Fantasi og virkelighed.

Eller når virkeligheden overgår fantasien, skulle det måske være. I hvert fald spillets virkelighed. Denne historie udfolder sig i velkendte områder. Elspet Kaspersen, der i mange år har været mine simmeres trofaste hushjælp, tager turen med Antonys Kristine til Batuu, da Kristine helst ikke vil rejse alene. Men det går hverken værre eller bedre, end at Elspet støder ind i en flok såkaldte bucketheads. Den ene ved "navn" BR 4785 misbruger sin autoritet og forgriber sig på hende ved en regulær voldtægt. Resultatet viser sig jo som det plejer at være efter et stykke tid. Der bor Elspet i et pænt hus i Willow Creek og bliver da rigtig glad for lille Helle, selv om det at blive voldtaget har efterladt dybe psykiske sår.



Elspet ønsker at give sin lille datter en rolig og god barndom trods omstændighederne, men det tærer jo på økonomien, når man kun har en sparsom løn som hushjælp, så hun flytter fra Willow Creek til et mindre hus på en lille ø, hvor Helle nogen år efter bliver skolebarn.



Helle er flittig med sine lektier, og det er også en stor opmuntring og glæde for Elspet. Så hun lover Helle en tur til Batuu, så de kan prøve at opspore hendes biologiske far.


Næsten lige efter de er landet, støder de da også på to bucketheads, men det er ikke BR, og de holder på, at de faktisk ikke ved, hvor han er. De bliver meget fortørnede over at høre, at BR har forbrudt sig mod Elspet. Det er en særdeles alvorlig anklage på Batuu, og de foreslår, at hun skal anmelde ham til øverste myndighed, der helt sikkert vil tage sig af sagen.


Løjtnant Agnon, der synes den lille Helle er henrivende, bliver jo alligevel særdeles harm over BR's overtrædelse og lover Elspet at sende sine stormtroopers ud for at anholde ham, så han kan få sin straf. Det beroliger og trøster Elspet meget.


Så går mor og datter hen i kantinaen for at slappe af og nyde en saftdrink i baren. Der kommer så "tilfældigvis" en ældre Batuu borger ind og sætter sig ved siden af Elspet og begynder at flirte med hende.


Ja, det er godt med dig, men du har ikke en chance med mindre du kommer ned og bor hos mig, svarer Elspet. Jeg er ved at være gammel og drømmer stadig om at blive gift med den rette.

Så går Elspet og venter og spekulerer på, om Danison mon vil dukke op. Og jo, en dag ankommer han så efter en lang tur helt fra Batuu. Han har lagt sin forklædning og ser ret meget anderledes ud, men Elspet synes, at han stadig er rigtig charmerende og glæder sig til at lære ham nærmere at kende. De går indenfor, og snakken går. Snart er det aften.


Elspet er træt og på vej i seng og spørger, om ikke Danison vil med. Joe, svarer han, men der bliver ikke noget hyggeri med mindre du holder fast ved, at vi skal giftes. For nu har jeg slået op og forladt min smukke kæreste på Batuu. Jamen selvfølgelig vil jeg da giftes, svarer Elspet. Det har jeg jo sagt hele tiden. Så smutter de ovenpå.



Men det sker desværre, at Danison ikke kan få den op at stå og bryder sammen, mens Elspet skuffet lægger sig til at sove: Væk mig, hvis du får liv i den, sukker hun.


Ude på toilettet forsøger Danison alle de kneb, han kender, men ak der er ikke noget at gøre, den er og bliver en slatten skovsnegl.


Men Elspet har ikke mistet håbet endnu, så hun giver ham nummeret til den bedste fertilitetslæge i San Myshuno. Danison får en tid og møder op - gram i hu. Tag det nu bare helt roligt, siger lægen Leo. det kan jo være et forbigående fænomen. Det er det for mange af os.


Først føler han efter udenpå tøjet, men så beder han Danison om at tage tøjet af, så han kan undersøge ham mere grundigt.


