Churchill Bastionen

Ja, det er et rigtig fint miljø, du har skabt der. Jeg kommer hele tiden til at tænke på Olsen Bande filmen Olsen Banden i Jylland, hvor de fiser rundt i bunkeren, og Kjeld er lige ved at drukne.

Meget opfindsomt med de store kanoner...jeg kommer til at tænke på Lange Maren...haha.

Altså at finde alle de ting til den maskendiser... Jeg er bestemt ikke sikker på at jeg havde DEN tålmodighed....gode og illustrative billeder.

Uha! Sikke en iver.  
Man må jo håbe at de ikke bliver arresteret som tenorister
Våben arsenaler og eksplosiver er ikke noget man skal spøge med.  
God historie

Ja, der går åbenbart nemt lidt Olsen Banden eller lavkomik i den fra min side, det må jeg indrømme, når fantasien slippes løs. Tak Simsister

Desværre har vi jo ikke adgang til nogle gamle rustne rør i spillet. Så det blev en del af dyrenes forhindringsbane, som kom i brug som kanonløb til den store attrapkanon. Men sådan helt runde er løbene desværre ikke.

- og så er det såmænd bare kroen "den Gamle Eg", som har fået fyldt godt op i baghaven af genstande. Men kroens bagside var et fint udgangspunkt. Tak Anbodil.

Nu må vi se, hvor det hele ender MonaSolstraale, men du har ret: sprængstoffer i "private hjem" er nok ilde set ved ordensmagten.
Realistisk set, var der nok også "nogen", som havde reageret, hvis 6 gamle mænd bare flyttede ind på en offentligt ejet grund, men lidt historie-frihed må vi jo tillade os.

- og så er bunkeren iøvrigt blevet voldsomt opdateret, siden jeg lagde den på mit galleri.
Jeg skal nok gen-uploade, når jeg liiiige har fået justeret et par detaljer mere.
Men at byggeriet griber om sig, vidner en grundpris på 1.2 mio simeleoner jo lidt om - ha ha!!

Hold da helt kæft...ja så må du virkelig ha samlet en del på den grund...sådan et beløb har jeg aldrig rundet i sims..på nogen måde....haha

I løbet af dagen er det så vokset til næsten 1,3 mio - men nu har jeg også svært ved at se, hvad jeg mere kan bygge på.
Skal nok uploade på et tidspunkt, men jeg synes faktisk, at bunkeren er blevet ret cool efterhånden - og må nok snart hellere holde min fingre fra yderligere tilføjelser - tøhø.

Åhhh ja,... bed liige dig selv om det umulige...

TØHØ - du har nok ret Anbodil - vi begynder at kende hinanden godt herinde i dette forum

UDNÆVNELSEN - OG ANDRE OPLEVELSER VED BUNKEREN

Som tiden går, bliver Morrison mere og mere i tvivl om sin deltagelse i overvågningsarbejdet i bunkeren.
Han er blevet lun på en fregnet pige fra byen, og vil hellere se om han kan træffe hende igen, end forsvare fædrelandet.
”Så jeg har sådan tænkt lidt på, om det her militær-noget virkelig ER noget for mig” indrømmer han overfor kaptajnen en dag, hvor de står og spejder udover havet fra attrap-kanon-platformen.
”Nej hør nu unge mand – de er bastionens og landets fremtid – vores unge rygrad, som skal holde prøjserne for døren” prøver kaptajnen.
”Jo, men jeg har hørt sådan noget om NATO og sådan – i fjernsynet altså” prøver den menige at bruge verdenen udenfor som argument.
”Vi er vist nærmest på samme side som dem nu om stunder” prøver han.
”Ja, det vil de nok have os til at tro – og NOGEN skal nok være hoppet på det fupnummer, men tro mig: de slyngler lurer på ethvert øjeblik til at sætte tropper i land lige her på vores østkyst” tordner kaptajnen – i sikker overbevisning om fakta.
”NATO er et skalkeskjul for skjult og undergravende militært arbejde fra prøjsernes side”.
”Jo men . . .” prøver Morrison.
”Næh, se De nu af at passe deres tjans i vaskerummet” affærdiger kaptajnen ham.



Kort efter afholdes en flot ceremoni på paradepladsen, hvor Morrison udnævnes til korporal – med ret til to ugentlige fridage.
Ingen tvivl om, at den unge mand er rørt og stolt over denne anerkendelse fra veteranerne.
"Den har du ærligt fortjent" lyver Perry.
"Hvis ikke DU skulle have den, hvem skulle så?" bakker Stanford op.
"Virkelig godt klaret korporal - og tillykke" kommer det fra MacCormack.
"- og velkommen i officers-rækkerne min unge mand" siger kaptajnen til Morrison, da han sætter den første vimpel på den unge mands skuldre.
Kun Montgomery undrer sig over dette hurtige avancement. Men han kender jo heller ikke til Morrisons nu afbrudte sværmeri i byen.



