Bodils Sulani

Nådada, en troldkvinde. Spændende.

Charmey er endnu engang steget i graderne på arbejde, hvilket fører en kæmpe arbejdsbyrde med sig. Selvom han arbejder hjemmefra, så arbejder han flere timer end det jobbet er sat stil. Han skriver videnskablige miljøbekæmpnings artikler og de tager ca. 5 timer hver gang, men han er også grundig, at han så i tilgift har opnået et godt ry gør ikke hans tilværelse nemmere.
Når han skal ansøge om bevillinger er det som at løbe panden mod en mur. Alle de formler og al den tåbelige bureaukrati gør at han må sidde i 7 stive timer ved Computeren i streg, hvis det skal lykkedes. Forlader han skærmen i utide mister han sit arbejde og skal starte forfra. DET synes han er et bureaukratisk helvede. 7 timer er sindsygt...

Nå men ud over hans efterhånden temmelig krævende job..kommer øboerne også rendende hele tiden. Vist er det pænt af dem at komme med mad hele tiden, men han spiser bedre selv, end det de kan servere, og han mangler ikke noget. Desuden vælger de så sene tidspunkter, at han ER gået omkuld eller er ved det.


Da han har weekend og vil slappe af og hygge sig, kommer de også. Men så får han den ide at de jo kan svømme sammen, så er de da ude af huset i det mindste..og forhåbentlig så trætte at de hurtigt smutter igen bagefter.




Og da de er skredet, så kan han endelig slappe af og samle kræfter til endnu en anstrengende uge. Charmey kan godt lide fred og ro, men i takt med at foråret får mere fat, så virker det også til, at der er begyndt at komme turister til øen.


En pige har også været forbi, men det var mest for at lege med Pinjo og det synes Charmey er dejligt for sin hund, så må man jo tage hele pakken. Han selv er ved at gå omkuld og har brug for søvn..


Da han vågner igen vil han ikke sende pigen hjem på tom mave, så kan de jo passende spise lidt af det efterladte mad udenforan hans dør. Charmey synes det er noget mærkeligt noget, han er sg ikke noget fattiglem!!


Hans døgnrytme er totalt røget sig en tur og det slider på ham, men hva kan han gøre?? Nogen gange tror han ikke døgnrytme er noget øboer går op i men hvordan pokker kan de så passe et arbejde??
Pinjo må ofte stå og pive og tigge længe om at gå en tur med ham og det piner Charmey, at han må forsømme ham. Han er dog trods træthed begyndt bare at gå en lille fast tur med Pinjo, hen til nogle buske så han kan besørge der og så hjem igen..
Men han tager da også hunden med andre steder, når det kan lade sig gøre...det veksler en del..


Grundet det øgede press i charmeys liv p.g.a. arbejdet er det ikke muligt sådan at planlægge sin tid, så han kan kun vælge at tage tingene som de kommer...Hvilket betyder at sove når han er træt, vågne og spise på de mærkeligste tidspunkter og gæster næsten hele tiden.






Men al han flid har også ført noget godt med sig. Mua Pel'am er nu renere og smukkere end nogen sinde.Ja selv nogle træer er blevet så lette at de svæver. Algeforekomsterne er forsvundet og erstattet med flere krillforekomster, noget der virkelig glæder Charmey. Han har desuden købt lidt dykkerudstyr så han kan være nede under havets overflade i længere tid, og her kan han også se fremskridtene. Revene trives....








Han elsker den udendørs del af jobbet. Det er kun alle de forbistrede skrivelser han skal lave og sende ind der trækker tænder ud..nåh ja og så den øgede interesse for sin person.




Men efter endnu en forfremmelse, så begynder der også at dukke baristaer op i hans stue om morgenen bare for at vade igennem hans hus, og der har han virkelig fået nok...Det er hans weekend og han vil have fred...


Han har heldigvis fået stillet Caldera lejren til rådighed til sine studier, men først vil han lige besøge Troldkvinden på øen for at høre om hun har noget at sige om øens fortsatte trivsel. Han skal ansøge om endnu et lovforslag, men er i tvivl om hvilket der vil være bedst, så måske hun kan bidrage med nogle betragtninger. Han sætter kurs mod hendes bolig, som ligger højt på hoved øen





Han finder hende i et slags mudderhul og blir meget forbavset. Hendes have ligner en jungel og huset kan han slet ikke se. Men hun er i det mindste venlig stemt og forklarer at det gavner hendes hud at ligger her. Charmey fortæller om sine spekulationer m.h.t. øens fremtid og hun har da også et godt bud på hvad han skal ansøge om, nemlig et rensningsanlæg til deres drikkevand. For på nu værende tidspunkt, kan de udmærket være svovlrester fx fra den vulkanske aktivitet.



Han takker hende og tager hjem for at pakke det nødvendige og sammen med Pinjo tager de til  Caldera lejren. Her kan han gøre sig sine observationer og ansøge om rensningsanlægget m.m.


Charmey nyder virkelig freden fuldt ud og Pinjo må bare stå og se på..


Da Charmey senere er en tur rundt på øen, opdager han et ø-svin og giver ham en bøde for at smide affald...ak ja selv i weekenden arbejder han..


Pinjo har fået et nyt pivdyr, som heldigvis holder ham beskæftiget det meste af tiden. Pludselig tikker en besked ind på hans mobil om søndagen. Skildpadde ungerne er begyndt at udklægge!!! De får Charmey op i omdrejninger og han løber til stranden hvor det sker. Men blir alligevel overrasket over at det er blevet gjort til en opstyltet turist attraktion og slet ikke virke naturligt.




Efter at ha studeret dem i nogle timer, vender han tilbage til lejren for at spise og sove, men hvis han tror at han igen kan få fred og ro, så tager han grueligt fejl. Det lader til at samtlige turister som så på skildpadderne har fået samme ide, netop at besøge Caldera lejren. Gisp.


Det blir Charmey for meget og selvom han slet ikke er udsovet. Pakker han hastigt sine ting tager Pinjo under armen og styrter hjem i al hast.
Det første han får øje på da han ankommer ved sit hus er en barista som kommer ud fra hans hjem.


NÆHHH...NU KAN DET DÆLME VÆRE NOK!!! Charmey er lige ved at ringe mod loftet i det røde felt, men han besinder sig og går i seng. Hellere lige sove på det først. Men da han vågner ligger beslutningen klar. Han griber mobilen og ringer til arbejdet; JEG SIGER OP!!!

Uha da! Tror du det har noget med jobbet at gøre?

Han er godt nok omsværmet den kære Charmey
…. måske en skyldes det hans navn

Ja det troede jeg først, men nu har jeg fundet fejlen...en dårlig CC naturligvis. jeg kan kun beklage at jeg var så lang tid om af få øje på det. Men måske mest fordi spawningen først kom meget senere efter pejsen blev sat....underligt egentlig...

Åh ja, hvor er du heldig. Af en eller anden grund kan jeg ikke få de små skildpaddeunger at se i mit spil.

Åhh det er surt men de ser sådan ud:

Efter at ha givet sin opsigelse rammes Charmey af en lettelse. Han har godt nok sagt farvel til 9 feriedage, men hvem ved om han overhovedet ville få dem udbetalt?? Det er han slet ikke sikker på. Men han får lov til at beholde sin miljøforkæmperkano lader det til, og lettet om hjertet hopper han i kanoen og sejlet rundt og nyder solen.


Han gør holdt ved en af øerne og får øje på en hel del konkylier, men er så pjanket at han hellere vil lege i sandet end at samle dem sammen...kan man bebrejde ham det??


Charmey glemmer tiden og opdager at mørket er ved at falde på, så han må hellere se at finde hjem til Pinjo. En anden tanke har også sneget sig ind bag hjernebarken. Han har kun opsparet ca. 10.000, og de vil hurtigt forsvinde, hvis han ikke føjer nye midler til, og hvad skal han så gøre, hvis han vil flytte væk fra øen??
Naturligvis håber han at hans opsigelse kan mindske det rend af folk, han har haft i den senere tid, men han er langt fra sikker.
Alle de tanker får ham til at gribe telefonen for at lede efter et andet job, et knap så krævene et af slagsen.
Her opdager han noget som hedder småjobs. Da han læser dem igennem er der ikke uden morskab. Altså den måde folk formulere sig på..en ønsker hjælp til at få sin plæne klippet, en anden skal ha hjælp til at hente bestilte varer, ellers død hun af sult, som der står..o.s.v.

Men Charmey vil gerne have noget mere fast, så han finder en anden side på nettet. Da hans øje falder på 3 timer scubadykning om dagen, fanger det hans interesse. Han har alligevel købt udstyr inden for den sidste tid....og 3 timer.. det er da nemt. Charmey ligger billet ind og får jobbet.


Det er med god samvittighed han falder i søvn om aftenen.
Næste dag er der endelig blevet tid til at tage sig af hængepartierne..
Men han opdager også til sin gru at han ikke er sluppet af med baristaerne...






En ide dukke op i hans hoved, for der er altid det samme sted de dukker op, så nu vil han holde nøje øje med stedet. Kan det tænkes, det er forhekset, eller at onde ånder er på spil??

Da han pludselig lidt senere erfarer, at hans naboer igen kommer med mad, er han virklig ved at gå op i limningen..


Så han farer ud på sin bro og hopper i kanoen han nu har omdøbt til Mille, og skynder sig væk...væk fra det hele, mens flytte tanker raser i hovedet på ham....


Men sådan en sejltur med vinden i håret, kan virke rensende, og nu har har jo sagt ja til sit nye job, så han besinder sig og vil gi det en chance...måske kan han løse problemet!! Men nu er det blevet tid til at arbejde så han tager hjem og skifter. Spændt på hvad dagen vil bringe.


Det gik rigtig godt for Charmey. Han blev forfremmet til dykkerinstruktør i samme øjeblik ledelsen så hans potentialer...Og det gir jo lidt mere i lønningsposen. Men da charmey kommer hjem må han rydde op efter hans naboer, hvilket ligger en dæmper på hans ellers så gode humør.


Og det blir ikke bedre da han dårligt er kommet inde for døren, før endnu en barista forlader hans hus....


Og lidt senere endnu en...


Og om morgenen.....men nu er Charmey endelig sikker i sin sag. Det må ha noget at gøre med den pejs, han købte fra marskandiseren her på øen.


Der er altid der de kommer frem, ligeforan hans pejs, og han er ellers så glad for den, men han aner jo ikke, hvor den kommer fra, så den kan sagtens være forhekset. Charmey smider den ud af sit hus med det samme. Han bestiller en ny istedet...ikke noget med en brugt mere.

Charmey nyder at han først skal på arbejde kl. 17.00. Det gir ham mere tid med Pinjo, og han selv kan få mere ud af dagen. Så en dag spørger han Pinjo, om de ikke skal tage på eventyr. Der er en del af øen han ikke har set endnu.
Pinjo som elsker at gå ture i snor, men har savnet de lange, er begejstret.


Da charmey og Pinjo ankom med flyveren ved bådbroen, gik de til højre, og den del af øen har han besøgt mange gange. Men den del til venstre for broen kender han ikke, så det er deres mål. Her finder han faktisk et yndet fiskested og skal da også lige prøve hvordan det er at fiske med madding...


Bagefter går de langs strande for så at følge stisystemet tilbage mod hovedvejen...Pinjo er helt i sit es. Han elsker at gå tur i snor...


Charmey får øje på en automat hvor man kan købe forskelligt, så han undersøger mulighederne og ende op med et luksushåndklæde. Sådan et kan han sikkert få brug for i fremtiden...


Det er weekend så charmey behøver ikke haste hjem. De går begge og nyder den lune aften og da de kommer hjem sover de tungt.
Næste formiddag vil Charmey tage en tur  rundt om øerne i Mille, men ombestemmer sig, da han får øje på delfinder ved en af bøjerne...Han sætter direkte kurs mod bøjen, det ku jo være han var heldig.


Da han hopper i vandet til dem forsvinde de da heller ikke og en af dem hilser på ham. Charmey er fuld af ærefrygt...


Delfinen gir ham lov til at klappe sig, men så sender den et pust gennem åndehullet og Charmey kommer til at lugte slemt af fisk..


Alligevel er dette en chance han ikke vil lade gå fra sig, så han finder de 2 fisk han har i sin rygsæk. Dem han fangede i går, og kaster dem op i luften...Delfinen griber dem og gir en tilfreds lyd fra sig og pludselig slå den med halen og vips er den væk....


Da Charmey er hjemme igen og han har været i bad, må han simpelthen fortælle Pinjo om sin fantastiske oplevelse. Og hans hund er jo altid en taknemmelig lytter.


Men den største glæde er dog, at der ikke har været mad udenfor døren eller Baristaer i flere dage, EFTER Charmey smed den gamle pejs ud,  så han har skrinlagt sine flytteplaner indtil videre.

Godt han slap af med pejsen

NB: Det der med at naboerne kommer med mad. Det er en del af kulturen og det kan han bare tage imod med kyshånd

Spændende og god historie. Følger spændt med.

