Sims spil kontra andre spil

Go down

Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Erpe on Søn 11 nov 2018 - 10:49

Sims spil er efter min opfattelse et tidsfordriv ligesom kabalespil og andre casual games. De fleste tidsfordriv-spil er bare små, men det er Sims spillene jo ikke.

Men ser vi på andre spil (krigsspil, action spil og sportsspil), så spilles de i stigende grad af spillere, der bare er besat af at vinde. Deres fans går ekstremt op i dette, ligesom tilskuerne til sport jo også gør. Engang gik sport bare ud på, at man valgte et hold at holde med. Men i dag betaler sports fans formuer for at se kampe fra alle mulige sportsgrene og fra hele verden på deres TV.

Man behøver nu ikke engang mere at se selve holdene. For på bl. a. Eurosport kan man se AGF spille mod Brøndby og lignende kampe uden, at klubbernes rigtige spillere overhovedet kommer på banen. I stedet vises kampene med figurer fra spillet FIFA, hvor to spillere har trænet i at finde den bedste strategi og udtage de bedste spillere til deres hold, og kampene kommenteres på Eurosport på samme måde som, hvis det havde været rigtige kampe mellem spillerne.

På samme måde kan man også se kampe, hvis små hold af gamere konkurrerer i action spil med at føre krig mod hinanden i deres spil, og hvor de deltager i turneringer, hvor der er pæne pengepræmier.

EA er et af de førende firmaer mht at producere sådanne spil og støtte turneringerne. Men hvor stiller det så Sims spillene og andre spil, der jo kun bruges som tidsfordriv og ikke til at vinde penge i turneringer? Som nævnt i min anden tråd, så er fans af de nye EA spil strømmet til Galway for at blive ansat af EA. Men det må være konkurrencerne og den nemme adgang til spillene, der tiltrækker dem. Deres job er dog at kommunikere med alle lande i Europa for at få udbredt EA’s spil, og de har også overtaget administrationen og modereringen af alle EA’s spilforummer.

For EA er Sims spil derfor et underligt fremmedlegeme. For EA’s top er fans af sports spil og dyrker også oftest selv sport. Men Sims spil tjener jo gode penge til EA, og EA forsøger derfor også at lave Sims spil til alle platforme og så forskellige som muligt (og baseret på markedsundersøgelser). Ideen er nu tilsyneladende at gå over til at lave Sims spillene som live services, hvor spillene ikke mere skal købes på traditionel vis, men hvor der mere vil blive tale om abonnementer og frivillige tilkøb. EA er ikke ene om dette. For alle andre spilfirmaer går i samme retning, fordi det jo giver dem meget større indtægter.

Min fornemmelse er, at Sims 4 vil blive det sidste af de traditionelle offline Sims spil, hvor der efter ca. 5 år jo normalt bliver udgivet et nyt grundspil, så nye spillere nemmere kan komme igang med spillet. Sims 4 ser ud til at komme til at leve lidt længere. Men årsagen er for mig at se mest sandsynlig, at EA er ved at gøre klar til at udgive et helt nyt online Sims spil, der mere skal fungere lidt lignende World of Warcraft end som et traditionelt Sims spil. Dette spil vil ikke usandsynligt endog blive udgivet, før Sims 4’s tid er ovre, så folk har noget at vælge imellem.

(Men at EA nu bruger fans af konkurrencespil også som administratorer og moderatorer i det engelske Sims forum, anser jeg som nævnt i den anden tråd for at være en fejltagelse! For de interesserer sig ikke for Sims spil eller andre lette spil “for børn”, selvom spillene jo også spilles af “umodne”, “barnlige” voksne som os!)

