S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Side 2 af 7 Previous  1, 2, 3, 4, 5, 6, 7  Next

Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by Anbodil on Lør 13 okt 2018 - 10:43

Grine smiley Skøn fortælling og herligt at du fik bragt de to historier sammen.....virkelig genialt. blinkende smiley
avatar
Anbodil

Antal indlæg : 358
Join date : 02/08/18
Age : 54
Geografisk sted : Glamsbjerg

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Søn 14 okt 2018 - 16:03

Søndag den 23. marts
Lidt op ad formiddagen får Roberto besked på at hjælpe Alf og Knud med at rydde stuen i Alf og Manuelas lejlighed.
På den anden side af gangen er Knud og Lone's lejlighed snart fyldt godt op med de ekstra møbler.
Roberto er stadig ked af oplevelsen med den forsvundne frø fra dagen før, men bliver i et noget bedre humør, da Alf viser ham grantræet i kælderen.
"Når først Lone og Manuela får pyntet det, skal det nok blive et fint lille juletræ" smiler Alf - synligt imponeret af, at det alligevel lykkedes dem at finde et juletræ i marts måned.



"Så snart du er hjemme fra skolen i morgen, står den på julehygge og flæskesteg" smiler Knud i baggrunden.
"Jamen så tror jeg, at mit næst-største ønske er en ny gul frø, Knud" svarer drengen.
"Glem du nu bare den frø, Roberto" svarer Knud igen. "Den er helt sikkert i frø-paradis".
"Åh nej, åh nej Knud - er den død?" vil Roberto vide - nu igen helt ude af den.
"Nåeh ja, det kan jeg godt se lyder forkert knægt, men den er garanteret hoppet ned til vandhullet, hvor den nu er forenet med sine slægtninge her i Svendborg - ligesom du og Alf og Manuela er blevet forenet igen".
- og der ER noget om snakken, for i foråret 1970 finder to biologer en helt ny race af frøer i det lille vandhul - ikke ret langt fra Skippergade.

"Tag nu fat i træet, så vi kan få det op i lejligheden" skynder Alf på Roberto, som ellers var faldet helt i staver over Knuds rimeligt fornuftige forklaring på frøens flugtrute.
Roberto tager fat i toppen af træet - og Alf ved foden.
Snart står træet fra Alfreds plantage midt på det lille stuegulv i lejligheden.
"Så ordner damerne nok resten" siger Knud, da han kigger på det fine træ.



"Jeg har lige en enkelt ting, som jeg skal vise dig nede på værkstedet, Alf" peger Knud mod skuret i baggården.
"Hø" tænker Roberto ved sig selv - men han ved kun alt for godt, at det er blevet tid til en lille "mandfolke-pause" (bajer!)

Hvad han IKKE ved er, at Knud og Tømrer-Peter mødtes tidligt samme morgen, og endnu engang har bygget en trækasse til hunde-lejetøj - en nogenlunde kopi af den kasse, som Sigvardt fik til SIN nye hundehvalp, da de sejlede hjem fra Grønland.
"Nøj, den bliver han helt sikkert glad for Knud" siger Alf, da de to sømænd får sig en fortjent pause i det lille værksted i gården.



De farer begge sammen, da det pludselig banker på døren til skuret.
Så hører de en velkendt stemme spørge, om der er nogen hjemme.
"For hulen Marius - der forskrækkede du os godt nok" griner Knud, da Marius bliver vinket indenfor i rummet.
"Jo, men jeg ville jo lige høre, hvordan det var gået hos Alfred og Maren.
- og så må Alf og Knud fortælle om besøget i Ollerup, kagerne, hvalpene og det fine træ, som Lone og Manuela nu er ved at pynte i dagligstuen på anden sal.
"Så det blev jo nærmest to fluer med et smæk, Marius" smiler Alf med henvisning til handlen med hundehvalpen, som de også fik på plads, inden de vendte hjem til Svendborg.
"- og et par herlige nye mennesker til bekendtskabskredsen her på Fyn" supplerer Knud.



"Hør har du ikke lyst til at spise med imorgen Marius?" inviterer Manuela, da hun, Alf og Marius senere sidder ved havebordet i baggården.
"Njoeh, det vil jeg da forfærdeligt gerne Manuela, men jeg har jo ikke lige tænkt på en gave til Roberto".
"Tag du en lille buket med til Manuela - så er det lige så fint min ven" foreslår Alf.
"Jamen det ser jo sådan set heller ikke for godt ud med blomster for tiden, for ALLE planterne er i en sølle forfatning på Martha" beklager Marius sig.
Til sidst overbeviser de Marius om, at han bare kan dukke op næste dags aften.
Så takker Marius mange gange - og futter tilbage mod skibet.

avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Søn 14 okt 2018 - 16:07

Anbodil skrev:Grine smiley Skøn fortælling og herligt at du fik bragt de to historier sammen.....virkelig genialt. blinkende smiley

Tak Bodil, men det er REN dovenskab - orkede ikke at finde en ny vellignende grund og skabe en familie.
Så det var sådan set ret nemt at finde Alfred og Maren frem af gemmerne, og flette dem ind i historien om sømændene!!
avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Søn 14 okt 2018 - 18:51

Mandag den 24. marts
Roberto er for en gang skyld tidligt oppe, og får hurtigt rusket liv i Manuela og Alf.
"Så er det i aften Alf" siger han spændt, da de sidder ved morgenbordet.
"Så er det i aften min ven" nikker Alf tilbage.
"Men skynd dig nu i skole først".
"Vi skal lære om drivaksler i dag" fortæller Roberto.
"Så må du hellere høre godt efter, for DEN viden kunne vi jo godt have brugt på et tidspunkt, da vi sejlede fra Salvadorada" mindes Alf deres nødsituation fra turen sidste sommer, hvor de måtte søge hjælp på Barbados med en ødelagt aksel.
Snart er Roberto på vej ned af trapperne med tasken på ryggen.
Alf vinker til ham fra trappeafsatsen.
"God dag knægt - slå ørerne ud".

Nede på gaden griner Roberto af Alf's afskedskommentar.
"Det samme hver morgen" morer han sig.



I stuen tager Manuela og Lone fat på at pynte træet.
Arthur har fundet en kasse på loftet med julepynt, som de får lov at låne.
"Så får vi ikke brug for pyntet fra Martha" erkender Alf.
Bag hans ryg kigger de to kvinder på hinanden, og tørrer begge bagsiden af hånden over panden.



Det er tydeligt for Lone, at Manuela efterhånden er besværet af den støt voksende mave.
Flere gange undervejs må hun strække ryggen, inden hun igen tager fat.
"Har I egentligt snakket om, hvad barnet skal hedde?" spørger Lone, mens hun forsøger at få den store stjerne i toppen af træet til at sidde lige.
"Jo, det har vi godt nok, men vi er ikke helt nået at blive enige endnu" indrømmer Manuela - og skynder sig så at fortsætte, så hun ikke behøver at forklare, HVOR langt de er fra at nå til enighed.



Da de er færdige med træet, sættes flæskestegen i ovnen hos Manuela - og anden i Lone's lejlighed.

avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Søn 14 okt 2018 - 19:58

Sidst på eftermiddagen erkender Marius, at han ikke har en ordentlig blomst at medbringe til Manuela fra sin egen samling.
Derfor går han en tur ind til centrum af byen.
Her finder han "Flora's Blomster" - en fin lille butik med et rimeligt fornuftigt udvalg.



Da han har set sig lidt omkring i butikken, falder han naturligvis i snak med indehaveren Flora.
Da hun hurtigt fornemmer, at hun VIRKELIG står overfor en specialist udi botanikken, erkender hun straks, at sortimentet godt kunne være bedre - og ikke mindst bredere, som Marius nævner det.
Marius kan nævne flere eksotiske sorter, som Flora end ikke har hørt om - endsige haft i sin butik nogensinde.
Og hans beskrivelse af den seneste podning af Flora Bruunium rosen får et stort smil frem på butiksindehaverens læber - specielt når den nu bærer hendes fornavn.



Tiden i blomsterbutikken løber naturligvis fra Marius.
Først da 2 nye kunder kommer ind i butikken, får han samlet tankerne og købt en fin lille buket med spanske liljer til Manuela.
Flora takker for snakken, og beder Marius kigge indenom igen en anden dag, når han har fået styr på sin seneste podning.
Det lover Marius - og glæder sig allerede til at fortælle frk Bruun om sit besøg i blomsterbutikken.
Så haster han mod Skippergade - og ikke mindst flæskestegen indrømmer han for sig selv.
avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by simsister on Søn 14 okt 2018 - 20:52

Fin fortsættelse og sjov idé med en blomsterbutik.
avatar
simsister

Antal indlæg : 173
Join date : 31/07/18
Age : 70
Geografisk sted : Nordsjælland

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Søn 14 okt 2018 - 22:34

I Skippergade er alle samlet om spisebordet, hvor både andesteg og flæskesteg dufter som en drøm.
Midt på bordet står blomsten fra Marius.
Efter et udsøgt måltid og risalamanden sætter Knud kaffe over, mens Alf lægger de få pakker under træet.



"Så er vi vist klar" kalder Manuela så endelig.



Snart er alle samlet om det velpyntede træ - og snart gjalder julesangene gennem luften i den lille stue.
På fortovet nedenfor stopper et par naboer op i regnen, og undrer sig over højtidssangene, som strømmer ud af det åbentstående vindue på anden sal.
"Det er vist tilflyttere fra hovedstaden" siger konen til manden.
"Ja, det forklarer jo en del" trækker manden på skuldrene, og går videre.
"Men det LYDER nu også hyggeligt på denne tid af året" erkender han så.

Rækken af sange slutter med den kendte sang om skibet Martha - på Alf's foranledning - og ALLE skråler med.
Selv Manuela synes at være blevet helt ferm til de danske sange efterhånden.
"Det gjorde du sørme godt" roser Alf stolt.
"Sådan sluttede vi også sidst - på Martha" husker Roberto, og kigger allerede på pakkerne under træet.

Knud og Lone giver i første omgang Roberto en flot drage i træ, som Knud har lavet.
Af Manuela og Alf får han en ny hovedpude og nogle bøger til studiet.
Knud forærer Lone det fossil, som han fandt i grotten på fjeldet i Grønland - og som han sidenhen har bibeholdt som en velbevaret hemmelighed.



Det bliver Lone meget rørt over, og giver Knud en stor krammer.
"Tusind tak Knud".



Og sådan fortsætter bytteriet, indtil Alf fisker en lille pakke op af lommen.



"Dette er den sidste pakke, Roberto, og din mor og jeg håber, at det er noget, som du vil blive glad for - og passe på i mange år fremover".
I pakken ligger en lille udskåret hund i træ, som Knud har lavet for Alf.
Roberto kigger uforstående på både Alf og Manuela.
"Om en uge kan den ombyttes til din egen levende hundehvalp" smiler Alf til drengen.
Roberto bliver naturligvis helt ude af den og ør af lykke over at få sit inderste ønske opfyldt.
"Jamen . . . jamen . . hvordan kunne I vide det?" spørger han igen og igen.
Så klapper han Manuela på maven, og siger, at de nu begge får noget, som de skal passe MEGET godt på.
Derefter løber han lejligheden rundt, mens han råber: "Jeg skal have hund - jeg skal have hundehvalp".



"Ja, der er nu en enkelt gave mere" siger Lone, og forærer Roberto trækassen til legetøj, da han endelig vender tilbage til selskabet.
"Hvor fint" smiler Roberto, og løber straks ned i baggården, og finder en god plads til kassen - tæt på klatrestativet.



"Ja, så har vi fire faktisk også en lille speciel gave til dig Marius" vender Lone sig mod telegrafisten.
"Jaså" udbryder Marius meget overrasket.
"Men det var jo ikke meningen".
"Næh, men vent du nu at se makker" smiler Knud med en løftet pegefinger.
Så tager Lone Marius' hånd, og trækker ham mod udgangen.
"Kom så Marius - så er det gavetid".
De andre følger trop ned af trappen.

Nede i baggården går de gennem lågen i plankeværket til nabogrunden.
Bagest i haven er der tændt lys i et fint lille drivhus, og udenfor står et bord, hvor man kan lave de fineste sammenplantninger.
Lige nu ser det hele dog lidt forsømt ud.
"Her er det så" peger Lone på drivhuset.



"Det er dit, hvis du vil have det - som en gave fra Alf, Manuela, Knud og mig".
"Jam . . jam, det kan jeg da ikke bare sådan sige ja til, Lone - hvad vil naboen ikke tænke, hvis jeg sådan begynder at fylde hans drivhus op med MINE planter?".
Marius er helt konfus, og kigger fra den ene til den anden.
"Ha ha, nej det bliver nok ikke så godt, Marius" griner Knud.
"Men da du fortalte os om problemerne med dine planter på Martha, spurgte vi vores nabo, som ejer drivhus her, om vi måtte leje det af ham" forklarer Knud.
"Han er en gammel mand" tager Lone over.
"- og han ville blive MEGET glad, hvis NOGEN ville LÅNE drivhuset af ham".
"- og give det lidt tiltrængt omsorg og pleje" runder Knud af.
For anden gang denne aften er en festdeltager helt ør af lykke.



"Så kan jeg måske alligevel nå at rede det hele" smiler Marius glad, da de runder aftenen af med en kaffetår.
"Vi har foreløbig lejet det hele på ubestemt tid - og naboen hjælper med at passe det, når du er ude at sejle" svarer Lone.
Inderst inde tænker hun også på frk Bruun og Mærsk-kontoret, der måtte huse planterne i efteråret, da Martha skulle ombygges.
Det skulle nødigt ske igen.

