryg. Og poeten kommer til udtryk på stille aftener, hvor de sidder sammen.



Og så kommer lille Frederik (senere Frederik d. 10.) - dog ikke endnu - til verden. Batteriet Sixtus sender sine 21 kanon salutskud ud over vandet, og folket jubler. En lille kronprins er født.


Kong Frederik er også rigtig stolt af sit lille barnebarn, som skal arve hans navn for at fylde rigtigt ind i tronfølgerækken. Og selvfølgelig er begge forældre ikke til at skyde igennem!


Og året efter bliver lille prins Joachim så født til næsten lige så stor begejstring. Dejligt at de to nu har hinanden, ligesom Frederik og Knud havde engang. Det skal nok blive et tæt søskendeforhold.


Frederik synger stadig serenader for sin elskede Ingrid, så kærligheden blomstrer også for de to. Og selv om Frederik er op i årene, er han mere lykkelig end nogensinde. Fremtiden tegner præcis så lys, som han havde ønsket sig.



Sommertiden går med krydstogt rundt til de danske havnebyer, hvor kongeparret altid bliver godt og festligt modtaget. Og på deres elskede sønderjyske slot, Graasten, hvor Ingrid udover sine smukke roser også anlægger en dejlig stor urtehave.



Det meste af vinteren tilbringes så på Fredensborg slot, hvor hendes legendariske orkidé gartneri stadig blomstrer.

Hos kronprinsesseparret genlyder gulve og gange af små trippende fødder til stor fryd og stolthed for begge forældre. Margrethe og Henrik må ind imellem lige undre sig en smule over, hvor hurtigt det går med de kære små. Og så en dag, hvor solen skinner udenfor, foreslår Henrik, at de skal tage et smut hen og besøge Frederik og Ingrid.


Og de bliver godt modtaget og nyder eftermiddagen med de to små livlige prinser og regentparret.


Snart bliver kong Frederik svagere, så familien føler, at det er bedst at få ham indlagt på det nybyggede kommune hospital, hvor der også er en glimrende fødeafdeling, og nogen af landets dygtigste læger.



Ja, siger de. Vores kære konge skal have den allerbedste pleje. Vi vil gøre, hvad vi kan for at han skal komme til hægterne igen.


Og trofaste lillebror Knud kommer forbi, for han har lært en del massage, som han glad og gerne giver Frederik flere gange om ugen.


Det går da også en smule bedre en overgang, men så pludselig vender bøtten, og en dag er det forbi. Kong Frederik d. 9. er død. Året er 1972.


Det allersværeste i den situation, synes Margrethe - der stadig er meget ung - er med tungt og sørgende hjerte at skulle optræde foran de mange forventningsfulde mennesker, som nu stimler sammen på Christiansborg Slotsplads for at opleve, at hun bliver indsat som regerende dronning. Men landets statsminister, Jens Otto Krag trøster hende med, at hun nok skal klare det, og han står jo ved hendes side.


Og så runger det ud over mængden og ind i TV gennem mikrofonerne: Kong Frederik d. niende er død. Længe leve hendes majestæt dronning Margrethe den anden af Danmark. Og Margrethe får også holdt en lille tale, hvor hun nævner, at hun bliver så varm om hjertet af folkets kærlige hyldest. Og hendes valgsprog bliver: Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke.


Og så er der igen hofsorg. En del af dagen må de små prinser, Frederik og Joachim undvære deres mor, som støtter deres mormor, dronning Ingrid i den svære tid. Ingrid finder de bøger frem, som Frederik d. 9. har skrevet. Især er børnebøgerne meget kære, synes hun. Og læser med en tåre i øjet, mens Margrethe sidder med sit elskede strikketøj.

De to prinser, Frederik og Joachim vokser op side om side. Der er ofte middags gæster, og der er megen opmærksomhed til Frederik, men endnu mere forældre kærlighed til Joachim.


Enkedronning Ingrid oplever dette, og hun knytter gode bånd til Frederik. Så føler hun sig ikke så alene, men giver sig selv den opgave at forberede Frederik på, at han en dag skal være landets konge.


Ingrid tager med på lange rejser, hvor hun også tager sig meget af Frederik. Tænk bare at bade sammen ved et stort vandfald. De to har det så herligt sammen.


Julen nærmer sig, og Margrethe har travlt fra morgen til aften, når hun er hjemme. Hun har forskellige strikke projekter i gang til julegaver både til sønnerne og hendes elskede Henrik.


Og oppe på slottet forbereder Ingrid sig på at holde juleaften for den kongelige familie.


Jo, hun er sandelig blevet et samlingspunkt, og efter de har været i kirke, har alle en dejlig juleaften med flæskesteg, and og rødkål, og bagefter risalamande. De voksne lunet af fin vin fra Cahors, og alle er glade.


Og så går dansen om juletræet og uddeling af gaver. En ægte dansk jul, som vi allesammen kender den.


Både de små prinser og Henrik er overmåde overraskede og glade for de strikkede gaver. Efter de er kommet hjem til dem selv, og drengene er lagt i seng, takker Henrik sin Margrethe på sin egen særlige måde.


Og en uge efter er det så nytår. Margrethe holder sin nytårstale i TV, og hele landet lytter med, også når hun slutter af med ordene: Gud bevare Danmark!

Dejlige sommerdage langt mod syd nyder kongefamilien med enkedronning Ingrid med lange, afslappende svømmeture og bygning af sandfigurer oppe på stranden. Alt imens Ingrid tager tilbage til det lejede sommerhus for at sætte tjenestefolkene i gang med at forberede aftensmaden.



Hun får sig dog lidt af en overraskelse, da hun kommer frem, for hendes mandlige tjener har fået en stor svulst i maven. Det kræver operation og megen ro, så han giver hende sin opsigelse. Atter en gang drager Ingrid fordel af at være så god til det huslige.


Og vel hjemme på Amalienborg må hun så annoncere efter en ny tjener, der da også ankommer samme dag på sin cykel. Det er ikke for ingenting, at turisterne kalder byen: Copenhagen Biketown.


Så sker der det, at Margrethe komme op på drengenes værelse en morgen for at skynde på dem, da de jo skal i skole i Kreb's Skole i nærheden. Men så er Frederik atter en gang inde i en identitetskrise, og har taget sit fastelavnskostume på og insisterer på at møde sådan op i skolen. Det tager sin tid for Margrethe at overtale ham til at klæde sig ordentligt på.


Hun må hidkalde Ingrid, der med megen overtalelse endelig får ham i sit almindelige tøj og sendt afsted sammen med Joachim.


Kort efter er kongefamilien på ferie i Cahors. Efter at drengene er lagt i seng, sidder Henrik og snakker med Margrethe om opdragelsen af deres to sønner. Margrethe mener, at man ikke skal tale hårdt til dem, men prøve at forklare tingene forsigtigt. Men Henrik har selv en helt anden opdragelse og mener, at de skal have en fast og bestemt hånd og klare retningslinier. Det er ikke let at opfostre to så forskellige gemytter, men de enes om at gøre hver deres bedste.


Så hjemme igen tager Henrik dem med ud på en gård, for at forklare og vise, hvor "man" kommer fra, og hvordan en fødsel foregår. Det er en stor og uforglemmelig oplevelse for de to prinser, der nyder synet af den lille nyfødte kalv, og siden også ser en flok smågrise blive født.


En af prins Henriks bedste venner er så absolut prins Richard. De er meget tætte og faktisk nærmere end de fleste svogre. De mødes en dag på stranden, og Henrik inviterer Richard med på jagt efter ræve oppe ved jagthytten i Trend. Det siger Richard ikke nej til, og de to drager glade afsted.