Tjae, siger Leo. Det er et problem, der desværre ikke er til at løse. De dele af din blodforsyning er ude af drift, og din prostata er svundet ind til næsten ingenting. Det sker for mange, men det er vel ikke nogen trøst.


Næste aften, efter at Helle er kommet i seng, spørger Elspet ham så, hvordan det er gået.


Helt forlegen rykker Danison sig i sofaen, men må jo indrømme, at han desværre er blevet for gammel til de små lune sengelege, og at der ikke er noget håb om bedring. Elspet, som har et iltert temperament, bliver dybt frustreret: Her har jeg gået og "gemt" mig selv, til den rette dukkede op. Det ser ikke ud til, at du er den rette, for en smule elskov i ny og næ har en kvinde altså brug for. Jeg er helt lettet over, at vi ikke nåede at blive gift. Så nu må du gerne flytte tilbage til, hvor du kom fra.


Smask irriteret udbryder Danison: Ja, det er også typisk kvinder. Hvorfor forstår de det slet ikke? Hverken logik eller følelser kan vel få dig til at ændre mening, og så tager han sit gode tøj og går.

Danison må flytte ud i kanten af skoven i et lille træhus, da det er det eneste, han har råd til. Men han begynder alligevel at savne både Batuu og hans eks kæreste Elle. Han låner en computer af en venlig sjæl, han støder på og så booker han en rejse. Nu skal det briste eller bære!


Vel ankommet til Boligen på Batuu, tager han sin forklædning på, for ellers kan Elle nok ikke kende ham, tænker han. Og så ringer han med bankende hjerte. Elle er meget positiv: Lad os mødes i kantinaen, svarer hun.


Søde Elle, siger Danison. Jeg ved, du har grund til at være vred på mig for at forlade dig til fordel for Elspet. Men det gik jo desværre ikke (forklarer hvorfor), men du var også hele tiden i mine tanker, så jeg håber, du kan tilgive mig.


Naturligvis kan jeg da det. Jordiske kvinder forstår slet ikke Batuu mændenes behov og problemer. Men her har jeg studeret Kraften de seneste år. Hvis du lover mig at holde dig fra Elspet, skal jeg sørge for, at du bliver helbredt, og så vil jeg da gerne følge med dig, for vi kan jo ikke blive her på Batuu, efter du har været flyttet. Mange tusind tak, siger Danison og kysser begge hendes hænder: Vi to skal blive gamle sammen, det føler jeg.



Og så flytter de sammen ind i det lille træhus. Lægen, der havde undersøgt Danison og givet ham de dystre fremtidsudsigter, kommer forbi, mega lettet over at høre, at der er en kraft på Batuu, der kan helbrede sådanne problemer. Det er da en virkelig god nyhed for os allesammen, siger han.


Imens i en anden bydel, kendt som Strangerville, har et par, som ellers var flyttet sammen, netop brudt med hinanden, fordi de indså, at de slet ikke passede sammen. Povl, også kendt som TV stjernen og musikeren Povl Kjøller har intet til fælles med Amalie Benhård.



Da de også har et stramt budget, fordi Povl lige har mistet sine ellers godt betalte jobs og Amalie ikke kan finde det rigtige arbejde, er der trængsel foran det ene spejl, de har på badeværelset. Povl synes, det er hårdt at skulle opmuntre sig selv.

Fantastisk med en ny historie - hurra for det
Fantastisk for mig med et lille kig til Batuu
Fantastiske billeder som altid - og du kommer da godt nok tæt på livets genvordigheder her
Og et helt fantastisk sceneskifte fra rumvæsner til single-kendissen Povl Kjøller
Det kan kun blive spændende fremover.

Tak Vince, som altid mega positiv og mange tak for Povl. Ja, jeg blev jo inspireret af Fairytale's oplæg om at skildre en del af éns livshistorie. Så valgte jeg at benytte flere forskellige muligheder og karakterer, og godt støttet af spillet selv, ser jeg tilbage på mine venners og mine seneste 20 år med fare for at rykke ved - og komme - netop meget tæt på. Der vil nok ryge et par tabuer af panden under vejs.

