Øko livet på havnen.

Det der med slåskampe syntes jeg er en helt åndsvag tilføjelse til pakken
Hvad pokker har det med økoliv at gøre?
Men der skal selvfølgelig nok være nogen det morer....

Det lyder som han godt kan bruge en ekstra vindmølle så det er godt at han fik gang i at støbe lys
Her du opdaget at man også kan samle voks fra bikuberne?

Ja, det ser ud til, at der er kommet mere vold i spillet. Er det med Øko pakken? Det tiltaler mig overhovedet ikke.

Ha ha ha ..ihh dog sikke en historie...men næste gang du trænger til at komme af med dampen, så spark til en skraldespand....det tror jeg ikke der er nogen der har noget imod...

Da det nu er ved at blive sommer og planterne snart kommer i blomst, har jeg ved hjælp at nogle gamle brædder og andet bygget et bistade.
Jeg var så heldig at jeg fandt et bibo i noget skrammel omme i en ensom del af havnen. Med lidt held fik jeg linket bidronningen ud og overført til mit bistade.
Da hun først var installeret kom resten af sig selv. Nu håber jeg så bare på at jeg kan få både honning og voks til mine lys.





En dag jeg er på vej til fælleshuset møder jeg en af de aktive i lokalbevægelsen. Da jeg stadig har i hukommelsen hvad der skete den forrige dag, fik jeg lidt afløb for mine tanken om det idiotiske slåskamps vedtagelse.
Efter diverse kraftudtryk fik jeg endelig forklaret hende at det var da ikke en måde moderne mennesker opfører sig på.





Da hun får lov til at komme til orde forklarer hun mig at det heller ikke var med hendes gode vilje at det skete. Men nu havde vi jo så virkelig noget at kæmpe for med at få det afskaffet igen.
Ja men det står jeg da gerne til rådighed for at vi gør svarer jeg. Så nu må vi se at komme igang med at samle stemmer.




Jeg fortsætter ind i fælleshuset. Jeg har i dag tænkt mig at lave et skrivebord med tilhørende stol. Det går også fint med skrivebordet.





Men midt i det hele opstår der en slåskamp midt i fælleshuset. Alle strømmer til for at se på og indrømmet jeg skal da også lige se. Det er jo noget andet når det er andre det går ud over.
Jeg kan se at den ene er hende jeg lige har snakket med uden for huset. Det kan måske motivere hende lidt mere at tabe en slåskamp.





Nå men tilbage til fabrikationsmaskinen. Jeg når dog ikke langt så går skidtet i stykker. Frem med værktøjet og i gang med at reparere. Det er hurtig klaret.




Så er det igang igen. Jeg når igen ikke langt. Så tager pokker ved den maskine. Den griber fat i mig og før jeg kan sige hvad h.... lander jeg i konstruktionsbeholderen.
Jeg må vist have byttet om på et par ledninger. Så jeg overlader reparationen til en mere sagkyndig.




Jeg lister ud af døren før alt for mange har lagt mærke til mit lille uheld. Heldigvis var de alle optaget af at se på en slåskamp.
Jaa det er ikke hver dag der er en dans på roser.





Men jeg fik da et skrivebord med hjem. Nu mangler jeg så bare en stol til det.

Ja, det er da fint. Man skal da vist være heldig for at få fat i noget, der passer sammen?

- og der er jo nok en fremadrettet plan med, at det lige blev et skrivebord, som du valgte at producere, mon ikke?!
Kan den maskine ellers frembringe alle genstande?
- og hvad er prisen pr genstand i givet fald sammenlignet med købspriser?

I dag er jeg tidligt oppe. Jeg skal ud og se om der er kommet honning i mit bistade. Jeg regner med at når det endnu ikke er blevet helt lyst lægger det også en dæmper på bierne.





Da jeg åbner for bistadet kan jeg se at det er gået ud over al forventning. Honningen løber i en lind strøm ned i glasset. Den gyldne masse ser rigtig indbydende ud. Det skal nok blive en salgsvare.





Desværre er bierne ikke rigtig samarbejdsvillige. De mener åbenbart at de har mere ret til honningen end mig. Utaknemmelige væsner. Her har man bygget dem et fint hjem og så kan de ikke undvære en smule honning.





Efter at jeg har sundet mig lidt oven på biernes "velkomst" beslutter jeg mig at jeg vil besøge nogle venner. Man kan godt gå og blive lidt ensom her på havnen.
Jeg tager over på den anden side af havnen. I et forstads kvarter bor mine venner Gerda og Ole Jensen. De har købt et lille hus og lever lidt deres eget liv. Det er bla. Ole der har fået mig til at tænke lidt på det store ressource forbrug.
Da jeg ankommer er de ikke hjemme.





