DK Simlinger
Vil du reagere på denne meddelelse? Tilmeld dig forummet med et par klik eller log ind for at fortsætte.

Hvordan får jeg downloads ind i spillet?

Go down

Hvordan får jeg downloads ind i spillet? Empty Hvordan får jeg downloads ind i spillet?

Indlæg af simsister Man 6 Maj 2019 - 16:54

Hentede den her gode forklaring fra er indlæg i det gamle forum, som det lykkedes mig at åbne:
Hejsa,

Eftersom der er mange der spørger om hjælp til, hvordan man får brugerskabt indhold ind i sit spil, har jeg med udgangspunkt i den mest detaljerede engelske guide(læs: ikke en direkte oversættelse), lavet en step-by-step guide på dansk.

Først skal det siges, at der findes flere måder at forklare trinene på, og nogle vælger måske også en anden måde at håndtere filerne på. Jeg har valgt den metode, jeg finder mest intuitiv og enklest at forklare.

Here goes:

Step 1 – Hent en ’RAR Extractor’

Først er du nødt til at have et program, der kan pakke både ZIP- og RAR-filer ud.

WinRAR kan anbefales, fordi det er et gratis program. Efter at have brugt programmet gratis i 45 dage, vil det begynde at opfordre dig til at betale for det. Det er ikke nødvendigt, du kan sagtens blive ved med at bruge det gratis.

Du kan hente WinRAR her: http://www.pcworld.dk/download/34/1157

Download programmet og vælg ’Kør’.


Step 2 – Hent ’Resource.cfg’-filen.

Du skal have en CFG-fil med bestemt indhold, for at spillet kan læse filerne på en bestemt placering.

Den nemmeste måde at få CFG-filen på, er ved at hente en, der allerede er færdiglavet.

Download en ’Resource.cfg’-fil fra ModTheSims. For at kunne downloade denne fil, skal du være logget ind på ModTheSims hjemmeside. Hvis du ikke har et login til siden kan du registrere dig gratis.

Link til Resource.cfg-fil: http://chii.modthesims.info/getfile.php?file=927170

Gem filen et sted hvor du let kan finde den igen – din computers skrivebord er det nemmeste.


Step 3 – Pak ’Resource.cfg’-filen ud.

Når filen er downloadet, skal du finde den frem.

Hvis du bruger WinRAR, skulle det være muligt bare at højreklikke på filen og vælge ’Extract here’. Så skulle du gerne have en ny fil under den downloadede RAR-fil, der hedder ’Resource.cfg’ (eller måske bare ’Resource’).


Step 4 – Placér ’Resource.cfg’-filen.

Højreklik på ’Resource.cfg’-filen og vælg ’klip’.

Nu skal du finde placeringen : C:\Programmer\Electronic Arts\The Sims 3. Dette er hovedmappen for Sims 3. Åbn mappen.

Højreklik på et tomt sted i mappen og vælg ’Sæt ind’. ’Resource.cfg’-filen skulle nu gerne vises dér.

Nu vil spillet genkende indhold, hvis du putter det i en mappe der er defineret i filen.


Step 5 – Opret mapperne Mods og Packages.

I Sims 3 hovedmappen (C:\Programmer\Electronic Arts\The Sims 3) skal du nu oprette en mappe du skal døbe ’Mods’. Klik dig ind i mappen du lige har oprettet (Mods) og opret endnu en mappe. Denne skal du døbe ’Packages’.

Du skulle nu gerne ende ud med en sti der hedder:
C:\Programmer\Electronic Arts\The Sims 3\Mods\Packages.


Step 6 - Download/Extract(pak ud) brugerskabt indhold.

Nu er du helt klar til at downloade brugerskabt indhold af den slags, der ikke kan installeres automatisk gennem Sims 3-startprogram.

Vælg en genstand fra en side med brugerskabt indhold (sims, mønster, hår el.lign) og klik på ’Download’.

Du får herefter et vindue frem der spørger, om du vil åbne eller gemme filen. Vælg ’åbn’.

Nu åbnes filen i WinRAR og her skal du øverst vælge den knap der hedder ’Extract to’.

Så åbnes der et vindue, hvor du skal vælge den placering filen skal have. Her skal du finde den mappe du lavede tidligere: C:\Programmer\Electronic Arts\The Sims 3\Mods\Packages. Filen skal placeres i mappen ’Packages’.
Klik ’OK’. Nu bliver filen pakket ud og placeret i den valgte mappe.

Ophavsret sara2th
simsister
simsister
Tråd Starter
Du har oprettet 50 tråde
1000 Posts
Du har lavet 1000 posts
For evigt medlem
Du har været medlem af forummet fra starten
Medlem 5 år
Du har været medlem af forummet i 5 år

Antal indlæg : 2533
Join date : 31/07/18
Age : 75
Geografisk sted : Nordsjælland

Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen

- Lignende emner

 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum