S.S. Martha - sommeren i Skippergade anno 1969

Onsdag den 9. juli
Sømændene vågner ved et postyr på kajen nedenfor Martha.
Der står en del lokale mennesker og peger og tager billeder af skibet.
"Hvad pokker sker der nu?" spørger kaptajnen Watson, mens han hastigt får bukserne på.
Men hovmesteren trækker blot på skuldrene.
I det samme braser Marius ind i messen: "Hr kaptajn - melder om . . . øh . . stor aktivitet på kajen".
"Jo tak Marius - vi ER opmærksomme på det, men tror du ikke også, at du lige skulle få nogle ordentlige bukser på, inden du kommer på alt for mange private fotos?".
Så kigger Marius ned af sig selv, og må konstatere, at han da vist blev lige rigeligt grebet af scenariet på havnekajen, da han sprang ud af sengen.



Det starter i det små, men efterhånden stiger råbene op mod skibet, hvor sømændene stadig forholder sig skjulte - og nøjes med at skule ud ad koøjerne.
"Brovst - Brovst - Brovst" lyder det nu taktfast.
Bag koøjerne kigger sømændene på Brovst.
"Men jeg forstår INGENTING" ryster maskinmesteren på hovedet.
"Måske har det noget med din oplevelse i går at gøre" foreslår Watson.
"Jamen det er der da ingen, der ved noget om - udover landbetjenten på Ærø, fru Hasselholt og mig" svarer Brovst undrende.
"De vifter med en avis" bryder kokken ind.



Så bliver Marius sendt ned efter morgenavisen i postkassen.
Da han kommer tilbage, kan han fortælle, at de fleste på kajen spørger efter Brovst.
"Ja ja, det forstår man jo godt" griner kaptajnen, da han kigger på forsiden af Svendborg Avis.
Nu viser han avisen til de andre.
Med store bogstaver står der henover forsiden: ”SØMAND REDER FRA-SEPARERET EJENDOMSMÆGLER-FRUE FRA SELVMORD”.
Lige nedenunder er der et stort billede fra havnen på Ærø den foregående dag, hvor Brovst forklarer landbetjenten om redningsaktionen.



”Det er sq for groft" siger Brovst vredt, da han læser den medfølgende tekst.
Her står der, at redningsmanden til dagligt arbejder på Mærsk-skibet Martha i Svendborgs havn - og kun har Ærø-færgen som bierhverv.
"Der var da ikke tale om selvmord” mumler han surt.
”Sådan en omgang skidespræller-journalistik”.
”Han skal få lidt slå-på-tæven-journalistik retur, hvis jeg møder den sjover” slutter Brovst vredt, og går mod maskinrummet med faste skridt.

Da menneskemængden tynder ud, ser sømændene deres snit til at forlade skibet.
Snart sidder de over en grillpølse i baggården i Skippergade, hvor Brovst endnu engang må genfortælle sin historie til de tilstedeværende.
Den bliver iøvrigt ikke ringere af at blive fortalt igen.



Ifølge Arthur, som også er tilstede i gården, er fru Hasselholt et kendt ansigt i byen for mange mandlige bekendtskaber gennem sin tid som ejendomsmægler-frue.
”- I et af Ærø's største villaer - med havudsigt, privat strand og det hele”.
"Til sidst blev det endelig ejendomsmægleren for meget - og hun røg på porten fra deres luksusliv" fortæller han.
"Hun fandt dog hurtigt et sted eller to at overnatte - og sådan er det vist fortsat, ifølge sladderen fra byen".
"Det var da en dejlig uforpligtende livsstil" smiler Brovst smørret.

simsister skrev:Fynsk? Ja, der kan man bare se. Her gik jeg og troede, at det var "opfundet" i Jylland. Elsker stadig din måde at fortælle på, Vince. Af og til minder nogen af figurerne mig om dem fra Livsens ondskab og lignende TV serier samt Morten Korch. Desværre er jeg selv vokset fra den naivitet, men dejligt at se, der er andre der kan bruge den.

Det kan bestemt ikke afvises.
Den naive tilgang skyldes måske også lidt konceptet i Martha-filmen, der bestemt heller ikke er særligt dybtsindig.
Jeg kan da heller ikke afvise, at der indimellem kan trækkes tråde til andre gamle danske film eller serier, men Livsens Ondskab husker jeg ikke handlingen eller karaktererne i.
Var det den med Mor-Karen og ædedolkenes klub?

Da Mathilde går forbi cigarforretningen samme eftermiddag, får hun øje på forsiden af avisen i vinduet.
Hun stopper op, og kigger på billedet igen - som for at sikre sig, at hun vitterligt HAR set rigtigt.
Så går hun ind i butikken, og køber avisen for sine sidste sparepenge.
Hun læser artiklen nøje, og putter så avisen i cykelkurven.
Snart efter cykler hun rundt i havnen, til hun får øje på det gamle skib.
Hun sætter cyklen op ad den gamle lagerhal, og går forsigtigt op ad landgangsbroen.



Her møder hun Marius, der stiller sig an, som skulle han holde vagt på skibet, og sikre, at der ikke kommer ubudne gæster ombord.
"Hør hov unge dame" begynder Marius, mens han stiller sig med let spredte ben.
Det virker bare ikke så faretruende i futsko.
"Kan jeg komme til at tale med Brovst?" spørger Mathilde pænt, og kigger bedende på radiotelegrafisten.
"Næh nej - ikke i dag, for han er OVERHOVEDET slet ikke tilstede" prøver Marius at lyve - men er ualmindelig dårlig til det.
"Hvis du nu er sød at sige til ham, at hans datter er her - så tror jeg godt, at han vil hilse på mig alligevel" siger Mathilde så.
"Øøøh hvad?" spørger Marius forundret, og samler benene.
"Spørg ham, om han har lyst til at snakke med Mathilde" opfordrer hun.
Nu smiler Marius sit bredeste smil nogensinde - snurrer rundt, og futter ned af dækket, mens han råber: "Brovst - Brovst - skynd diiiiig - din datter er her".



Da Brovst sidder på køjesengens kant om aftenen, mindes han ikke, at han har haft SÅ dejlig en aften i rigtigt mange år.
Mathilde viste sig at være jordens smukkeste og sødeste datter - og lige så frisk i replikken som sin gamle far.
Også HUN er helt overbevist om, at Brovst er hendes far.
"Jeg har jo din fjollede næse" smiler hun.
"DEN næse, som jeg allerede genkendte sidste år, da vi mødtes".



Hun spiser aftensmad sammen med en flok meget nysgerrige sømænd - men tilbringer ellers aftenen på fordækket med Brovst, hvor hun fortæller om sit liv, og lytter på Brovst' historier fra livet til søs.
Som en sidste ting, inden de skilles, inviterer Brovst Mathilde med til sommerfesten i Skippergade om lørdagen.
"Det vil jeg rigtigt gerne . . far" smiler hun, og giver ham et farvel-kram, inden hun går tilbage til sin cykel.

Ohhh hvor rørende! Og jeg vil gi Brovt ret i hans anskuelser af sladderjonalistik...høhø!

Fredag den 11. juli
Som tidsfordriv begynder Lone på nogle stræk-øvelser i baggården.
”Har du ALLIGEVEL røget pot med fru Palludan på Den Alternative Musikskole” vil Knud vide, da han ser Lone i en underlig positur på en gammel afbleget bademåtte.
Men Lone forklarer, at hun har set det i fjernsynet nogle dage i forvejen.
”Man skal vist passe lidt på den påvirkning, som sådan en flimmerkasse kan have på de unge mennesker nu om dage” tænker Knud, da han fortsætter mod værkstedet.



Da Brovst vil hente lidt reservedele i lagerbygningen på havnen, stimler folk hurtigt sammen om ham med positive tilkendegivelser om hans dåd og klap på skulderen.
Ja, en ældre sømand er endda temmelig nærgående med spørgsmål om fru Hasselholt og hendes dårlige rygte.
En slesk herre med sommerhat og notesblok i hånden kunne SAGTENS være endnu en nysgerrig journalist, for spørgsmålene drejer sig fortrinsvist om Brovst’ interesser i den attraktive ejendomsmægler-frue, som vel har fået en stor del af formuen med fra ægteskabet, da hun blev skilt.
Da en af havnens ”duller” valser forbi og tilbyder at hoppe i baljen, hvis blot Brovst vil redde hende, bliver det alligevel maskinmesteren for meget.
Han lader reservedelen ligge, og søger hastigt tilbage mod skibet – smækker med døren, og spørger, hvornår dette vanvid dog får ende.



Hos fotohandler Axelsen i Gerritsgade er det ikke ualmindeligt denne sommer, at et par af de fremkaldte billeder på en filmrulle er af den gamle Mærsk-skude Martha.
Kun yderst sjældent ser man noget til helten.

Da det er blevet aften – og mængden af nysgerrige blikke er reduceret til folk på aften-spadsere-tur forbi skibet, dukker Anna (Brovst’s gamle flamme og mor til Mathilde + kone til bagermesteren Viggo i bageriet i Skippergade) op på Martha’s midterdæk.
Hun giver Brovst besked på, at han godt kan betragte Mathilde som hans datter – og i samme forbindelse betale de manglende beløb for uddannelse, logi, tøj, mad og kvindelige fornødenheder, som han har forsømt i alle de år, hvor han har gemt sig på havet.
”Det bli’r en klæk'lig skilling din tølper da” vrisser hun – sikkert ikke helt tilfreds med, at Mathilde har genfundet sin fader.



Det bliver Brovst’s store held, at Watson også befinder sig på midterdækket denne aften.
Inden længe er prisen for maskinmesterens manglende økonomiske støtte forhandlet ned til det halve af de kvindelige fornødenheder – ikke helt defineret, men dog indenfor en fornuftig sum, som Brovst velvilligt betaler fra sparepengene i sin lille cigarkasse under sengen.
På meget lumsk vis – og uden Anna aner uråd, får Watson også overbevist hende om, at Mathilde hellere må bo på Martha, når skibet er i havn – hvis Mathilde vil.
Med denne ordning kan Anna spare rigtigt MANGE penge på husholdningsbudgettet, forklarer Watson med så mange beregninger og økonomiske eksempler, at Anna til sidst helt har mistet overblikket.
Med Viggo’s nye arbejde og en teenager mindre i huset meget af tiden forlader Anna dog skibet med en overbevisning om, at der fremover er flere penge på husholdningsbudgettet til hende selv.
På midterdækket af Martha får Watson et fast og langt håndtryk af en glad og tilfreds maskinmester.

Skøn, rørende og finurlig fortælling om hvordan Brovst næsten får ørerne i klemme  ... og så skal man læse at den pæne Lone bliver beskyldt for at ryge pot

Lørdag den 12. juli
Arthur, Mette og Lone begynder dagen tidligt.
De mødes i baggården, så de kan planlægge og fordele dagens mange opgaver.
I aften skal der være midsommerfest i baggården - med musik, bål, guirlander og god mad på grillen. (Sømændene var jo ude at sejle til sankt Hans aften!)
Alle naboer og venner er inviteret, og kun Willumsen-parret har meldt afbud, da de skal til fest blandt byens bedre borgerskab, som Randi kalder det.
Selv Alfred, Maren og Johannes er med – og Roberto, som er på ferie hos dem.



Da Brovst dukker op, har han en nydelig ung pige under armen, som han præsenterer som Mathilde – hans nye datter.
Det lyser ud af maskinmesteren, at han er glad og stolt – også over, at Mathilde vil kendes ved ham efter de mange års adskillelse.
”Hende kender vi da godt” siger Manuela, da hun og Alf hilser på den unge pige.
”Jo jo, vi kender hende fra sygehuset, hvor hun tog imod os ved fødslen” husker Alf.
Mathilde hvisker til Brovst, at hun da også kender Manuela og Alf.
”Det var ham, som farede vild på sygehuset – og ikke var med til sin kones fødselsdag” husker Mathilde.
”Njah, det er ikke helt hans kone endnu” retter Brovst, og snupper sig et stykke kød fra grillen.



Da Frk Bruun ankommer, medbringer hun en hilsen til Brovst fra hr. Mac-Kinney Møller.
”Han hilser redningsaktionen og dit initiativ og vovemod, Brovst – og glæder sig over, at Mærsk navnet bliver nævnt i forbindelse med dette”.
”Jamen lad os så håbe, at det bliver det sidste ord i DEN historie” tænker Brovst, mens han tørrer sine fingre i servietten.



Ud på aftenen inviterer Lone alle på bustur til Sønderjylland.
”Vi skal med ham Tjæreborg manden – jeg har lejet hele bussen” smiler hun.
Det får alle sømændene til at springe op og danse rundt om Lone, mens de synger ”Hende Lone var et vakkert barn – vakkert barn – vakkert barn” – nøjagtig som de gjorde med skibsreder Andersen, da han besøgte Martha første gang, før turen til Piræus.
Det faldt desværre sammen med en meget våd aften i byen. (Se filmen).
Denne gang får de ingen skæld ud.

Da der igen falder lidt ro på selskabet, hvisker Knud til Lone: ”Det kunne da blive en spændende sønderjysk bryllupsrejse, hvis vi skulle giftes”.
Lone svarer dog prompte: ”Du kan tro nej min gode sømand – du skal med mig til Rom en dag”.



Snakken i den mandlige del af selskabet falder naturligt på den forestående opsendelse af Apollo rumfærgen om onsdagen.
Når nu fjernsyn stadig er en sjældenhed i mange familier på den tid, inviterer Knud alle interesserede til at se opsendelsen hos ham.

Længe efter midnat - da der så småt begynder at være opbrud, fortæller kaptajnen, at han netop har modtaget besked på, at de skal sejle igen i den kommende uge.

Natten slutter med fyrværkeri, som Marius naturligvis står for.
På det tidspunkt er det allerede ved at blive lyst igen.

Ak ja, fyrværkeri. Jeg husker da jeg havde Byliv, at man nemt kunne komme til at brænde alting af! Men ellers fin historie stadigvæk.

Kan det passe at nogle af historie medlemmerne er blevet gråhårede?? Gode billeder og det sidste oser jo af stemning..
Ja fyrværkeri, får mig til at tænke på Huset på Christianshavn hvor Olsen holder nytår og cigaren havner i fyrværkeriet...akke ja..

De gråhårede simmere er nok andre beboere fra gaden, for det er kun kaptajnen, som er en ældre simmer med grå lokker.
- og det VAR en fin lille seance i baggården.
Utroligt hvad man kan få plads til på få og kedelige baggårds-kvadratmeter.

Onsdag den 16. juli
Roberto og hunden Molly tager hjem fra sommerferien hos Alfred og Maren.
Da han venter på rutebilen i Ollerup, takker han Maren og Alfred for en dejlig ferie.
”Kom du bar’ snart igen da dreng” smiler Maren, og giver ham en lille bylt med håndmadder med på vejen.
Fra marken på den anden side af vejen vinker Johannes til Roberto fra den lille grå traktor.



Først på aftenen er alle mænd samlet i stuen hos Knud, hvor de ser opsendelsen af Apollo 11 rumraketten i fjernsynet.
Watson har hentet lidt øl fra baren i kælderen, og sidder nu alle rundt om det lille sort/hvide fjernsyn.
I Houston tælles der ned til affyringstidspunktet.
"Nine - eight - seven - six"
I en lille lejlighed i Svendborg flere tusind kilometer derfra tæller de med.
”Fire – tre – to – en – og skååål”.
Så løfter raketten sig langsomt fra rampen, mens røg og ild står til alle sider.



”Med sådan en raket i rumpen af Martha kunne vi nå fra Svendborg til Salvadorada på 10 minutter” regner Brovst sig frem til.
”- Selvom havnen i Svendborg vil blive NOGET afsvedet” erkender han så, da han ser flammerne fra rakettens motorer, som nu løfter den store raket mod himlen.
Så fortæller Brovst sømændene, at damen, som han redede, i øvrigt igen sejlede med færgen til morgen – og nu har inviteret ham til at mødes på Ærøskøbing Kro, når Brovst kommer hjem fra turen til Bindleton - som for at takke ham for sin dåd.
”Nå da da” smiler Marius fjoget, da han lidt senere mener at have fattet betydningen af maskinmesterens ord.
”Hold kaje din hundehandler” snerrer Brovst.
Så kigger han rundt blandt selskabet, for lige at sikre sig, at der ikke er andre, som sidder og griner fjollet.
Det er der ikke umiddelbart.



Imens mændene ser Apollo-opsendelsen hos Knud, tager damerne i Svendborg Badstue og Svømmehal på Centrumpladsen.
De spiser dog først i Cafe Kringlen, som Lone og Manuela nu har døbt bageriet i stueplan.
Blandt cafebordene bagest i lokalet sidder Lone, Frk Bruun, Maren, Manuela, Mathilde, Mette og Solveig med en klappet-sammen-ostebolle.
Snakken går ganske lystigt – blandt andet om lørdagens vellykkede sommerfest, og Mathilde føler sig snart som en del af inderkredsen.
Derefter går turen mod svømmehallen, hvor damerne hygger sig, indtil bademesteren kalder dem op af vandet.



Da det er Manuelas første besøg i en svømmehal - ellers har hun jo kun badet i de sydamerikanske vandløb, kravler hun ganske forsigtigt ned i det forholdsvist kolde vand i bassinet.
Hun bliver dog hurtigt fortrolig med det rolige vand, og ender med at nyde den svalende dukkert.

Den Marius

Torsdag den 17 juli – mandag den 4. august
Igen skal Martha på tur til Bindleton Bay.
Sidst på eftermiddagen gøres der klar til at stævne ud.
På kajen siger Roberto igen farvel til Pia.
Han synes, at hun er smuk som aldrig før - med vinden, som svagt løfter hendes lyse hår.
"Ih altså - en dag kunne jeg virkelig godt tænke mig at komme med på turen" sukker Pia, og kigger drømmende på det gamle skib.
"Det skal du ikke ønske dig, for det er mest bølgegang, maskinstøj, rust, olie, rod og gamle planker - nåh ja, og så nogle fornøjelige søfolk" smiler Roberto.
"Men alligevel" kigger hun på ham.
Fra dækket råber kaptajnen til Roberto, at han godt kan kaste trosserne, når han nu alligevel står der og hænger.
Så vinker kaptajnen til Pia - og hun vinker tilbage.



Mathilde er også på havnekajen, men for at sige farvel til Brovst.
"Pas nu på dig selv, til jeg kommer tilbage" siger maskinmesteren, inden han går ombord.
"Vi ses snart igen" råber Brovst, da skibet lægger fra land.
"- og mange gange fremover" råber Mathilde tilbage.



Tilfældigt falder de to piger i snak, da skibet langsomt forlader havnen.
På agterdækket står 2 sømænd og spejder efter dem, da de cykler bort sammen.



I radiorummet modtager Marius et telegram med ønsket om en god rejse fra frk Bruuns kontor.
"Så må det være min tur til at give den næste middag" slutter hun telegrammet.
Pludselig synes Marius, at der er meget lang tid til, at de er hjemme i Svendborg igen.

"Nåh Roberto - nu skal vi have den her sang på plads" siger Knud til skibsdrengen, da de runder Skagens fyr.
Så slår han tonen an til Bad Moon Rising.
Da de næste gang runder fyret, har de helt styr på overgange, mellemspil og kor.



På kommandobroen tager kaptajnen sig selv i at stå og nynne med ud over havet - og glæde sig over den herlige stemning ombord, som har været med dem hele vejen på turen.

Lørdag den 19. juli
Imens i Skippergade.
Da Lone tømmer postkassen denne morgen, ligger der et officielt brev fra adoptionsmyndighederne.
Heldigvis er indholdet positivt, for hun og Knud får besked på, at de kan adoptere – forventeligt i løbet af efteråret, når formalia er på plads, og det rette barn er fundet.
Heldigvis er frk Bruun klar på Mærsk-kontoret ved havnen, så Lone kan få sendt et telegram til Knud på skibet.



I en stille formiddagsstund i cafeen, fortæller Manuela til Lone, at hun har ansat Mathilde som medhjælper om eftermiddagen, når Mathilde har fri fra sygehuset.
”Det aftalte vi til sommerfesten, hvor vi fik en god snak” fortæller Manuela.
Mathilde har også lovet at passe cafeen, når resten af inderkredsen skal på bustur til Sønderjylland.



”Mmm” får Lone svaret, mens hun kigger ned over et håndskrevet stykke papir med navne og telefonnumre.
”Der er altså rigtigt mange tilmeldinger til gademarkedet” kan hun fortælle.
”Så der bliver godt fyldt op i Skippergade”.
Det kan Manuela godt se en fordel i, hvis de kan indrette ekstra pladser udenfor cafeen.
Lone fortæller også, at hun overvejer at spørge Bibi fra Den Alternative Musikskole, om hun vil underholde med noget musik til markedet.
"Men jeg har bestemt mine betænkeligheder" erkender hun.

Forståeligt nok, med hende Bibi, og så er de til søs igen...