Det er dog kaptajnens store bekymring, at bemandingen på bastionen en dag vil smuldre, hvis de ikke fastholder ”ungt blod” i bunkeren.
”Hvad skal vi gøre, den dag vi selv begynder at falde fra” ser han pludselig dystre fremtidsudsigter tårne sig op foran sig og gruppen af veteraner.

Så, nu ligger den nyeste version af bunkeren på mit galleri.
Som jeg har nævnt tidligere, synes jeg faktisk, at det (næsten!) færdige resultat er blevet ganske nydeligt og brugsvenligt - selvom jeg ikke helt kan garantere, at alting virker efter hensigten.
Gruppen af veteraner ligger også til fri afbenyttelse.

Jeg kan tænke mig at det ikke er noget for kaptajnen med kvindelige soldater i gruppen, for på den måde at sikre fremtiden. Så vi må jo se hvilken løsning han finder bedst.

Fin underfundig humor.

Ja det blir da ikke så godt, når veteranerne når den alder, og jeg kan se de mangler en Marius i den gruppe....thøhø....

MUSEPLAGE

En formiddag opdager Perry, at de tilsyneladende har mus i ammunitionsdepotet i kælderen.
Istedet for at give sig i kast med de tykke betonvægge, har musene gnavet hul i de gamle amunitionskasser, og æder nu løs af pulveret i kasserne.
”Vi har områdets mest sprængfarlige mus” griner han til de andre, da han holder en godt forædt og død mus op i halen.
”- eller måske mest levende håndgranater” griner han, da han slipper den døde mus.
Musen falder til jorden med et bump.



Stanford kan allerede se, hvordan halen på den døde mus kan virke som lunte, mens de i en given kamp-situation når i dækning.
Musenes hærgen får dog hurtigt ende, da Montgomery dagen efter medbringer familiens gamle hankat.
Efter en indespærret nat i amunitionsdepotet er problemet med mus løst næste morgen.
”Ja ja, så forpassede jeg også DEN chance” sukker Stanford, og kigger på en salig og forædt kat, der nu er faldet i søvn ved indgangen til depotet.
"Jo, han er bestemt en dygtig muse-jæger" roser Montgomery den fede kat, som må bæres hele vejen hjem.

sikke en fantasi..jeg kan sagtens se for mig en mus med ild i halen fare afsted mod "fjenden"....åhh herligt!!

Skøn kat og skøn historie. I love it!

Tja... måske skal Montgomery holde ekstra øje med katten, så der ikke er nogen der får gode ideer om en levende kat-bombe
Jeg er også vild med din humoristisk tankegang

FJENDE ELLER . . . .

En sensommereftermiddag står Tennyson og den svagtseende Montgomery på vagt ved udkigsplatformen, da de får øje på en kolonne af uniforms-klædte skygger i skovtykningen overfor bunkerens indhegning.
Usikre på, om det vitterligt ER er fortroppen for en større landgang – som kaptajnen jo har indskærpet skal varsles med det samme, slår de to vagter alarm over samtaleanlægget.
Snart runger alarmen i bunkerens indre.



Veteranerne skifter hurtigt den mere løsslupne påklædning ud med deres bedste militære udrustning – ikke noget særligt at prale af, men måske nok til at vise fjenden, at England ER godt forberedt.
Stanford når lige at gribe geværet på vejen ud – og som sidste mand i kolonnen når Jennings at undre sig over, hvem der har fejlet, siden fjenden allerede ER i land.



Da de stormer frem mod invasionens fortrop i skovkanten, viser det sig at være et hold lokale spejderførere på eftermiddags-udflugt.
Perry når lige at vælte den forreste spyd-bærende ”soldat” om i græsset, inden han opdager, at det kun var en pind med et snobrød i enden.
Jennings må beklage mange gange overfor en rystet tropsfører, der skal genfinde sine forsvundne spejdere, der forsvandt i ind i skoven i alle retninger, da de gamle soldater kom spænende med høje råb.



Morrison benytter lejligheden og forvirringen til at hilse på et par ganske nydelige piger fra spejderkorpset – og laver også en aftale med en lyshåret pige om en rundvisning i bunkeren dagen efter.
I baggrunden står MacCormack og noterer sig pigens benovelse over Morrisons gerning og ”fristed” i bunkeren.
Han noterer sig også, at Morrison nemt smigrer sig ind på pigen, selvom han står der ranglet og kejtet – og kun kan snakke om fiskehuller og vejret.
Alligevel kigger pigen på ham med det der blik, som kun en forelsket pige kan sende.
"Det var pokkers" tænker smeden for sig selv.



Historien om ”overfaldet” når hurtigt rundt i Bindleton, hvor man enten morer sig over hændelsen, eller ryster på hovedet af ”de gamle tosser” ude fra bunkeren.
Ja, der er ligefrem folk fra byen, som overvejer at klage på kommunekontoret.

Dagen efter roser Jennings dog soldaterne for deres lynsnare reaktion og årvågenhed – selv overfor en mindre fjendtlig styrke.
”Det viser handlekraft mine herrer” roser han alle.
Særligt ros får de to ved udkigsposten naturligvis.
”Kun på denne overlegne og snarrådige måde kan vi sikre, at England forbliver på engelske hænder” indskærper han de øvrige.
Der går dog nogle uger, inden veteranerne igen cykler åbenlyst gennem gadebilledet i Bindleton.

Ha ha...gad vide om Jennings kender noget til Brexit...haha

Spejderpiger - wowww, hvor har du fundet de smarte bluser?

Via Sims4 studio og Sæson-pakken, hvor man kan være spejder.
Så var det kun et spørgsmål om at hente de fine uniformer.
Spejder interaktionen synes i øvrigt at være noget forfejlet og uden mening ifølge Carl's Sims-guide.

NY BEKLÆDNING

På weekendmarkedet i Folkestone får Morrison øje på et tøjstativ med flyverhjælme og uniformsjakker fra en gammel eskadrille fra Falklandskrigen.
Han tilkalder hurtigt de andre, der snart samles om den lille stand på markedspladsen.
Selvom kaptajn Jennings aldrig går i andet end sin nydelige paradeuniform – uanset opgave - kan han godt se fornuften i at opgradere mændenes beklædning.
Efter lidt forhandlinger lykkedes det dem at købe pilotudstyret.
Desværre er der ikke nok til alle – og størrelserne er heller ikke forenelige med MacCormack’s store overkrop eller Stanford’s mangel på samme.
Tøjet fordeles derfor fortrinsvist blandt officererne.
- Og derfor svanser korporalerne Tennyson og den nyudnævnte Morrison snart rundt i de nydeligste pilotjakker fra eskadrille 742 dette efterår.



Jennings afslutter handlen med et honnør til sælgeren.
Kun Perry synes ikke at være helt tilfreds med handlens udfald.





For at lette lidt på Perry’s åbenlyse skuffelse over at blive fravalgt – HAM, som netop HAR været i en flyver under verdenskrigen, vælger Tennyson at forære Perry sin flyverhjælm.
”Den lugter også ganske forfærdeligt” betror han sig til de andre, da Perry veltilfreds spankulerer bort med den nye hjælm på hovedet – og ellers kun iført slåbrok.
Ved Perry’s begravelse nogle år senere, har han stadig hjælmen på hovedet.

Tja..hihi så det blev manden kæreste eje...ak ja!

UBÅDEN

Unge Morrison og Perry står og fisker fra strandkanten i aftenskumringen, hvor veteranerne tilbringer nogle dage i bunkeren.
Kaptajnen kalder det for en natøvelse – og derfor må alle blive i bunkeren natten over.
I vandspejlet et godt stykke udenfor kysten får de to mænd øje på en rørlignende genstand, som stikker op af vandet.
”Er det et periskop?” spørger unger Morrison.



Det mener Perry umiddelbart SLET ikke, men da Jennings kommer forbi i det samme, ændrer Perry hurtigt mening.
”Det kunne det sagtens have været min unge mand” udbryder han i stedet.
Ude af stand til at undersøge dette nøjere, må de lade ”ubåden” flyde bort.
Det giver dog kaptajnen panderynker, at gruppen ikke kan undersøge dette nærmere.



Inden natten er omme, er MacCormacks lille jolle inddraget til brug ved strandkanten, så lignende tilfælde ikke gentager sig.
Foreløbig hviler jollen på to gamle træbukke nedenfor bunkeren - klar til at blive trukket ned til vandkanten under klippen.



MacCormack er dog overbevist om, at der ikke findes en eneste soldat i gruppen - kaptajnen inklusive, som vil sætte livet på spil i en gammel utæt fiskerjolle, hvis der vitterligt DUKKEDE en ubåd op i farvandet ud for bunkeren.
Hændelsen denne dag slår de hen som synsbedrag – og måske et udslag af lige rigelige manøvrer omkring fadølsanlægget samme eftermiddag.
I kaptajnens øjne har de dog endnu engang bevist deres værd og berettigelse.
Det fejrer de ved at vende tilbage til baren, hvor næsten alle er med til at skåle på de nye muligheder med jollen i deres beredskab.
Kun Montgomery er et HELT andet sted.

Jaja, det er da en røverhistorie i rivende udvikling, må man sige. Elsker det der outfit med tøfler, badekåbe og flyverhjelm. Det er hilarious!

Rigtig gode billeder af din overgroede flotte bunker Vince...