Kommentarer?
avatar
Erpe

Antal indlæg : 81
Join date : 01/08/18

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Anbodil on Søn 11 nov 2018 - 11:15

Jeg må tilstå at jeg ikke har nogen mening om det. Jeg spiller ikke andre spil end sims, og har heller aldrig aldrig gjort det, hvis man ser bort fra casuelle spil.
Du siger at sims anses for tidsfordriv, og det ord har desværre lidt en negativ klang i alm. men at fordrive tiden kan jo gøres på mange måder, og jeg bestiller ikke andet end at fordrive tiden. Men det er valget af ; HVAD jeg fordriver tiden med, jeg synes er vigtigt.Og sims er altså blandt det jeg fordriver tiden med. Desuden er det jo sundt at bruge hovedet, og her vil jeg påstå at det er nødvendig med sims, HVIS  man altså vil noget bestemt med sit eller sine spil, såsom fx at fortælle historier m.m. Så derfor kan jeg ikke betragte det, som andet end givende for mit vedkommende. En platform hvor jeg kan prøve alt muligt, jeg interessere mig for, af!
Og historisk set, så kan jeg takke sims for at jeg er så velbevandret på en computer, for sims spillet lærte mig at begå mig på sådan en, og forstå hvordan nettet fungerede m.m. Og så ovenikøbet på en sjov måde. Og jeg kan faktisk stadig lære noget af sims...så jeg vil nok ikke helt putte det i kategorien; Rent tidsfordriv. Men overordnet har du ret!
Så jeg må konkludere at jeg elsker tidsfordriv og vælger selv hvilke tidsfordriv jeg vil fylde i min hverdag!!! blinkende smiley det er da frihed, så det basker!!! Udspekuleret
Anbodil
Anbodil

Antal indlæg : 651
Join date : 02/08/18
Age : 54
Geografisk sted : Glamsbjerg

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Erpe on Søn 11 nov 2018 - 11:23

Tak for svaret! For mig er der intet negativt i ordet tidsfordriv. For hvis man ikke forsømmer vigtigere ting med det, så er det vel mindst lige så godt som alle alternativerne, der jo f. eks. er:
Se film og serier på TV (og Netflix).
Lave broderier eller patchwork.
Male billeder.
Osv.

At det skulle være bedre at se sport i timevis hver dag og deltage i konkurrencer i FIFA og action spil mod andre over internettet, har jeg svært ved at se!
avatar
Erpe

Antal indlæg : 81
Join date : 01/08/18

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by MonaSolstraale on Søn 11 nov 2018 - 12:11

Vi har talt om det så tit og jeg forstår på sin vis godt hvor du vil hen Erpe, men som Anbodil har jeg også lært virkelig meget via mit simsspil. Om ind- og udpakning filer, billedbehandling, hjemmesider, uploade og downloade og skriftlig kommunikation. Det har været en stor kreativ legeplads, men det er alt sammen ting der har været mig til stor nytte i mit arbejdsliv.
Hvis jeg skal være virkelig casual spiller jeg Diggy, Diamond digger eller kabale.

Jeg er ikke sikker på at Sims er så dårlig en forretning endda, siden det kan betale sig at invitere sims spillere fra hele verden til Sims Camp i London. Der er trods alt en stor gruppe af spillere der ikke tænder på konkurrence og skydespil.
Men jeg tør ikke spå om hvad fremtiden byder Wink

_________________
sol Mona Solstraale
MonaSolstraale
MonaSolstraale

Antal indlæg : 456
Join date : 31/07/18
Age : 62
Geografisk sted : København

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by VinceDjansen on Søn 11 nov 2018 - 12:32

Sims er jo formentlig en fornuftig pengemaskine for EA.
Ingen tvivl om, at EA og deres investorer tænker i stigende økonomi og profit.
Så jo mere man kan vride ud af os spillere - jo bedre.
Derfor tror jeg også, at du har ret i, at Sims går online fra Sims5 - og det bliver en (træls) spiral af tilkøb, så indtjeningen stiger hos EA.
Der er jo en klar tendens i denne udvikling i spilverdenen, som du også nævner Erpe.

For mig er Sims REN tidsfordriv - et afbræk eller pusterum i hverdagen. Jeg spiller ikke meget andet, men vælger spillet frem for en god bog eller tid foran fjernsynets efterhånden trivielle valgmuligheder.
VinceDjansen
VinceDjansen

Antal indlæg : 337
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Erpe on Søn 11 nov 2018 - 12:43

Mona, Sims spillene er bestemt ikke! nogen dårlig forretning for EA! For hvis dette havde været tilfældet, så kan du være 100% sikker på, at EA havde lukket ned for deres produktion på nøjagtigt samme måde, som EA jo gjorde det med Spore, Darkspore og mange andre spilserier!

Men EA har jo tværtimod udvidet Sims spillene til nye platforme og også forlænget Sims 4’s levetid! For første gang har EA nu hele to Sims spil til de mobile platforme, og Sims 4 blev jo også alligevel overført til Xbox og PlayStation endog med stortset alle udvidelser!

Rygterne om, at Sims spillene går dårligt, stammer jo kun fra det faktum, at flowet i forummerne er faldet voldsomt. Samt at mange er holdt op med at spille Sims eller er vendt tilbage til Sims 3. Desuden er der næsten kun gamle fans i forummerne og nærmest ingen nye. Men når I tænker på den måde, så ignorerer I det faktum, at Sims 4 mere end noget tidligere Sims spil tydeligt var rettet mod den langt større gruppe af cirka 11-15 årige, der skulle igang med deres allerførste Sims spil! Denne gruppe er langt vigtigere for EA, end voksne Sims spillere er.

Jeg så lige en statistik, der viser, at blandt de 8-17 årige spiller 99% videospil. Derefter falder procenten gradvis med alderen, indtil den når ned på kun 36% for de 65-75 årige.

Vi vil gerne føle, at spillene er rettet mod vores egen aldersgruppe. Men gør vi det, så ignorerer vi jo det faktum, at næsten ingen af os kender en eneste jævnaldrende i vores omgangskreds, der spiller Sims spil. Til gengæld kender vi niecer, børn eller børnebørn i alderen 12-15 år, der spiller Sims spil. Hvis vi var lærere i folkeskolen kunne vi sikkert også finde elever i hver eneste 4.-8. klasse, der spiller Sims spil, hvis vi spurgte dem. Derfor valgte EA ikke at lave Sims 4 som et bedre og mere avanceret spil i forhold til Sims 3 for at imponere de gamle fans. Men i stedet at lave det, så det kunne køre på stortset alle de nye, men billige, laptops, som skoleeleverne har fået primært til at tage med i skole.

Så Sims 4 har tydeligvis solgt i millioner af eksemplarer, og de mobile Sims spil påstår EA, at omkring 80 millioner spiller verden over. EA har også satset på billigere pakker til Sims 4 end til de tidligere Sims spil. Næppe fordi voksne Sims spillere foretrækker små stuffpacks frem for de store udvidelsespakker. Men derimod, fordi de 11-15 årige jo meget nemmere kan overtale deres forældre til at købe billige pakker til dem end de dyre. Så de billigste pakker sælger bare bedst.

Jeg kan ikke garantere noget vedrørende fremtiden. Men alle spilfirmaer satser nu på liveservices, der er online spil, der kun i mindre omfang skal købes, men finansieres via abonnementer og frivillige tilkøb. For Sims spillene vil dette kunne betyde, at EA ikke mere behøver at lave et nyt grundspil hvert 5. år. I stedet kan det samme Sims spil måske leve lige så længe, som World of Warcraft jo har. Fidusen er at lave abonnementer og så inkludere alle de gamle udvidelser stortset gratis i abonnementet for nye spillere. På den måde kan nye spillere jo hurtigt indhente de gamle uden, at EA behøver at give dem et nyt grundspil.

Men nu må vi jo se i hvor høj grad, at EA har de samme ideer Wink

avatar
Erpe

Antal indlæg : 81
Join date : 01/08/18

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Anbodil on Søn 11 nov 2018 - 13:10

Tænk det ku godt lyde som det fremtidige simsspil. Min søn spiller FX stadig WOW og har gjort det i snart tja....det må vel være omkring 10 år. Måske ligger det også noget psykologisk i det med at spillet bare fortsætter og fortsætter, mens man jævnligt kan købe sig til noget nyt. Hvis man ikke holder regnskab, så glemmer man vel hvor mange penge man måske har brugt efter 5 år...haha... ja det er snedigt.
Men jeg er af den gamle simsskole og forummerne til hjælp,udfordringer, samskrivning og historier vil jeg nødigt undvære uanset hvor meget de laver simsspillet om! Wink
Anbodil
Anbodil

Antal indlæg : 651
Join date : 02/08/18
Age : 54
Geografisk sted : Glamsbjerg

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by MonaSolstraale on Søn 11 nov 2018 - 13:17

Jeg er vist også af en meget forældet simsskole, for jeg er slet ikke interesseret i at spille online Shocked
Jeg vil opfatte det som utidig indblanding. Suspect
Jeg opfatter mit simsspil på samme måde, som jeg opfatter mine farvetuber når jeg maler..... og der er ingen der skal blande sig i min palette Laughing

_________________
sol Mona Solstraale
MonaSolstraale
MonaSolstraale

Antal indlæg : 456
Join date : 31/07/18
Age : 62
Geografisk sted : København

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Erpe on Søn 11 nov 2018 - 13:41

Jeg er heller ikke specielt interesseret i at spille online. Men det er de helt unge jo, og som jeg redegjorde for, så er de langt vigtigere for EA, fordi de tydeligvis er en meget større gruppe.

I Sims Freeplay kan man besøge masser af spillere. Men det gør jeg aldrig. Når jeg får en opgave om at gøre et eller andet i en vens by, så besøger jeg blot mit eget Android spil, hvis jeg spiller på min iPad (eller omvendt). Heller ikke i Airport City besøger jeg andre spillere mere end højst nødvendigt. Det samme gælder i Township. Dog er der fordele ved at man kan få hjælp eller gaver fra andre spillere eller sommetider konkurrere lidt med dem.

Men tendensen i alle spil er multiplayer, og da de unge er de vigtigste kunder for spilfirmaerne, kan vi jo næppe undgå det. Desuden har vi andre vel også efterhånden vænnet os til at være online hele tiden for at kunne følge med i forummerne?

Noget, som jeg til gengæld ikke har vænnet mig til endnu, er, at man nu kan spille det samme spil på flere enheder. Jeg har lige fået en ny Samsung Galaxy S9+ mobil, og starter jeg spil op på den, så spørger den hele tiden, om jeg vil spille videre på det spil, som jeg har på mobilen, eller om den i stedet skal downloade det spil, som jeg har på min Samsung Tablet, så jeg kan spille videre på det i stedet for.
avatar
Erpe

Antal indlæg : 81
Join date : 01/08/18

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Sighubert on Søn 11 nov 2018 - 14:19



Jeg vil nu heller ikke påstå at jeg jeg er den store tilhænger at online spil. Men vi kommer nok ikke uden om at det er fremtiden.

Feks. er der lige startet en online racerliga med biler hvor man skal abonnere på et spil der hedder Iracing. Der skal man så købe de baner og biler der skal bruge til den sæson der er planlagt.
Denne liga er støttet af DASU (dansk automobil sports union) der står for det meste motorsport herhjemme.
I ligaen deltager bla. mange andre også etablerede racerkører.

Man har jo også set flere turneringer med andre spil der bliver transmiterede i TV som efterhånden bliver betragtet som sport.

Jeg kan dog også godt se simsspillene online.
Alt andet lige kan det også være med til at sænke kravene til ens PC da beregningerne i spillet bliver lavet på den server man spiller på. Så man skal bare sende og modtage data på ens PC. Det kræver så bare at man har en stabil internet forbindelse.

Modsat kan man jo så ikke spille offline. Så man er afhængig den netforbindelse hele tiden.

Men jeg kan godt forestille mig at det er den vej det går.
Sighubert
Sighubert

Antal indlæg : 123
Join date : 31/07/18
Age : 62
Geografisk sted : Slagelse

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Erpe on Søn 11 nov 2018 - 15:23

For mig er det ikke så vigtigt, om spillet er offline eller online. For vi har vel alle internet, hvor vi betaler for ubegrænset forbrug, i forvejen?