Det tager sin tid, men selv om det så ikke skal være dem, ender det snart med, at de er de bedste venner. Det er en rigtig god måde at komme videre med tilværelsen på.


Nå, siger Amalie - så flytter jeg til en lille lejlighed inde i San Myshuno. Jeg er glad for, vi kan skilles som venner.


Nu da hun er væk, får Povl mere tid til sig selv og til at komponere melodier og tekster med sin guitar. Der bliver også tid til en inspirerende cykeltur.



Flere nye jobs venter, og Povl vil jo underholde. Blandt andet bliver han tilbudt et job som legeonkel i DR TV, hvor han skal figurere, synge og spille sammen med to dukker, der hedder Kaj og Andrea. Det kaster af sig, så Povl snart kan flytte til et dejligt sted ude på landet med masser af fred og ro, tæt på en sø. Han elsker også at gå og gøre havearbejde, mens ænderne rapper i nærheden.



Tilbage til Elspet, som jo nu er blevet ældre og stadig alene. Hun har set sig lun på Kristines mand Antony, men det falder ikke i god jord. Åh nej!! nærmest skriger han, det må du slå ud af hovedet aldeles omgående! Jatak, siger Kristine, ellers er jeg alvorligt bange for, at vi ikke er veninder længere.


Der falder dog ro over gemytterne, og Kristine og Elspet får sig en hyggesludder i sofaen. Ja, det er sådan en trist historie siger hun en smule grådkvalt. Nu har jeg jo slået op med Danison, og han kommer ikke tilbage. Jamen du ville jo heller ikke have ham og hans "skuffejern" griner Kristine. Du skal se, der dukker nok en anden og mere viril op, som du kan bruge.


Lidt efter taber Elspet kæben, da en skøn sanger dukker op på TV skærmen med sin guitar. Han synger lige ind i hjertet på hende: "Jeg er så glad for min cykel", "Jeg er en glad lille cowboy", "Vil du med en tur i skoven" og et par stykker til. Ham vil jeg have, udbryder Elspet. Sådan en rigtig kunstner, det er lige noget for mig.


Helle som nu er teenager, sidder med sine lektier og ser sin mor rode med forskellige ting ved en arbejdsbænk: Hvad i alverden er det, du laver, spørger hun. Jeg skal jo gøre indtryk på en dygtig kunstner, svarer Elspet, så jeg laver lige noget, han kan komme og kigge på. Så falder han sikkert for mig.


Hun får opsnuset Povls telefonnummer og ringer og inviterer ham under påskud af, at han jo er så dygtig i sin have. Og om han så ikke vil hjælpe hende et par gange om ugen med at passe hendes. Og så er du jo en dygtig kunstner, siger hun. Det er jeg også. vil du ikke med ind og se den kunst, jeg har lavet. Og jo, Povl kan ikke styre sin nysgerrighed, så han siger ja.



Men hvad han tænker, da han ser hendes samling af "kunst", holder han heldigvis for sig selv. Men han skynder sig at takke af under påskud af, at han ikke har tid til at hjælpe med haven, så Elspet må hellere se sig om efter en anden.

Men det er noget med "holde da helt kæft" o.s.v. Det er ved at gå op for Povl, at han er blevet meget populær, men det gør ham bare ret indesluttet, for efter bruddet med Amalie, som jo tog ret lang tid at komme over, har han ikke den store tiltro til, at et forhold til det modsatte køn kan lykkes: Jeg forelsker mig ALDRIG igen, lover han sig selv. Elspet tager det foreløbig meget pænt og inviterer ham på en kop te. Helle sidder og laver lektier, men hun bøvler meget med det, kan Povl se. Så fortæller han, at han også er pædagog og da gerne vil hjælpe hende, hvis hun synes. DET synes Helle og takker glad ja.


Men næste gang han kommer, trækker de ovenpå til Helles værelse, for Povl mener, at hun har brug for ro for at kunne koncentrere sig.


Nå, men da Povl jo ikke bed på krogen, må Elspet hyre en gartner, som skal have løn for sit arbejde. Hun synes dog, han ser rigtig pæn ud og tænker: Tjae, når man ikke kan få den, man vil have, så må man jo tage den, man kan få. Og det viser sig snart, at gartneren er mere end villig.



At han flytter ind indebærer så, at der også kommer et spædbarn i huset, for gartnerens kone har forladt ham for at følge sin drøm om at blive Hollywood skuespiller og overladt den lille Pil til ham. Men det fortæller han ikke Elspet, før de HAR været i seng sammen. Og nu, hvor hun endelig har chancen for at få mandligt selskab, siger hun ikke nej.


Elspet fjerner modvilligt sin opstilling af "kunst" og indretter den lille hyggekrog i stuen til babyen. Men på grund af hendes heftige temperament må hun lige have afløb ved at tæve løs på den store enhjørningebamse. Som man reder, så ligger man.


Povl nyder ensomheden, når han kommer træt hjem fra arbejde. Sådan at sidde og lytte til sine egne søde melodier i børneradioen, det er bare fint og inspirerende.


Og ind imellem komponerer han så på en sang, vi ikke kender, som har titlen: "I will never fall in love again", hvor han digter den om på dansk.


Og så er han gået i gang med et projekt. Han har plantet vindruer, for nu vil han lave dejlig rødvin.

Og der skal jo plantes ud og til sidst er der mange skønne vindrueranker med dejlige modne, blå druer. Nu skal han høste, og så skal der laves vin.



Hvis det ikke lige var, fordi man hele tiden blev forstyrret af den der billige omgangstrunte, der mener, at hun ikke kan leve, uden at have været i kanen med alle omegnens mandfolk. Så irriterende er det, at Povl griber sig selv i at ønske, hun kunne blive fortæret af en koplante! Han vil ikke være et trofæ til samlingen.


Helt anderledes er det med Muriel Henningsen, som Povl snakker med, hver gang hun som postbud kommer forbi med regninger og andre ting, han har bestilt. Men mon ikke han skulle holde sig i skindet, tænker han.


Så er der jo den der dag, hvor druerne endelig er blevet til dejlig vin, som smager Povl. Han har fri fra arbejde og efter at have drukket en halv flaske af rødvinen, tager han hen på restauranten for at optræde og tjene lidt håndører.


Der får han sig også lige et glas, og i opløftet stemning ringer han til Muriel og inviterer hende til lørdagsbal på kroen. Det siger hun ikke nej til. Og så er der mandeaften og tilbud på alle drinks, såeeee....


Efter at de to har kigget MEGET tæt på hinanden, så Povl dårligt kan huske, hvad han egentlig har lavet, havner de ovenpå i kroen i en sofa, hvor Povl pludselig får kolde fødder og forklarer Muriel, at han faktisk helst vil leve alene. Hun virker forstående, og de tager hjem hver for sig.


Men det går sådan, at næste gang Muriel dukker op, er det for at fortælle Povl, at deres lille "sammenstød" på kroen har fået følger. Povl ved ikke, hvad han skal mene, og de snakker længe om, hvordan det skal gå.


Men Muriel vil ikke ligge ham til last og flytter ind med lille Mads hos en veninde, som lige har startet et kollektiv.

Derhjemme har Helle svært ved at få ro til lektierne, så hun besøger Povl og beder, om han ikke kan hjælpe hende, for hun er kommet meget bagud i gymnasiet og blevet truet med at dumpe.


Hjemme er der ikke mange penge, og hendes værelse er blevet ommøbleret med billige møbler. Ikke nok med det, hver gang hun vil sidde i fred og lave lektier, er hendes mors nye kæreste i gang med et eller andet ved HENDES skrivebord.


Så går hun nedenunder, men bliver forstyrret af den lille skrigeunge, som han har haft med, og som hendes mor har lovet at hjælpe med at opfostre.


Der er heller ikke andet end drama, for det er endelig lykkedes Elspet at smadre den store enhjørningedukke helt, og det var ellers Helles gave til den lille, for den var hun selv rigtig glad for som lille.


Men Povl har et yndigt værelse, der næsten ser ud, som om han har indrettet det til hende. Og når han står og hjælper hende, slår hans hjerte et ekstra slag. Hvad kan der dog være galt?


Når Helle så er taget hjem, må Povl lige berolige sig lidt med en kop kava, og det hjælper også en del. Og nogen gange får han sig et lækkert glas af sin egen rødvin, før han går i seng og drømmer søde drømme.



En dag efter lektielæsningen, går Helle ind i Povls soveværelse, og der kommer en hel indretningsarkitekt op i hende. Du har nu en kedelig smag, siger hun. Jeg ville have det noget anderledes. Jamen det synes jeg, vi kan snakke om en anden gang, svarer Povl.


Og da Helle er fyldt 17, inviterer Povl hende på indkøb: Nu må du vælge, hvad du kan lide til mit soveværelse, siger han. Det bliver spændende at se, hvor fint det bliver.


Men der i byen støder de på Muriel, som ikke kan lade være at sende flirtende blikke mod Povl. Det opfatter Helle og bliver rimelig jaloux. Hun er selv lun på Povl, men tør ikke at lade ham eller nogen anden vide det.

Og sådan gik det til, at purunge Helle fik sin egen smag igennem i Povls soveværelse: Nyt sengetøj, nye gardiner og et nyt gulvtæppe. Tak for "gaven" siger hun, og Povl griner og hygger sig over Helles initiativ og modenhed.


Så, nu trænger du til noget massage, siger han, og det lader Helle sig ikke sige to gange. Hun nyder hver gang hun får Povls hænder på sin krop.


Lidt efter tager de så i skoven sammen. Men var det helt uden bagtanker fra Povls side, at han lod Helle gøre sit soveværelse mere indbydende? Der er mange måder at forføre og forsøge at score på. Og så bliver han alligevel mega stolt, da Helle spørger: Må jeg flytte ind hos dig? Jeg kan sagtens sove i det lille, pæne værelse, og mange ting ville blive meget nemmere, også din gode hjælp med mine lektier.


Og det kan Povl altså ikke nægte hende. Men lidt efter kommer tvivlen op i ham. Han har hørt, at det er strengt forbudt for en pædagog at dyrke omgang med sine elever. Jojo, siger han meget smigret, men du er også meget ung, og folk kunne tro noget forkert om os, så du må gå MEGET stille med dørene. Vi skulle nødig få politiet på nakken.


Povl, der netop er blevet forfremmet på arbejdet, tager afsted for at spille og synge. Imens sidder Helle pænt og laver sine lektier, selv om tankerne er alle mulige andre steder.


Den aften går de i seng i hver sit værelse men Helle kan ikke sove og lister forsigtigt ind i Povls soveværelse uden at vække ham.


Og så smyger hun sig umærkeligt ned under dynen ved siden af Povl. Åh, det er så trygt og rart, og snart sover hun.


Næste morgen vågner Helle heldigvis før Povl og skynder sig ind på sit eget værelse, hvor hun lader som om hun lige er stået op, da Povl kommer ind ad døren. "Hvordan kan det være, at den anden side af min seng var varm og rodet?" spørger han. Har du noget med det at gøre? Og så må Helle med bævende hjerte og rystende hænder tilstå, at hun er forelsket i ham. "Det er så svært at få sagt, kan du forstå det?"


Selvfølgelig kan jeg det, svarer Povl, for stik imod mine forsætter har jeg selv forelsket mig i dig. Min skønne, lille due. Vi gifter os, når du bliver 18, hvis du vil.