Churchill Bastionen

I nogle uger efter denne TV-optræden er paradepladsen fyldt med boder med alskens militært isenkram fra verdenskrigene og alle deres fejlkøb gennem veteranernes tid i bunkeren.
Ved den runde grill har MacCormack travlt med at dele hotdogs ud til de besøgende turister.



På skydebanerne i kælderen byder Stanford ofte turisterne op til duel på målskiverne, og demonstrerer gladeligt, hvordan man uskadeliggør en østeuropæisk speedbåd.
Som gæst bliver man vist rundt af Bomber Perry, der hver gang fortæller om deres ”krig” og fangst.
Inden man får fængslet at se i bunkerens nederste kælderetage, udløses en ganske lille sprængladning ved trappen, som hver gang får turisterne til at fare sammen.
Så klukker den gamle soldat muntert.



En dag viser Morrison stolt to unge piger rundt på platformen ved kanonen, mens han beredvilligt fortæller om det øjeblik, hvor HAN fik øje på speedbåden i det fjerne.
Han slår blikket ned, da den ene af pigernes blik fanger hans eget.
Da han igen kigger op, smiler hun sådan et sødt smil til ham, at han bliver helt varm i kinderne.



Udenfor bunkeren trykker lederen af det lokale hjemmeværn Jennings i hånden med en tilkendegivelse af en forbilledlig indsats.
I sit indre tænker Jennings kun på, at han jo ALLIGEVEL fik ret i sine teorier.
For sine fødder ”vaffer” en lille forædt kødklump mod hjemmeværnsmanden.



Og sådan nyder soldaterne hver især den ekstra opmærksomhed på bunkeren og dens bemanding i nogle uger, men med tiden forsvinder turisterne igen, og på samme måde går Bindleton og de gamle veteraner også snart i glemmebogen.
- Og det er nok den bedste afslutning for alle.

Og det blev så slutningen på den fortælling.
Det har faktisk været meget skægt at holde tråd og fortælling i disse fornøjelige veteraner.

Tak for alle jeres positive kommentarer og opbakning undervejs. Det er virkelig med til at inspirere og fastholde "fortælleren" i alle henseender.

- og med 8-9 etager blev byggeriet jo et af de mest omfattende, som jeg endnu har gennemført og rettet på utallige gange.
Ja, jeg må hellere uploade den sidste version i fortællingen, hvor jeg fik eksperimenteret lidt med de nye trappetyper.

Tak for denne gang

Tak for historien VinceDjansen. Det har virkelig været en stor fornøjelse

Så er der minsæl loppemarked for alle pengene. Jeg har også fulgt med med stor fornøjelse, så mange tak.

Selv tak Vince! Som historiefortæller ved jeg netop HVOR meget det betyder, at læsere kaster en lille bemærkning af sig...hehe.
Men du ER en godt fortæller..Og så kan jeg se at dette loppemarked virkede noget mere overbevisende end det hos sømændende....det er altså et godt mod!!!
Skønt billede at hele den mastodont du fik brygget sammen. Måske du sku printe ud og putte i glas og ramme til skrivebordet ...For den er virkelig mageløs!!