Mandag den 21. juli
Da Manuela har lukket cafeen, og Solveig ligeså i tøjforretningen, mødes damerne hos Lone.
Lone, Manuela, Maren, Mette, Solveig, frk Bruun og Mathilde samles snart om spisebordet, hvor Lone har fundet kaffen frem, og Manuela har bagt muffins.
Som snakken går, spørger Lone om deres hjælp til gademarkedet.
Heldigvis vil alle hjælpe til.
”Måske min nye veninde Pia også vil give en hånd med?” tænker Mathilde højt – men kommer så straks i tanker om, at Manuela – og dermed også Alf vist stadig ikke ved noget om venskabet mellem Pia og Roberto.
Men for sent, for Lone smiler til hende og siger: ”Vi kan sikkert sagtens finde noget et bruge hendes hjælp til - så spørg du hende bare”.



”Måske kan hun hjælpe med at servere i cafeen eller udenfor?” foreslår Manuela.
”Jeg tænker, at jeg vil sætte bordene fra baggården op i gaden, så vi forhåbentlig kan sælge noget mere den dag”.
Inderst inde håber Mathilde ikke, at hun har ødelagt noget for Roberto og Pia – netop nu, hvor hun er blevet gode venner med Pia.
Så bryder Maren ind: ”Ja, jeg skal da ta’ møj fejl da, hvis Pia it gern vil hjælp – efter hvad jeg kan forstå på Johannes og Alfred da”.
Manuela og Lone kigger forundret på landmandskonen fra Ollerup.
Så får Maren øje på Mathildes store og stirrende øjne - og det lille nik med hovedet.
”Hvad mener du?” spørger Manuela.
Maren har dog allerede fornemmet, at hun måske har talt lidt over sig.
”Jo men hun virker da bar' som en artig og hjælpsom pig’ da” forsøger Maren at redde situationen.
”Ja, det er jo fordi hun er spejder-fører” forsøger Mathilde at underbygge Marens anskuelse.
Heldigvis foreslår Solveig nu, at hun også vil sætte en bod op med nogle gode tilbud fra tøjbutikken.
”Hvis det altså er i orden med dig Lone?”.
”Jo jo, beboerne i gaden har naturligvis den plads, som ligger foran deres bolig”.
Så går snakken videre – og Mathilde ånder lettet op.

Også i denne historie,.uha uha,,,ja man skal passe på med sådan at snakke over sig...det kan ødelægge mangt og meget...

Fredag den 1. august
I Nordsøen
Mens Martha damper stødt op mod Danmark fra Den engelske Kanal, strømmer der pludseligt damp ud fra motorrummet under dæk.
Det er Knud, som har vagten, mens Brovst slumrer i sin stol på fordækket med cigarstumpen hængende i mundvigen.



Først da dampen står op gennem trappeopgangen, snuser den slumrende maskinmester i luften, og fornemmer straks den svedne lugt.
I et spring er han på benene.
”Braaaaand” råber han, mens han løber mod maskinrummet - men bliver dog hurtigt overbevist om, at det ikke er røg, men trods alt kun damp, som han har opdaget.
”Pokkers, det er anden gang denne sommer, at man skal vækkes af disse forbistrede ulykkesvarsler” brummer han, mens han kæmper sig gennem dampen på den nedre gang i Martha’s indre.
”Knud” råber han, mens han famler sig vej langs væggen.
”Her” hører han heldigvis gennem dampen fra maskinrummet.
”Hvor?” spørger Brovst, da han træder ind i rummet.
”Jeg kan se gløderne i din cigar” griner Knud fra et sted lige foran Brovst.
”Det er et af vandkølingsrørene til hovedforsynings-motoren, som er sprunget læk” kan Knud berette.
”Det har fået motoren til at ophede”
”For hulen da – DET er kritisk” erkender 1. maskinmesteren, da han kigger på den lille men næsten rødglødende Ford-motorblok foran sig.
Så letter han på kasketten, og klør sig i nakken.
Resolut griber han brandspanden på gulvet, og kaster vandet på motoren.
”Vi må først have temperaturen under kontrol” råber han efter Knud, mens han leder efter mere vand.
”Slå fuld stop, og kald broen”.
Knud gør, som 1. maskinmesteren siger.



Da kaptajnen viser sig i døren, er hullet i røret stoppet med nogle klude og omviklet med noget rustent ståltråd - og Brovst og Knud allerede i gang med at rigge et nødtørftigt rørsystem sammen, som skal bringe køling til den ophedede motor.
”Hvad er status?” spørger kaptajnen, da han får øje på de to skikkelser gennem den aftagende tåge i maskinrummet.
Så vender Brovst sig vredt mod ham.
”Ja, det bliver den-onde-hyleme ikke en ny travhest, blot fordi man strigler øget på flanken”.
Knud forsøger at uddybe med en kommentar om en stadig gammel hovedmotor og lidt ny reservedele ikke altid spiller for godt sammen.
I det samme dukker Roberto op.
Ved fælles hjælp får de 3 maskinfolk snart flækket en interimistisk køling sammen, som gør, at temperaturen på forsyningsmotorens manometer falder til lige under kritisk niveau.



I Svendborg modtager frk Bruun senere en kort besked om, at der har været motorskade på Martha – og forsinkelser må påregnes, da de går gennem Skagerrak for halv kraft.

Mandag den 4. august
Efter en langsom og fredfyldt tur, hvor kun Niels og Brovst har holdt sig vågne på deres poster i styrhuset og maskinrummet, når Martha endelig frem til havnen i Svendborg tidligt om morgenen – synligt forsinket af deres motorproblemer.
Efter en god nats søvn er Sigvardt tidligt i kabyssen, hvor han bager frisk morgenbrød.
Da Martha fortøjes ved havnekajen, står det lækreste lune surdejsbrød på bordet i messen.



På frk Bruuns foranledning, står der allerede to smede fra værftet klar til at reparere den beskadigede motor. De siger dog ikke nej til et stykke lunt brød sammen med søfolkene, da Sigvardt inviterer dem med til bords.
”Bare skriv timerne på regningen gutter” råber Watson efter værftsarbejderne, da de endelig går mod maskinrummet nogle timer senere.
Til gengæld har hovmesteren fået god og vigtig viden om en polsk kutter længere nede af havnen, som vistnok har lidt hælervarer ombord, som de sælger ud af ved aftenstide.

Roberto er snart færdig med sin morgenmad. Han haster ned af landgangsbroen med guitaren på ryggen.
I lagerbygningen springer han på en gammel ladcykel, som han har lånt, og sætter hurtigt kursen mod Pia’s forældre’s kolonihavehus, hvor han havde lovet at være fremme dagen før.



Ved ankomsten undskylder Roberto mange gange til Pia, men hun ryster blot på hovedet i en erkendelse af, at det vel er sådan, når man er ven med en sømand.
Så smiler hun til ham.



Roberto hilser også på Pia’s forældre, som også er i kolonihaven denne dag.
Da de bliver lidt alene, spørger Roberto forsigtigt, om ikke Pia vil være mere end hans ven.
”Hvis nu jeg spiller en ny melodi for dig” smiler han, inden Pia når at svare.
Så henter han sin guitar på ladcyklen, og spiller det nye Creedence-nummer for hende, som han og Knud har øvet på sejlturen.
”Tak for den smukke sang sømand – og det vil jeg RIGTIGT gerne – også uden sangen”.

Det er to kåde teenagere, der slentrer en tur gennem kolonihave-området senere denne eftermiddag.
Forsigtigt tager Roberto Pia’s hånd – og han mærker et lille fast klem.
Snart er de opslugt af hinandens selskab, og glemmer alt omkring dem.
Da de skilles, får Roberto et forsigtigt kys på kinden.
Så slipper Pia hans hånd, og går tilbage til forældrenes hus.



Ved aftensmaden får Manuela og Alf den mest fyldestgørende og energiske historie om sejlturen til Bindleton, motorproblemerne og en nøje beskrivelse af et lille hyggeligt og SMUKT kolonihavehus i byen, som Pia's forældre ejer.
Da Roberto forlader bordet, kigger Manuela og Alf fornøjet på hinanden.
”Der var vist en enkelt ting, som han glemte at fortælle noget om” smiler Alf til Manuela med et skælmsk smil.



På Martha tager Mathilde mod kaptajnens tilbud om at bo på skibet, når de er i land.
”Selvom Viggo er noget skeptisk, synes min mor, at det er en god ide, hvis jeg tilbringer mere tid med min far” nævner hun, idet hun kaster sin rygsæk i kaptajnens stol i styrhuset.
Kaptajnen bliver glad for det ungdommelige og kvindelige selskab ombord – at den unge pige nok skal være med til at løfte humøret blandt sømændene.



På en af sine få fridage i Bindleton, har Brovst købt en kjole til Mathilde.
”Ja jeg forstår ikke rigtigt disse nymodens tendenser” smiler han, da Mathilde stolt viser den meget lårkorte kjole frem.

Skønne afsnit..og jeg er vild med din stereo opsætning for navigationsapparater, eller er det telegrafen...