Efter lidt venten ser jeg at de kommer gående ad en sti nede fra kanalen. Jeg går hen mod dem og vi mødes ved den lokale opslagstavle. De er i gang med en lille diskussion om den kommende lokalplan.
Efter at have hilst på dem går jeg selv hen for at se hvordan deres lokalplan ser ud.
Jeg kan se at dem der bor her i området har lidt andre prioriteter end i mit område.





Bagefter går vi ind i deres hyggelige hus. Ole viser stolt sit nyeste fund. Et dyrt komfur som han fandt omme på den centrale affaldsplads. En times arbejde og noget knofedt så havde han et flot komfur til ingen penge.
Jeg fortæller ham at jeg heller ikke har ligget på den lade side. Så han får hele historien om mit projekt.





Gerda er trukket ind i deres soveværelse. Hun skulle lige undersøge noget til hendes nyeste bog. Gerda er forfatter til en ganske populær børnebogsserie.
Hvis man skal være ærlig er det mest på grund af hende at de kan leve deres fri liv.
Ole er kunstmaler og sælger da også lidt. Men det er ikke noget de bliver millionærer af.





Senere slutter Gerda sig dog også til selskabet og så går snakken. Jeg har altid godt kunne lide det unge par. De er så dejlig frie for stres og jag.






Det blive sent inden vi går til ro. Gerda og Ole har overtalt mig til at overnatte. Der skulle nu ikke meget overtalelse til.





Næste morgen står jeg tidligt op. De unge mennesker sover endnu så jeg beslutter at gå en tur.





Jeg finder en hyggelig lille oase ikke langt fra huset. Jeg hilser på en af de lokale der står og venter på at kaffeboden åbner.





Da der bliver åbnet tager jeg selv et krus kaffe som jeg sidder og nyder i ro og mag mens jeg kigger på omgivelserne.





Jeg går tilbage til huset og står lidt og kigger på et af Ole's malerier. Nu vil jeg ikke kalde mig den store kunstkender og jeg må da indrømme at jeg ikke helt forstår hvad det er at Ole maler, men ok kan andre mennesker lide hans billeder så er det jo det.





Inde i huset er Gerda ved at lave morgenmad. Ole er endnu ikke stået op. Så vi sidder og nyder morgenmaden og snakker om løst og fast.





Da Ole endelig kommer op i løbet af formiddagen går vi en tur om til den lokale skraldeplads. Jeg kan se at det er en rigtig godbid for en rigtig skralder.
Jeg skal da også lige prøve. Så jeg hopper op i containeren. Jeg finder dog kun nogle småting jeg kan bruge senere i fabrikations maskinen.





En ting der dog ikke er anderledes end der hjemme er at man bliver lige så beskidt. Men hvad det er ikke noget som et brusebad ikke kan klare.





Efter et forfriskende bad er det så ved at være tid til at tage hjem. Men inden jeg tager afsked med de to unge synes jeg da at de skal have en gave. Så jeg giver dem et par glas af min friske honning.
Gerda bliver glad for gaven. Jeg ønsker dem held og lykke til næste gang vi ses.




Hjemme igen går jeg ud for at se hvordan mine planter har det. Soyabønnerne står fint og der er kommet både frugter og voks på planten.
Men igen er vi åbent bart flere om budet. Bierne mener igen at de har førsteret til planterne. Men det bliver vi nu flere om at bestemme.




Senere prøver jeg at at sælge resten af mine honningglas. Det går forrygende. De forsvinder som dug for solen.
Flere har allerede bestilt forud når næste produktion er klar.





Om natten bliver det et frygteligt uvejr med regn og torden. Jeg kan høre at der er noget galt med min vandsamler. Selvfølgelig kommer det når der er mest brug for den.
Jeg finder værktøjet frem og så er det op på taget iført så lidt tøj som muligt. ( Jeg kunne godt bruge at man kan få regntøj til sine simmere).






Jeg får lavet opsamleren og så er det hurtigt ned igen. Oprydningen kan vente til i morgen. Nu gælder det bare om at komme ind og få varmen igen.

Åhhh, min mave, jeg griner endnu. Høste honning og smutte rundt i møgvejr i underhylere - du godeste, hvad du dog ikke kan finde på!

Efter at have fået varmen og noget søvn, går jeg igang med at lave nogle vokslys. Jeg har tænkt mig at lave en salgsdag i nærmeste fremtid. Jeg prøver med både soyavoks og bivoks. det ser ud til at der ikke er forskel.





Pludselig kommer jeg i tanke om at det er mandag og tid til afstemning. For pokker jeg skulle jo have samlet underskrifter til afskaffelse af den der slåskampsregel.
Jeg stryger ud på kajen for at finde nogen der lige som mig vil afskaffe den dumme regel.
Jeg finder et par stykker der skriver under, men det er forsent. Øv så må vi leve med det endnu en uge!





Jeg står lidt for lige at samle tankerne. Et forslag om mere økologi blev vedtaget. Ja ok det kan man vel leve med.





I dag skal det så være. Jeg starter morgenen med et kraftigt morgenmåltid med bacon og det hele. Jeg har fået samlet en del honning og lavet nogle pæne lys.





Vejret er med mig og jeg får hurtig sat tingene på bordet.





Så er det med at reklamere. Jeg hæver stemmer og gør opmærksom på at jeg har åben.





Det går lidt langsomt i dag. Der er næsten ingen folk på kajen. Hr Grundgrabse kigger dog ind for at få en sludder, men går igen uden at købe.





Enkelte kigger forbi men det eneste jeg får solgt er de glas honning der var forudbestilt.





Nå det bliver varmere. Så jeg lukker butikken og skifter til noget behageligere tøj.
Pludselig dukker der en op fra kommunen. Hun er ude for at tjekke om befolkningen nu også overholder reglerne der er blevet vedtaget.
Jeg prøver med en lille joke, men hun er ikke til at få et smil fra.





Hun er godt tilfreds med mit vandopsamlings anlæg og mine vindmøller, men der er lige et problem. jeg har jo nogle energi brugende ting som mikroovn og køleskab.
Det kommer jeg til at betale CO2 afgift af.





Ved du hvad, prøver jeg så. Hvis du nu glemmer det her så får du så du kan invitere din mand i byen. Hvad siger du til det?
Hun kigger lidt til begge sider. Ok svarer hun. Men så må du love at det er i orden næste gang jeg kommer.
Hun snupper hurtig pengene og forsvinder. Ja penges magt er ikke at kimse af.






Dagen efter vælger jeg at tage ind til torvet i den gamle bydel. Det er godt nok lidt overskyet, men der kommer alligevel flere kunder end i går.






Pludselig begynder regnen at sile ned. og de enkelte kunder der er der begynder hurtigt at gå i tørvejr.





Jeg kan også godt mærke i mine gamle knogler at det vist ikke lige er et vejr for mig.





Jeg pakker hurtigt sammen og fortrækker til nærmeste cafe.





Der kommer jeg i snak med Godfred Kristensen. Han driver et lille økologisk landbrug lige uden for byen.
Jeg fortæller også om mine små planer og han inviterer mig ud til han. Det kan jo være han kan give mig nogle tips.





Vi sidder og sludre til regnen er stilnet lidt af. Så begiver jeg mig på vej hjem.





Hjemme igen slutter jeg dagen af med et spil sim city. Sådan lige at kople lidt af efter en travl dag.

Det er rigtig sjovt at følge din simmer og hans gøren og laden

Hvad hulen - kan man bestikke kommunens folk?!
Det var jeg ikke klar over.
Smart at sammenligne soya og bivoks til fremstilling af lys og honning - og en fin lille måde at tjene lidt simeleoner på.
Du er vist desværre en af de få gamere, som udnytter den nye pakke til fulde - og sikkert har gennemtænkt din gameplan allerede.

Det fik mig til at tænke på, HVOR planlagte jeres historier er, inden I begynder at fortælle her på forummet.
I store træk har jeg en næsten færdig historie, inden jeg går igang med at fortælle og uploade.
Jeg har på forhånd nedfældet hovedlinjerne og de forskellige scenarier i mine historier - og forsøger at få dem til at passe med spilmulighederne.
Engang imellem lader jeg dog fantasien bestemme handlingen - uden at lade mig begrænse af spillets muligheder.
Det KAN give nogle fæle skrupler over, hvordan jeg skal skildre dette i min historier.
Nogle gange løser tingene sig selv - andre gange må der improviseres, eller endog omskrives/genforfattes.
Der sker også ofte, at simmerne selv finder på interaktioner og handlinger undervejs, som jeg så må have med i mine historier.
Med 8 simmere i husholdningerne sker der ofte en hel del omkring hovedindholdet i historierne.
Noget af det får lov til at ske, uden min indblanding eller opmærksomhed. Andre gange kommer det med - også selvom det er handlinger eller interaktioner, som jeg har set/spillet før.

