Øko livet på havnen.

Jeg vil her starte beretningen om forsøget på at gøre noget for vores samfund inden alting ender i skidt og møg.

Jeg har fået masser af tid efter at jeg har forladt arbejdsmarkedet. Men da jeg altid har været nysgerrig har jeg nu fået den skøre ide at gøre noget for den mere og mere snavsede verden.

Lad mig præsentere mig. Sighubert Simsen. En ufaglært med et langt arbejdsliv bag mig.
Enkemand  med en lille opsparing, som jeg kaster ind i dette projekt.






Jeg har fundet et forladt område på den gamle nedlagte havn. Det var billig til salg og der står et par efterladte containere som nogen har forsøgt at gøre bebolige.
Der er godt nok ikke hverken el eller vand tilsluttet. Men jeg klare mig med hvad jeg kan samle af regnvand og det eneste jeg behøver el til er min computer. Det klarer jeg ved at tage en tur i byen og låne en stikkontakt hist og her.






Lad mig lige give en rundtur i mit nye hjem.
Der første man kommer ind i er "stuen". Jeg regner med at jeg ret hurtig kan få lavet et åben køkken af en slags. Det er jo ikke det store møblement. For enden af stuen går en stige op til containeren der ligger på tværs. Den er tom men jeg påtænker at den kan bruges til værksted senere.





Når man er kommet gennem den tomme container er der igen en stige ned i den grønne container. Her har jeg indrettet et soveværelse.





For enden af soveværelset er der resterne af et gammelt badeværelse. Jeg har endnu ikke nogen vandtilslutning, men har en ide om at jeg vil indstalere en regnvands samler på taget og så fører rør ned til badeværelset.
Indtil det er lavet må jeg klare mig så godt jeg kan.
Som man kan se er det ikke luksus. Men jeg har da ly for vejret og skal nok få gjort det lidt hyggeligere hen ad vejen.





Mens jeg sidder og prøver at lægge nogle planer for den nærmeste fremtid banker det på døren.
Da jeg kommer ud ser jeg at det er en ung mand der står lidt forlegent uden for.
Jeg præsenterer mig og han fortæller at han hedder Knox. Han vil gerne byde mig velkommen.





Jeg bliver hurtig klar over at han er meget miljøbevist. Han taler og taler og alt jeg behøver at gøre er at nikke og så ellers indskyde et ja og nåå ind i mellem.
På et tidspunkt bliver han dog nød til at stoppe for at trække vejret. Jeg skynder mig at give ham ret i hans udtalelser.
Vi bliver så enige om at vi taler sammen når jeg lige har set mig omkring.
Så tager han afsted med et farvel og på gensyn.
Nu vil jeg så tage mig en lur og så gå igang med at nærstudere området i morgen.

Så det er en jeg fortælling....sjovt!! Og du er vel vellignende..??? haha...Man må sige du ligger spartansk ud...men spændende!!
Jeg fik også mit spil kl. midnat som du spåede..og ingen problemer der, andet end at man liige skal komme ind i det. Denne pakke ligger nu ikke lige for..da mange af de ting man gerne vil lave, er afhængige af andre, som er afhængige af noget tredie...så nu har vi da fået udfordring som ønsket...

Altså, hvor ser "Sighubert" sød ud. Det skal nok blive spændende.

Næste dag slentrer jeg tur rund om på havnen. Jeg mærker hurtigt at den sod fyldte luft bestemt ikke er behagelig at indånde.
Tænk at der er mennesker der har levet med det i årtier.





Mens jeg går langs med kajen bliver det tydeligere hvad det var at Knox var så vildt optaget med at få ændret.
Lige meget hvor man ser hen ligger der der bunker af skrald. Tænk at nogle mennesker kan være sådan nogle svin med naturen.
Jeg ved selvfølgelig godt at det er beton og stål men derfor behøver man vel ikke svine.




Lidt længere fremme kommer jeg til den opslagstavle Knox talte om i går. Jeg møder et par af de lokale og får en sludder om hvordan de trives i området.
De fortæller at der er en begyndende bevægelse mod at forskønne havneområdet. Men det tager tid. Første skridt er at finde et fælles fodslag ved at stemme om hvad man skal lave sammen i den kommende uge.





Jeg takker for oplysningerne og begynder at kigge på de forskellige opslag på tavlen. Jeg finder flere gode ideer der helt sikkert vil gå i den rigtige retning.
Jeg har virkelig fået noget at tænke på. Men jeg er fast besluttet at vil gøre hvad jeg kan for at hjælpe.





Da jeg skal i seng kan jeg mærke at mave knurre lidt. Der er også ved at være nogle timer siden at jeg sidst  har fået noget at spise.
I morgen vil jeg prøve at skralde som Knox kaldte det. Det vil sige finde noget mad i affaldscontainerne rundt om på havnen.

Puha - skraldemad til aftensmad. Godt det ikke er mig.

Virkelig interessant historievinkel - og vel også for første gang i vores lille fælles fortæller-hjørne, at der bliver brugt et MÅSKE vellignende alter ego (går jeg ud fra) og tillige en JEG-fortælling.
Det er to geniale træk, Sighubert, som gør fortællingen mere faktuel og realistisk.
Super godt tænkt.

- og så er det da ALTID spændende, når I giver jer i kast med disse nye pakker.
Så kigger jeg interesseret med, og lærer undervejs.

Det bliver også interessant med dit oplæg til denne historie, hvor det virker som om, at du har "taget miljø-hatten på".
Men det er vist også en stor del af temaet i denne nye pakke.
Og så er dit udgangspunkt for grunden da bestemt ikke prangende sådan boligindretnings-mæssigt.

Så rasende god fornøjelse med det.
Jeg er med dig hele vejen.

Da jeg står op denne morgen går jeg straks ud for at se om Knox har ret i at der bliver smidt meget spiseligt ud.
Jeg går hen til en stor skraldecontainer i nærheden. Det ser nu ikke særligt appetitligt ud. Det ser også ud til at jeg er nød til at dele med nogle af de lokale firbenede beboere.





Men jeg kaster mig ud i det. Roder lidt rundt og finder da også et stykke pizza.





Det er nu ikke nogen nydelse. Men hvis man holder sig for næsen og lader være med at se på det, glider det da ned. Men puha der må være en bedre løsning at skaffe maden på.





Jeg får dog stillet den værste sult. Da jeg nu alligevel er her kan jeg lige så godt prøve om jeg kan finde noget brugeligt. Jeg mangler jo bla. nogle møbler.





Det bliver nu ikke til meget jeg finder. Så jeg går hjem for at få et bad. Det er nu ikke ligefrem roser man dufter af efter sådan en tur.
Så jeg bruger noget af min sparsomme vandbeholdning til at blive ren.





Efter badet sætter jeg mig ved min computer for lige at samle tankerne. Jeg har jo godt nok ikke noget internet, men jeg forsøger alligevel at planlægge og prioritere de kommende forbedringer.






Da det bliver aften går jeg igen ud for at finde noget aftensmad. Det kan jo være at jeg har mere held med mig denne gang.
Men nej. Det smage lige så rædselsfuldt som i morges. Nu må hovedet lægges i blød.





Da det bliver morgen går jeg i gang. Jeg finder en skrothandler hvor jeg kan få nogle billige dele som jeg kan lave et vandsamlings anlæg.
Det bliver hurtigt lavet og sat op på den ene container.
Nu mangler vi bare noget regn. Desværre ser vejrudsigten ikke for godt ud. Men vi kan da håbe.





Da jeg har fået monteret vandsamlingsapperatet beslutter jeg at prøve at finde Knox. Jeg spørger en der er ude at gå en tur om han tilfældigvis kender Knox.
Jo det gør han da. Jeg skal bare gå forbi opslagstavlen og så følge vejen. Så kan jeg ikke undgå at finde huset.
Jeg takker og går videre.





Jeg finder også hurtigt huset. Det er god nok noget specielt. Bygget af alskens forskellige materialer. og med en gammel kran som udhus.




Jeg finder også Knox og han er ikke mindre talende end den anden dag. Han forklarer at han har samlet og bygget mange maskiner til hjælp for genbrug.
Han viser rundt og slutter af med at tilbyde mig at jeg godt må bruge hans maskiner indtil jeg selv får bygget nogle.





Med hovedet fyldt af tanker går jeg hjemad. Ved et tilfælde kommer jeg i snak med en nydelig dame der går langs kajen. Hun fortæller at hun ofte går her på havnen for at mindes de dage for ikke så længe siden da der var meget mere liv.
Hendes nu afdøde mand var havne arbejder og havde masser at lave indtil de byggede en større havn ude på halvøen 20 km. væk. Så forsvandt arbejdet og hendes mand  gik i hundene.
Hun fortæller også at der ikke langt herfra ligger en lille bæverding. Hvis jeg nu skulle få lyst til lidt selskab.
Jeg takker hende og går i den retning hun fortalte.





Jeg finder stedet efter lidt søgen. Det virker godt nok lidt mørkt og skummelt, men jeg skyder hjertet op i brystet og går ind.





Jeg bliver ganske overrasket da jeg kommer ind i et lyst og venligt lokale. Der lyder en lavmælt tale rundt omkring fra de andre gæster.
Jeg skynder mig op til bardisken for at høre om de også har mad.
Jo det har de da, svare den unge dame bag disken. Jeg skynde mig at bestille. Nu skal det nydes efter al skraldemaden.





Og nyde det gør jeg. Mens jeg sidder og gumler kigger jeg mig omkring. Der er et par stykker der kommer hen for at få en lille sludder.
Jo det bliver en hyggelig aften.
Men alt får en ende og jeg kan hurtigt regne ud at jeg ikke kan spise her hver dag. Så får min lille formue hurtigt ben at gå på.
Så hjem i seng igen.

Så hyggeligt...ja for mit vedkommende kommer der til at gå lidt tid med lige at vænne mig til alt det nye...for det er altså ikke bare lige... Men godt du fik et ordentligt måltid!!

en god historie.. jeg må hvis se at få købt det spil... det virker meget anderledes.

Spændende historie og fortællerstil
Jeg grinede da jeg så vandsamlingsapparatet og din kommentar om at vejrudsigten ikke så godt ud.... så typisk dansk
Enten regner det for meget eller også har vi tørke.

Jeg vil nu også betakke mig for den type af skraldemad    

Vandsamleren samler nu også dug og ikke kun regn...så der er økonomi i at ha den...

Det er rigtig. Det går bare langsommere, Det er det samme med vindmøller. Jo mere det blæser jo mere strøm.
Jeg går dog ud fra at man skal have årstider pakken for at få det fulde udbytte af funktionerne.
Der er også noget med at man kan få vand ved at samle sne.

En dag jeg sidder på en bænk og kigger ud over vandet fordybet i mine egne tanker, bliver jeg pludseligt brat afbrudt af en stemme der taler til mig.
Det er damen fra den anden dag. Jeg kommer lige i tanke om at jeg ikke har præsenteret mig siger hun. Jeg hedder Dicte.

Øhh jo. Jeg hedder Sighubert svare jeg.





Hun sætter sig ned ved siden af mig og vi sludre videre. Jeg fortæller lidt om mit liv og hun om mere af hendes liv ved havnen.
Efter en times tid skal hun videre og siger farvel.
Farvel siger jeg. Håber vi ses igen. Det er så hyggeligt at snakke med dig. Det er ikke umuligt svarer hun. Jeg går ofte tur her på havnen som du ved.





Og så går jeg igang med min søgen efter ting og sager.





Jeg finder en tomatlignende frugt der ser helt frisk ud. Noj jeg er heldig i dag tænker jeg. Billig aftensmad.
Jeg spiser frugten. Den smager lidt mærkeligt. Den har vist ikke noget med en tomat at gøre.





Pludselig begynder det at sejle for mine øjne og jeg kan ikke styre mine bevægelser.





En indre stemme siger til mig at jeg skal gøre som moder siger. Jeg begynder at gå vaklende og målløst rundt. Jeg har ingen styr på arme og ben. Jeg kan ikke tænke eller gøre noget. Bare vakle rundt.





Jeg bliver dog mig selv efter et par timer. Da jeg igen kan focusere befinder jeg mig på et område af havnen jeg ikke har været på før.
En enlig dame står ved en maskine som jeg genkender fra Knox's hus som en genanvendelses maskine.
Jeg spørge forsigtigt om hvad dette område er.
Hun fortæller mig at det tilligere var et samlingssted for alle der boede i området. Men nu kommer der kun meget få og det er ved at forfalde.
Nogle ildsjæle forsøger dog at genskabe det til noget alle kan være fælles om. Men det går langsomt. Du kan læse mere om det henne på opslagstavlen.
Jeg kigger på opslagstavlen og går hjemad. Igen i dybe tanker. Jeg tror jeg har fået et mål her i livet.





Hjemme igen går jeg igang med at reparere en badekar jeg fandt på er af mine ture. Det skal erstatte det gamle halvrådne trækar jeg havde før. Det er godt nok lidt utæt, men jeg får skilt det ad og samlet ihen og så virker det. Der er nu noget specielt ved at gøre tingene selv.





Da det bliver lyst går jeg over til Knox for at låne et par af hans maskiner. Knox er ikke hjemme men jeg møder en sød ældre dame. Jeg forklarer at jeg har fået lov at låne nogle af Knox maskiner.
Ja det ved jeg svarer hun. Mit navn er Mary og jeg er Knox mor. Knox har fortalt om dig. Han håber jo på at han kan overtale dig til at deltage i kampen om at genskabe havnen til noget posetivt.





Vi snakker lidt frem og tilbage. Jeg spørger om Knox far også bor der.
Nej svarer Mary. Han forlod os for mange år siden. Men en god veninde til mig flyttede ind hos os og for et par år siden blev hun og jeg så gift.
Da jeg er af den type der går ind for at mennesker bør leve som de vil var det ikke noget der chokerede mig.
Mary fortalte mig da også at jeg er velkommen når jeg havde lyst.





Jeg går igang med genbrugsmaskinen. Jeg står lidt og tænker på hvordan det nu var at den skulle bruges. Jeg forsøger mig lidt frem og finder ud af at det ikke er svært.
Jeg får hurtigt frembragt nogle genbrugsdele.





Så er det fabrikations maskinen. Jeg finder ud at at der skal lidt flere kundskaber til at fremstille alt end jeg har. Men efter et par forsøg får jeg da lavet en reol og et tæppe.
Reolen kan jeg bruge der hjemme. Tæppet har jeg ikke brug for så det vil jeg se om jeg kan sælge.




Inden jeg går banker jeg lige på og sige tak for lån af maskinerne.

Det med maskiner, man kan gå ud i byen og bruge, er ret fedt, synes jeg. Så skal man ikke have plads til dem derhjemme. Herlige karakterer, der dukker frem også. Men den del med maden er jeg bestemt ikke "hooked" på. Jeg får nærmest kvalme af at se og tænke på det. Kan stadig godt vente med det, for jeg tror ikke, det virker lige så godt, når man ikke har Årstid pakken.

Du får da oplevet noget, og man skal åbenbart ikke spise alt hvad der ser godt ud fra containeren...haha

På vej hjem fra Knox løber jeg ind i en større flok ved opslagstavlen. Da der jo er afstemning om den kommende tids planer, bliver der diskuteret grundigt. Hver har deres argumenter for at det nu skal være sådan eller sådan. Det foregår nu i god ro og orden.
Jeg lytter lidt for lige at vejre stemningen. Jeg er selv af den overbevisning at det vil være godt for områder at vi får gang i noget mere produktion som vi så kan sælge.
Jeg går med en lille ide om at den grund jeg så i nat kunne blive et fint marked til både køb og salg.





Hjemme igen får jeg anbragt min reol og sætter mig i min "ny " lænestol. Jeg har køb en bog om fabriktion af genbrugsmaterialer. Den giver mig en masse nye ideer.





En dag da jeg kommer hjem fra en af mine ture har jeg fået besøg af Summer, en ung pige jeg har hilst på oppe i baren. Hun syntes lige hun villle kigge ind for at hilse på.
Jeg får stillet hvad jeg har med hjem på gårdspladsen og hilser på hende.





Pigebarnet snakker og snakker. Hun virker også lidt flirtende. Jeg synes jo nok at hun er lidt for ung til mig. Så jeg svare hende høfligt mens jeg gå i gang med at reparere hvad jeg kan.
I dag er så blevet til et fjernsyn og et boblebad. Den rene guldgrube hvis jeg kan fixe det. Sofaen kan jeg ikke gøre noget ved, så den ryger i genbrugskværnen. Man kan vel altid bruge metaldelene.





Nå Summer giver ikke sådan bare op. Hun bliver ved at snakke og jeg svarer så godt jeg kan mens jeg fortsætter arbejdet.
Til sidst siger Summer et kærligt farvel og på gensyn. Hvor efter hun svansende forsvinder hen af havneområdet.




Det lykkes at få lavet fjernsynet og boblebadet. Så er det bare en sidste polering af badet og så skinner det som nyt.
Nu kan der blive penge til en vindmølle, så jeg endelig kan få strøm.
Det skal godt nok fejres med en tur i byen.




I aften skal der rigtig smovses og halsen skylles igennem efter alt det snavs i den sidste stykke tid.





Folk er dog mærkelig fraværende og stirre alle op mod en stor fjernsynsskærm.
Jeg finder ud af at der er en fodbold kamp mellem to lokale hold.




Da jeg jo er tilflytter synes jeg da også at jeg vil give noget til stemningen. Så efter et par (sådan ca.) drinks jubler jeg med. Der er kun en ting der undre mig. De andre jubler ikke med. Nå men det må de jo om. Jeg er som sagt tidligere ikke dømmende.
Jeg får en god og lang aften/nat





Jeg vågner næste morgen og går ned for at se om der er noget nyt på opslagstavlen. Det ser ud til at afstemningen går i min retning.
Jeg er godt nok lidt træt og tung i hovedet og jeg har også en mærkelig fornemmelse af at jeg igen fik den mærkelige hypnotiske tilstand fra den anden dag.
Jeg er dog ikke helt sikker.





Nå men jeg går i gang med indsamlingen. Der er dog ikke meget i containerne i dag.





Så jeg snupper mig en lille lur. Man er jo ikke helt ung længere.





Lidt mere frisk springer jeg op af containeren. Men der er måske ikke den bedste ide jeg har fået. Så hjem og få et bad.





Ikke længe efter har jeg fået solgt tv og boblebad. Så nu er der råd til at få sat en vindmølle op. På den måde kan jeg også komme på nettet hjemmefra.
Det giver helt nye muligheder.
Hvis I kigger til højre vil I se at jeg har funder en soya plante. Jeg har læst at den afgiver en voks som man kan bruge til at fremstille vokslys. Det må vi prøve en dag.





Nyeste ide. Jeg har banket nogle huller i betonen.Købt nogle frø på nettet så nu vil jeg prøve at dyrke min egen frugt.
Håber ikke jorden er forurenet.

Ejj hvor godt...ja det er ikke sådan med de unge piger...og når nu alle glor med på en fodboldkamp..så kunne de da godt vise noget mere entusiasme..det er jeg da enig i!!

Det minder ret meget om lossepladserne i Sims 3, synes jeg, lige bortset fra det med maden. Mon man så også skal lave andres ødelagte ting, når man bliver god til det?

God historie

Ja, det ER da faktisk meget smart, at man kan låne maskinerne på de andre grunde - og ikke bliver afvist som med køkkenmaskinerne.
- og virkeligt sejt, at du tager denne historie med fra næsten ingenting som inventar, strøm og lignende.

Det ville da være SÅ fantastisk, hvis det undervejs ender med et fint område med havetema - uden at jeg da skal have indflydelse på den fremtidige historie.

Så fik jeg en overraskelse da jeg ville gå videre med min historie. Alt var væk undtagen starten, Så har nu været igang med at genskabe frem til hvor vi sluttede sidst. Der kan derfor forekomme nogle ændringer da hukommelsen ikke er helt som den har været. Nu håber jeg bare at det var en fejl der ikke gentager sig.


Nå men alt går fint her. Jeg finder noget næsten hver dag. Senest har jeg fundet en hjemmelavet cykel af træ. Efter lidt olie mm. køret den fint. Så nu er det nemmere at komme rundt.
Jeg vil lige hen og se hvordan det går med afstemningen.





Jeg har selv lagt et forslag op om at vi skal have noget mere samarbejde om at fremstille ting og så sælge dem til fælles bedste for hele området.
Jeg bruger alle mine egne stemmer og jeg kan se at forslaget nu ligger med samme antal stemmer som et andet forslag.
Nu er det ved at blive spændende.





Så er det op på cyklen igen og i susende fart om til baren.





Jeg er begyndt at tjene så meget at der er blevet råd til at spise et billigt måltid om dagen på stedet og så får jeg endda en madpakke med til senere på dagen.





Mens jeg spiser min mad, sludre jeg med de andre stamgæster. Der kommer dog også nogen udefra. Enkelte endda meget lang herfra.





Op på træhesten og ud til "mine" containere. Det gælder om at komme tidlig for at finde de gode ting.





Jeg ender dagen omme i den gamle lagerhal hvor der står en container som der ikke er mange der roder i. Jeg finder i hvert fald mange gode ting i den.





Her er der også en afstemning i gang. Jeg synes at hallen ville være et fint sted til et mad marked eller anden form for marked. Så det stemmer jeg på.
Jeg kan lige se mig selv lave forskellige ting der hjemme for så at sælge dem her.





Hjemme igen sidst på dagen og så kigge på dagens samling. Sådan går mange dage.
Jeg har fået en (synes jeg selv) god ide.
Min vind mølle giver masser af støm, så den burde kunne trække noget mere. Så jeg tror jeg vil forkæle mig selv lidt.





Så jeg bruger halvdelen af min formue på at købe et minikøleskab, et gammelt lille bord og en lille radio. Microovnen har jeg fundet og selv repareret.
Jeg beholder mine olielamper. Så må vi se om jeg kan holde strømmen på et fornuftig forbrug.





Ude i den lile have går det også fremad. Æbletræerne er kommet op. Nu glæder jeg mig til senere på året når jeg kan høste dem.





Aftenen går ofte med læsning. Nu med blid musik i baggrunden.





Et par dage senere står jeg en mogen og varmer lidt morgenmad da det sker. Jeg løber tør for strøm. Så jeg må nøjes med halvkold mad.




Mens jeg spiser den kolde mad tænker jeg på hvad jeg nu gør.
Skære ned på strømforbruget eller sætter en vindmølle mere op.
Jeg vil se om jeg kan få lidt mere viden om vindmøller. Man kan måske opgradere dem?





Jeg suser så hen til opslagstavlen. Det er ved at være tid til resultatet kommer.

Meget vigtigt med resultatet, det forstår jeg godt. Men havde det ikke været godt med et bad først, eller har "du" nu igen rodet i skrald på vejen derhen?

Selvfølgelig har Sighubert det...man skal jo ikke spilde tiden. Jeg er spændt på hvad afstemningen blev...

Jeg forstår ikke helt hvad du mener med alt var væk?
Er det din historie der manglede?

Det ser ud til at gå lidt fremad og han ser ud til at kunne reparere en del af de ting han finder
Jeg har endnu ikke besluttet hvilken Simmer der skal starte fra grunden i mit spil, så indtil da følger jeg spændt med i din historie.

Jeg sidder og forsøger at planlægge min fremtid her på havnen. Det har vist sig at det er temmelig stressende at leve fra hånden i munden. Der må være nemmere måder at leve på.
Begge afstemninger gik mig også i mod.
Den ene endte med at der var flest stemmer for at der skal være flere slåskampe. Hvem kan dog være så idiotiske at stemme for sådan et forslag.
Den anden afstemning endte med at vi fik et fælleshus med en masse maskiner og andre ting til håndværkere til fælles brug. Det kan selvfølgelig være meget godt men jeg havde nu hellere set et fælles marked.





Jeg har brugt 100$ på et par døre til containerne. Så nu kan jeg gå fra stue og til soveværelse og bad uden at skulle den lange vej op og ned af stiger. Det er dejlig for mine gamle ben.





Jeg har også købt et arbejdsbord til fremstilling af vokslys. Jeg har en ide om at jeg den vej kan få lidt ekstra indtægt. Og så er det renere end at skulle rode i alle de skraldespande.




Efter at jeg har lavet nogle lys, stiller jeg et bord op for at prøve at sælge dem.





Der kommer da også hurtig folk hen for at se hvad jeg har at byde på.




Og i løbet af ingen tid har jeg udsolgt. Det ligner en lys fremtid.
Det skal måske lige nævnes at jeg kun havde to lys. Men man skal jo starte et sted.





Mens jeg pakker sammen kommer en af de lokale berømtheder forbi. Da jeg er i godt humør efter det nemme salg af vokslysene, sender jeg et muntert " nå der er nok en der har brød i ovnen" efter hende.
Det blev ikke godt modtaget. Hun var nærmest rødglødende da hun hurtig gik videre. Ja folk kan da heller ikke tage en spøg.





Jeg slår lige et smut hen for at se det nye fælles område. Jeg er ikke meget for at indrømme det men det ser nu ikke værst ud. Et eller andet kan det vel bruges til.





Da jeg har nogle dimser i overskud vil jeg lave mig en ny lænestol. Så kan jeg jo sælge den gamle og få lidt penge på den måde.
Så jeg går igang som jeg tidligere gjorde på Knox's maskine.
Men et eller andet går galt. Midt i processen sprøjter det med maling ud over mig. Så jeg opgiver og går hjem.




Efter et bad er jeg frisk igen. Jeg står lidt om vugger med på god musik fra radioen.




Det er blevet tid til noget aftens mad. Så jeg sætter en færdigret i microen. Så er det bare at vente. Efter mine instalationer af strømbrugende ting svinger det med en stabil forsyning. Man kan nærmest sige at strømmen kommer og går som vinden blæser.
Det giver jo et ekstra pift til dagen. Får man varm eller kold mad til aften.
Heldigvis er vandforsyningen stabil.





Det blev varm mad i dag. Efter maden sætter jeg og læser i fabrikations bogen for at se hvad det var jeg gjorde galt. Jeg finder efter nogen tid en løsning. Den må jeg prøve næste gang.




Da jeg næste dag kommer hen i fælleshuset er der gang i sagerne. Der er nogle der åbenbart er glade for resultatet af afstemningen denne uge.
Da jeg er en fredelig menneske går jeg hurtigt ud igen.





Men lige meget hjælper det. Knapt er jeg kommet ud før jeg bliver overfaldet. Jeg forsvarer mig så godt jeg kan.




Men lige meget hjælper det. Jeg taber. Og så er overfaldsmanden oven i købet så fræk at han giver mig hånden og takker for kampen.




Da han er gået går jeg ind i fælleshuset igen. Godt sur på det hele. Nu skal det bare gå ud over et eller andet. I et lokale der er indrettet til børn finder jeg et stort dukkehus. Det får så en ordentlig omgang. Det hjælper lidt på mit humør.





Men det er ikke alle der synes det er en god ide. Jeg får hurtigt læs og påskrevet at sådan opfører man sig ikke. Nu var der heldigvis ingen børn til stede.
Men jeg kan selvfølgelig godt se at det var helt forkert. Så skamfuldt begynder jeg at reparere dukkehuset igen.




Da jeg har repareret dukkehuset går jeg ud for at være lidt for mig selv.
Det er en af de sidste dage i foråret og det er blevet varmt. Så jeg skifter til noget behageligere tøj.
Så roder jeg lidt i skraldecontaineren for ligesom at have noget at gøre.





Senere går jeg hjem for at plante nogle soyabønner. Nu vil jeg have gang i den vokslys produktion.