Det blev en fantastisk tur, for de fandt frem til rævegraven, men da det viste sig, at rævene havde hvalpe, blev det ikke til noget med at få skudt nogen denne gang. Til gengæld fik den danske presse fat i historien, da Henrik stolt skulle fortælle om oplevelsen, og - som vi ved - ikke mestrede det danske sprog helt perfekt. Det fik pressen så lavet til: Henrik var i Jylland for at "skide en røv"!

Som dronning har Margrethe også mange repræsentative pligter, nogen temmelig højtidelige, men også nogen af den mere selskabelige slags, som her, hvor hun er i Hollywood for at overvære hr, Elvis Presley blive prisbelønnet for sine bedrifter på biografens lærred.


Et lille spring tilbage i tiden, hvor to dejlige mennesker bliver viet til hinanden og flytter fra Skotland til Australien. Det er vores kommende kronprinsesse Marys forældre, John og Henrietta Donaldson.


De har et forrygende ægteskab, og bliver stolte forældre til en børneflok, der snart tæller hele tre. Men så en februar morgen i 1972 kommer Henrietta ud fra badeværelset og fortæller John, at hun venter nummer fire.


Ingen kan være en mere stolt far end John, da han holder lille yndige Mary i sine arme for første gang.


Der er dejligt på Tasmaniens strand. Der har familien mange gode stunder, også med lille Mary, der begejstres over de små skildpaddeungers rejse mod havet.


Mens hendes ældre søskende bader i havet, sætter John sig med Mary oppe på stranden, og sammen bygger de en smuk sandfigur af oplevelsen.


Tiden går stærkt, og Mary trives. Snart begynder hun i skolen.


Hjemme på Amalienborg vokser de to prinser også op. En skønne dag er Frederik teenager, og diskuterer sine fremtidsplaner med både mormor Ingrid men også med sine forældre. Den gode barnepige, der har fulgt prinserne så nær, er selvfølgelig også med til at give gode råd.


Allerførst skal der studeres på gymnasiet, som er Øregård Gymnasium. En dejlig tid med nye kammerater, og Frederik er meget seriøs med at få en god eksamen og studerer flittigt.


Men der bliver også kissemisset lidt i krogene. En rigtig sød klassekammerat, Mie bliver inviteret på date i parken, hvor Frederik håber, at de ikke at blive opdaget af pressefolk.

Snart er tiden på gymnasiet gået for Frederik. En af hans helt store interesser er - stort set - al slags sport. Men da ikke mindst de sportsgrene, hvor de danske udøvere er i toppen. Og det er ikke helt få, skulle jeg mene. Så en aften, mens han sidder og ser tennis i TV med sin mor, falder snakken på, om han ikke skulle søge ind på universitetet og søge om optagelse på fodboldholdet der også. Som sagt så gjort.


Der går et par dage i spændt venten, og så får Frederik endelig den fantastiske nyhed, at han er optaget og kan starte på mandag.


Der bliver jo lidt mere stille derhjemme, men Joachim, Margrethe og Henrik sidder alligevel tit og hygger sig sammen.


Og Frederik møder forventningsfuld op på kollegiet, hvor han får udleveret sit specielle sportstøj. Så er det bare at gå i gang med træning og læsning.


Og mega stolte far Henrik kommer da også lige forbi og hilser på for at sikre sig, at sønnen er kommet godt i gang.


Selv om man ikke skulle tro det, så er der også tid til at kigge efter de søde piger. Efter bruddet med Mie bliver Frederiks øjne ekstra lange, når han støder på kønne piger. Vi kan nok ikke nå at hilse på dem allesammen, så vi må nøjes med et selvvalgt udsnit: Her er det Nina Klinker, der skal godkendes af Margrethe, men bliver sorteret fra duer ikke, væk!


Så er der Malou Aamund, datter af en kendis familie. Så køn, men desværre undertøjsmodel. Nej, Frederik, den går heller ikke.


Og hjertet svulmer for den søde Katja Storkholm. Hun bliver inviteret både på restaurant og på ferie på Mauritius, men hun falder heller ikke i smag, desværre.



