Heksekunst og lykantropi.

Det hele startede med, at der kom en underlig lurvet klædt fremmed ind på gartnerens grund for at tigge planter. Der var ikke nogen af planterne, der var klar til at høste, så Kristoffer Volkov, som den fremmede hed, valgte at overnatte og vente til næste dag. Men i stedet for at bede om husly krøllede han sig bare sammen på jorden og lagde sig til at sove. Alarmen lød til alle, som gartneren og hans familie kendte: Der er noget helt galt her!


Kristoffer, som er varulv, er leder af en usigelig ulveflok, der først og fremmest består af en ældre kvinde, som mener, at Kristoffer er hendes "skæbne" og derfor ikke viger fra hans side. Og så er der Jacob, hans søn som er teenager, klarer sig godt i skolen, men vil gerne stige opad i graderne inden for ulveflokken. Han mener, at en køn teenagepige ved navn Primrose er hans "skæbne" og prøver at overbevise de to andre om, at det er tilfældet.


Ikke mindst fordi Primrose selv ringer og inviterer ham på date.


Djengis, som er grev Draculas søn (se historien om Dracula) får nys om hvad der foregår, da han er på et besøg hos magikeren Morgyn Ember og hans to sønner. Det er fuldmåne, og tågen nærmer sig huset, da det går op for ham at truslen er ægte. Er der noget en vampyr hader, er det varulve, og et nærmest ustoppeligt raseri vælder op i ham.


Nu er gode råd dyre. Djengis trænger til støtte og drager hen til det forfaldne slot, hvor Dracula har tænkt sig at ligge i dvale for evigt. Far, nu har vi brug for dig, siger han. vågn op af din lange søvn!


Det kan Dracula ikke være overhørig. Låget på kisten knirker og går op, og han kommer til syne til Djengis' store lettelse.



De tager sammen ud til en besynderligt udseende grund, som Morgyn har udpeget som ulvenes tilholdssted. Inde i den sære bar står der en bartender, som ifølge Dracula og Djengis' kulderystelser ned ad ryggen, helt bestemt er varulv. Dracula ryster ubehaget af sig og samler sine inderste kræfter til en vampyr-heksekunst, som han håber kan "helbrede" ulvekvinden.


Men det hjælper overhovedet ikke noget. Dracula føler, det er på tide at oplyse englen Aziraphale, som også er magiker om, at hans datter, Primrose er faldet i kløerne på den unge Jacob. Han synes, sagen skal overdrages, fordi han ikke har helt styr på sit inderste, medfødte raseri mod varulve og dermed ikke føler sig kvalificeret til at påtage sig denne enorme opgave, når han i virkeligheden bare ønsker alle varulve hen, hvor peberet gror.


Tak fordi du giver mig besked, siger Aziraphale. Man skal jo opmuntre de unge til at blive dygtige til deres arbejde, så han ringer til hans og Crowleys søn, Merkur og sætter ham ind i sagen: du er jo netop startet på en karriere som paranormal efterforsker, siger han. Kan du mon prøve at finde ud af, hvad vi gør ved det her problem?


Merkur er smigret over hans far og fars store tillid til ham, selv om han kun er nybegynder. Så han drager forhåbningsfuld ud til det område, hvor der er blevet set varulve. En stor måneskulptur pryder området.


Og der er mange tunneler og gange under jorden, som Merkur alle går igennem for at se, hvad han kan finde. På en stor tavle står der blandt andet, at han skal tage sig i agt for Vanties, så dem prøver han at finde.


Familien - eller skal vi kalde dem flokken Volkov holder skovtur i nærheden, og Merkur prøver at få en god snak med anføreren, Kristoffer.


Fuldmånen nærmer sig, siger han, så vi har pyntet det store floktræ med venlige ting, for at vise alle omkring os, hvor venlige, vi er.


Og i fuldmånens skær forvandler alle varulvene sig én efter én. Merkur samler alt sit mod, selv om han ryster ved synet af deres rødglødende øjne og kaster en paranormal besværgelse mod himlen for at prøve at skræmme det dårlige ud af dem.


Det lykkes heller ikke ham, og rystet fra vid og sans, kommer han endelig hjem til sit dejlige hus i Sulani. Den terapdidukke, han har fået efter et af sine første jobs som efterforsker bliver konsulteret efter indtagelse af lidt kava, men helt rolig bliver han ikke.


Så nu bliver Aziraphale sat på sagen. Han er aldrig bange for noget, og han lover Morgyn og Merkur, at han nok skal gøre sit bedste for at komme de udyr til livs, dog uden at tage livet af nogen af dem. Og efter et forsvarligt måltid, begiver han sig afsted til Månekrat Mølle.

Aziraphale bliver både lidt vagtsom og lidt rørt om hjertet, da det første syn, der møder ham er de to unge, som tydeligvis er meget forelskede. Han kan dog heller ikke lade være med at lægge mærke til, at Jacob tilsyneladende har været i slåskamp, da han stadig har fråde om munden og i omfavnelsen af Primrose river hul i hendes bluse bagpå.


Så følger der et længere forhør, hvor Primrose forklarer, at hun er blevet bidt og ved at forvandle sig til varulv, selv om det var imod hendes ønske, og nu er både hun  og Jacob kede af det, der er sket.


Kristoffer bliver også inddraget i sagen. Han holder jo meget af sin unge søn og vil helst have, han bliver i flokken, men det er også tydeligt, at han nok er på vej væk. Fornylig har Kristoffer som flokkens leder været nødt til at degradere ham på grund af dårlig ulve-opførsel, og det har gjort Jacobs ønsker om at stige i graderne temmelig besværligt. Ja, siger han til Jacob. Det ser virkelig ud til, at Primrose er din skæbne.


Ulvene giver hinanden gaver for at fungere bedre indbydes. Og den gamle, som selv er blevet degraderet, fordi hun ikke kan styre sit temperament, deler ud for at trøste Jacob.


Dracula og Djengis har fået en sidste opgave betroet af Aziraphale. De skal anskaffe og plante Stormhat blomster i ulvenes have. Dracula, som kun tænker på at trække sig tilbage i sit hi, sidder og får en drink  på skovturspladsen, men han føler sig overvåget og kan bestemt ikke lide fornemmelsen.


Pludselig dukker to varulve op og kommer i slåskamp, og det er ikke en gang fuldmåne. Det er endda to fra samme flok, en flok som Kristoffer ikke er del af.


Hidkaldt af larmen og de høje skrig, kommer Aziraphale og Jacob hen. Nu går det da helt amok, tænker de. Og hvad foregår der hjemme hos Kristoffer imens?


Joe, Djengis planter stormhatblomster og Dracula vander.



Kristoffer kommer ud for at se, hvad de laver, og Djengis' had til varulvene blusser op, og snart ender han i slåskamp med Kristoffer.


Djengis vinder kampen og har meget svært ved at falde ned.


Nu er Kristoffer sur. Hvad er der galt med dig, spørger Djengis. Det bør ikke være nødvendigt at spørge, svarer Kristoffer. Jeg er nok lidt bitter over at tabe til sådan en blodplasma sugende fyr som dig.


Nu bliver Deacula også sur og advarer Djengis: Du mister meget af dig selv, når du mister kontrollen på den måde. Tag en slurk af det her og fald ned!



Aziraphale trøster sin datter: Jeg skal gøre alt, hvad der står i min magt for at hæve forbandelsen fra dig, siger han. Men du skal selv beslutte det.


En midlertidig trolddomskunst kan dog  forlænge den tid, det varer, inden hun bliver endelig forvandlet.


Og så går Aziraphale på biblioteket i Månekrat Mølle for at studere lykantropi.

Efter at have studeret en hel del bøger om varulve, er Aziraphale klar til at vejlede og hjælpe ulveflokken. Det er ikke så ligetil. Kristoffer er halvsur, fordi hans store håb, sønnen Jacob ikke vil være varulv længere. Men alligevel glad for, at han har fundet sin skæbne i Primrose, for Jacob er så letpåvirkelig, at han nemt kunne dø af grin bare ved at se TV.


Så dagen ender med, at de to fædre giver hinanden hånd på, at de nu hver især gør det bedste for Jacob og Primrose.


Det bliver igen fuldmåne, og efter en lang tur i de underjordiske gange med fund af forskellige vigtige ting, tager Kristoffer en øjenåbnende svømmetur i den nærliggende sø.


Han har blandt andet fundet et koplante kranie, og ved at han har fået større indsigt kan han tyde teksten, som står med småt på kanten af kraniet.


Han tilkalder Aziraphale, som læser den hemmelige dagbog, han også har fundet. Der står en masse nyttige ting, også hvilken besværgelse, han skal bruge for at helbrede de unge.


Jacob er først ret ked af det men han vil bare ikke være varulv længere, for kærligheden mellem ham og Primrose er nu det allervigtigste for ham.


Jacob får også nogen bøger at læse, og han forstår, at det er en frelsende engel, der skal hjælpe, når man vil være fri af en forbandelse.


Så mødes flokken med Aziraphale, som meget lavmælt forklarer, hvordan han og Crowley sammen har løst apokalypsens gåde og at de derfor altid vil kunne afhjælpe forbandelser.


Åh nej, det bliver igen fuldmåne, og denne gang går Jacob helt amok. Han tumler rundt, mens han forvandler sig og vælter flere ting både indenfor og udenfor. Primrose kommer forskrækket til og spørger  efter, hvor Jacob dog er henne.



I det samme kommer en stor hund ved navn Mia forbi, og Primrose prøver af al magt at få Mia til at snuse sig frem til, hvor Jacob er og få ham til at komme tilbage.


Efter flere timers søgen kommer Jacob så endelig tilbage. Men han vil ikke oplyse om, hvor han har været. Alle er dog meget lettede og roser hunden til skyerne.


Jacob kommer helt hjem til Aziraphale på hans dejlige ø på Sulani og melder, at nu er han klar til at blive helbredt, og det er Primrose også.


Det er fantastisk at se den forvandling der sker med dem begge. Og alle føler sig lettet til mode, fordi de har fundet løsningen på varulve problemet.


Morgyns yngste søn Magnus bliver sendt ud for at plante gode planter, der kan sikre  en fornuftig indtægt til de to teenagere, der nu planlægger at flytte sammen i Nymåneskuret på Hylebakken i Månekrat Mølle.


Og mens Magnus giver Aziraphale besked, tager Jacob hen til sin og Primroses kommende bolig for at gøde de nyplantede blomster.

Langt om længe sker den endelige forvandling for Jacob. Han er ikke længere varulv, men han har beholdt en del egenskaber, som han håber at kunne få fordel af.



Han og Primrose flytter sammen i det lille hyggelige hus på Hylebakken. Udover at gøre skolen færdig, skal især Jacob bestemme sig for, hvad han vil fremover. Valget falder på, at han vil studere det paranormale. så kan han måske være til nytte, når andre varulve vil forvandle sig og hjælpe dem, ligesom han er blevet hjulpet.


Hver dag, når lektierne er klaret, sætter han sig ved sin nyindkøbte spåkugle og øver sig i at påkalde ånder.


Primrose, der selv ved, at hun vil være magiker ligesom sin mor og far, beundrer ham meget: Vi to skal nok blive et perfekt par, siger hun.


Nu kunne man tro, historien var slut, men det er den langt fra. I sin spåkugle har Jacob fået øje på en meget efterspurgt, eftersøgt og farlig varulv ved navn Gregers. Han giver øjeblikkelig Kristoffer besked om, hvor han kan finde ham, for Kristoffer er overbevist om, at han kan skabe fred ved at nå ind til Gregers.


Så Kristoffer haster ud til stedet og prøver at kommunikere med Gregers. Men akkeda, det bliver hurtigt til en  heftig slåskamp.


Nu er Gregers godt nok såret men lige utilnærmelig, så Kristoffer skynder sig at stikke halen mellem benene.


Heldigvis har Kristoffer som varulv en egenskab, der gør, at hans sår heler af sig selv, men der går da lige nogen dage.


Han tænker meget på Gregers og hvordan han kan hjælpe ham og forhåbentlig nå ind til ham. Så han kontakter byens dygtigste læge, der tager et smut ud for at hjælpe Gregers. Vi ved dog ikke, om han får lov at  hjælpe, for Gregers har et voldsomt, nærmest utæmmeligt temperament.


Månens fantastiske stråler lyser på søen, og Kristoffer, der er blevet rask igen, går ned for at fange fisk. Han får den berømteste fisk på krogen og kan næsten ikke tro sit eget held.


Den bliver stegt på grillen i nærheden af floktræet og giver mange gode portioner, som flokkens medlemmer kan afhente, efter at Kristoffer har anbragt det i floktræet. Holde da op, hvor er han stolt af sig selv!



Nu får han lokket Gregers helt ud til floktræet med løfte (som han ikke har tænkt sig at holde) om, at han må smage på den herlige fisk.


Gregers kan ikke se fisken nogen steder og bliver smaddersur, hvorefter han og Kristoffer ender i endnu en slåskamp. Men denne gang vinder Kristoffer. Sikken en kæmpe sejr. Nu vil alle varulve se op til ham og betragte Gregers som en sølle hvalp.


Nogen tid efter får Kristoffer lokket Gregers ud til Vildtand flokkens tilholdssted og forsøger sig med kommunikation. Det ender dog med, at han bliver bidt i halsen af Gregers.


Men da Gregers ser, at det ingen affekt har på Kristoffer, bliver han så målløs, at han begynder at snakke med ham. I håbet om at komme ind til Gregers bliver Kristoffer ved at snakke så længe, han overhovedet kan, og deres forhold forbedres meget.


Lad os ses igen en gang. Nu er det spændende, om det virkelig lykkes Kristoffer at blive ven med Gregers.

Varulvelivet går sin skæve gang. Flokkens ældste, Lily forelsker sig i Simon, men det er ikke skæbnebestemt, så der er nogen, det ikke passer.


Da de kommer hjem, sker da også det uundgåelige, at selve skæbnen fra oven griber ind. Lily bliver hentet op, og ned igen totalt udmattet, og senere er det Simon.



Han bliver hurtigt klar over, at skæbnen har straffet ham hårdt. Da han jo er en simmer, som hader børn, kan han slet ikke forstå, hvad det er, der sker i hans krop.


Det er tidlig morgen, og Simon og Kristoffer er lige stået op, da Kristoffer spærrer øjnene op ved synet af Simon og hans voksende mave.


Jeg tror, det er på tide, vi får os en parabol, så vi kan holde skæbnen i skak, siger Kristoffer og ringer til Dracula, som er fast leverandør.


Som det jo plejer at gå, så ender Simon på hospitalet, hvor lægen til hans store overraskelse erklærer, at der er en lille arving på vej, og det lige pr. omgående!


Og sådan gik det til, at lille lilla Avelina kom til verden stik imod alle odds.


Og trods far/mors store modstand får hun da en rimelig barndom, først med fadermælk.


Selve Aziraphale kommer på barselsvisit og afleverer en fin gave til Kristoffer, som han lover at give videre. Nu er vi jo i familie, siger han, så jeg håber du overvejer at slippe ud af din varulve forbandelse.


Selene er meget glad for parabolen og takker Dracula for hans gode gave: Jeg håber ikke, du går i hi igen lige med det samme, siger hun. Det er på tide, vi slutter fred vampyrer og varulve imellem.


Og den fredsskabende drik, Dracula har fremstillet på sit laboratorium, drikker Kristoffer, mens Dracula afgiver et løfte om at give den samme drik til Djengis. Lad os håbe krigen slutter her.


Lille Avelina bliver tumling og forklæder sig som varulv til hele flokkens store fornøjelse.


Også små varulvehvalpe skal pottetrænes.  


Og sådan går dagene, til Avelina bliver en stor skolepige.


Kristoffer mødes endnu en gang med Gregers og snakker om den fred, der er ved at blive skabt mellem varulve og vampyrer med englens hjælp.


Det er ikke det hele, Gregers fatter, men han forstår da, at der er tale om en fredeligere fremtid, og det slutter her med at han og Kristoffer bliver gode venner Det tog sin tid og krævede mange møder rundt omkring, men det lykkedes.