Netop på grund af dit problem med cc bruger jeg ikke den slags og jeg bruger kun "godkendte" mods.

Joo Mona, men de kom næsten hver dag, og det tror jeg ikke er meningen. Desuden kan jeg nu gisne om hvad den pejs ellers lavede af ulykker da Charmey skulle skrive ansøgninger, mens an var i miljøbranchen...men det er for sent at undersøge nu...
Takker Sighubert..rart med et publikum..

Spændende at følge. Jeg kan til stadighed se ting, som jeg ikke ser i mit spil. så jeg overvejer om det kan skyldes mit grafikkort. Måske skal der et nyt til.

Jo jo, men vi er som flere, der følger med i baggrunden, Anbodil, det skal du vide.
- og jeg har også set og lært et og andet undervejs i din historie.
Godt, at du er foran i tropepakken!

Godt, at du fandt ud af det med pejsen.
Havde et hegn om huset ikke kunnet redde situationen?
Jeg er på vej i samme miljøbekæmper-retning i mit spil. Så må vi se, hvor lang tid ansøgningerne tager her.

Jeg gemmer ofte et spil med et nyt navn, hvis jeg når til noget "skælsættende" i et spil - som eks at opgive en karriere - eller for den sagt skyld indlede en ny. På den måde kan jeg altid vende tilbage til det foregående spil.
(- og af samme årsag har jeg en rø.fuld gemte spil!!)

Ja det ku jeg tænke mig Vince, af samme årsag prøver jeg at begrænse antallet af spil. Jeg har jo især et som er meget tomt og det er nemmere at kopiere det end at tømme et nyt. Men jeg spiller ikke så ofte med livrem og seler... Og dejligt hvis du vil tage tid på de der ansøgninger...men det er først længere henne i karrieren.

Det kan da godt tænkes Simsister. Jeg synes jeg kan huske den samme problematik i sims 3. Her var nogle også kede af at de ikke kunne se meditations auraen, eller auraen i Sfinksen..og andre effekter, og det var da vist nok fordi grafikkortet  ikke ville være med længere..

Tilføjelse: Det har nu vist sig at det desværre er en fejl, at der spawnes NPCere inde i huset foran pejsen hos Charmey. De er sat til at spawne på broen foran hans grund, men pejsen uanset hvilken en laver altså ulykker i spillet...men måske EA ikke havde forudset at nogle af os ville have en pejs på Sulani især om vinteren...

Charmey nyder den ro der er faldet over hans tilværelse. At ha fået så meget mere fritid til rådighed ved kun at arbejde 3 timer på hverdage, er et virkelig gode. Han er begyndt at skrive bøger om sine studier under han tid som Miljøforkæmper. FX krillforekomster i verdenshavene og deres indflydelse, eller Sulanis flora og fauna. Han nærlæser dem naturligvis inden han sælger dem til forlaget.
Det gir en ganske god bi-indtægt. Og så passer han sine planter. Han har samlet frø fra de muligheder som er på Sulanis øer, men venterstadig på også at kunne få fingrene i en kokosnød.




Sommeren nærmer sig med hast. Og han kan se de mindre forandringer det afstedkommer for øen. Men også en stigende turisme er at måle. En dag han tager til den lokale bar, må han sande, at den næsten er for lille til alle de besøgende. Der er et leben uden lige. Og turisterne braldre op om alt muligt..Bartenderen anstrenger sig virkelig for at vise øen fra den muntre side..og egentligt er det meget festligt. Men efter et par timer vender Charmey alligevel snuden hjemad til Pinjo og roen.




Om formiddagen er der blevet plads til at tage nogle af alle de småjobs som han kan finde på nettet. Han hjælper en med at flytte tunge møbler og prøver at vandre med en kvinde og redder dem og hendes landsby fra en bjørn..hvilket udløser en lille bonus fra de taknemmelige implicerede.
Bjørn og bjørn er nu så meget sagt mener Charmey. Han afslørede bare en ussel mandsperson som var i bjørneforklædning og yndede at skræmme folk og fæ.....


Når han så kommer hjem fra sit dykkerarbejde er han træt, men glad. Dagen har være fyldt med mange forskellige gøremål og han trives godt med  det.


På årets første sommerdag går han til postkassen for at sende endnu en bog til forlaget og finder en kuvert adresseret til ham. Kuverten bærer militærlogo.


Det er en indkaldelse til militærtjeneste. Og han har en uge til at stille på kasernen. Det kommer lidt bag på Charmey, men han er indbygger under den brasilianske lov nu, og det er sikkert anderledes end i Danmark. Kasernen ligger langt inde på fastlandet, så Charmey sidder længe og grunder over hvordan han bedst takler den nye situation..


I brevet skitsere de to muligheder for ham. han kan sove i en af kasernens barakker sammen med de andre indkaldte, eller han kan købe et af de mindre huse på militærets område. Tanken om at sove sammen med en masse andre tiltaler ham ikke og så kommer han i tanke om Pinjo. Det er nok slet ikke tilladt at have hun i sådan en barak, så det gør udslaget. Han må købe et af de huse de stiller til rådighed. Han har samlet næsten 12.000 sammen og kan måske samle flere penge sammen, hvis han sælger noget af alt det han har fundet gennem tiden på Sulani.


Han går på nettet og får bestilt en bolig på militærets hjemme side. Men han skal også have fat i transport til sine møbler og ting, så de forhåbentlig kan nå frem inde han selv ankommer eller samtidig helst. Han har virkelig pludselig travlt. Han må ha fat i Nammbo. Hun må hjælpe ham med det praktiske..
Det blir ikke til småjobs den dag det er da sikkert.
Da dagen er omme er det meste faldet på plads. Nammbo har overtaget at arrangere transport af møblerne til fastlandet. Sa mangler han bare transporten over land.

Næste morgen møder der Charmey et ynkeligt syn. Pinjo piper ynkeligt og er omgivet af urin og opkast. Han ser mildest talt forfærdelig ud og næsen løber. Stakkels Pinjo er blevet syg


Charmey må til fastlandet med det samme, så han må igen ha fat på Nammbo. Hun er fuld af medfølelse men siger hun kan arrangere en flyvning til om to timer...Charmey takker hende mange gange og gør sig klar.

Og så er de tilbage på fastlandet og dyrehospitalet de engang besøgte. Pinjo har det så skidt at Charmey må ud og hente ham efter at ha booket en tid til dyrlægen


Mens de venter på at komme til, får charmey ringet rundt og endelig finder han en transport til sine møbler. Han er heldig, for om alt går vel så kan de godt nå at være fremme lige inden han skal stå skoleret. Endelig blir Pinjo undersøgt og Charmey vælger den dyre behandling, selvom det er et godt indgreb i hans pengebeholdning. Alt for hans elskede hund, som har fulgt ham gennem så meget og er så trofast. Pinjo får en vacc.


Bagefter gir charmey ham et forfriskende bad, så snot og opkast kan blive vasket af pelsen og de mindes sidste gang de var her.


Men inden Charmey og Pinjo vender tilbage til Sulani med vandflyver, finder Charmey det rigtigst lige at købe nogle flere af de helsebringende godbidder dyrlægen laver. Udgifter og udgifter, men sådan er det jo.


Charmey får sendt sine møbler afsted dagen efter med båd, en eller anden lokal trawler. Og så er der vel kun tilbage at nyde de sidste dage på Sulani inden turen går til fastlandet igen.
De besøger Mua Pel'am en sidste gang og Charmey tænker tilbage på sit arbejde som miljøaktivist og hvad han fik udrettet her..


Men man kan ikke være på vulkanøen uden også at besøge grotten. Her blir Pinjo udenfor. Et mageløst syn møder Charmey. Vægene og lofterne er dækket af selvlysende insekter, men da en klump falder ned i hans hår er fornøjelsen slut.


Så er det jo nærliggende at forfriske sig i vandfaldet og få skyllet evt. tilbageblevende insekter af..


Og ellers bruger Charmey den sidste til på at træne sin krop. Der hvor han skal hen er det næppe muligt at træne på denne måde...


Han får sagt sit job op, og meget tidligt morgenen før han skal begynde i militæret, blir de samlet op at en lokal fisker, som har været en uge på vandet og nu skal tilbage med sin fangst...ahhh lugten af fisk. Det blir underligt at undvære den...tænker Charmey.

Og så er de begge på vej til et nyt kapitel i deres liv!

Det ser næsten ud til at du er blevet træt af Sulani?
Men måske kan vi vente os flere eventyr med Charmey?

Jeg er bestemt ikke træt af Sulani kun af Spawningsproblemet, på hans grund. Men historie må da gerne skifte lokaliteter så den ikke blir for ensformig. Desuden er Charmey en flirtende fyr, men har overhovedet ikke flirtet med nogen endnu, så han må ud og se sig om..på et tidspunkt har han måske ikke Pinjo mere, og jeg synes bestemt ikke han skal ende som alene mand..men det må tiden vise. Foreløbig fortsætter historien så længe jeg synes og gider..

Super

Pinjo og Charmey er blevet sat af i havnen. Så nu skal de ha fat i ruteflyet og derefter skal han finde en kørelejlighed det sidste stykke. Folk er gerne flinke til at hjælpe hinanden og især mange lastbilchauffører, som fragter gods og andet, har altid plads til en sludder og et lift. Men charmey behøver ingen af delene, for i den lille lufthavn er en deling på vej til kasernen så han får lov at køre med.
De ankommer til en lille vindblæst og udtørret by som danner rammen om kasernen og heden står op ad asfalten. Nu skal han så bare hente sin nøgle og få klaret papirerne på kontoret og så finde sit hjem.
Da de står udenfor fortæller Charmey sin hund, at det er her de skal bo i den næste lange tid.


Pinjo er ligeglad hvor han bor, så længe det bare er sammen med Charmey. De går om til døren og finder deres ting. Så går der lige nogle timer med at få indrettet sig. Boligen virker ikke så rummelig som den han kommer fra, men det har nok noget med rummenes placering.
Det sidste han lige skal ha gjort er at få plantet sine kokosnødder. Det lykkedes ham at finde et træ der bar, dagen før de rejste.


Charmey har fået det hele op og køre, også sin bærbare og her i byen kan han glæde sig over at nettet virker hurtigere end hvorfra han kommer. Der er en del mails til ham med info fra kasernen, som han lige løber igennem. Navnet på hans sergent finder han også.


Pinjo har fået mad og Charmey er blevet skrub sulten af al den gøren og regeren, så han vælger den nemme grillmad.


Da solen stadig hænger på himlen omend noget lavere end før, og Charmey er blevet mæt, er det oplagt at lufte Pinjo og se sig lidt om på stedet. Ja det er jo noget helt andet end det jeg kommer fra tænker Charmey for sig selv, mens den tørre støvede vind leger med det flade terræn. Han ser mest militærfolk, og nogle enkelte i civil..
Han hører sagte musik da han nærmer sig en bygning, og så blir han nysgerrig..


Han blir lidt forbavset over at finde en bar, men sådan en er jo alle steder. Den er ikke så hyggelig som det han er vant til, men større. Han sætter sig og snakker med en sergent, kan han se på hendes skulder. Pinjo har han slubbet løs. Heldigvis er det i orden med hunde på baren.
Han spørger sergenten om alt muligt, om byen og kasernen om barakkerne.


Han kommer pludselig i tanke om han ikke har præsenteret sig, så det gør han og finder ud af at denne kvindelige sergent er hans sergent...ups. Han springer op, løber rundt om bordet, gør honnør med ordene; Melder mig til tjeneste sir! Der er jo ingen skade i at gøre et godt indtryk. Hun gør honnør tilbage.


Charmey finder nogle andre at snakke med og Pinjo snuser og snuser til alle de nyankomne...men det er bestemt ikke alle han kan li lugten af.


Til sidst overmander trætheden Charmey så de går de 75m hjem. Mere kan der næsten ikke være.
Næste formiddag kommer Charmey i tanke om sine planter. De har gudskelov klaret den lange transport uden at få skader.


Han har fået et træningsprogram han skal følge. I militæret er den fysiske form alfa og omega. Så han går i kælderen og finder løbebåndet. Han har valgt at stille det der, for der er køligere i kælderen end over jordlinien. Derfor opdager han heller ikke at han har fået besøg.


Men efter alt at dømme, så går han vist ikke glip af så meget her.. De skræmmer i al fald Pinjo så han løber ned til den intetanende Charmey, for at søge tryghed...




Da charmey har trænet færdig er han sulten og går ovenpå.
Pinjo følger lige efter og er spændt på om de mærkelige stadig er der. Men til hans lettelse er de væk, så han finder sin gnavepivbold og slapper af mens hans far står og danser til den musik der nu fylder stuen ud. Han kan mærke Charmey er glad, så det er han også.

Ok, så er han flyttet væk fra Sulani, eller?

Mit bud er, at vi nu er i Strangerville - og en militærkarriere venter forude.
Spændende, hvad du i givet kan få ud af det, Anbodil.