På vej ud af universitetet har Frederik endnu en dejlig pige på "krogen". Maria Montell. Han har snart fået nok af sine forældres negative indstilling og tager hende derfor med til mormor Ingrid, som desværre også må forklare, at det nok slet ikke går med en dansk pige. De er simpelthen for frigjorte og slet ikke passende for en kommende konge.

Og sådan går det til, at da tiden på Harvard University i USA og senere statskundskab studiet i Aarhus udrinder, er Frederik single og føler sig meget alene.


Heldigvis er mormor Ingrid klar med både trøst og rigtig mange gode råd til, hvad den nærmeste fremtid kan bruges til - i blandt andet - venten på den helt rigtige livspartner.


Frederik udmærker sig inden for mange sportsgrene. Han kan nærmest ikke starte nogen steder, uden at ende som stjernespiller, og vi føler allesammen med hans store succes.


Efter mange fortællinger om morfar, kong Frederik d. 9. vælger han også at få et par tatoveringer, der dog er nemme at skjule.


Så runder han lige militæret, og som med hans sportslige triumfer går det også fint her. Han bliver generalmajor i Hæren.


Han bliver admiral i Søværnet.


Og ikke mindst Generalmajor i Flyvevåbnet:


I 1994 fungerer han så som ambassade sekretær ved den danske ambassade i Frankrig. Og det giver en kærkommen lejlighed til at besøge farmor og farfar.


Og så er der jo hele historien om, hvordan han fik kælenavnet Pingo. Det var en herlig tid, og når Frederik iførte sig dykkerdragten, var han ligesom i en helt anden verden. En dag, da han var ude at dykke ved havnen sammen med gutterne, gik der hul på dragten, så der kom vand ind i dragten. Han måtte hives på land og gik vraltende rundt på kajen til kammeraternes store fornøjelse.


Både som medlem af elite enheden i Frømandskorpset og ellers er han meget glad for sejlsport. Bare det at kunne sejle ud på dybt vand og dykke langt under overfladen - ja, det matcher simpelthen ordet LYKKE.

Atter en gang "overhaler" lillebror sin storebror. Og Joachim, der har forelsket sig i  grevinde Alexandra holder bryllup i slotskirken i Hillerød.


De nygifte får tildelt slottet Schackenborg, der ligger så smukt i Sønderjylland og flytter glade og forventningsfulde ind. Tak til VinceDjansen for det utrolig flotte byggeri.


Efter en dejlig bryllupsrejse udebliver resultatet ikke. Alexandra er gravid med hendes og Joachims første barn, og Margrethe kommer på besøg, stolt og glad.


Især også stolt, da hun har siddet og strikket små dragter til den lille nye, som de får i babyshower gave.


En lille ny prins er født, og han får navnet Nikolai.


Næste vinter drager Frederik afsted til Nordgrønland, hvor han deltager i en ekspedition med Sirius Patruljen. Det er altid en fantastisk oplevelse - hundene, kammeraterne og den storslåede natur. Der er altid dejligt deroppe.


Senere på året 2000 flytter dronning Ingrid ind på sit elskede Fredensborg for at få en god pleje sin sidste tid, og en november morgen falder hun død om ved siden af sengen.


Så er der Castrum Doloris og senere begravelse i Roskilde Domkirke, hvor Ingrid bliver stedt til hvile ved siden af Frederik d. 9. Hvordan det er at blive forfulgt af pressefolk i alle situationer, også i livets mest dramatiske og intime situationer, kan man måske få et indtryk af her. Henrik vender som sædvanlig ryggen til, for han orker ikke deres påtrængende adfærd.


Til gengæld finder han stor trøst ved det næste besøg på Chateau de Caix, hvor hans søster overrasker ham med en sød lille ruhåret gravhundehvalp. Margrethe har i forvejen den glathårede røde Nelly, og hun snakker begejstret med Henriks bror om, hvordan de kan tage på jagt med hundene sammen fremover.



Det er da et herligt regentpar. De elsker deres små hunde, og ingen omtaler (ret meget), at den lille ruhårede har bidt både en garder og gartneren, der passer deres have.  

Tiden går på Schackenborg, og et par år efter kan Alexandra overraske Joachim med, at de venter barn igen.


Det bliver endnu en lille prins, som får navnet Felix. endnu er alt idyl, men det får snart ende.


Joachim er overladt mere og mere til sig selv, de små prinser og tjenestefolkene. Alexandra tager meget ofte til hovedstaden for at møde veninderne og---- og kommer tit meget sent tilbage. Joachim er rasende.


Han beder hende om at flytte og det ender med en skilsmisse. Så Joachim tager med Frederik til OL i Sidney, Australien, og der får Frederik øje på den smukke Mary, som sidder ved basinkanten og snakker med Joachim.


Men Mary har også øjne og ører andre steder. En veltrænet krop, et charmerende smil, et perfekt omdømme - - jo, hun bliver hurtigt lun på Frederik.


Og efter en lille tur i byen, er de to kærester. Adskilt fra hinanden af tusinde kilometer, sender de hede breve halvvejs jorden rundt. Frederik vil ikke slippe sin soulmate.


Endelig en kvinde, der kan godkendes af mor Margrethe. Så er der jo bare tilbage i en lykkerus at finde et romantisk sted at falde på knæ, og selvfølgelig siger Mary ja.



Og så står Danmarks kronprins for skud til århundredets mest romantiske bryllup - med en lille glædeståre i øjenkrogen, da Mary bliver ført op ad gulvet af en meget stolt far i skotsk kilt.


For de to er eventyret lige begyndt. Da Mary ser sin kommende mand i fuld galla, gisper hun: Jeg har vist scoret over evne. Og Frederik holder en fantastisk tale til sin brud: Kom lad os gå, kom lad os se. Gennem tusind riger venter  vægtløs kærlighed.

Kort efter brylluppet flytter de nygifte ind i Kancellihuset, som er en sidebygning til Fredensborg slot.


Efter en dejlig bryllupsrejse viser resultatet sig også meget hurtigt her, og glæden vil ingen ende tage. Kronprins Frederik og hans underskønne Mary, som er elsket højt af det danske folk har besluttet sig for at blive supergode forældre for deres fælles børn. Dronning Margrethe kommer igen med hjemmestrikkede gaver, og det gør stor lykke. "Det er også fra mig", siger prinsgemalen stolt. De er så spændte.


En dygtig læge med kyndig hånd tager imod endnu en kronprins, og hele folket fryder sig, mens batteriet Sixtus sender sine 21 kanonbrag ud over sundet.



Skønne, dejlige lille Christian får al den opmærksomhed, som sådan en lille kendis har behov for.


Han forstår dog nok ikke helt endnu, hvad hans fødsel og dermed videre skæbne indebærer. Men stoltheden og tilfredsheden er let at læse hos dronning farmor.


Sjældent har jeg haft en tumling med den energi og intelligens, som lille Christian lægger for dagen. Han er den rene fryd at spille med, hvilket jeg ikke kan sige om ret mange af spillets andre tumlinger. Det sødeste udtryk har han da også - ingen grund til at ændre på det.



Og Mary blomstrer. Både hun og Frederik trives i omgivelserne ved Fredensborg slot og i byen, hvor folk forguder dem, det hersker der ingen tvivl om. så snart er der en lille ny mere på vej.


Og så fødtes prinsesse Isabella. Året er 2007, og nu er de da en rigtig lille familie.

Efter at Marys mor døde, da Mary kun var 25 år gammel, føler hendes far, John sig meget ensom. Men han er heldig at møde en smuk kvinde, som han forelsker sig i og bliver gift med. Hun hedder Susan - nu Donaldson og bliver dermed stedmor til vores kronprinsesse.


Der holdes endnu et royalt bryllup i Danmark. Det er prins Joachim, som bliver gift for anden gang, denne gang med prinsesse Marie fra Frankrig.


Snart kan de glade meddele, at de venter første fælles barn, og lille prins Henrik bliver født og stolt vist frem. Et par år senere kommer så deres fælles lille prinsesse Athena.



Året før var vi vidne til en meget spektakulær familieforøgelse hos kronprinsparret, da deres tvillinger, Vincent og Josephine kom til verden.


Tit kan morgenmadsbordet trække ud, så Frederik er taget på arbejde efter at have kørt/cyklet deres to ældre søskende til skole. Jo, der er liv og glade dage i Kancellihuset i Fredensborg.


Men vi nyder allesammen at følge de kongelige børns opvækst hos vores skønne kronprinsesse Mary og vores flotte kronprins Frederik, som nu med rette bliver kaldt "Far til fire". Glad for sin dejlige familie og ikke mindst selvfølgelig Christian. Nu har vi hele to kronprinser.



Morfar John er også vældig glad og stolt af sine kongelige børnebørn. Han er meget gerne sammen med dem. Her har dronning Margrethe inviteret ham og Christian på en frisk tur i sneen.


Og Christian og Isabella besøger også gerne morfar i Australiens vinter, hvor de bygger sandslotte og hygger sig sammen på stranden.


Men næsten allermest stolt er han af de søde, små royale tvillinger. Mens Susan er i byen og shoppe med Mary, passer han dem af og til og fortæller mange anekdoter, mens de lytter opmærksomt.

Og som alle andre børn vokser prinser og prinsesser også. Dejlige Christian bliver hurtigt kendt som en kærlig og hensynsfuld storebror, der hjælper sine forældre med at passe på sine mindre søskende.


Vi er nået til året 2018, hvor prins Henrik efter længere tids svækkelse bliver indlagt på hospitalet. Der er dog ikke rigtig noget, man kan hjælpe ham med, så han beslutter sammen med dronning Margrethe, at blive overført til Fredensborg slot, hvor han vil tilbringe sin sidste tid. Derefter siger han farvel til det personale, som har tilset ham på sygehuset.


En sen aften finder Margrethe ham så død i nærheden af det store springvand og får tilkaldt hjælp til at få ham bragt ind på slottet og lagt i en kiste.


Henriks sidste tid har heller ikke været nem på det følelsesmæssige område. En tiltagende demens har fået ham til at tage afstand fra de sædvanlige kongelige procedurer. Der bliver dog holdt Castrum Doloris i Christiansborg slotskirke, hvor uventet mange står i lange køer for at sige det sidste farvel og vise deres deltagelse. Derefter bliver hans urne bragt tilbage til Fredensborg slotshave, og der bliver holdt en stille andagt.


Joachim og Frederik bliver sammen med Margrethe lidt længere end de andre, og Mary trøster sin sørgende mand.


Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag nærmer sig. Og for at markere denne - for ham - store dag, beslutter han at der skal afholdes et såkaldt Royal Run i landets fem største byer, og det bliver en stor succes, hvor over 70 tusinde danskere deltager.


På familie-milen i København/Frederiksberg løber Christian og Isabella med. Farmor Margrethe vinker fra balkonen på Amalienborg slotsplads Og de søde små prins/prinsesse har helt klart en fornemmelse af at DE har vundet det hele!


Vores kære dronning har travlt som aldrig før. Hun er altid god for en kæmpe banket, når noget skal fejres eller der skal afholdes tafler til ære for udenlandske gæster.


Gennem årene har hendes flittige hænder syet og broderet alterduge og messehageler til landets biskopper. Det er fantastisk smukt.


Og hun er en slags evigheds student, der elsker ballet, kreativt tegner og instruerer på Tivolis Pantomime teater, laver dekupager, som bliver til en hel tegnefilm om De syv vilde svaner, som er skrevet af H C Andersen, for slet ikke at nævne, at hun gennem mange år også har tegnet vores julemærker og i sin sparsomme "fritid" broderet mange andre dejlige ting. Hun behersker både nålen og sproget til perfektion.