Nåh, undskyld denne spoiler af din historie Sighubert.
Det var blot en pludselig indskydelse, som jeg måske skulle starte i en helt anden tråd for sig selv.

Du har ikke helt ret Vince.

Jeg har en grund ide med en retning men falder så tit over nye ting undervejs som så skal først afprøves i et testspil og så med i historien. Sådanne ting som at man kan sætte ting uden for grunden og at de fungerer. Samt en lille overraskelse som jeg først vil afsløre i næste afsnit.

Derfor ved jeg aldrig hvad historien ender med. Det sker ofte at jeg lige som dig bare lader det være op til simmeren hvad der sker.

Det er jo også en sjov måde at spille på, Sighubert og rigtig gode billeder.

En morgen ,hvor vejret viser sig fra den gode side, tænker jeg at jeg vil tage imod Godfreds til og kigge ud på hans gård.




Da jeg ankommer finder jeg et lille landbrug som man kan se at ejeren tager sig kærligt af.





Se bare hvor fint vindruerne er bundet op. De står med et væld af druer på. Bag dem står en række kirsebærtræer. Der er rent og pænt over det hele. Ikke noget med skidt og møg over det hele som jeg har der hjemme.




Godfred bliver glad for at se mig og byder på en rigtig landfrokost. Vi sidder og spiser og snakker det meste af eftermiddagen. Sidst på dagen vil Godfred så vise mig rundt på gården.





Det første vi kommer til er hans hønsehus. Der er både høns og kyllinger. Giver de godt spørger jeg. Jo de give da æg en gang om dagen når de får deres foder. Så der er da friske æg til morgenmad. Ud over det bliver æggene solgt til den lokale landhandel. Så det giver da en ekstra skilling.
Men nu skal du bare se min lille yngling. Jeg skal bare lige have skiftet tøj.
Jeg kigger spændt på ham for at se hvad han mener.





Vi går ind i den lille lade og Godfred peger på en opstilling i det ene hjørne. Se her laver jeg vin kommer det fra ham. Det bliver lavet lige grunden af mine egne frugter.
Ham fylder kirsebær i et stort fad og hopper op i det. Glad tramper han rundt i bærrene og for at få saften ud.





Han fortsætter med at trampe  rundt til al saften er trykket ud. Derefter bliver saften fyldt på anlægget. Så siger han, nu står det og passer sig selv.
Jeg har lige et par flasker tilbage fra sidste produktion som du kan se. Lad os smage på dem.






Vi sætter os ind i hans køkken og åbner en flaske. Det er pænt store flasker der indeholder 6 glas vin. Jeg smager på den og må indrømme at det er en af de bedre kirsebærvine jeg har smagt.
Godfred stråler glad da jeg fortæller ham det.






Sådan sidder vi længe og det ene glas tager det andet. Jeg kan godt mærke at Godfred er lidt ensom på gården. Han vil gerne snakke. Så det bliver sent. Godfred siger at jeg bare kan sove der og det tager jeg imod. Jeg synes ikke lige jeg er frisk til at tage hjem nu.





Da vi står op i løbet af formiddagen er det blevet tid at tage hjemad. Godfred mener at jeg skal have en gave med på vejen. Så han giver mig et par af de sidste flasker. Så kan du sidde og nyde dem der hjemme og tænke på at du måsker gerne vil kigge herud igen, siger han.
Jeg takker mange gange og siger at dem vil jeg bestemt nyde.






Glad går jeg derfra. Sådan et anlæg vil jeg også gerne have. Men det kommer til at vente lidt da det er temmeligt dyrt. Men en anden ide er begyndt at spire i baghovedet.






Det er sent da jeg når hjem. Men jeg slår lige et smut ned til opslagstavlen for det er ved at være tid til en ny afstemning. Denne gang vil jeg være klar. Vi skal have stoppet den der regel om slagsmål. Nu skal der være lov og orden igen.





Jeg tager hen på baren. Der er nok det sted der er størst mulighed for at finde folk der vil skrive under på en ophævelse.
Jeg er da også kun lige kommet ind før jeg ser det første slagsmål.






Da der et øjeblik er faldet lidt ro over selskabet begynder jeg at snakke med folk og forsøge at få dem til at skrive under.
Det viser sig at det denne gang er nemmere end sidst at overtale folk. Der er mange der er træt af den dumme regel.