Da Roberto sidder på sengekanten denne aften, fortæller han Alf, at det har været hans bedste aften NOGENSINDE.
"Så har det også været min bedste aften" svarer Alf glad.


avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by Anbodil on Man 15 okt 2018 - 17:31

Juhuuu sikke en juleaften, man kan blive helt misundelig... Embarassed og sjovt med den frø. Hvor pokker ved du al så noget fra Vince???
avatar
Anbodil

Antal indlæg : 358
Join date : 02/08/18
Age : 54
Geografisk sted : Glamsbjerg

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Ons 17 okt 2018 - 13:16

Onsdag den 26. marts
Da Lone og Knud sidder på sengekanten denne morgen, fortæller Knud om opdagelsen på fjeldet i Grønland, hvor han fandt en helt fantastisk men skjult grotte - og alligevel valgte at holde den hemmelig for de andre sømænd og beboere.
"Det var nok alligevel et klogt træk, når alt kommer til alt" støtter Lone ham.
"Så får grotten måske lov til at forblive som den er i mange år endnu".
Knud fortæller også, at fossilet, som hun fik i gave, netop blev fundet i denne grotte.
"Derfor har den nu en fin plads i stuen" smiler Lone - men tænker så samtidigt på, HVOR mange ting, som Knud vil bringe ind i lejligheden fremover - ting, som vel at mærke ikke passer i stilen med de øvrige ting.



"Skulle vi i øvrigt ikke invitere hele besætningen til påskefrokost på søndag?" forslår Lone senere på dagen.
"Mon ikke vi har plads til alle nede i gården?"
Den ide er Knud helt med på.
"- med Svendborg akvavit og det hele, ikke sandt?"
"Jo, hvis man kan drikke brændevin til lammesteg" smiler Lone overbærende.
"Det kan man sagtens" overbeviser Knud hende om - og skynder sig så væk, inden Lone kan nå at protestere.

På vej ned af trappen kommer Knud i tanker om en ide, som han og Alf snakkede om nogle dage i forvejen.
Han drejer rundt på trappeafsatsen, og går tilbage mod anden sal, hvor han banker på døren hos Alf og Manuela.
Det varer et stykke tid, inden Alf åbner døren.
Det er tydeligt, at han igen har slumret på sofaen.
"God morgen nabo" smiler Knud.
"Skulle vi få kigget på DEN olietønde fra kælderen?" spørger han så, og begynder allerede at gå ned af trapperne igen.
"Joeh, det kan vi da godt, men hvorfor dette pludselige hastværk?" svarer Alf og gaber højlydt - og trasker så bagefter Knud i sine sutsko.
Undervejs forklarer Knud, at han og Lone vil samle sømændene til påskefrokost - og at Knud så kom i tanker om projektet med olietønden.
"Jamen det var da en fortrinlig ide Knud - og grillbøffer er bedre end lammesteg" lyser Alf nu op.



Der er lys i værkstedet til et godt stykke ud på aftenen, men til sidst kan de begge beundre den nye grill, som de har lavet ud af olietønden.
"Det skal nok blive godt" smiler Knud.
"Lad os håbe, at Arthur har lidt godt kød til salg i butikken" supplerer Alf veltilfreds, mens han lægger risten på toppen af grillen.
"Ellers må vi sq ud til Alfred efter nogle svinekoteletter" griner Knud tilbage, og klapper Alf på skulderen.
De ruller grillen ud på gårdspladsen, og enes om at prøve den af dagen efter.



Sidst rettet af VinceDjansen Ons 17 okt 2018 - 18:55, rettet 1 gang
avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Ons 17 okt 2018 - 13:36

Anbodil skrev:Juhuuu sikke en juleaften, man kan blive helt misundelig... Embarassed og sjovt med den frø. Hvor pokker ved du al så noget fra Vince???

Det pureste fup, snyd, opspind og røverhistorie, Bodil - stol ALDRIG på en gal historiefortæller.
Jeg har absolut intet kendskab til vandhuller og gule frøer i Svendborg i 1969 - og heller ikke til, hvordan hashen kom til Grønland fra den foregående historie.
- men det var med garanti ikke via hippien Reginald!!
Os osv
- kald det kunstnerisk frihed Rolling Eyes Very Happy
avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by Anbodil on Ons 17 okt 2018 - 13:39

Nåhhh okej. Wink Det er godt at vide, for du skriver meget overbevisende....hehe!
avatar
Anbodil

Antal indlæg : 358
Join date : 02/08/18
Age : 54
Geografisk sted : Glamsbjerg

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Ons 17 okt 2018 - 16:04

Torsdag den 27 marts - skærtorsdag.
Manuela er igen tidligt oppe, og må haste på toilettet - som hun har gjort gentagne gange det sidste stykke tid.



Til middag prøver Knud og Alf grillen af for første gang - forsøgsvist med nogle pølser fra Arthurs købmandsbutik.
Lige da Alf sætter de færdigstegte pølser på bordet, dukker Marius op.
"Jo, jeg ville jo lige kigge til min julegave" giver han som påskud for besøget, og peger mod drivhuset i nabo-haven.
"Det var da heldigt, at du lige dukkede op til indvielsen af vores nye køkkenudstyr, Marius" smiler Knud.
"Sæt dig ned, og snup en hotdogs".



Snart spreder duften af stegte hotdogs sig i hele baggården, og inden længe har andre af naboerne også indfundet sig.
Selv Arthur har fundet en afløser til butikken, så han også kan være med til indvielsen af grillen.
Så må Knud i gang med endnu en omgang pølser fra købmandsbutikken.
"Godt, at jeg har køledisken fuld" klapper Arthur i hænderne, og snupper sin tredje.
Alle med tilknytning til de nærmeste lejligheder er enige om, at det ikke bør blive sidste gang, at man mødes i fælles lag - og at grillen virkelig er en god ide for sammenholdet blandt beboerne.

avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by MonaSolstraale on Ons 17 okt 2018 - 16:33

Skøn fortælling og endelig kan jeg også se billederne. Super godt begge dele

_________________
sol Mona Solstraale
avatar
MonaSolstraale

Antal indlæg : 255
Join date : 31/07/18
Age : 62
Geografisk sted : København

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Ons 17 okt 2018 - 18:07

Den 28. marts - langfredag
Op ad formiddagen dukker først kaptajnen uventet op.
"Åh, jeg ville som bare lige se til, hvordan I havde det her i Skippergade - længe siden" fortæller han, da han møder Lone i baggården.

Kort efter er det Watson, som kommer "tilfældigt" forbi.
"Marius fortæller, at I har et staffeli stående her i gården - måske jeg kunne male et portræt af huset?" foreslår han.
Det synes Lone er en god ide.
"Men måske skulle du male det ude fra forsiden" foreslår hun.
"Så må jeg nok hellere vente til OVER middag, så solen står rigtigt".
Lone kigger mod himlen, hvor endnu en mørk sky trækker forbi hustagene - og absolut ingen sol er at se.

Lige før middag dukker Brovst og Tømrer-Peter op - Brovst med værktøjskassen under armen.
Påskuddet fra de to herrer er, at Marius nævnte noget med en knirkende dør til et drivhus, som trængte til noget olie.
"Jamen det er da rigtigt flot, at I tager to mand afsted for det" smiler Knud til dem - og begynder så småt at forstå sammenhængen.
"Jo, men det var Peter, som havde olien - og mig, som vidste hvor I boede" forsøger Brovst at forklare.



Til sidst er det Marius selv, som viser sig i porten til gården.
Knud går ham i møde.
"Velkommen til Marius . . . igen" indleder han.
"Hør sig mig lige engang Marius - det er vel ikke tilfældigvis sådan, at du har fortalt de andre fra Martha om den grill, som Alf og jeg har bygget?"
"Nårh, det kan da godt være, at jeg - sådan tilfældigt - fortalte dem om jeres nymodens køkkenudstyr, da jeg kom hjem i går - hva' da?" spørger Marius, og ser HELT uskyldig ud.
Da Knud foreslår, at de hellere må kigge i køledisken hos Arthur, er Marius dog HELT indforstået med dette.
Kort efter er der igen pølser på grillen - nu med sømændene som gæster rundt om bordene i gården.



"Når I nu alligevel er her alle sammen, kan jeg lige så godt invitere jer til et lille påske-arrangement på søndag, hvor Knud og jeg gerne vil se jer til . . . . nå ja, noget godt mad på grillen" griner Lone så.
Den invitation tager alle imod.



Ja, kokken foreslår faktisk, at han vil tage lidt forskelligt med fra skibets proviantering.
"Når det nu er os, som er gæster" som han siger - men kigger så alligevel skyndsomt på Watson.
"Jo jo, forståes" nikker hovmesteren tilbage.
"Så bliver det ligesom i gamle dage" smiler Marius til Lone og Knud.
"Du er en god telegrafist Marius" siger Knud.
"- Og nogle gange kunne jeg godt have dig mistænkt for, at være mere snu, end vi lige sådan går og tror om dig".
Marius smiler forlegent, men undgår at indrømme, at han netop havde håbet at få dette ud af dagens besøg i Skippergade.



Der bliver naturligvis ikke malet et billede af huset eller smurt olie på en knirkende dør den dag!
avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by simsister on Ons 17 okt 2018 - 19:05

Ja, kunstnerisk frihed må man jo have. Og du fortæller som sædvanlig så fængslende, at man bare "sluger" det hele. Tak for endnu et godt afsnit.
avatar
simsister

Antal indlæg : 173
Join date : 31/07/18
Age : 70
Geografisk sted : Nordsjælland

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Ons 17 okt 2018 - 23:53

Søndag den 30. marts – påskesøndag
Det er en kold dag i Danmark, men med baggården som bedste samlingssted, når alle skal med, vælger de fleste at klæde sig ordentligt på.
Før middagstid er alle sømænd samlet - bordet er dækket - og akvavitten fundet frem, sådan som Knud havde bestemt sig for.
På grillen steger de herligste bøffer - specielt skaffet hjem til dagen via Watsons forbindelser i havneområdet.



Det bliver på alle måder en hyggelig eftermiddag - måske med lige rigelige mængder snaps til de feststemte sømænd, men det er der jo ikke noget nyt i.
Der er ingen af sømændene, der kommenterer noget negativt om snaps til grill-bøffer.
Lone erkender derfor med sig selv, at hun er sammen med en flok sømænd med et meget anderledes forhold til akvavittens dråber.
Hun trækker på skuldrene, og kigger opgivende på Knud.
I sin lidt overrislede tilstand forsøger han at lægge arm med Roberto, men lader selvfølgelig som om, at han er ved at tabe.
Da Roberto losser ham hårdt over skinnebenet under bordet, bliver det alligevel Knud, som taber kampen.
"Ha ha" griner Brovst fjoget, da han ser forbavselsen i Knuds ansigt. "Det sømands-trick har jeg lært ham"



I baggrunden er frk Bruun og Marius faldet i snak om det nye drivhus i naboens have, som Marius tilbyder at vise hende.
Man kan se på Marius, at han nyder at være sammen med frk Bruun her i Svendborg.
"Måske kan jeg også rede Flora Bruunium rosen" smiler Marius, da han viser det slidte drivhus frem for rederiets sekretær på Svendborg kontoret.

Jo længere de kommer ud på eftermiddagen - jo mere muntert bliver det.
Kun Manuela er påfaldende stille denne eftermiddag.
Da kaffen kommer på bordet, hiver Watson den gode cognac fra Martha's bar frem, og byder gladelig rundt.
"Jeg er bare SÅ glad for at se jer alle sammen igen" snøfter Alf, da han forsøger at holde en af sine velkendte taler.
"Hvor er det dejligt, at vi kan mødes her i Skippergade i Svendborg - og være sammen alle sammen".



"Hvor er godt at se dig igen" siger Brovst til Roberto, da de sidder lidt sammen.
"Vi har savnet dig på skibet min ven" indrømmer Brovst fordrukkent.
"Selvom det var hårdt i Grønland, vil jeg nu også hellere sejle med Martha, end sidde på skolebænken" erkender Roberto.
"Lad os skåle på det - og at vi snart stævner ud igen" råber Brovst, så alle i baggården kan høre det - og alle skåler med.



Da påskefesten endelig ebber ud sidst på eftermiddagen, slutter sømændene med at synge den velkendte Martha-sang.
Selv Tømrer-Peter skråler nu med for fuld hals.
"S.S. Martha - prægtige skude - du er skøn som . . . ."



Så krammer alle farvel, og sømændene fra Martha takker Lone, Knud, Alf og Manuela for en dejlig påskefrokost.
"Det må vi gøre HVERT år" foreslår kaptajnen i sin brandert, da han giver Lone en farvel-krammer.
Da frk Bruun skal give Marius en farvel-krammer, får han et ekstra langt kram - ja, så længe, at han bliver helt rød i kinderne til sidst.



Ude på vejen skråler sømændene videre på sangen, mens de venter på deres taxa.
Det bevirker, at mange vinduer i de omkringliggende lejligheder bliver åbnet, og beboerne smider mønter ned til de kære "gårdmusikanter".
I alt samler Roberto 5 kroner og 37 øre op - penge, som han får lov til at beholde, da taxaen endelig dukker op, og kører de fulde sømænd hjem til Martha i havnen.



Inden de forlader Skippergade, kommer Marius dog i tanker en pose med fyrværkeri, som han har med fra Martha.
Da han fyrer det sidste store batteri af, klapper naboerne i vinduerne, og gadens børn løber hujende rundt om ham.



Nu bliver både Alf og Knud fulgt pænt i seng, så Manuela og Lone kan komme i gang med oprydningen i baggården.
"Åååh, har det ikke bare været en PRAGTFULD eftermiddag Manuela?" spørger Alf, da hun støtter den berusede sømand op af trappen.
"Hvor VAR det bare SÅ dejligt at se dem alle sammen igen" halv-smiler han.
"Så er det godnat sømand - og sov godt til i morgen" svarer Manuela, da Alf smider sig på sengen.
"Ja ja, jeg skal nok" kommer det fra Alf, inden han falder i en dyb og tiltrængt søvn.
Så tager hun sig til maven.


Sidst rettet af VinceDjansen Tors 18 okt 2018 - 8:58, rettet 1 gang
avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by Anbodil on Tors 18 okt 2018 - 1:05

Ihh altså jeg er vild med den stemning du får bygget op med dine billeder, det er bare så hyggeligt. Skippergade er virkelig fed. Tommel op Glad i smiley
avatar
Anbodil

Antal indlæg : 358
Join date : 02/08/18
Age : 54
Geografisk sted : Glamsbjerg

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Tors 18 okt 2018 - 10:34

Tak Simsister og Anbodil - tak for jeres opbakning og kommentarer
avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Tors 18 okt 2018 - 12:02

Natten til Mandag den 31. marts - 2. påskedag
Da uret på natbordet passerer 2 om natten, vågner Manuela med smerter i maven.
Med et står det klart, at det er veerne, som er gået i gang.
Hun forsøger at ruske liv i den dybt sovende Alf, der kun ganske svagt vågner af sin tømmemands-drømme.
"Så er det nu Alf" råber hun, mens hun rusker i Alf.
"Ja ja, det er det da naturligvis, kaptajn" fortsætter Alf i drømmen.
"Alf - vi skal afsted - jeg skal føde.
"Jo jo kaptajn, men det er jo heldigvis ikke noget alvorligt".
Alf er helt væk.
"AAAALF - VI SKAL PÅ SYGEHUSET - OG DET SKAL VÆRE NU" råber Manuela ind i øret på den sovende sømand.
Langsomt kommer Alf til sig selv.
"Jamen for sulen da også - og så netop i nat, hvor jeg trænger allermest til at sove" fremstammer Alf forfjamsket, mens han forsøger at komme på benene.
Han ryster på hovedet - som for at viske det slørede blik væk.
Det hjælper dog ikke - blikket slører bare endnu mere.
"JA ja - jeg skal nok" får han fremstammet - og overvejer den næsten uoverskuelige afstand til toilettet.



I stedet må Manuela banke på døren til Knud og Lones lejlighed på den anden side af gangen.
"Kan du hjælpe mig og Alf?" spørger Manuela med lidt fortvivlelse i stemmen, da Lone forsigtigt åbner døren.
Lone ser straks, hvad der er på færde, og trækker Manuela ind i stuens bløde sofa.
Indenfor 10 minutter er der ringet efter en taxa, Roberto er informeret, og Lone er i hverdagstøjet - på vej ned af trapperne med Manuela lige i hælene.

Da de står på fortovet, og venter på taxaen, kommer Alf traskende - stadig med sutsko på, og tydeligt mærket af gårsdagens festligheder.
Mens han støtter sig til portåbningen, erklærer han sig klar til at støtte Manuela på alle måder.
Så bøvser han højlydt, og kigger sig omkring - som for at sikre sig, at han ikke vækkede naboerne.
I det samme svinger den sorte Mercedes taxa om hjørnet.



Sidst rettet af VinceDjansen Tors 18 okt 2018 - 18:18, rettet 1 gang
avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by MonaSolstraale on Tors 18 okt 2018 - 12:40

Grine smiley  Tommel op Virkelig skøn historie og hvor er jeg glad for at få billederne med igen. Bodi har ret i at skippergade er rigtig godt lavet
…… det bliver nok en hård opvågning for Alf  Grine smiley


Sidst rettet af MonaSolstraale Tors 18 okt 2018 - 16:07, rettet 1 gang

_________________
sol Mona Solstraale
avatar
MonaSolstraale

Antal indlæg : 255
Join date : 31/07/18
Age : 62
Geografisk sted : København

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by Anbodil on Tors 18 okt 2018 - 14:46

ha ha.... Tommel op og så det store spørgsmål 2 sutteflasker????
avatar
Anbodil

Antal indlæg : 358
Join date : 02/08/18
Age : 54
Geografisk sted : Glamsbjerg

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Tors 18 okt 2018 - 18:15

"Så er det fart på" siger Manuela, da taxaen stopper ved Svendborg Sygehus.



Inde i sygehusets foyer bliver de modtaget af en nydelig ung pige, som introducerer sig som Mathilde.
"Nu skal jeg nok hjælpe jer" siger Mathilde, og viser allerede Manuela ned mod fødegangen i en af sidefløjene.



"Jeg må altså lige på toilettet" stopper Alf op, da han får øje på toiletterne i den modsatte retning.
"Gå I bare i forvejen - så kommer jeg, så hurtigt jeg kan".
Så haster han mod herretoilettet.



Inde på fødestuen tager lægen mod Manuela, og beder hende lægge sig på briksen.
"Vil du ikke nok blive ved mig Lone?" beder Manuela med angst i stemmen.
Det lover Lone, og tager Manuela's hånd.



En halv time senere er den sødeste lille pige kommet til verden - sydlandsk i huden, og allerede højlydt som få andre.
Manuela smiler til den lille baby - og så får tårerne frit løb.
"Sikke et liv jeg allerede har budt dig" hvisker hun til den lille baby i hendes arme.
"Men jeg lover dig, at det var bedst på denne måde". (Se evt historien om rejsen til Sydamerika).



Imens spejder Lone efter Alf.
Hun finder ham ude på en af de andre sidegange med en sodavand i hånden.
"For pokker - hvor har du været?" spørger Lone.
Så forklarer Alf, at han nærmest har været ALLE steder - på afdelingen for knoglebrud, afdelingen for hudsygdomme, afdelingen for diskusprolaps og nakkesmerter, portørernes omklædningsrum, 2 operationsstuer, 3 linneddepoter og et kølerum.
"Da jeg fandt afdelingen for maveproblemer, troede jeg, at jeg var på rette vej" undskylder Alf - nu synligt mere ædru.
"Ja ja, det er jo ikke første gang, at du er blevet væk" erindrer Lone fra turen til Sydamerika, hvor Alf skulle følge en kvindelig reparatør et stykke på vej fra skibet - og siden endte med at fare vild, indtil det lokale politi fandt ham igen.
"- Men denne sygehus-rundtur er nok den mest uheldige udflugt af dem alle sømand" konstaterer Lone, og trækker Alf med tilbage til stuen, hvor Manuela venter med den lille nyfødte.
"Hold da op, hvor er hun godt nok smuk . . . . lige som sin mor" udbryder Alf, da han kigger ned i den lille barselsseng.



Ud på morgenen forlader Alf og Lone sygehuset.
Manuela og den lille nye beboer i Skippergade er nu overført til barselsgangen, og sover begge trygt.
"Godt at du var der Lone" smiler Alf undskyldende, mens de går over forpladsen i sygehusgården.
"- og godt at Manuela tog det SÅ pænt, at jeg ikke var der" erkender han.
"Jo jo, men nu har du jo til gengæld lovet at være der de næste 18 år" smiler Lone.
"Og det skal jeg nok opfylde - ja jeg vil endda glæde mig til det" smiler Alf tilbage, mens han prajer en ventende taxa.
På det tidspunkt synes de sidste tømmermænd at være forduftet.

avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by VinceDjansen on Tors 18 okt 2018 - 19:00

Senere om mandagen vender Alf tilbage til sygehusets barselsgang.
Roberto er med, og glædes tydeligt, da han ser den lille pige for første gang.
"Wow, Så er jeg storebror" smiler han til Alf, da de står ved sygehusets indgang.



Hjemme i Skippergade går Lone hvileløst rundt i lejligheden.
Udenfor vælter regnen ned.
"Hvad er der galt Lone?" spørger Knud henslængt fra sofaen.
"Der er altså noget, som ikke stemmer her" siger hun så, og sætter sig ved siden af Knud.
"Hvis vi regner fra det tidspunkt, hvor Manuela og Roberto dukkede op i Martha's lastrum, og frem til i nat, så KAN Alf altså bare ikke være faderen til den sunde og veludviklede pige, som blev født i nat"
"Der er jo kun gået omkring 6-7 måneder" konstater hun, og kigger fast på Knud.
"Så må hun jo allerede have været gravid, da hun gemte sig på Martha".
"Forstår du det sømand?" spørger Lone.



Knud sætter sig op i sofaen - tænker lidt, men nikker så til Lone.
"Jo, du må have ret Lone - det KAN ikke være Alf, som er far til pigebarnet".
Knud ærgrer sig synligt - mest over, at han ikke selv havde regnet det ud.
"Hvad pokker gør vi?" spørger han.
"Alf har jo næsten ikke talt om andet end den baby de sidste mange uger".
"Mon ikke vi står os bedst, ved at glæde os over deres nye fælles lykke - og så se, hvad der sker?" foreslår Lone.
Knud trækker på skuldrene.
"Du har nok ret" vedgiver han - ude af stand til at finde en bedre løsning.

avatar
VinceDjansen

Antal indlæg : 179
Join date : 22/08/18
Age : 57

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by MonaSolstraale on Tors 18 okt 2018 - 19:40

Uha da! wow
Sikke en redelighed..... men det er jo ikke første gang at det er sket i tiderne og heldigvis virker Alf både naiv og godmodig, så mon ikke det ender godt spændt

_________________
sol Mona Solstraale
avatar
MonaSolstraale

Antal indlæg : 255
Join date : 31/07/18
Age : 62
Geografisk sted : København

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by simsister on Tors 18 okt 2018 - 20:41

Yesss. det er rigtignok herligt. Jeg er selv lidt ovre i den "boldgade" med mine simmere i øjeblikket. De får børn på kryds og tværs og intrigerne blomstrer. Igen et godt afsnit. Smile
avatar
simsister

Antal indlæg : 173
Join date : 31/07/18
Age : 70
Geografisk sted : Nordsjælland

Vis brugerens profil

Tilbage til toppen Go down

Re: S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Indlæg by Sponsored content


Sponsored content


Tilbage til toppen Go down

Side 2 af 7 Previous  1, 2, 3, 4, 5, 6, 7  Next

Tilbage til toppen


 
Permissions in this forum:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum