Bare lidt spredte billeder fra jule-tidsfordrivet

Oftere og oftere passes Fie af enten Philip, når han har fri fra burgerbaren, eller de gamle mænd, når Fie er færdig i skolen. Hun er helt tryg ved de to gamle gutter Poul og Andreas – og de nyder den lille piges selskab.
Når hun ikke leger med Philip eller en skoleveninde, følger hun ofte med, når Poul fletter kranse – eller lytter til Andreas’ anekdoter fra skoletiden som lærer.



Andreas er en uvurderlig hjælp med lektierne.
Selvom de andre mænd også gerne ville have adgang, er det kun Andreas, som efterhånden bliver lukket ind hos Hilda og Fie – og som regel med lektierne som årsag.
Som tiden går, spiser han også ofte med ved aftenbordet, når Hilda har sat mad frem.
”Jeg vil jo ikke trænge mig på” siger han så.
”Pjat med dig Andreas. Det er kun en ringe tak for din hjælp med skolearbejdet” påskønner Hilda.



- og Fie nyder disse aftener, når Andreas spiser med, for han kan fortælle så mange sjove historier fra den tid, hvor han selv underviste i byens skole.
"Men der er jo sket så meget på skolerne, siden jeg stoppede" plejer han at slutte sine fortællinger.
Så sidder han stille lidt i sine egne tanker, og mindes de gode tider, som han havde som underviser.
Så plejer Fie også at fortælle om hendes hverdag. Som ny i klassen har hun det ikke altid nemt, men så klapper Andreas hende på skulderen og siger, at det nok skal gå alt sammen, når bare hun er flittig og har styr på sine ting.



En aften, da Fie er lagt i seng, betror Hilda sig til skolelæreren.
Hun fortæller, at hun længe har benyttet de stille aftner til at læse om massage og wellness.
”Men jeg mangler jo et sted at prøve min tillærte viden af” erkender hun.
”Og sådan en massagebænk er jo en stor investering for en singlemor med deltidsarbejde som mig”.



Andreas skal lige tygge lidt på denne nye viden, men så foreslår han, at hvis de nu kunne finde en brugt bænk et sted, så har han jo lejet et ekstra kælderrum, som Hilda nok kunne låne til formålet, hvis de lige fik ryddet lidt op”.
Hilda smiler til den pensionerede skolelærer, som fortsætter: ”Mon ikke der sagtens kunne findes nogle stive muskler her i bydelen, som kunne trænge til at blive rusket lidt i – og ejeren villig til at betale en skilling for besværet?”
Det er Andreas faktisk RET sikker på.
Ja, mon ikke køen vil blive alenlang, hvis den unge dame gjorde opmærksom på muligheden på trappeopgangenes opslagstavler.
”Så kunne vi jo i første omgang købe bænken sammen – og du kunne afdrage fra indtægterne, hvis der kom penge i kassen” foreslår Andreas til Hilda.



Den kommende aften nævner Andreas planerne for den lille gruppe, da de igen mødes i smugkroen.
Det var egentlig hans plan, at de alle fire skulle ”spytte lidt i kassen”, så Hilda kan få sin massagebænk, men ved nærmere eftertanke, må han vist hellere selv påtage sig det lille lån til Hilda.
”Jeg stiller gerne op – og jeg døjer for resten rigtigt meget med ryggen, når jeg nu sidder ved computeren SÅ meget” nærmest bruser det ud af Kim, straks Andreas er færdig med at fortælle om Hilda's tanker.
”Tag du istedet at bruge dit næste kig på skærmen til at finde en brugt massagebænk til formålet” svarer skolelæreren.
Det lover Kim så – og giver også gerne et ganske lille beløb til projektet, når det nu er til Hilda.



Samme nat surfer den unge mand på nettet efter en massagebænk – og støder på mange mindre heldige hjemmesider, som han straks sapper væk fra med blussende kinder.
Til sidst lykkedes det dog at finde en passende bænk ved en pensioneret sportsmassør – ikke så langt fra boligområdet.
Dagen efter ruller Andreas' gamle Land Rover gennem sneen - med en lånt trailer på slæb.



Få uger senere åbner Hilda sin egen lille fritids-massørforretning i Andreas’ lejede depotrum i kælderen – og Andreas’ første kunstværk pryder den ene væg.
Første kunde er Pouls svigerinde - og den næste en meget påtrængende Kim, der simpelthen pludselig har fået smerter i nakken.



(Pokkers, som jeg da ofte synes at falde tilbage på de yoga- og massør-færdigheder, men det er bare en af de mere gennemarbejdede/-programmerede færdigheder, som simmerne kan udøve og lære )

simsister skrev:Jo, det er rigtigt. Hans store hit var: Jeg er så glad for min cykel. Og desuden virker det som lidt af en kompliment, at cyklerne i sims 4 hedder "cykelglæde". Hvis du vil have ulejlighed med at oploade ham til Galleriet eller give mig linket/navnet på ham du downloadede. Det kunne være så fedt at få ham ind i mit spil. Men er ikke sikker på, jeg har det hår. Nåmen ellers finder jeg nok noget.

Naturligvis Simsister - Poul/Andreas burde nu være synlig på mit galleri.
Giv lige besked, når du har hentet ham, for han er vist ikke til deling, som jeg lige husker det.
God fornøjelse.

En december-aften i smugkroen beklager Poul sig over den forestående højtid, hvor han igen skal sidde alene.
”Børnene er i Jylland igen i år” forklarer han.
”Jamen så der det måske i år, at vi skal holde den julefest sammen?” spørger Philip, der heller ikke plejer at få gæster eller besøge nogen i julen.
”Ja, det var da måske ikke så tosset en ide at gøre alvor af det i år” smiler Andreas.
Andreas’ søn, som er en landskendt modedesigner, og den resterende familie bor og arbejder i udkanten af Paris.
Så de er også yderst sjældent hjemme på denne tid af året – og heller ikke så meget efter Andreas mistede sin kone, det erkender han.



Hvert år – så længe Andreas kan huske tilbage, har de snakket om at ”slå pjalterne sammen”, når de nu alligevel hver især sidder alene denne aften. En aften, som jo BURDE være noget specielt, men for mange i området blot er en trist aften som så mange andre i året.
”Ved du hvad Philip, det gør vi gudhjælpemig – lad os holde en julefest for alle enlige sjæle her i området” slår Andreas fast.
De andre nikker samstemmende.
”Skål på det”.
Andreas tømmer glasset til sidste dråbe.



I en anden del af områdets boligblokke ligger en lille fælles-bygning, som man kan låne til festarrangementer.
Inden de skilles denne aften, aftaler de fire herrer at kigge på lokalet dagen efter.

VinceDjansen skrev:

simsister skrev:Jo, det er rigtigt. Hans store hit var: Jeg er så glad for min cykel. Og desuden virker det som lidt af en kompliment, at cyklerne i sims 4 hedder "cykelglæde". Hvis du vil have ulejlighed med at oploade ham til Galleriet eller give mig linket/navnet på ham du downloadede. Det kunne være så fedt at få ham ind i mit spil. Men er ikke sikker på, jeg har det hår. Nåmen ellers finder jeg nok noget.

Naturligvis Simsister - Poul/Andreas burde nu være synlig på mit galleri.
Giv lige besked, når du har hentet ham, for han er vist ikke til deling, som jeg lige husker det.
God fornøjelse.

Tusind tak, han var fint til deling. Måske du eller en anden kan huske, hvor man får håret? Måske er det fra en pakke, jeg ikke har. Det med at han ligner en lærer - jo, jeg ved, han var komponist og deltog i Kaj og Andrea en lang overgang. Men måske ligger der en slags lærer i generne, for hans søster, Tove/min tante var husholdningslærerinde. Og som sådan en yderst velkommen svigerdatter hos mine morforældre, idet min morfar selv var skolelærer. Jeg vil glæde mig til at spille med ham.

”Så må du høre formanden, Andreas” siger Poul til skolelæreren, da de har kigget ind ad vinduerne – og finder lokalet egnet til et sammenskudsgilde den kommende juleaften.
”Så skal jeg nok lave nogle invitationer” lover Kim.
Han er ikke helt ueffen på en computer – studerer faktisk et eller andet computer-værk, som Andreas lige husker det, nu Kim selv nævner det.
”Så skal jeg nok dele dem ud Kim” lover Philip. ”Hvis det bliver inden der kommer ALT for meget sne”.





Den aften forlader de fire mænd smugkroen i opløftet tilstand – af mere end en årsag.
Ja, alle synes ligefrem at glæde sig til arrangementet – og glæde sig over deres fælles initiativ.
"Det bliver SÅ fantastisk" vil Kim lige sikre sig, at de andre forstår - og alle nikker.






Næste aften, hvor han er til aftensmad hos Hilda, deler Andreas deres ide med hende.
Det virker som om, at det glæder den unge dame, for hun fortæller, at Fie er hos sin far den juleaften.
”Og min mor og far skal besøge min ulidelige bror, som jeg ikke kan holde ud at være sammen med. Så hellere tilbringe aftenen sammen med jer”.
Hilda klemmer Andreas' arm – og Andreas smiler tilbage – synligt godt tilpas med hendes valg.

simsister skrev:Tusind tak, han var fint til deling. Måske du eller en anden kan huske, hvor man får håret? Måske er det fra en pakke, jeg ikke har. Det med at han ligner en lærer - jo, jeg ved, han var komponist og deltog i Kaj og Andrea en lang overgang. Men måske ligger der en slags lærer i generne, for hans søster, Tove/min tante var husholdningslærerinde. Og som sådan en yderst velkommen svigerdatter hos mine morforældre, idet min morfar selv var skolelærer. Jeg vil glæde mig til at spille med ham.  

Hej Simsister.
Helt fint - god fornøjelse med ham - spændt på at se, hvad du finder på, hvis der kommer billeder.

Jeg er pænt sikker på, at håret er fra øko-pakken:
Hår

Som dagen nærmer sig, stiger spændingen.
Der går ikke mange dage fra invitationerne er omdelt i de nærmeste boligblokke, før tilmeldingerne strømmer ind.
”Det var da forbavsende mange, som ellers skulle være alene sådan en aften” vurderer Poul, da de sidder med bunken af svarbreve foran dem.
”Men der bor jo også en del ældre heromkring” erkender han.
Andreas bladrer i de mange breve og må konstatere, at næsten alle tilmeldte beboere tilbyder sin hjælp.
”Gertrud lover faktisk at passe køkkenet den aften, hvis vi i stedet betaler for maden – og hendes svoger lover at hjælpe med serveringen”.
”Det lyder dejligt” smiler Philip. ”Så skal jeg heller ikke have alle de burgere med hjem i bussen”.



Andreas bladrer videre i bunken.
To kvinder fra en tilstødende boligblok lover at bage en julekage sammen.
I det næste tilmeldingsbrev tilbyder to ældre herrer at hjælpe med at julepynte i festlokalet – og andre at dække bord, hvis de kan låne nøglen aftenen i forvejen.
”Og her er en tilmelding fra Klaus ovre i nummer 47. Han lover at tage sit julemandskostume på” smiler Andreas til de andre.
Kim synes at huske, at han så Klaus nede i indkøbscentret sidste år til jul: ”- I fuld julemands-påklædning fra top til tå”.
”Så det kan faktisk ikke gå HELT galt” sammenfatter skolelæreren til sidst.
”Hvordan står det til med bryggen?” vil Poul vide.
”Den bliver også HELT klar” lover Andreas – sikker i sin sag, for han har netop smagt på den om eftermiddagen.

VinceDjansen skrev:

simsister skrev:Tusind tak, han var fint til deling. Måske du eller en anden kan huske, hvor man får håret? Måske er det fra en pakke, jeg ikke har. Det med at han ligner en lærer - jo, jeg ved, han var komponist og deltog i Kaj og Andrea en lang overgang. Men måske ligger der en slags lærer i generne, for hans søster, Tove/min tante var husholdningslærerinde. Og som sådan en yderst velkommen svigerdatter hos mine morforældre, idet min morfar selv var skolelærer. Jeg vil glæde mig til at spille med ham.  

Hej Simsister.
Helt fint - god fornøjelse med ham - spændt på at se, hvad du finder på, hvis der kommer billeder.

Jeg er pænt sikker på, at håret er fra øko-pakken:
Hår

Det ER altså nogen sjove typer, du altid skildrer. Og det er en fornøjelse at følge dine finurlige kommentarer. Jeg har overvejet at købe miljøpakken, men alene for en frisure er 300 kr. da lige rigeligt, så jeg venter som sædvanlig på, at den kommer på tilbud. Og så har jeg fundet en til download og tænker på, at han skal bruges, hvis og når der kommer et spændende scenarie.

Da juledagen endelig oprinder, er de fire mænd tidligt oppe.
Poul er oppe klokken fire – i første omgang for at forrette sin nødtørft, men også for at binde de sidste blomsterkranse til borddækningen.



Philip starter dagen ved keyboardet, hvor han skal øve en julesang en sidste gang.
Bagefter skal han fodre hønsene sammen med Fie.



Så snart Andreas har spist sin havregryn, går han mod smugkroen.
Der står allerede to genboer og venter på at hjælpe med at flytte kasserne med julebryggen til festlokalet.
Ja, der var faktisk påfaldende mange mandlige genboere, som gerne ville hjælpe med den opgave.
Den ene af hjælperne synes nu, at de bør smage på bryggen, inden den flyttes - og det kan han jo godt have ret i.



I Kims lejlighed er der ved at udbryde panik, for da han vil stryge sin yndlingsskjorte, opdager han en stor fedtplet lige midt på maven. Den husker han ikke fra sidste gang, hvor han havde denne skjorte på.
”Men det er jo godt nok også ved at være længe siden” indrømmer han for sig selv.
Så mindes han er dejlig havnefest året før, hvor han var lige ved at score en lyshåret pige fra nabobyen.
Ja, sådan oplevede han det i hvert tilfælde.
Lige da Kim skulle til at flirte mere intenst, skulle hun desværre pludseligt med bussen hjem.
Og siden så han ikke mere til hende.



”Men det tror da pokker, hvis jeg rendte rundt med en stor fedtplet midt på maven!” erkender han for sig selv, mens han kigger i klædeskabet efter en anden skjorte.
Kim ender alligevel med at sætte sig til computeren for at søge på ”fedtpletter”.

simsister skrev:Det ER altså nogen sjove typer, du altid skildrer. Og det er en fornøjelse at følge dine finurlige kommentarer. Jeg har overvejet at købe miljøpakken, men alene for en frisure er 300 kr. da lige rigeligt, så jeg venter som sædvanlig på, at den kommer på tilbud. Og så har jeg fundet en til download og tænker på, at han skal bruges, hvis og når der kommer et spændende scenarie.

Det kan du da godt have ret i.  
Det har jeg ikke engang rigtigt tænkt over, men kan sagtens se, hvad du mener med gutterne fra M/S Martha og sindssygeanstalten fra tidligere - og nu disse lidt skæve eksistenser i boligblokken - skæv på den fede måde.
- og valget med Andreas, Poul, Philip og Kim var jo et bevidst valg denne gang.
- og så trængte Andreas bare til "at spille en af hovedrollerne".

Jeg kan sagtens følge dig: 300 kr kan man jo få en hel klipning for i den virkelige verden!
Hvorvidt øko-pakken er det værd, kan jeg ikke rigtigt svare på, for - som med så mange andre pakker - købte jeg mest pakken for genstandenes skyld.
Alt det øko-halløj og neutralt aftryk har jeg ikke orket at sætte mig ind i.
Så jeg har faktisk slet ikke spillet pakken eller været i den verdensdel mere end en enkelt gang, hvor jeg så til gengæld nåede at tænke, at bydelen er HELT oplagt til en skibs-pakke, for den ligger jo ned til et stort havneområde, hvor der i forvejen ligger et par ordentlige skibe!

Men mon ikke, at den kommer på tilbud på et tidspunkt. Det er jo ved at være en gammel sag/pakke

Så er jeg spændt på at se, hvad du fik downloadet istedet for Poul/Andreas. (og så kunne vi jo godt have brugt en musikpakke, så Poul kunne spille for børnene i et TV-studie).

Sjov funktion med gyngestolen, hvor simmeren kan sidde og mindes gamle dage.
Der kommer de fineste små tankebobler frem foran simmeren:

Sødt foto af ham der i gyngestolen. Ja, den er fin. Jeg fandt et hår, men har slettet det igen, da der er et udmærket hår medfølgende Mochino mode-pakken. OG har for øvrigt fundet ud af, at hans navn skal staves Povl. Men det er jo en mindre sag. Der er for øvrigt adskillige små fugle der synger om at udvide musik mulighederne, Så må vi se, om det bliver til noget. Men Povl kan også sagtens nøjes med sin guitar.

Åh, det var da en fantastisk nyhed med musikken.
Lad os håbe, at de i givet fald laver en gennemgribende pakke, så man kan gennemspille en lang karriere fra de første spæde solo-gigs på små pubber og lignende til gigantiske koncerter på festivals - med et stort medlevende publikum.
Pladeindspilninger i lydstudier, sceneudstyr - lyd, lys og masser af instrumenter, forskellige stilarter, managers, hotelophold osv osv.

Over middag render Andreas og Poul på hinanden ved skolelærerens udestue, hvor Poul hviler benene i en af Andreas' stole.
”Jeg skal da godt nok love for, at de har pyntet godt op i kvarteret” smiler Poul henrykt til sin ven.
Uanset hvor man kigger hen på lejlighederne i området, har folkene, som lovede at pynte op til højtidsdagen, haft gang i lyskæder i alskens farver og guirlander med blinkende lys.
På tagudhæng, markiser og altaner skinner de fineste små lamper til alle forbipasserende.



Så får gartneren en mere usikker mine på, da han må erkende, at strømforbruget på boligblokkens elmåler med garanti er løbet løbsk. (meget i tidens ånd må man sige!).
Andreas gennemskuer hans tanker, men synes nu ikke, at det gør noget, at der er julelys på hver eneste altan i alle nærliggende boligblokke omkring festlokalet.
”Så må du ofre lidt fra pensionsopsparingen min ven”.
Poul trækker blot på skuldrene.
Det kan nok ikke være anderledes, når nu de ikke fik beskrevet omfanget af opgaven ordentligt for de frivillige.
Og det ER da ganske nydeligt.

Udenfor falder en frostkold sne blidt, men i festlokalet er der dejligt varmt.
Foran hoveddøren står en fin lille lysende snemand og tager mod gæsterne.
En efter en - eller to og to sammen dukker de feststemte beboere fra området op.
Alle er i deres fineste festtøj.



”Hør sig mig lige engang!”.
Andreas henvender sig til Ejner og hans noget yngre kone Rita, som netop er trådt ind ad døren i foyen.
”Skulle I ikke på familiebesøg?” vil læreren vide.
”Jo, men det lød nu alt for hyggeligt med denne sammenkomst – og så kan vi jo altid besøge familien næste år” fortæller Rita.



Som en af de sidste træder Poul indenfor – uden briller, men med musiklærerinden ved sin side.
”Ja, Philip skal jo underholde i aften – og så synes jeg jo, at det var passende, at hun var i nærheden til at støtte ham” forsøger gartneren at forklare sin handling.
”Ja ja, den er fin med dig din gamle blomster-tosse” smiler Andreas skælmsk – og ærgrer sig måske en lille smule over, at han ikke selv fik den ide.
Men måske indeholder den tossede gartner alligevel mere, end Andreas lige havde fået øje på i første omgang.



Så snart alle er mødt op, rømmer Andreas sig og byder dem velkommen på vegne af de fire initiativtagere.
I velkomsttalen får han også nævnt det nybryggede juleøl, som er på tilbud i baren, Pouls flotte buketter på bordene, som man senere kan vinde i aftenens amerikanske lotteri, den uvurderlige hjælp med arrangementet og et knaldtilbud på forårs-yoga, som Hilda netop har smidt i alle postkasser – med Philips hjælp naturligvis.
”Hvor er det fantastisk at se SÅ mange glade mennesker sådan en højtidsaften” slutter han sin tale.
”Og så er baren åben”.
Bag den lille bardisk står Philip klar til at skænke af julebryggen.



I køkkenet har Gertrud haft travlt hele dagen og der strømmer den lifligste duft af flæskesteg og juleand ud fra serveringslugen.



Snart har alle travlt med at komme til buffeten.



Så sætter man sig til bords og gør klar til at nyde en hyggelig aften – en aften, som alle i området vil se tilbage på med glæde.



Mens alle sidder ned omkring maden, går Philip rundt med sit nyindkøbte kamera.
Han tager et billede af alle deltagerne – singler hver for sig, men de små familier naturligvis samlet.
”Kan du godt finde ud af al den teknik?” peger Poul på kameraet, da det bliver hans og musiklærerindens tur.
”Ork ja, det er intet problem” svarer Philip. ”Sådan et kamera her er faktisk fuldautomatisk”.
Så rykker gartneren tættere på borddamen og lægger forsigtigt hånden på hendes stoleryg.
”SMIL” tilskynder Philip bag linsen, men det er slet ikke nødvendigt, for gartneren har smilet i flere timer allerede.



”Måske kan du tage et sommerbillede af Fie og mig en dag, når det igen bliver solskin” foreslår Hilda, da det bliver hendes tur.
Det lover Philip.



Efter maden danser de alle i en lang række om juletræet på dansegulvet.
Kun Klaus fra nummer 47 mangler i rundkredsen, men han skulle pludselig i depotet.
Andreas har brugt det meste af en time på at få træet til at stå lige.
Det endte med, at han til sidst byggede en ny fod til træet i boligblokkens lille værksted.



Bagefter er der pakker til alle – et stort gavebytteri, hvor alle deltagere har medbragt en lille ting til arrangementet – bare for at holde traditionerne i hævd.
Pakkerne deles ud af julemanden, som "pludselig" dukkede op i selskabet.



Philip pakker en elektrisk proptrækker ud af gavepapiret, mens Poul får et vaterpas og en tommestok – og Kim en snekugle og det nyeste eksemplar af Alt for damerne. Forsiden prydes af en henvisning til en artikel om at score det modsatte køn. Det virker faktisk som om, at han ligefrem glæder sig til at læse bladet, når han kommer hjem.
Andreas glæder sig over to kagedåser fyldt med julebag, mens Hilda får en brugt fiskebowle.
”Den bliver Fie glad for, hvis jeg kan finde noget at fylde i den” smiler hun til de andre omkring bordet.
Heldigvis lyder det til, at Kim ved en hel del om guppyer, slørhaler, zebrafisk og sværddragere. (Nu kan jeg godt se, at han skifter sin jule-strikketrøje ud undervejs!)





Så er der kaffe og hjemmebag.
Nu henter Philip keyboardet frem fra festlokalets depotrum.
Han har også købt et nyt sæt tøj - bare sådan for at det skal se fint ud.
Så slår han tonen an til Søren Banjomus.
Det lyder bestemt ikke godt, men alle klapper taktfast og skråler med på sangen.





”Du bør nu nok satse mere på din egen burgerrestaurant - og ikke en musikkarriere” griner Andreas til Philip, da han henvender sig i baren senere på aftenen.
Umiddelbart virker det som om, at de ekstra procenter i julebryggen, som Andreas valgte at tilsætte, er begyndt at gøre sin virkning på mange af julefestens deltagere.
I hvert tilfælde går snakken og dansen lystigt til langt ud på natten.



Især Kim har travlt med at indkøbe af bryggen til alle singlekvinder i en fornuftig alder.
Han kigger sig jævnligt end af skjorten - som for at sikre sig, at sommerens fadæse ved havnefesten ikke gentager sig.



Philip, som har afvist et par ældre damers dansetilbud, ender med at lade sig trække ud på dansegulvet af Hilda.
De danser mest sådan løssluppent rundt i ring – og det er Hilda, som fører an.



En efterhånden noget beruset Kim, som ellers ikke ejer rytme i kroppen, har inviteret boligforeningens formands normalt noget stive kone til en heftig svingom.



”De ser fortryllende ud i dette lys” nærmest råber han efter konen, som alligevel lader sig smigre og smiler forlegent tilbage.
”Ha ha, det er den bedste jul, som jeg nogensinde har haft” råber ungersvenden ud over hele selskabet, da han ser, hvordan hans store charme har indflydelse på dansepartneren.
”Ih, du godeste” pruster hun, og forsøger at finde ind i Kims noget skæve takt til musikken.

Et stykke tid efter midnat har Andreas behov for lidt frisk luft.
Han går derfor ud på den lille flisebelagte forplads foran festlokalet.
På bænken sidder der allerede en ældre dame i en plisseret kjole og en lidt fjollet hat – efter Andreas’ smag.
Andreas synes ikke lige, at han har bemærket kvinden til festen indenfor.
Han sætter sig overfor hende og indleder en snak om løst og fast fra nabolaget.



På et tidspunkt i snakken fortæller hun ham, at hun jo godt vidste, at han ville komme og sætte sig ved siden af hende.
”Ja, ikke lige at det var dig, men at der ville komme en nydelig og veltalende herre ind i mit liv denne aften”.
”A’ hva-for-noget?”
Andreas kigger nøjere på damen.
”Det må være julebryggen” når han lige at tænke, inden hun fortsætter: ”Ja, jeg har jo nogle særlige evner, hvor jeg blandt andet kan tale med dem hinsides og se lidt ind i fremtiden”.
”- Og i mit kælderrum har jeg nogle eliksirer, som giver energi og humør”.




”HA!”
Udbruddet kommer lidt bag på ham selv, men nu slap det alligevel ud af hans mund.
Han kan med det samme se, at kvinden bliver noget fornærmet over hans udbrud.
”Sådan et kælderrum har jeg altså også. Hos mig hedder eliksiren bare julebryg, men virkningen er den samme” prøver Andreas at glatte lidt ud.
”Ja, det KAN være svært for andre at forholde sig til, jeg ved det godt, men de spirituelle og magiske evner er kun nogle ganske få mennesker forundt - og skal bruges rigtigt”.

Damen kigger Andreas lige ind i et par slørede øjne.
Så fortæller hun ham, at hun kan se i hans øjne, at han er en mand af stor visdom, initiativ og hjælpsomhed.
”I mine øjne siger du?!”
Andreas bliver lidt overrasket over denne anskuelse.
”Og din aura fortæller mig, at dit navn begynder med et A, at du er enkemand på cirka femte år og barnefødt her på egnen” fortsætter hun.



Andreas kigger måbende ned ad sig selv, men kan bestemt ikke få øje på nogen aura eller tegn på, at han skulle være opvokset i området – men den er jo god nok, det må han jo alligevel erkende.
I stedet for at skulle forholde sig yderligere til kvindens påstande og indsigt, spørger han hende, om hun så kan se i fremtiden, om hun kommer ud at danse denne nat.
Så rejser han sig resolut og rækker hende sin hånd.
”Ja, for det kommen nemlig til at ske – og endda lige i dette øjeblik”.

Næste formiddag, da festsalen er ryddet op og gulvet moppet, inviterer Kim på pizza til sine tre venner og Hilda.
Andreas foreslår, at de kan nyde pizzaerne i hans opvarmede udestue.
Han er en af de få beboere i kvarteret, som har udestue.
Det kostede fire kasser af den hjemmebryggede sommer-øl til boligforeningens formand den foregående sommer, inden tilladelsen var i hus og byggeriet kunne gå igang.



Andreas er selv lidt træt efter gårsdagens mange indtryk.
Clairvoyanten – eller hvad hun nu var, som han mødte udenfor festlokalet – og fik sig et par danse med, ville heller ikke lige forlade hans tanker, da han lagde sig i sengen den nat.
”Vi ses igen” var hendes slutbemærkning, da hun forlod selskabet.
Alt dette holder han dog foreløbigt for sig selv.
Ja, han ved faktisk ikke engang, hvordan han i givet fald skulle fortælle om denne oplevelse til de andre.
”Men et ganske fornøjeligt møde” indrømmer han for sig selv – ude af stand til at vurdere, om hun bør få ret i sin afsluttende bemærkning.
”Men hun MÅ jo vide det” griner han lidt for sig selv, inden han kravler under dynen.



Mens de sidder om bordet i udestuen, erindrer han svagt en invitation om at følge hende tilbage til Selvadorada den kommende sommer – en kommentar om en heksedoktor og nogle ruiner, som han ikke fik helt fat i.
Men de skiltes med et håndtryk, så meget husker han da – også at hun vendte hans håndflade om, og sagde, at den havde en tydelig linje af omsorg og kærlighed.
”HA!”
”Er der noget galt Andreas?” vil Philip vide.
Andreas bemærker, at vennerne kigger på ham.
Så må han have SAGT det højt igen – og ikke kun tænkt det i sit hoved.
”Nej nej, alt er fint tak” smiler læreren til sine venner.



Kim står længe i det tiltagende snevejr og venter på pizzaleveringen – men bliver noget skuffet, da det nu er en mandlig leverandør.
Mens de deler pizzaen mellem dem, bliver de hurtigt enige om, at det blev en forrygende aften, som de sent vil glemme – på hver deres måde.
”Så det må vi gøre igen til næste år” foreslår Philip.
”Lad os nu se knægt” smiler Andreas til ham, men tanken er ham ikke fjern.

Og sådan kom også denne lille fortælling til vejs ende.
Måske dukker boligblokkens beboere op en anden gang - måske følger Andreas vitterligt med til Salvadorada - jeg ved det ikke.

Der har været nogle spøjse episoder undervejs - blandt andet, da jeg skulle finde rammerne for afviklingen af selve julefesten, og startede med at lave festlokalet som en restaurant.
Derefter holdt jeg en middagsfest-begivenhed på stedet - med de 7 obligatoriske deltagere (en tåbelig begrænsning iøvrigt).
Men da jeg skulle igang med selve festen, blev det fuldstændig umuligt at bestille et bord, for restauranten blev fyldt med andre simmere - som det fremgår af billedet herunder.
Jeg talte til 60-70 simmere på et tidspunkt i den lille restaurant/festlokale.



Ja, selv den gamle pilot fra min seneste fortælling om sindsygehospitalet/Strangerville dukkede såmænd op!



Undervejs skulle jeg også have et billede med kasser med julebryg udenfor smugkroen.
Bagefter byggede jeg et kælderrum til kasserne, så de kunne blive på grunden efter festen.
Men det er en dum ide, for bryggen bliver fordærvet og skal bortskaffes!



Jeg vil også lige vise jer et billede af, hvad der rigtigt skete med Andreas til festen, da jeg istedet konverterede festlokale-grunden til beboelse - og oprettede julefesten som en klubbegivenhed for to klubber med 8 simmere.
Han endte såmænd med at slumre ind på en stol - en måske mere passende slutning for en gammel mand, som havde været igang hele dagen - ha ha  



Og hvad med Poul og musiklærerinden, vil nogen måske tænke?!
Ja, det kunne der sikkert også komme en helt ny historie ud af.
Her er i hvert tilfælde et billede fra nogle dage senere.



Tak for denne gang til Andreas, Poul, Kim, Philip, Hilda og Fie.

Ja, mange tak for dit herlige jule-tidsfordriv. Det har i den grad inspireret mig, selv om det ikke varede lige til Påske.