Hvad jeg derimod ikke bryder mig om er, når online delen bliver for dominerende sådan, som den jo er i Sims Mobile. For der kan man højest spille 4 simmere i et enkelt hus. (Der kan dog godt bo flere i huset, men f. eks. børnene kan man ikke styre før tidligst, når de er blevet voksne!) Til gengæld myldrer det med andre spilleres simmere i nabolaget. Derfor siger dette spil mig bare intet!

Men for min skyld må de gerne lave Sims 5 som et online spil, hvis bare ikke alle mulige andre spilleres simmere begynder at myldre uinviterede frem i ens spil, ligesom de desværre gør i Sims Mobile.
avatar
Erpe

Antal indlæg : 81
Join date : 01/08/18

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Anbodil on Søn 11 nov 2018 - 18:51

Mon ikke sims Mobile er et træningsspil for EA så de kan spotte sig ind på hvad og hvordan de vil tilrætteligge spillet fremover. Det kunne jeg snilt forestille mig.
Jeg tror jeg skal være glad over at jeg var forudseende, da jeg valgte at få lagt fibertrådnet ind i mit rækkehus...Desværre er det steget lidt i mellemtiden, men man kan jo håbe at flere og flere vælger fiberkabel, for så vil det blive billigere...Ja ja det er altså ikke en salgstale!!! Udspekuleret
Anbodil
Anbodil

Antal indlæg : 651
Join date : 02/08/18
Age : 54
Geografisk sted : Glamsbjerg

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by MonaSolstraale on Søn 11 nov 2018 - 19:45

Ja jeg får nok problemer. I forvejen ryger internet forbindelsen, hver gang vores fastnet telefon ringer Crying or Very sad
Vores forbindelse løber i de gamle kobbertråde fra Ktas, TDC, Yousee og hvad det ellers har heddet gennem tiderne.

_________________
sol Mona Solstraale
MonaSolstraale
MonaSolstraale

Antal indlæg : 456
Join date : 31/07/18
Age : 62
Geografisk sted : København

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Erpe on Søn 11 nov 2018 - 19:48

Jeg ville nok ikke kalde det et træningsspil. For det er faktisk et stort spil, og det får vist også stadig opdateringer hele tiden. Men det er efter min opfattelse i den grad rettet mod de helt unge Sims spillere, der jo sikkert ganske rigtigt er mere interesseret i at spille sammen med deres venner og møde deres simmere end i, bare at spille for sig selv.

Desuden havde EA jo allerede Sims Freeplay, da de udgav Sims Mobile. Så det var vel vigtigt for EA at gøre Sims Mobile anderledes. Desuden er Sims Freeplay sikkert et lidt for langsomt spil for de helt unge, og man opdager ikke engang, hvis andre spillere besøger ens by. Så særlig socialt er det jo heller ikke.

Min internetforbindelse er jeg tilfreds med. Den er fra yousee, og hurtig nok til at se TV i HD. Bare ikke i 4k ultra HD. Jeg skal have udskiftet alle telefonstikkene i huset og betale lidt mere om måneden for at få 4k. Alt mit TV kører dog allerede over internettet. Så jeg bruger hverken antenne eller kabelTV.
avatar
Erpe

Antal indlæg : 81
Join date : 01/08/18

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Anbodil on Man 12 nov 2018 - 0:45

Jeg havde også You See før og der var alt for mange problemer her i Glamsbjerg, så jeg mistede tålmodigheden. men de gamle kobberforbindelser er også over 60 år gamle, og de holder jo ikke evigt. Hvilket forøvrigt intet gør. Indtil videre er jeg tilfreds med min løsning, men der kommer jo nok noget endnu bedre i fremtiden. De forsker jo hele tiden i ny teknologi..så måske blir fibernettet også en sagablot i fremtiden, men måske først efter min tidsalder...haha!!
Anbodil
Anbodil

Antal indlæg : 651
Join date : 02/08/18
Age : 54
Geografisk sted : Glamsbjerg

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: Sims spil kontra andre spil

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Tilbage til toppen


 
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum