Antony Morales

Efter de seneste dages oplevelser i spillet blev jeg altså fristet over evne og vil lægge en slags historie her om Maxis nyeste tilføjelse til "familien" nemlig Antony Morales. Kald det bare en føljeton, for den vil handle om at følge ham i mit spil. Ikke om en "opdigtet" historie som sådan, men det er da vist heller ikke nødvendigt, sådan som han gør sig bemærket.

Efter den seneste opdatering er han sat til download fra Galleriet med følgende ordlyd:
Straight from The Sims 4 Dream Home Decorator Trailer is Antony Morales! Raised by Selvadoradian parents and their love for art & adventure, Antony is ready to embark on a new journey and is driven to acquire a name for himself by pursuing his two passions: Fitness and Art. #MaxisCreates #DreamHomeDecorator


Her er link, hvis andre vil være med på "rejsen".
https://www.ea.com/da-dk/games/the-sims/the-sims-4/pc/gallery/8D1C6313FAF611EB8255047BDC94C7FE?category=households&searchtype=item_name&sortby=newest&time=all&searchquery=Antony%20Morales&max=50&maxis=true

Jeg downloadede ham straks, det var muligt og der blev gjort opmærksom på det. Han ligner ikke nogen, jeg kender, så han beholdt navnet Antony Morales, og jeg satte ham ned i et færdigbygget hus. Næste dag skulle jeg så kigge til ham. Og da jeg kom ned på grunden, var han i gang med at lave noget på grillen. Det så bestemt ikke ud til, at han havde magt over det, så der gik ild i hele pivetøjet, Morales inklusive, og han brændte ihjel. Mega sørgeligt nu, hvor jeg lige havde bestemt, at han skulle være børnelokker i mit spil.


Hvad gør man så? Jeg gik ind i mine gemte familier og fandt ham frem en gang til, gav ham navnet Antony Umoralsk og satte ham ned - nu på en grund med et tomt hus, hvor det eneste, der var tilbage, var Antonys gravsten. Så huset måtte skiftes ud med et, der var møbleret. Vi fik placeret gravstenen et passende sted. Og det er næsten umuligt at få Antony til at foretage sig noget produktivt om morgenen, før han har været ude og sørge over "sig selv".


Han ofrer et sukkerkranie ved stenen hver dag og har god kontakt, da spøgelset kommer frem. Der bliver snakket meget. Antony forklarer sit spøgelse, hvordan hans hjerte blev knust, da han fandt gravstenen på den nye grund, som han skulle bygge sit hus på. Og grillen er blevet skiftet ud med en motions maskine. Derudover elsker Antony at male.


Og det med børnelokkeriet skal ikke tages så tungt. Jeg "bruger " ham til at bage kager, sætte fødselsdagslys i og invitere børn ind for at gøre dem til teenagere. Bare en vild idé for ligesom at få lidt bevægelse i, at sims i mit spil vokser op, uden at jeg selv skal ind i hvert enkelt hus for at sørge for det hver gang. Her er han en tur i parken og fik da også et par drenge med hjem til kage.

Nej, Antony føler sig ikke selv som børnelokker, mere som en venlig onkel, der holder fødselsdag for børn, der gerne vil være teenagere. Og det er vældig hyggeligt. En dag da han kommer hen i en anden park, ser han til gengæld en mistænkelig person, der går omkring og blotter sig for både voksne og børn. Sådan noget kan gøre ham virkelig vred. Han skal altså meldes.


Han sætter sig på en bænk i parken ved siden af en dreng, der hedder Pepper. Hvis du gerne vil holde din fødselsdag for at blive teenager, skal du bare tage med mig hjem i min lille røde bil, siger han, og Pepper følger med. Man kan vel altid spise noget lækker kage.


Noget tid efter, da Antony er ude på en løbetur rundt om sit hus, støder han på en skolepige, og tilbyder hende det samme. Det er faktisk en stor succes blandt nabolagets børn, og Antony hygger sig meget hver gang, han kan holde fødselsdag.



Bagefter når den nybagte teenager er gået hjem, går han lige ud til spejlet i badeværelset og frisker sig lidt op. Der er nemlig en ven, der har ringet og inviteret ham på udklædnings festival i midtbyen.


Ikke fordi der ellers er nogen voksne, der siger ham ret meget, men han hygger sig da med, at tilslutte sig ballademagerne og går lidt rundt og kigger.


Blandt andet støder han på Dracula, der er spøgefugl og underholder med vittigheder og sang.


Han køber sig også lidt fyrværkeri henne i en af boderne og snakker med folk, så ballademagerne vinder konkurrencen. Og så er det sent, og han går hjem og på hovedet i seng.

Det er da helt forrykt, hvad der kan ske i det her spil. Antony er stadig den glade kagebager, som elsker at holde fødselsdag for alle mine børn, så de kan blive teenagere. Der bliver virkelig festet igennem.


Han har slet ikke tid til at finde en livsledsager, og er faktisk heller ikke interesseret i nogen andre end sig selv. Så hvad er mere nærliggende, end at gå ud til gravstenen, bede om et sukkerkranie og finde den sim, der er sendt ud med et sukkerkranie som gave. Ikke svært, for han defilerede lige forbi ude på fortovet ved huset.


Det flotte kranie, Antony får som gave, lægger han ved gravstenen og venter på resultatet. Og det udebliver ikke. Her kommer Antony.



Så dejligt at se dig igen, siger Antony til Antony. Det er faktisk ikke så svært at falde pladask for "sig selv". Det er da vist den store kærlighed.


Og det gælder begge veje, så Antony Morales frier til Antony Umoralsk. Der er ikke et øje tørt.


Og de gifter sig i parken, hvor Antony kommer jævnligt. Der skal heller ikke være for mange tilskuere, så det foregår inkognito men under buen.


Nu hvor de er blevet gift, og Antony Morales er flyttet ind, er der heller ikke så ensomt i den store dobbeltseng længere.


Antony Morales får et job i sports linien, og Antony Umoralsk et job som kunstmaler. Der skal jo tjenes penge til regningerne. Sjovest er Antony Morales i sit heppe kostume, her sammenlignet med et for en normal simmer. Når man er spøgelse, kan man jo ikke se, hvilken farve kostumet er. Det får farve efter humøret.


En sjov detalje er, at på nabolagsskærmen står de to ALTID på helt samme måde.


PS. I må hellere end gerne lægge kommentarer her. Spillet kræver ikke så meget koncentration af mig, da jeg "bare" følger begivenhederne.

Fornøjeligt indlæg - og igen en ny måde at følge/afvikle spillet på, Simsister.
Jeg synes nu, at det da må blive lidt trivielt blot at kigge på, men mon ikke du hjælper din simmer lidt på vej engang imellem?!
Jeg kan lige forestille mig din reaktion, da din nye simmer brændte ihjel fra spillets start.
Sikke noget.

- og så er indfaldet med børnelokker-temaet da meget fornøjeligt fundet på i forhold til aldershoppet til teenagere
- godt i mine øjne, at du holder dig på den rette side af loven (og virkeligt spøjst, at der så dukker en anden skummel simmer op - ha ha )

Fedt med endnu en ny "historie"

Hvad med denne homedecorator-pakke - har du prøvet den karriere?

Angående det med at hjælpe, så både ja og nej. Jeg prøver at følge spillets fremgang og simmernes indfald. Antony Umoralsk er lige blevet gode venner med Merlin, da han flyttede ind ved siden af. Begge elsker frugtkage, og Antony er meget hjælpsom. Mere desangående i næste afsnit. Fik for øvrigt en notits i går om, at min historie, jeg kaldte Helt Alene er meget populær. Det lader til, der er rigtig mange udefra, der kigger på den.

Ja, Antony kommer jævnligt hjem med forventningsfulde børn, der er meget spændte på, hvilken kage Antony har bagt til dem. Det er dog altid lagkage af en eller anden slags. Men efter det her må jeg jo overveje at få gang i muffin fabrikken. Måske til dessert?


Naboen, teenager Merlin er af en eller anden grund Antonys "kæledægge". Han stikker jævnligt næsen ind for at hjælpe til. Her er det med lektierne.


Og Merlin skal da heller ikke stå alene med sit skoleprojekt.


Han hjælper dog også en anden nabo, nemlig Joachim, der har brug for at lære lidt om at prutte prisen ned på loppemarkedet. PS. Det lykkedes ikke i første omgang.


Og Merlin, som har en fiskedam i sin egen have, skal jo have lært at fiske, så Antony er mentor.


Du er bare min bedste ven, siger Merlin. Jeg er så glad for, at du er min nabo og kommer rigtig tit og hjælper mig.

Jamen jamen, så skete der det uheldige, at spøgelset Antony Morales nær havde skræmt livet af et af de sødeste børn, der netop var blevet teenager. Så Antony Umoralsk måtte trøste hende, så godt han kunne. Der blev snakket og spist kage, og Antony Morales (spøgelset) var så flov, at han besluttede aldrig at vise sig mere. Derfor valgte han at vende tilbage til efterlivet, hvorfra man ikke kommer tilbage til de levende. Beslutningen er endegyldig.


Tidligt næste morgen får Antony så kongeligt besøg. Da de to jo faktisk er kollegaer, har Antony ørerne på stilke for at høre, hvad kronprins Frederik vil sige til ham.


Når man har en stor sorg, som at miste nogen, man virkelig elsker, kan det godt hjælpe at træne, siger Frederik. Og Antony går i gang med det samme med Frederik som mentor.


Men senere, da han står med sin pensel i hånden ved staffeliet, er det som om hånden følger sin egen vej. Og bagefter kan han godt se, at der er en vis lille frk. teenager ved navn Kristine, der har bjergtaget hans hjerte.


Han er ikke helt handlingslammet, så han inviterer hende på date, spændt på hvad det kan føre til.


Han finder hende så helt ekstremt tiltrækkende - som en "rigtig" mand finder en ægte jomfru, og spørger hende, om de skal være kærester.


Det bliver beseglet med en tur i "høet", som man siger. Antony fumler lidt, men sørger alligevel for at bruge et kondom. Derfor er hans overraskelse ret stor, da Kristine senere kommer på besøg for at fortælle, at hun venter hans barn.

Og det barn blev så til to dejlige tvillingepiger. Men Kristine er bestemt ikke klar til at flytte hjemmefra sin far og mor, så de og søsteren hjælper med at passe de små, især når Kristine er i skole.


Antony hjælper ikke meget til. Han har så travlt med alt muligt andet. En ven, Johnny Zest, har lige inviteret ham med på krydderi festival, og der bliver prøvet forskellige knaldstærke retter af, så Antony til sidst får halsbrand.


Heldigvis kan tørsten slukkes i den nærliggende bar.


Men så fik han da lært nogen nye retter og er efterhånden virkelig glad for at lave mad. Så da Merlin kommer på besøg, synes Antony, at han skal lære fra sig. Det er et kosteligt syn at se Merlin pjaske rundt i skålen.


Antony har opbygget et virkelig godt rygte. Sjovt nok aner forældrene til de børn, der vokser op ikke uråd. De sender et barn i skole og får en teenager hjem samme eftermiddag. Og børnene tropper selv op midt i skoletiden og plager Antony om at holde fødselsdag. Her er det Peter Hinterseer.


Han har så travlt med at puste lys ud, at han er inde ved kagen længe før Antony. Eller er han bare kagesulten?


Et par dage efter sker der det utrolige, at Antony færdiggør sin malerstræben. Men hvorfor han bliver så forskrækket over det, kan jeg altså ikke forklare. Slet ikke fordi han faktisk lige malede et mesterværk, så han burde da blive stolt.



Og han nåede til en forfremmelse på arbejdet, hvor man skal vælge linje fremover. Jeg valgte linjen Kunstmæcen, fordi der følger en helt fantastisk seng med, når han når til tops. Ny stræben er bodybuilder.

Vi vælger Bodybuilder som ny stræben. Det skal vise sig noget sværere at leve op til de mål, der kræves for den stræben, for der mangler en vigtig mulighed på trænings menuerne. Derom senere.
Ind imellem går Antony ud for at "snakke" med Antony Morales, men han er så sørgeligt helt forsvundet, og det gør, at Antony føler sig ret alene og har brug for selskab.


En tidlig morgen dukker Merlin op. Antony kan mærke, at der er noget galt, så han skynder sig at invitere ham indenfor.


Merlin er meget utryg og deprimeret, så Antony lader ham senere overnatte. Men da han finder Merlin fuldstændig knust næste morgen, går han til "biddet", og langt om længe - efter mange hulk og snøft - lykkes det Antony at få Merlin til at fortælle, hvad der er galt. Det er den føromtalte blotter, der åbenbart også er ude efter sex med mindreårige, så han har antastet Merlin i et ubevogtet øjeblik inde ved parkens toiletter.


Antony trøster ham så godt han kan. Han synes, at Merlin skal flytte ind for en tid, så han kan falde til ro. Og mens Antony således er Merlins omsorgsansvarlige, har han til hensigt at opklare, hvad der foregår og pågribe den formastelige. For selv om han HAR været henne på politistationen og anmelde ham, sker der stadig ikke noget i sagen.


Så Antony tager hen i parken, hvor blotteren sidst er blevet set og snakker med nogen vidner, blandt andet Maui, der spørger, om han vil tage sig af en af hans teenage sønner, som bor hos moderen. Da Pepper har været udsat for det samme. Det lover Antony.


Antony søger oplysninger alle mulige steder, også på nettet. Og til sidst går det op for ham, at den person, han søger, er selveste politimesteren. Nu bliver han for alvor meget vred. Mens politimesteren ikke aner uråd, inviterer Antony ham hjem under påskud af at ville høre, om der er nyt i sagen. Han går hårdt til ham, og får endelig en tilståelse, som svider langt ind i Antonys sjæl. Nu skal den formastelige straffes, og det kan åbenbart ikke foregå gennem "systemet", så han må tage sagen i egne hænder. Han spørger politimesteren, om han foretrækker at blive slået ihjel, eller en ordentlig omgang klø og love at holde op med sine ugerninger mod byens unge.


Da han til sidst spørger politimesteren om han lige vil skifte til sit hverdagstøj, er han helt sikker i sin sag. Og politimesteren vælger at blive gennembanket, så Antony trækker ham med ud på toilettet, for Merlin er lige kommet hjem fra skole og skal ikke opleve det her oven i sit traume. Så får den "kære" politimester sin sag for, indtil han beder om nåde.


Antonys gode rygte stiger. Alle ser op til ham. Og da Merlin er helt ok igen, modtager han så Pepper i stedet for. Nu er han også blevet omsorgsansvarlig for byens unge. Det er selvfølgelig uden betaling, men det gør ham stolt og giver ham noget selskab.

Jøsses Simsister - en kriminalhistorie ligefrem.
Ja ja, Simmerlivet fører mange ting med sig: kongebesøg, spøgelser, som vender tilbage til underverdenen, tvillingefødsler og korrupte politifolk.
Sikke noget.

- og sikke fine malerier. Dem har jeg aldrig set før.
Jeg har vist heller aldrig rigtigt udnyttet alle mulighederne i den karriere, vil jeg godt indrømme.

Og så indrømmer jeg da gerne, at jeg nyder, når I har tid og overskud til at skrive jeres historier og lave indlæg i dette forum. Jeg er desværre selv "hårdt ramt" af andre opgaver for tiden. Så Sims er ikke så stor en del af fritiden pt.
Ja, faktisk tog jeg mig selv i, at jeg da slet ikke havde spillet i en hel uge forleden. Det er ved at være længe siden, at det er sket.
Men så er det jo fantastisk, at I andre kan "holde gryden i kog".

Glæder mig til den fortsatte historie.

Tak, og den kommer lige her:

Der sker dog det, at Antony får denne flotte statue for en teenage kostumefest, (som vi nu ved er gået lidt for vildt til), og som nu står og pryder hans forhave. I spillet kaldes den "legetøj", men det må da vist være en sprogforbistring, for den er meget stor.


Og ellers nyder Antony jo at være mentor for de unge mennesker, der - heldigvis en ad gangen - bor hos ham. Pepper skal lige hjælpes med de sidste lektier, inden han skal i skole.


Og bagefter har Pepper en tilståelse til Antony: Jeg har sådan nogen vilde drømme om os to, siger han. Og når jeg vågner, er mine underbukser våde. Det går op for Antony, at den store dreng er forelsket i ham, og nu er gode råd dyre. Hvad gør man i sådan en situation. Antony har rigeligt nok i Kristine, så fra hans side er det heller ikke gengældt.


Mens Antony fortsætter sin træning sætter han Pepper til at gøre rent alle vegne. Alt hvad han kan nå, før han skal i skole, i håb om, at det kan dæmpe ham lidt.


Men da det efter et par dage ikke lader til at have nogen virkning, tilkalder Antony den nye politichef og beder ham om at være venlig at aflevere Pepper hos hans far, Maui med besked om, at opgaven med at tage sig af Pepper er steget Antony over hovedet.


Der følger en kort tid, hvor han er alene igen med god tid til arbejdet. Det afstedkommer også en ny forfremmelse. Og netop som folk var begyndt at få en smule mistro til ham, stiger hans omdømme nu igen.


Det stiger så meget, at han bliver kontaktet af selveste Will Wrights søn, som også har en teenagesøn, Uffe. Da forældrene begge to har meget travlt med deres egne karrierer, og det føles som at Uffe godt kunne bruge noget luftforandring, bliver han derfor sat i pleje hos Antony. DET er en ganske anden sag. Uffe er lige så optaget af fitness som Antony, så han nyder at have en erfaren mentor.


Og lige meget, hvor Antony viser sig, flokkes folk omkring ham for at høre, hvordan det går. Så Antony skifter stræben til: Ven med verden.

Dårlige nyheder kan nogen gange være positive. Sådan er det med nyheden om, at den fyrede politimester, der optrådte som blotter, er død hjemme i sin egen have.


Uffe går hårdt til træningen - for hårdt, så han får MEGET ømme muskler og en fibersprængning. Det er ikke så godt og mere end Antony kan klare. Så de må tilkalde en erfaren massør, der kan lindre lidt på Uffes stakkels krop. (Ja, det kan være svært at begrænse sig, når man er så vild med at træne).


På sine fridage tager Antony til legepladsen i byen i sin pæne røde bil, som kommunen har stillet ham til rådighed for hans store arbejde med byens unge.


Der er altid en eller flere søde børn, som gerne vil med hjem til lagkage.


I stille stunder ved staffeliet går Antonys tanker mere og mere til hans elskede Kristine. Hun er lige fyldt 21, og han ringer og inviterer hende hjem.



Han har taget sit fineste tøj på, for han har visse planer. Og lidt efter falder han på knæ og frier til hende: Der er ingen andre end dig, der kan få mit hjerte til at galoppere sådan, siger han. Vil du være min?


DET vil Kristine, og hun bliver helt rørt: Jeg troede aldrig du ville spørge, siger hun med en tåre løbende ned ad kinden.


Men så skal vi nok til at arrangere bryllup, siger hun. Og jeg vil SÅ gerne have vores piger med at bo sammen med os. Det lover Antony.

Jo, der er da bestemt sket en udvikling. Antony har lært at elske en anden end ham selv. Og nu holder vi så bryllup. for første gang i mit spil på Myshuno engen, og tvillinge pigerne, Bunty og Beate har også fået deres stiveste puds på. Så nu venter de på deres gæster.


Fantastisk - ALLE sætter sig ned, mens musikeren spiller fin musik på flygelet. Det er næsten magisk.


Og så blev de to mand og kone - tåre væk fra øjet.


En flot detalje, som jeg så heller ikke har set før, er at der umiddelbart derefter kommer fyrværkeri.


Alle flokkes, og tvillingerne er ved at være sultne, så Antony og Kristine tager dem med indenfor til mad og drikke.


En herlig dag med mange af de teenagere, som Antony har hjulpet, er ved at være forbi. En stille drink i baren, mens småpigerne løber udenfor for at lege.


Uffe og tvillingerne er i gang med deres lektier. Det er weekend, og de nygifte vil meget gerne på en lille bryllupsrejse. Kristine, som har en stræben efter fred og orden på Batuu, vil meget gerne på rumrejse. Så Antony spørger Uffe, om han vil sørge for pigerne, mens de er væk. Der er da ikke noget, han hellere vil.


Efter en rundspørge beslutter Kristine sig for at støtte Modstandsbevægelsen. Og Antony er bare stolt: Min lille kone skal være en rigtig helt, smisker han.


Jaa, men ikke hele tiden, siger Kristine. Måske kan der også blive tid til at tænke på et lille fælles barn mere ind imellem.


De har været rundt i hele den store skovlejr og overnattet i et par telte, da Antony pludselig føler sig sløj. Det er nok bedre, vi tager hjem nu, siger Kristine. Det er jo også mandag i morgen.


Tusind tak for en dejlig bryllupsrejse. Det var den bedste gave.

Det viser sig, at Kristine har holdt skjult, at den formastelige politichef, som viste sig at være blotter, var hendes bedstefar. Langt om længe får hun fortalt Antony det, men som han siger: Det er jo ikke din skyld min elskede. Det bliver en meget minimal begravelse, hvor det kun er Kristine og hendes bror, der deltager. Den slags simmere er det nok klogest bare at glemme.


Men den skønne tur til Batuu har båret "frugt". Kristine venter en lille ny, og atter en gang tager Antony, Kristine og spillet fusen på mig. For da jeg gik ud af familien efter at Kristine havde taget en graviditets test, var beskeden, at hun ikke var gravid. Efter at have spillet et par andre steder, kommer jeg så tilbage, og her er babyen født, også en lille pige, som vi giver navnet Bitten.


Og denne gang glæder Antony sig virkelig meget til for alvor at være far. Det er helt rørende at opleve, hvor meget han tænker på den lille, men da også de to ældre piger. Så meget, at vi beslutter os for at give hele familien samme efternavn: Morales.


En anden pudsighed er Bittens øjne, der ikke har farve efter nogen af hendes forældre.


Og hun kan grise helt gevaldigt. Morgenmaden er lige smurt ud over stolen og resten landet på gulvet. Så løfter Antony alligevel lige pegefingeren og formaner hende til at opføre sig ordentligt.  


Så optaget af sin lille ny er han, at han nærmest ikke lader hende af syne med mindre han skal på arbejde.


Og bades skal hun også, selv om han bliver sjasket til, for hun har lige haft et potteuheld.


Og så bliver der alligevel tid til at kigge ind til Merlin i hans nye minihus/campingvogn på campingpladsen. Der er så billigt at bo, at det egner sig godt til en teenager. Og en god ven er på besøg samt en fin kæreste, der hedder Gitte. Antony kan lide at følge med i hans og de andre plejebørns liv.

Tilbage til teenagedrengen Pepper, der ulykkeligvis blev forelsket i Antony, så han blev eskorteret hjem til sin far: Maui for at han skulle tage sig af ham. Nogen gange er det bare ikke nok at vokse op kun med en mor. Men om miséren skyldes hans opvækst ved vi jo ikke rigtig noget om. Maui griber fat om problemet og stiller Pepper til afhøring om skandalen, der lige nu fylder virkelig meget i folks bevidsthed, så sladderen går, og det er jo aldrig så fedt.

"Hvad er det jeg hører, Pepper. Har du erotiske fantasier om Antony?" "Ehm, jeg kan ikke rigtig svare far, for jeg ved ikke helt, hvad det var der skete for mig der." "Jamen har du sådan mest lyst til andre mænd, eller hvad er det der foregår oppe i dit hovede?" "Ved ikke om det er oppe i mit hovede, det foregår, eller det er længere nede!"


"Måske skal vi have en ordentlig omgang juhuesnak, min søn. Det lader til, du er helt i vildrede på det punkt?" "Og hvad skete der egentlig til den teenagefest, Antony holdt for jer?" "Joe, så var det at jeg ville prøve at se, om jeg ikke bedst kunne lide piger, og så fik Nani og jeg bare rigtig meget lyst til juhue, og det gik vist galt." "Ja, det SKAL jeg da lige love for! Så nu er jeg bedstefar, hva'?"


Det lykkes dog Antony at rette op på sit ry, og det betyder jo meget for ham nu, hvor han for alvor er blevet familiefar.


Tvillingepigerne er på vej i skole, da lillesøster Bitten kommer rendende for at lege med dukkehuset sammen med Kristine. Så  prøver Bunty at forskrække hende med, at hun hellere må se at få noget tøj på, for ellers kommer ræven og bider hende.


Hyggestunder med højtlæsning er der også tid til, og dagene går på bedste vis.


Men så kommer Dracula forbi og fortæller, at de pokkers rumvæsener er ude med snøren. så han har taget en parabol med, som Antony og Kristine kan stille ude foran. De skal bare huske at aktivere den en gang i døgnet.


Og Beate kommer i en meget langsommelig og kedelig bjørnekrise, som vi ikke rigtig kan få hende ud af. Bitten spørger sin far, om de så allesammen skal være bjørne for at supplere hende?

Fornøjelig familiehistorie - med et twist må man sige.
Det er jo heldigvis ikke alle familier, hvor Dracula lige kigger indenom og rumvæsner er ude med snøren.
Men så kan man jo passende glæde sig til, hvor dette fører hen.

Ja, foreløbig fører det så derhen, hvor jeg har MEGET svært ved at få Beate ud af bjørnedragten. Der gives forskellige virkende/ikke virkende muligheder ifølge spillets forklaringer, men det er som hun er helt fastlåst. Først lod jeg hele familien tage bjørnedragter på. Og det så da i det mindste sjovt ud. Så der ved bordet foreslår Antony, at de tager sammen på ferie i Granite Falls. Det KUNNE jo være, man mødte en bjørn eller to.


Og så er de ankommet i hver sin smukke farve. Nu skal der slappes af og deles kærlighed ud mellem alle. (Det skulle også hjælpe).


Masser af hjælp til lektierne og knus, kram og kærlighed.


Vel hjemme hænger Antony et maleri op som minde om en god ferie. Men hjælper det altsammen noget. Akkenej.

Og sådan bliver det ved, til de to tvillingepiger, Beate og Bunty bliver teenagere. Det er lige til at få pip af.


Det eneste tidspunkt, Beate ikke tager bjørnedragten på, er når hun har en kammerat med hjemme fra skolen. så skal der jo ske en hel masse andet, og så er det ligesom tankerne er andre steder. Men så snart hun er alene med sin familie, kommer den på igen.


Så bliver de teenagere, og Bunty flytter hjemmefra med en klassekammerat, og nu vil Beate også med. Så Antony får travlt med at holde moralprædiken om juhuu, der for en gangs skyld bliver godt modtaget: Ja far, vi skal nok passe på.


Så flytter Beate også, nu er de et kollektiv og hygger sig sammen, især når alle tre har et projekt med hjem. Men så kommer Antony - sin sædvane tro - lige forbi og hjælper.


Det kan jo ikke undgås, at de tre bliver glade for hinanden. Så da det viser sig, at Bunty har spist noget fordærvet mad og må afsted på operationsbordet midt i en stresset eksamenstid, tager de andre med helt ulykkelige, men det ender godt.


Så vender Antony tilbage, for han har også fået et chok og mener, det er bedst, han lige hjælper dem med madlavningen, så den slags ikke sker igen.


Og så er der foreløbig fred og lykke hos det unge trekløver.

Tiden og årene går i mit spil. Antony forandrer sig såmænd ikke så meget, men en skønne dag føler både han og Kristine, at det kunne være fint at opfriske deres bryllupsløfter til hinanden. Det er også Bittens fødselsdag, så de tager til Myshuno engen for at fejre den store dag.



Antony giver Bitten et kæmpeknus: Tillykke med dagen, siger han. Det er altid stort at blive teenager.


Bitten har ikke helt så travlt med at flytte hjemmefra som sine ældre søstre. Det er også rart at have mor og far i nærheden, så de kan hjælpe med lektierne. Hun starter med det samme.


Og bagefter - da Kristine og Bitten er taget hjem, smutter Antony hen i den nyåbnede natklub for at nyde en stille stund med gode venner og hans yndlingsdrink.

Tillykke med bryllupsdagen til Antony og fruen.

Afsnittet med bjørneseancen, som jeg desværre først ser nu, er da virkeligt FOR pudsigt.
Tillad mig at more mig lidt over dine fine bjørnebilleder.
Det ser da på en gang både super anderledes og hyggeligt - og så også helt akavet ud.
Hvordan var nu historien med de tre bjørne - ha ha?  
Var det spillet selv, der generede denne trang til bjørnekostume eller havde du en finger med i spillet (som man siger!)?

Og du er jo også god til at huske billederne på væggen, Simsister.

Den der kollektiv-tanke, som den unge generation indleder i din historie, er ret interessant i mine personlige øjne (- og jo naturligvis HELT oplagt til universitetet, HVIS de skulle komme så langt. Det er naturligvis langt fra sikkert - og det skal jeg HELT sikkert overhovedet heller ikke blande mig i - beklager min tanke).

Jeg havde for snart længe siden et spil, hvor 8 unge (naturligvis) boede i en opgang i et parisisk inspireret lejlighedskompleks, hvor de omkringliggende bygninger i samme stil også var fyldt med teenagere.
Det var længe før universitetspakken og bofællemuligheden, men alligevel ganske fornøjeligt.

Herlig historie.

Nej, jeg har helt bestemt IKKE nogen fingre med i spillet. Nogen såkaldte faser i barndommen er blevet virkelig problematiske eller måske forstærket på et tidspunkt. Man kunne ret meget nemmere komme ud af det før, men nu er det næsten umuligt. Beskrivelse i selve afsnittet. Du er altid velkommen til at "blande dig". Det er da så fint.

En dag kommer famøse Pepper forbi og beder om "godt vejr". Må jeg ikke være hos dig igen, spørger han. Jeg skal nok opføre mig ordentligt. Og joe, det kan vi da prøve, svarer Antony.


Maui vil også gerne hjælpe til, når lektierne skal laves. Han føler nok lidt, at han ikke har haft så stort held med opdragelsen af Pepper. Det er svært først at få kontakt til sine børn, når de ER blevet teenagere.


Og andre af familiens medlemmer kommer da også forbi, når der skal laves projekter. Men helt har Pepper nu ikke forandret sig. Han har helt sikkert et godt øje til Bitten og MEGET svært ved at holde sig i skindet, men det skal jeg nok ikke komme ind på her.  


Og Kristine har besluttet sig for endelig at forfølge sin store drøm om at blive medlem af Batuus skare af modstandsfolk, så hun tager et par dage fri fra de besværlige teenagere hver uge og drøner rundt på Batuu, efter hun har kysset Antony farvel.


De spændende huler skal udforskes.


Der skal samles dele til X-wing'en og foretages en mission, hvor hun standser andre flyvende objekter på vejen.


Så blev det Antonys fødselsdag, det er nu, han bliver mere voksen, og det skal jo fejres på behørig vis, så de tager til Dalle Valle og bestiller fødselsdagskage.


Lysene skal jo pustes ud, det er en stor dag, og et af Antonys store ønsker er at blive nabolagets betroede ven, så det ønsker han, mens han puster.


Et godt glas vin til den lækre simcity ostekage giver en fin og festlig finish til restaurant besøget. Dagen er meget vellykket.


Og mens Kristine tager til Batuu igen, står Antony i sine egne tanker og håber, hans ønske bliver opfyldt.