Jeg møder Summer. Hun har også været i et slagsmål.
Ja min pige siger jeg til hende. Den make up passer vist ikke til dit kønne ansigt.
Nej svarer hun jeg er også ved at være lidt træt at altid at rende rundt med sådan et øje.




Ja men så lad os gøre noget ved det siger jeg. Bare skriv under her så vil jeg arbejde for at den regel blive afskaffet.
Ja lad mig bare gøre det svare hun og skriver under.






Faktisk går det helt godt med underskrifterne den aften. Lidt over midnat har jeg rigeligt med medunderskrivere til at få reglen afskaffet.






I godt humør går jeg hjemad. Nu er det bare at vente til mandag.





En dag kigger Ole forbi. Han trængte til at komme lidt hjemmefra for at finde sig selv, som han udtrykker det. Jeg finder en af Godfred's flasker frem. Vent lige lidt siger jeg så henter jeg et par glas.
Så sidder vi og sludre lidt og nyder den gode vin.




Nå men det var nu ikke for bare at snakke jeg er kommet, siger Ole efter nogen tid.
Jeg har en ven der har et cideranlæg til salg til en billig pris. Jeg ville egentlig købe det selv men Gerda vil ikke have sådan et monstrum ind i huset.
Så jeg kom til at tænke på at du jo havde snakket om på et tidspunkt at du ville til at lave forskellige drikkevarer.
Jeg tænker lidt over det. Det er jo ikke alkohol. Men jeg kan da få en god viden til senere forbrug.






Så jeg siger ja.
Anlægget er hurtigt installeret og jeg går i gang med at brygge min første bryg. Jeg fik nogle kirsebær af Godfred til at plante i min have.
Men der er rigelig til at jeg lige kan prøve anlægget af.





Så kommer den dag hvor jeg kan aftappe min første bryg. Spændt fylder jeg den på flasker.






Senere sidder jeg og smager på det. Det er faktisk ikke værst af en "sodavand" at være. Det glæder jeg mig til at prøve mere af.






Jeg sidder lidt og tænker tilbage på hvilken udvikling jeg har været igennem. Jeg er kommet langt og kan nu klare mig økonomisk. Ikke at jeg er rig men jeg kan da få mad hver dag.
Men er jeg stadig på rette vej med hensyn til at skabe en bedre verden?
Kunne være man skulle kigge lidt mere på det der klima halløj.

Hos mig ser økoliv på havnen sådan ud. Det kan mest ses på taget.


Der er mange slagsmål, når det indgår i verdens nabolagshandleplan.

Det er altså en hyggelig historie Sighubert, og så kan jeg se at du har fået fat i nogle konverterede sims 3 objecter. Det er faktisk lidt sjovt, for dem har jeg set en del af fornylig, så nogle må være blevet gode til at tilpasse dem sims 4! Arnie bruger dem også i hans kommene "åben verden mod". Men det kan du slet tjekke ud. Under tråden mods og CC har jeg lagt link!

WHAT!!!
- vinbryggeren fra Sims3
- og et hønsehus oveni fra samme gamle spil - tøhø.
Du er en troldmand udi mods, Sighubert.
- Og nu bliver jeg VIRKELIG tændt på min egen slotsbryggerhistorie - SKAL have fat i de genstande.

Det er da også virkelig godt tænkt med de vindrueplanter.
Der ER skønt på landet - ha ha.
- og så er det da bare en superfornøjelig historie og generalprøve på den nye pakke.

Jeg har glemt: hvordan placerer man brugbare genstande udenfor grunden?

- HAR fundet dit indlæg - tak

BoergeOf61 skrev:Hos mig ser økoliv på havnen sådan ud. Det kan mest ses på taget. Der er mange slagsmål, når det indgår i verdens nabolagshandleplan.

Sjovt at man kan bygge sådan lidt ude i havnen. Mon vi får husbåde på et tidspunkt?

Sighubert: Link til den gamle saftmaskine fra Sims3 - tak

Icemunmun.

Prøv også at kigge på de andre af samme modder.
Der er mange interessante ting.

Sådan - tak for det.
Ja, den funktionelle vandpumpe er da også en meget sjov lille feature.

Jeg synes nu ikke lige, at jeg kan få platformen til at dukke op i valgmulighederne - og dermed heller ikke maskinen til at virke.

Du finder den under køkkenborde. Måske lidt ulogisk men det er en overflade.

Herligt - tak for hjælpen Sighubert
Så brygger vi nektar/vin på nektar-/vinslottet - hurra.



- og undskyld for at spoile din historie